Advokaten 8 Fire ønsker til forbrugerens møde med advokaten

Print Print
27-10-2015

 

Giv et overslag, når forbrugeren skal have advokatbistand. Sådan lyder ét af fire ønsker fra Forbrugerrådet Tænks formand.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Ulrik Jantzen / DAS BÜRO

Når forbrugeren kontakter en advokat for at få et tilbud på at behandle en arvesag, skrive et testamente eller tage sig af en erstatningssag, er det ikke nødvendigvis anderledes, end hvis han for eksempel skal have et nyt køkken.
Det mener Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, som forventer, at der med den skriftlige prisoplysning altid følger et overslag. Det gælder, selvom der er tale om prisen på etablering af drømmekøkkenet eller en bodeling. Men som de advokatetiske regler er i dag, kan advokaten nøjes med at oplyse forbrugeren om den gældende timepris.
- I dag kan advokaten nøjes med at angive sin timepris – men som forbruger har du ikke begreb om, hvorvidt en hushandel vil tage 10 eller 20 timer.  Det har advokaten derimod masser af erfaring med. Det bør være et krav, at advokaten giver et realistisk overslag på en given opgave, der løbende skal følges op på – det vil sige, at forbrugeren skal acceptere, når overslaget overskrides. Det kan godt være, at det ikke er alle sager, der er lige lette at lave et overslag på, men så må advokaten give et groft estimat og vende tilbage, når sagen er bedre oplyst eller tager uventede drejninger. Det har nemlig stor betydning for helt almindelige forbrugeres økonomi, hvor mange timer advokaten bruger til en timepris på flere tusinde kroner, siger Anja Philip.

Moms indregnet i prisen
På ønskelisten står også, at forbrugeren altid kan regne med, at en angivet pris er inklusive moms.
Det følger af regler i blandt andet markedsføringsloven og prismærkningsbekendtgørelsen, at prisen til en forbruger altid skal opgives med moms. Når advokaten glemmer eller fejlagtigt oplyser en pris uden moms, så er det advokatens problem, og den oplyste pris bør derfor være den, der gælder.
- Der har været tilfælde, hvor advokaten har oplyst en timepris eksklusive moms. Hvis der eksempelvis er oplyst en pris på ‘2.000 kroner eksklusive moms’, har Advokatnævnet i nogle sager – i forbindelse med en klage over salæret – som udgangspunkt accepteret, at klienten faktureres for 2.500 kroner i timen, når det rimelige salær har skullet vurderes. Forhåbentlig er det sjældent, at advokaten laver den fejl, men den angivne pris bør altid være – eller forstås som – inklusive moms, og dette beløb skal lægges til grund ved beregningen af forbrugerens endelige regning, forklarer Anja Philip.

Ønsker til klageformularen
Prisoplysningen spiller også en rolle, når man skal vælge klageformular. I dag er der to formularer, nemlig en adfærdsklage- og en salærklageformular. Til trods for at formularerne indeholder nogen vejledning om, hvordan de bruges, giver det ifølge Anja Philip stadig anledning til forvirring.
- Det er unødigt kompliceret, at der i dag anvendes to klageformularer. Forbrugerne ved ikke, hvad de forskellige formularer indebærer, og hvilke etiske regler en advokat eventuelt kan blive holdt op på. Det bør Advokatnævnet hjælpe forbrugeren med, sådan at Nævnet af egen drift orienterer klageren om eventuelle klagemuligheder under sagens gang. Måske en løsning kunne være, at man kun behøver at have ét enkelt klageskema, men en eller anden løsning må i hvert fald findes, fortsætter Anja Philip og peger på følgende:
- Når du som forbruger vil klage over advokatens salær – lad os sige på 15.000 kroner – så anvender forbrugeren naturligt nok salærklageformularen. Hvis der for eksempel aldrig er modtaget en prisoplysning, kan det imidlertid faktisk også give en adfærdsbøde, for prisoplysningen skal advokaten skriftligt oplyse forbrugeren om ifølge de etiske retningslinjer. Men fordi der ikke også er anvendt en adfærdsklageformular så tages dette slet ikke op – endsige rettes op. Det skaber forvirring for forbrugeren, og derfor ser jeg gerne, at den eksisterende ordning ændres, siger Anja Philip, der endelig har et forslag til ændring af reglerne for modregning af advokatsalær på klientkonti.

Modregning i erstatningssager
Som reglerne er i dag, er der almindelig modregningsadgang for alle erhvervsdrivende, medmindre forbrugerens penge er særligt beskyttet efter retsplejeloven.
Når du for eksempel som skadelidt modtager et erstatningsbeløb for en personskade, herunder gennem ulykkesforsikringer og livsforsikringer, hvor formålet blandt andet er at give erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, varige mén, forsørgertab med videre, foreligger der særlige beskyttelseshensyn. Den skadelidte vil derfor kunne sætte erstatningen ind på en særskilt bankkonto, og de vil være beskyttet fra alle kreditorer. Det følger af retsplejelovens § 513.
- Det gælder bare ikke for en advokat, som får erstatningsbeløbet ind på klientkontoen, før pengene overføres til den særligt beskyttede bankkonto. Her kan advokaten, altså kreditor, modregne eventuelt beregnet salær. Hvis advokaten eksempelvis fører en sag om arbejdsskadeerstatning, kan salæret trækkes direkte i erstatningsbeløbet. Vi mener ikke, at det er rimeligt. Der bør være en særlig beskyttelse af forbrugeren, der netop står i en sårbar situation, som erstatningen skal hjælpe vedkommende med at håndtere. Man skal ikke risikere, at en stor andel kan gå direkte til advokaten. Her skal advokaterne stilles på samme måde som andre kreditorer, forklarer Anja Philip

Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk 2012. Medlem af flere dommerudvalg og bedømmelseskomiteer inden for formidling af naturvidenskab og teknik fra 1999.