Advokaten 10 - Advokatnævnet - Ekspeditionsfejl begået af advokatens ansatte

Print Print
19-12-2016

 

For at en fejl kan anses for at være tilsidesættelse af god advokatskik, skal advokaten personligt have begået en fejl og handlet culpøst.

For advokatfuldmægtige gælder desuden det særlige, at principalen efter de advokatetiske regler punkt 7.2 er ansvarlig for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med de advokatetiske regler.

Kan en advokats ekspeditionsfejl være en tilsidesættelse af god advokatskik? Det tog Højesteret stilling til i en dom fra 2014. Advokatnævnet har siden afgjort en række sager, hvor advokaten har overladt behandlingen af en sag til en ansat på kontoret.

Af Vibeke Tarpgaard, souschef, Advokatnævnet

Denne artikel sætter fokus på Højesterets dom af 16. oktober 2014 (U 2015.60 H), hvor Højesteret tog stilling til, hvorvidt en advokats ekspeditionsfejl udgjorde en tilsidesættelse af god advokatskik. Højesteret (dissens) fandt, at advokaten, som havde overladt ekspeditionen til en erfaren sekretær, havde handlet culpøst ved ikke at sikre sig, at købesummen for en maskine, som hans klient havde købt i Irland, blev deponeret og alene frigivet til sælger efter advokatens accept. Men Højesteret fandt også, at advokaten efter en samlet vurdering ikke havde handlet i strid med god advokatskik.
Højesterets dom har tidligere været omtalt her i Advokaten (10/2014).
Højesteret lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en fejl i forbindelse med den praktiske ekspedition af en opgave af rutinemæssig karakter, at ekspeditionen var overladt til en erfaren sekretær, at sælger måtte antages at have handlet i strid med parternes aftale ved til klienten at oplyse en konto, som ikke var en deponeringskonto. Endelig blev der lagt vægt på, at advokaten, da fejlen blev opdaget, påtog sig ansvaret på en sådan måde, at klienten blev stillet i det væsentlige, som om beløbet var deponeret korrekt (dissens).
Advokatnævnet har siden Højesterets dom haft lejlighed til at tage stilling til en række sager, hvor advokaten har overladt ekspeditionen eller behandlingen af en sag til en ansat på kontoret eller til sin fuldmægtig. Med denne artikel vil sekretariatet give et bud på rækkevidden af Højesterets dom, og flere af Advokatnævnets nyere kendelser og efterfølgende domme om problemstillingen omtales.

Ekspeditionsfejl – fejlen har en vis grovhed
Det er efter praksis ikke, som Højesteret også udtaler, alle fejl fra advokatens side, der anses for tilsidesættelse af god advokatskik.
Højesteretssagen drejede sig om en ekspeditionsfejl, og det kan af dommen udledes, at også en ekspeditionsfejl kan være en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis den pågældende fejl har en vis grovhed. I vurderingen af en fejls grovhed kan det indgå, hvorvidt den påklagede adfærd er en ‘kerneydelse’ i advokatens opdrag, og betydningen for klienten.

Advokaten har personligt handlet culpøst
Advokatnævnet behandler en del sager, hvor det ikke er advokaten selv, men en advokatfuldmægtig, ansat sekretær eller anden medarbejder på advokatkontoret, der har foretaget den påklagede adfærd.
Også sagen for Højesteret vedrørte en handling, som blev udført af en anden end advokaten – nemlig dennes sekretær. Højesteret udtalte, at en advokat kun er ansvarlig for egne fejl i afgørelsen af disciplinært ansvar. For at en fejl kan anses for at være tilsidesættelse af god advokatskik, skal advokaten personligt have begået en fejl og handlet culpøst.
Dansk rets almindelige regel om arbejdsgiveres/principalers objektive erstatningsansvar for skader, som medhjælpere forvolder på tredjemand, findes i DL 3-19-2. Men bestemmelsen finder alene anvendelse erstatningsretligt og ikke i forhold til afgørelse af strafansvar og dermed heller ikke til afgørelse af disciplinært ansvar. Bestemmelsen kan således ikke anvendes til afgørelse af en advokats ansvar i forhold til overtrædelse af god advokatskik efter retsplejelovens § 126, stk. 1, ved handlinger begået af en ansat.
Et disciplinært ansvar for andre personers handlinger og undladelser kan således alene komme på tale, når den konkret udviste uagtsomhed består af manglende eller ufuldstændigt tilsyn, instruktion, tilrettelæggelse med videre.
For advokater gælder det særlige, at advokater efter retsplejelovens § 126, stk. 1, har pligt til at udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik, og at deres handlinger/undladelser kan sanktioneres. Det må derfor antages, at der gælder en skærpet instruktions- og tilsynspligt for en advokat i relation til alle på kontoret, der udfører ‘advokatopgaver’, således at advokaten ikke vil kunne undslå sig et personligt disciplinært ansvar ved at lade en anden udføre disse opgaver.
I vurdering af advokatens disciplinære ansvar for handlinger udført af andre kan blandt andet inddrages, om der foreligger en generel og kendt arbejdsbeskrivelse af opgaven, og om der ved overgivelsen af arbejdsopgaven er givet den nødvendige vejledning og instruktion. Her kan forhold som opgavens karakter desuden have betydning – herunder eksempelvis om det er en rutinepræget opgave, eller om opgaven er af særegen karakter. Det kan også have betydning, om opgaven er overladt til en erfaren medarbejder eller en ny medarbejder, som alt andet lige vil kræve mere instruktion og tilsyn. Selve handlingen vil angiveligt tillige have betydning – handler den ansatte således helt adækvat og utilsigtet, kan advokatens tilsynsforpligtelse næppe medføre, at advokaten i en sådan situation kan anses for disciplinært ansvarlig.
For advokatfuldmægtige gælder desuden det særlige, at principalen efter de advokatetiske regler punkt 7.2 er ansvarlig for, at autoriserede advokatfuldmægtige handler i overensstemmelse med de advokatetiske regler. Fuldmægtigens særlige tilknytning til principalen må indebære en særlig forpligtelse for principalen til løbende at overvåge fuldmægtigens arbejde og nøje at sikre sig kendskab til, hvad fuldmægtigen beskæftiger sig med.
Højesteret udtalte endelig, at, for at en fejl kan anses for at være tilsidesættelse af god advokatskik, kræves desuden, som en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse, at advokaten personligt har handlet culpøst. Der synes således også at kunne indgå andre momenter i vurderingen af, om advokaten har handlet i strid med god advokatskik. Højesteret inddrog eksempelvis i sin vurdering advokatens efterfølgende håndtering af fejlen og klientens stilling som følge af fejlen – herunder om klienten havde lidt et økonomisk tab eller var stillet mindre fordelagtigt som følge af advokatens culpøse handling.

Advokatnævnets og domstolenes praksis efter HR- dom
I det følgende gengives en række af Advokatnævnets seneste kendelser og domme, der alle er afsagt efter Højesterets dom vedrørende ekspeditionsfejl, og hvor ekspeditionen eller sagsbehandlingen blev varetaget af en anden end advokaten – herunder en ansat på kontoret eller advokatens fuldmægtig.
 
Når advokatfuldmægtigen handler
Retten i Lyngbys dom af 25. august 2015. Retten stadfæstede nævnets kendelse og tiltrådte, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have frigivet den deponerede købesum rettidigt, selvom det efter arbejdsfordelingen på kontoret var hans fuldmægtig, som varetog behandlingen af den omhandlede ejendomshandel. Advokaten havde under sagen med henvisning til præmisserne i føromtalte Højesterets dom (U 2015.60 H) bestridt, at han personligt havde handlet culpøst i sagen, men retten fandt under henvisning til advokatens tilsynsforpligtelse med sin fuldmægtig, at det var uden betydning i vurderingen af, om advokaten havde handlet i strid med god advokatskik, at det var overladt til fuldmægtigen at varetage ejendomshandelen [2013-1754].

Advokatnævnets kendelse af 30. oktober 2015. Advokatnævnet fandt blandt andet, at en advokatfuldmægtigs påkrav og ophævelsesskrivelse, der var sendt på klientens vegne, var fejlbehæftede og ugyldige, og at klienten ikke af fuldmægtigen var behørigt informeret om konsekvenserne ved afslutning af sagen. Nævnet fandt, at advokaten som principal og/eller sagsansvarlig havde en særlig forpligtelse med at påse, at advokatfuldmægtigen varetog sagen korrekt og behørigt, og at advokaten havde udvist forsømmelser i forbindelse hermed og på den baggrund groft tilsidesat god advokatskik [2015-739].

Advokatnævnets kendelse af 27. maj 2016. Advokatnævnet fandt, at en advokat havde været sagsansvarlig og derfor handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have påset, at advokatkontorets it-system var indrettet sådan, at al indgående post blev korrekt registreret, og at advokatfuldmægtigen på den baggrund foretog de relevante ekspeditioner uden unødig forsinkelse. Nævnet fandt, at orienteringen af klienten om dennes afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen var sket med en væsentlig forsinkelse. Sagens omstændigheder var, at klienten primo december 2015 havde spurgt fuldmægtigen, om der var nyt i hans sag fra Ankenævnet for Patienterstatningen, hvortil fuldmægtigen svarede, at der ikke forelå en afgørelse endnu. Fuldmægtigen rettede ultimo december 2015 henvendelse ad status til ankenævnet, som primo januar 2016 svarede, at ankenævnets afgørelse var sendt til advokatkontoret i oktober 2015. Selvom klienten ikke havde lidt et egentligt retstab, havde advokaten handlet i strid med god advokatskik [2016-853].

Københavns Byrets dom af 27. juni 2016. Retten stadfæstede nævnets kendelse og tiltrådte, at en advokat var disciplinært ansvarlig for, at en fuldmægtig havde tilsidesat god advokatskik. Den pågældende var ansat som advokatfuldmægtig uden autorisation, men retten lagde til grund, at vedkommende i kraft af sin ansættelse og med advokatens viden optrådte som fuldmægtig for advokaten, og derved handlede på vegne af advokaten som principal. Fuldmægtigen havde blandt andet påstået en ejeraftale misligholdt og hævdet, at hans klienter som følge heraf nu havde overtaget anparterne, og herefter blandt andet foretaget ændringer herom hos Erhvervsstyrelsen. Advokaten gjorde under sagen gældende, at handlingerne ikke var foretaget af ham selv, efter hans instruks eller med hans viden, og at der ikke var hjemmel til at pålægge ham ansvar på et objektivt grundlag. Retten udtalte blandt andet:
“En fuldmægtig er ikke underlagt advokaternes disciplinærsystem, og det er således fuldmægtigens principal, der kan indbringes for Advokatnævnet for fuldmægtigens handlinger eller undladelser.
Udgangspunktet er, at principalen – som følge af fuldmægtigens tilknytning til denne – er ansvarlig for sin fuldmægtigs handlinger, når denne i arbejdsforholdet foretager dispositioner i forhold til klienter og andre. Dette gælder også i forhold til disciplinæransvaret.”
Retten fandt herefter, at advokaten ikke havde godtgjort, at der var forhold, der kunne føre til, at de pågældende handlinger ikke var omfattet af hans disciplinæransvar for fuldmægtigens adfærd, og tiltrådte, at han havde handlet i strid med god advokatskik. Retten tillagde det vægt, at advokaten blev bekendt med fuldmægtigens handlinger men ikke greb ind, så handlingen kunne være forhindret, og heller ikke efterfølgende forsøgte at rette op på handlingerne. Sagen er anket til Østre Landsret, hvor den verserer [2014-1893].

Københavns Byrets dom af 23. september 2016. Retten stadfæstede nævnets kendelse, hvorefter en advokat groft havde tilsidesat god advokatskik. Retten fandt, at advokaten var gået ud over, hvad der var berettiget til varetagelse af sin klients interesser ved at have fremsendt et brev til modparten, som var klager i sagen, indeholdende blandt andet en trussel om politianmeldelse. Brevet var underskrevet for advokaten af en sagsbehandler. Retten udtalte:
“Udgangspunktet er, at principalen – som følge af fuldmægtigens tilknytning til denne – er ansvarlig for sin fuldmægtigs handlinger, når denne i arbejdsforholdet foretager dispositioner i forhold til klienter og andre. Dette gælder også i forhold til disciplinæransvaret, og er heller ikke bestridt af sagsøger.” [2015-383].


Når sekretæren eller andre ansatte handler
Advokatnævnets kendelse af 16. november 2015. Advokatnævnet fandt, at en advokat var ansvarlig for handlinger foretaget af medarbejderne i sin inkassoafdeling. Nævnet udtalte:
“advokat […] som ansvarlig for inkassoafdelingen har haft ansvaret for, at de procedurer, der benyttes i inkassoafdelingen, er i overensstemmelse med god advokatskik […] og at advokat […] har tilsidesat god advokatskik ved ikke gennem sit tilsyn og ansvar for inkassomedarbejderne at have afværget [handlingerne].” [2015-1595].

Advokatnævnets kendelse af 25. november 2015. Advokatnævnet fandt, at en advokat groft havde tilsidesat god advokatskik i en sag, som i vidt omfang var behandlet af en studentermedhjælper, der var ansat på advokatens kontor. Nævnet fandt, at rådgivningen af klienten havde været mangelfuld, og at klientens interesser ikke var blevet behørigt varetaget, og udtalte:
“Uanset at advokat […] således angiveligt havde overladt sagsbehandlingen til en medarbejder, hvorfor han ikke personligt forestod den mangelfulde sagsbehandling, kan ikke af den grund undgå at ifalde ansvar for de fejl, der er begået.
Advokatnævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der var tale om en langtfra ukompliceret sag, som var af stor betydning for den involverede klient, og at denne sag blev overladt til en studentermedhjælper, uden at advokat […] instruerede sin medarbejder behørigt om den korrekte behandling af sagen eller førte tilstrækkeligt tilsyn med sagsbehandlingen.” [2015-2031].

Advokatnævnets kendelse af 30. juni 2016. Advokatnævnet fandt, at der i forbindelse med behandlingen af en sag blev valgt en forkert fremgangsmåde for sagens behandling ved fogedretten. Advokaten havde blandt andet gjort gældende, at der var begået fejl i ekspeditionen af sagen, hvor sagsbehandlingen blev foretaget af en erfaren advokatsekretær. Nævnet fandt (dissens), at beslutningen om, hvilken anmodning om inddrivelsesmåde, der skulle fremsættes over for fogedretten, havde en sådan karakter, at beslutningen ikke kunne overlades til en advokatsekretær, og at fejlen ikke kunne betragtes som en ren ekspeditionsfejl.  Advokaten kunne derfor ikke, blot fordi han angiveligt overlod sagsbehandlingen til en medarbejder, undgå at ifalde et disciplinært ansvar for den fejl, der var begået [2015-4288].

Østre Landsrets dom af 22. september 2016. Landsretten stadfæstede, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved i et brev at have afgivet en faktuelt forkert oplysning til Erhvervsstyrelsen, selvom det ikke kunne anses for godtgjort, at advokaten havde til hensigt at vildlede Erhvervsstyrelsen. Den omstændighed, at brevet til Erhvervsstyrelsen var affattet af advokatens sekretær, kunne ikke føre til et andet resultat, idet advokaten, der var underskriver, måtte bære ansvaret for indholdet af brevet. Advokaten havde under sagen blandt andet gjort gældende, at der blot var tale om et informationsbrev, og at han på grund af en dårlig telefonforbindelse på Myanmar, hvor han var på ferie, var afskåret fra at diktere indholdet af brevet for sekretæren. Advokaten havde desuden med henvisning til præmisserne i føromtalte Højesterets dom (U 2015.60 H) gjort gældende, at der ikke var handlet culpøst, og at brevet, som var skrevet af hans sekretær, måtte anses som en ekspeditionsfejl, og derved ikke var i strid med god advokatskik [2012-3599].

Endelig skal omtales Advokatnævnets kendelse af 23. juni 2016 vedrørende en ekspeditionsfejl, hvor Advokatnævnet fandt, at en advokat ikke havde tilsidesat god advokatskik ved fejlagtigt over for modparten at have opkrævet moms af de tilkendte sagsomkostninger i en rykkerskrivelse, idet fejlen efter nævnets opfattelse kunne karakteriseres som en ekspeditionsfejl. Nævnet lagde vægt på, at domsrykkeren blev sendt til modparten/klagers advokat, og at advokaten straks rettede for sig, da han blev gjort bekendt med fejlen [2015-4558].

Opsummering
Det er ikke en hvilken som helst fejl fra en advokats side, der kan anses for tilsidesættelse af god advokatskik. Det kræver, at fejlen har en vis grovhed. Fejl, som kan karakteriseres som ekspeditionsfejl, kan således også, hvis fejlen er tilstrækkelig grov, være en tilsidesættelse af god advokatskik. I vurderingen af en fejls grovhed vil eksempelvis kunne inddrages, om der er tale om en typisk advokatydelse, ‘kerneopgave’, eksempelvis at sørge for korrekt deponering af købesummen. En fejl i udførelsen af en sådan opgave vil typisk have karakter af en grov fejl, som kan være en tilsidesættelse af god advokatskik.
Flere opgaver på et advokatkontor udføres i dag også af andre end advokaten. Det følger af Højesterets dom, at advokaten alene kan anses for at have tilsidesat god advokatskik, såfremt advokaten personligt har handlet culpøst. Overlades opgaven til en anden, vil advokatens eventuelle disciplinære ansvar kunne komme på tale, hvis den konkret udviste uagtsomhed består af manglende eller ufuldstændigt tilsyn, instruktion, tilrettelæggelse med videre. Det må i den forbindelse antages, at der gælder en skærpet instruktions- og tilsynspligt, således at advokaten ikke kan undslå sig et personligt ansvar ved at lade en anden udføre opgaven.
Højesterets dom anviser desuden, at det ved vurderingen af advokatens fejl også kan være nødvendigt at se på, hvad advokaten eventuelt har gjort efterfølgende for at rette op på sin fejl, og hvilken betydning fejlen har eller har haft for klienten. 

Vibeke Tarpgaard
Souschef i Advokatnævnets sekretariat.