Advokaten 10 - Ny formand for Advokatnævnet

Print Print
19-12-2016

 

Min klare opfattelse er, at det er en stærk ordning
Nysgerrighed har hele livet været en drivkraft for Advokatnævnets ny formand, højesteretsdommer Kurt Rasmussen. Som dommer er han generalist, men det er det tætte samarbejde med specialister, der interesserer ham, fordi det ofte kan vise nye veje.
Oprindelig var Kurt Rasmussen uddannet ejendomsmægler. Men en kombination af en evigt tilstedeværende nysgerrighed og en engageret landsretssagfører som lærer på ejendomsmægleruddannelsen, fik ham til at læse jura på Københavns Universitet. Allerede i studietiden begyndte han i Justitsministeriet.
- Gennem mit arbejde i Justitsministeriet har jeg haft rigtig meget med advokater at gøre. I forbindelse med min turnusordning har jeg mødt som anklager, og her er advokater jo medspillere i processen om ret og rimelighed. Både i landsretten og her i Højesteret har jeg dagligt kontakt med advokater, ligesom vi ofte skal tage stilling til sager om salærer. Så jeg føler mig faktisk hjemme, når det gælder advokatetikken, siger den ny formand for Advokatnævnet, som har mange års erfaring fra blandt andet Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og fra Flygtningenævnet, hvor han var næstformand igennem mere end ti år.
Fælles for nævnene er, at fagspecialister bruger mange ressourcer på nævnsarbejdet, mener han. Det gælder ikke mindst advokaterne.
- Jeg er virkelig imponeret over, hvor mange ressourcer advokaterne selv lægger i Advokatnævnet. En ting er, at de godt 6.000 advokater, vi har i Danmark, selv finansierer nævnet – det synes jeg tjener hele standen til ære – men mange bruger også en stor del af deres tid på arbejdet her igennem de seks år, som man binder sig for.  Det er helt unikt, for man skal ikke undervurdere, hvor krævende det er at forberede sig til de månedlige møder, hvor der ofte er flere tusind siders bilag, siger Kurt Rasmussen.
Han oplever også, at der er stor respekt om de afgørelser, der bliver truffet af nævnet.
- Det er klart, at i det øjeblik, du selv får en bøde, er du sikkert irriteret på systemet. Men min klare opfattelse er, at det netop er en stærk ordning, fordi der grundlæggende er tillid til, at afgørelserne er meget kvalificerede. Jeg tror, at en nøgle til den tillid både er en solid faglighed i sekretariatet og et Advokatnævn, hvor der både er fagspecialisterne på advokatside og offentlighedsrepræsentanterne sammen med dommerne.
For Kurt Rasmussen er det netop også denne kombination, der gør arbejdet interessant.
- Det er jo ikke alt, man kan slå op i de advokatetiske regler, og derfor er voteringen mellem fagspecialister, offentlighedsrepræsentanter og dommere rigtig spændende. Det er den, der kan føre til nye veje, siger han.

Interessant at arbejde sammen med specialister
I sin tid overvejede Kurt Rasmussen selv at blive advokat.
- Det gjorde jeg primært, fordi jeg havde mange venner, som gik den vej. Jeg kom dog på et andet spor og blev rigtig glad for det – ikke mindst fordi du som ansat i Justitsministeriet får lov til at komme rundt i forskellige stillinger – blandt andet var jeg en periode dommerfuldmægtig i Tønder og senere kom jeg en periode til Bruxelles, hvor jeg var attaché ved Danmarks faste repræsentation.
Kort tid efter, han kom tilbage, startede han som dommer i Vestre Landsret, hvor han var i 15 år, hvorefter han kom til Højesteret. Her kan han nu snart fejre fem års jubilæum.
- At være dommer i Danmark er interessant, fordi vi er generalister. Af den grund kommer vi til at arbejde tæt sammen med specialisterne. Det taler til mig, fordi man får indblik i alle mulige emner – men er kun nede i detaljen i den enkelte sag. Som generalist har du friheden til lade dig inspirere af forvaltningsretten eller et andet retsområde – ja, for at se tingene lidt på tværs. Da vi dommere også har meget forskellig baggrund – nogle er advokater, andre har en universitetsbaggrund – så er der jo netop mulighed for, at der under voteringen kan opstå nye indgangsvinkler – nuancer som bliver afgørende for sagens udfald, siger Kurt Rasmussen, der ser det som en luksus at kunne beskæftige sig med mange forskelligartede områder. Det er ikke alene, fordi det pirrer nysgerrigheden.
- Det er en luksus, at vi som dommere kan beskæftige os med det hele. Men det kan vi kun, fordi advokaterne er virkelig dygtige, for det er jo advokaterne, der viser dybden i både A’s og B’s side, der gør, at vi kan træffe fornuftige afgørelser.

Kurt Rasmussen
Født 1958, dommer i Højesteret fra 2012.

Student 1978
Cand. jur. 1985 Københavns Universitet

Fuldmægtig i Justitsministeriet 1985-87
Dommerfuldmægtig ved Retten i Tønder 1987-88
Fuldmægtig i Justitsministeriet 1988-91
Juridisk attaché ved EU-repræsentationen i Bxl. 1991-93
Konsulent/kontorchef i Justitsministeriet 1993-97
Landsdommer ved Vestre Landsret 1997-2012

Andre hverv
Underviser på Københavns Universitet i blandt andet strafferet og EU-ret (før 1997)
Censor ved Aarhus Universitet 1998-2000
Medlem af Landsskatteretten 1998-2010
Dommer ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed 2007-11 og igen fra 2013
Næstformand i Flygtningenævnet 2001-13