Advokaten 9 Leder Retssikkerhed – også for embedsmænd

Print Print
18-11-2015


Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der i de senere år har været adskillige, stærkt medieeksponerede sager om relationerne imellem politikere og embedsmænd.
Sagen om det aflyste Christianiabesøg, GGGI-sagen i Udenrigsministeriet, Zornig-sagen, Skattesagen, Statsløsesagen og senest sagen om fratagelsen af demonstranters Tibet-flag. Det rejser spørgsmålet, om Centraladministrationen grundlæggende er i krise – og hvad konsekvensen i så fald er for retsstaten og for vores demokrati?
I nogle af de omtalte sager har vi set eksempler på, at embedsmænd er blevet trukket endog meget langt frem i rampelyset og er blevet mødt med relativt indgribende reaktioner. I Christiania-sagen nåede forhørsledelsen frem til, at ingen af de implicerede embedsmænd havde udvist forhold, der kunne give anledning til kritik, men alligevel er den ene efterfølgende blevet fjernet fra sin stilling, og i Skattesagen førte nedsættelsen af en undersøgelseskommission til en meget lang periode med tjenestefritagelse for departementschefen i Skatteministeriet. Man kan derfor spørge, om embedsmænds retssikkerhed er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang på det gældende lovgivningsmæssige grundlag?
Hvis udviklingen går i retning af en retstilstand, hvor embedsmænd i stadigt stigende omfang bliver holdt personligt ansvarlige og risikerer ansættelsesmæssige reaktioner i politisk ømfindtlige sager, kan det føre til, at embedsmænd bliver langt mere forsigtige og tilbageholdende i deres rådgivning af ministeren. Det er skidt for ministeren og det er skidt for demokratiet. Det kan også blive sværere at rekruttere de bedste folk til de højeste stillinger i centraladministrationen, og det er mindst lige så skidt for ministeren og for demokratiet.
Det er for Advokatrådet afgørende, at der i debatten om tillidskrisen imellem politikere og embedsmænd er et særligt fokus på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som embedsmændene i videre omfang end tidligere mødes med. Og i den sammenhæng er anbefalingerne fra det såkaldte ‘Bo Smith-udvalg’, som er omtalt nærmere i denne udgave af Advokaten, et rigtigt godt grundlag for den videre debat på området.
For det er nødvendigt med en grundig debat om problemstillingen, for ellers risikerer vi at få flere – og ikke færre – sager i fremtiden.