Advokaten 10 - Retshjælp

Print Print
19-12-2016

 

En masse ildsjæle yder en fantastisk indsats, men en så vigtig samfundsopgave skal ikke alene varetages på frivillig basis. Retshjælpsordningen skal modernisere,s så den opnår at være et reelt tilbud for alle, ved at den er kvalificeret og landsdækkende.

I Danmark er der tradition for, at alle borgere har adgang til juridisk hjælp og støtte – enten som et gratis råd i en af de 86 advokatvagter eller hos en advokat, der kan søge det offentlige om retshjælpsstøtte. Men fungerer ordningen godt nok i praksis? Nej, lyder det fra advokat Nikolaj Linneballe, der er formand for en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan ordningen kan forbedres. Læs også interview med advokaterne Jeppe Søndergaard og Karina Søndergaard, der begge gør en indsats for at yde retshjælp i hver sit hjørne af landet.

Temaet er skrevet af Lone Schrøder
Foto: Sif Meincke

Retshjælp skal være en samfundsopgave
En ny rapport giver konkrete anbefalinger til, hvordan hele den danske retshjælpsordning kan fornyes. Fremfor alt skal det være mere enkelt at søge om retshjælp, mener formand for arbejdsgruppen, advokat Nikolaj Linneballe.
Retshjælpsordningen fungerer ikke godt nok.  Så enkelt kan det siges.
Det mener advokat Nikolai Linneballe. Han er formand for én arbejdsgruppe, som Advokatsamfundet og Danske Advokater står bag. Arbejdsgruppen har gennemgået og analyseret den danske retshjælpsordning og kommer desuden med forslag til ændringer.
- Det er nødvendigt, at vi som retssamfund kan tilbyde kvalificeret hjælp til de mennesker, der har behov for det. Det skal være et landsdækkende tilbud om retshjælp – det skal gælde i alle hjørner af landet. Men med det system, der er i dag, er det meget svært for den enkelte borger at gennemskue, hvad han eller hun kan få hjælp til. Derved er der en stor risiko for, at vi taber folk på gulvet, der har et helt reelt behov for hjælp, siger han.
Mens borgerne på den ene side har svært ved at finde ud af, hvilke rettigheder de har, oplever advokaterne på den anden side, at den offentlige retshjælpsordning er svær at administrere.
- De administrative byrder er tunge og dermed også en barriere for, at de borgere, der har det største behov, får hjælp. En ting er, at reglerne bliver mere og mere komplicerede, men også kravene til dokumentation vokser. Advokaten skal søge legitimationsoplysninger, undersøge om der er interessekonflikter, indgive begæringer og redegørelser på papirblanketter til retten. Herefter er det op til retten at afgøre, om sagen opfylder kravene til retshjælp. Nogle problemstillinger er inden for rammerne, andre falder udenfor, og advokaten skal på forhånd kunne vurdere, om en sag kan afsluttes inden for en given tidsramme, forklarer Nikolaj Linneballe.
Samlet set er den enkelte borgers retskrav på offentlig retshjælp mere teori end reelt eksisterende, understreger han, og i den ny rapport gør arbejdsgruppen da også opmærksom på, at det retssikkerhedsmæssigt er et stort problem.

Forenkling er ikke nok
Samtidig bliver behovet for retshjælp ikke mindre.
- Det kan vi blandt andet se ved, at antallet af retshjælpskontorer, der yder retshjælp på frivillig basis, stiger. Den udvikling ses især i de store byer. I andre dele af landet, specielt i yderområderne, findes der ikke sådanne muligheder, og derved er de mennesker, der har størst behov, reelt set uden muligheder for at få relevant og kvalificeret rådgivning, siger han.

Løsninger
Overordnet er der brug for at få retshjælpssystemet forenklet, konkluderer arbejdsgruppen i den ny rapport. Retssikkerheden for den enkelte skal øges, og der bør fokuseres på at gøre retshjælpen reel, kvalificeret og landsdækkende, så alle borgere sikres lige adgang til retshjælp.
- En masse ildsjæle yder en fantastisk indsats, men en så vigtig samfundsopgave skal ikke alene varetages på frivillig basis. Retshjælpsordningen skal moderniseres, så den opnår at være et reelt tilbud for alle, ved at den er kvalificeret og landsdækkende. Det er kun muligt ved at forenkle systemet og ved at lade advokaterne være en del af løsningen. Advokaterne er allerede derude, hvor mennesker med behov for hjælp er, og de vil rigtig gerne løse denne opgave. Men det er nødvendigt at skabe nogle fornuftige rammer for retshjælpsarbejdet, hvor der ikke som i dag er en masse benspænd, før man kan hjælpe. Det er vigtigt, at alle borgere kan få reel og kvalificeret juridisk hjælp, og at den kan opnås ligegyldigt, hvor i landet du befinder dig, pointerer Nikolaj Linneballe.
Arbejdsgruppen peger også på, at begrænsningerne for, hvad borgerne kan få råd om, skal fjernes, da størstedelen af de områder, hvor borgerne sørger mest rådgivning, er inden for områder, hvor ordningen i dag slet ikke kan anvendes.
- Vi kan komme et godt stykke af vejen med forenklinger. Men hvis vi skal i mål med borgernes ret til at få hjælp og ‘access to justice’, så kræver det, at man gentænker hele retshjælpssystemet, påpeger Nikolaj Linneballe.

Nikolaj Linneballe
Advokat (H), Knop & Co Advokater. Formand for Advokatsamfundets og Danske Advokaters arbejdsgruppe om retshjælp. Suppleant i Procesbevillingsnævnets afdeling for Fri Proces. Medlem af repræsentantskabet for Danske Advokater og medlem af bestyrelsen i Danske Procedureadvokater.


Reglerne er for komplekse
For advokat Jeppe Søndergaard er retshjælp en mærkesag. Men reglerne er for komplekse, mener han. Borgerne har svært ved at forstå, hvornår deres sag ligger inden for rammerne. Samtidig sluger administration megen tid.
Retshjælp er en god ordning, men den fungerer bare ikke i praksis. Sådan lyder det fra advokat Jeppe Søndergaard fra Maribo, der gerne bruger tid på at yde retshjælp. For at hjælpe ubemidlede borgere med en sag ligger ham ikke blot på sinde. Det er en del af hans DNA.
- Systemet er langtfra tidssvarende. Reglerne for retshjælp er så komplicerede og indviklede, at det er svært at forklare klienterne, hvad de kan få hjælp til. De kan ikke forstå, hvorfor jeg for eksempel godt kan indgive en sag til en forvaltningsmyndighed, men ikke kan følge op på svaret efterfølgende.
- Når klienterne først har været til møde på kontoret, og der er ydet retshjælp, så har mange den opfattelse, at jeg nu er deres advokat, og at de måske har fri proces til hele sagen. De henviser herefter modparter og myndigheder til at korrespondere med mig, hvilket giver meget ekstra arbejde, som ikke er omfattet af retshjælpen og aldrig bliver honoreret, enten fordi klienterne er ubemidlede eller fordi der reelt ikke er nogen sag, der skal føres.
Ifølge Jeppe Søndergaard er det store dilemma, at retshjælp kræver megen administration. Der skal udarbejdes ordrebekræftelse, indhentes billed-id, lønsedler, årsopgørelse og oplysninger om retshjælpsforsikring. Hertil kommer der mange ekstra små ekspeditioner – der er telefonopringninger, breve der skal skrives og der skal ofte rykkes for at komme videre i sagen.
- Det er virkelig bøvlet. Oftest tager en sag længere tid, end der er sat af. Med et samlet honorar på 832 kroner hænger det ikke sammen økonomisk – det står slet ikke mål med indsatsen, siger Jeppe Søndergaard, der har været advokat siden 1987.

En digital indberetningsordning
Hans engagement inden for retshjælp startede, da han som ung advokatfuldmægtig ved siden af jobbet arbejdede frivilligt i den lokale advokatvagt i Næstved en gang om ugen.
Dermed byder han ind med godt 30 års erfaring, når han i dag sidder med i den arbejdsgruppe, der har analyseret den danske retshjælpsordning, og som desuden kommer med bud på, hvordan ordningen kan udvikles i den rigtige retning.
Den ideelle situation vil ifølge Jeppe Søndergaard være, at borgere, der har brug for et juridisk råd, kan møde op på advokatkontoret og køre deres sygesikringskort igennem en kortlæser ligesom hos lægen, hvorefter ordrebekræftelse, dokumentation og betaling sker automatisk. En digital indberetningsordning ville også kunne lette de administrative byrder.
- Der er brug for, at retshjælpen forenkles, så det både bliver nemmere for advokaten og for borgerne. Samtidig skal der være mere sammenhæng mellem den tid, som advokaten skal bruge på en sag, og det vi får for det, understreger han.

Jeppe Søndergaard
Advokat (H), indehaver af Ret&Råd i Maribo. Beskikket advokat. Medlem af Danske Advokaters og Advokatsamfundets arbejdsgruppe om retshjælp. Medlem af Advokatrådet 2005-2011, hvor retshjælp var hans mærkesag. Medlem af Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces 2011-2014. Medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Har tidligere undervist advokater i retshjælp og oprettelse samt drift af advokatvagter.

Rådgivning i ethvert hjørne af landet
En af de ildsjæle, der på frivillig basis er med til at drive en lokal advokatvagt, er advokat Karina Søndergaard. Hun eller en kollega kører gerne de 40 kilometer hver vej for at yde mundtlig, juridisk rådgivning i Skagen.
Karina Søndergaard, der er advokat hos HjulmandKaptain i Frederikshavn, holder liv i en lokal advokatvagt i et hjørne af Danmark, hvor det ellers er svært for mindrebemidlede at få retshjælp. Flere gange om måneden sætter hun eller en kollega sig ind i bilen og kører de mere end 80 kilometer til og fra Skagen for at yde juridisk rådgivning, for de lokale borgere skal have mulighed for at få et godt råd fra en advokat.
- En vigtig del af retshjælpen er, at den er relativt tæt på, så folk ikke skal rejse langt efter det. I princippet kunne retshjælpen foregå telefonisk fra ét kontor i Danmark. Men det betyder meget, at advokaten er til stede, kender lokalområdet og er lokalforankret, for så er det nemmere at henvise folk til de rigtige steder, siger hun.

Det handler om at hjælpe folk videre
Det er udelukkende HjulmandKaptain, der bemander Advokatvagten i Skagen. Den holder åbent en halv time hver anden torsdag om eftermiddagen, og det er der hver gang typisk fire til seks borgere, der benytter sig af.
Det er primært private, der kommer for at få juridisk hjælp til et problem i forbindelse med eksempelvis forældremyndighed, samvær, skilsmisse og arveforhold. Desuden kan det være sager om fast ejendom og nabostridigheder. Enkelte kommer, fordi de er kaldt i retten som vidne eller part og har spørgsmål til det. Mange er interesseret i at høre om reglerne for at få fri proces, offentlig retshjælp og muligheden for at få retshjælpsdækning via deres forsikring.
I Advokatvagten får borgerne en kort mundtlig vurdering af, om der er tale om en juridisk tvist, der bør forfølges, og om det er økonomisk muligt.
- Meningen er ikke, at jeg på fem minutter kan løse alverdens tvister. Den største del af opgaven for mig er at hjælpe folk videre og rådgive om, hvordan de skal håndtere sagen herfra. Nogle gange kan jeg dog godt sige noget helt konkret om deres retsstilling, for eksempel hvis spørgsmålet går på, om de hæfter for en bestemt gæld, og de rent faktisk har gældsbrevet med, fortæller Karina Søndergaard, der startede som frivillig i Advokatvagten i 2013 og som understreger, at incitamentet til at arbejde frivilligt i Advokatvagten ikke er at få nye kunder.

En samfundspligt
Udover at passe Advokatvagten i Skagen er Karina Søndergaard også tilknyttet Advokatvagten i Frederikshavn. Hun arbejder til daglig med ansættelsesret og har derudover mange retssager inden for en bred vifte af sager. Erfaring fra mange områder er et plus i denne sammenhæng, og hun ser det som en samfundspligt at dele ud af sin viden ved at arbejde pro bono.
- Juridisk hjælp skal ikke kun være for dem, der har penge, men for alle. Personligt er det en stor tilfredsstillelse at kunne hjælpe, siger hun.
- Vi kan ikke forvente, at folk nødvendigvis ved, hvad der er op og ned i en juridisk tvist. Jeg kan godt lide at rådgive i Advokatvagten, for folk er meget taknemmelige for den hjælp, som de kan få. Det giver mig personligt rigtig meget, at jeg har hjulpet dem videre, selvom jeg ikke kender udfaldet af de enkelte sager, understreger Karina Søndergaard, der ikke har planer om at stoppe med at arbejde frivilligt foreløbig.

Karina Søndergaard
Advokat (L), HjulmandKaptain, Frederikshavn. Fuldmægtig, HjulmandKaptain, Frederikshavn fra 2012 – 2015. Cand.jur., Aalborg Universitet.

Advokatvagten
Advokatsamfundet driver hjemmesiden Advokatvagterne.dk, hvor det er muligt at finde den lokale advokatvagt – en slags juridisk skadestue, hvor frivillige advokater og advokatfuldmægtige yder gratis, mundtlig rådgivning om juridiske spørgsmål.
Alle borgere kan – uanset indkomstforhold – henvende sig i Advokatvagten. Henvendelsen er helt anonym, og der bliver ikke oprettet en sag. Advokatvagten kan kun kontaktes ved personligt fremmøde.
Alle advokater og advokatfuldmægtige, der er tilknyttet Advokatvagten, arbejder pro bono – altså uden betaling.
Der findes over 80 advokatvagter i Danmark fordelt over hele landet. Tilsammen modtager de mere end 20.000 henvendelser årligt fra borgere, der ønsker rådgivning om emner som skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold, erstatning mm.

Læs mere på Advokatvagterne.dk