Advokaten 7 Nye oplysningspligter for advokater i forbrugersager

Print Print
22-09-2015

 

Folketinget har vedtaget Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager – forbrugerklageloven – med ikrafttræden 1. oktober 2015. Det følger blandt andet af loven, at erhvervsdrivende skal give forbrugerne oplysning om det tvistløsningsorgan, hvortil forbrugeren kan indbringe en tvist, og informationen skal være klar, forståelig og lettilgængelig.

Af advokat Lise Ravnkilde

Loven skal implementere direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (ATB-direktivet), og loven har været omtalt i medierne særligt i forbindelse med den nye ordning for behandling af forbrugerklager ved Forbrugerklagenævnet.
Direktivet finder anvendelse på alle forbrugerklager, der “udspringer af en aftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende i forbindelse med køb af en vare eller en tjenesteydelse” og dermed også salærklager mod advokater rejst af forbrugere. Advokatnævnets virksomhed vil fortsat være reguleret af retsplejeloven og tilhørende bekendtgørelse, men det er endnu uvist, hvordan direktivet præcist vil blive implementeret for Advokatnævnet.

Oplysningspligter
Advokater vil imidlertid blive direkte omfattet af de oplysningspligter, som er indeholdt i den nye forbrugerklagelov, og det betyder en udvidelse af de allerede gældende oplysningspligter. De nye regler gælder kun, hvor advokaten (som erhvervsdrivende) indgår aftale med en forbruger om en tjenesteydelse.
Det følger af de advokatetiske regler pkt. 13.6, som udspringer af bekendtgørelse om tjenesteyderes oplysningspligter, at en advokat på anmodning fra en klient skal give oplysning om muligheden for klagesagsbehandling ved Advokatnævnet. Denne regel gælder stadig, og gælder også for erhvervskunder. Med den nye lov indføres følgende nye krav:

  • Oplysning om tvistløsningsorganets – Advokatnævnets – adresse og hjemmeside.
    Det følger af den nye forbrugerklagelov § 4, stk. 1, at erhvervsdrivende skal give forbrugerne oplysning om det tvistløsningsorgan, hvortil forbrugeren kan indbringe en tvist, og informationen skal være klar, forståelig og lettilgængelig.
    Det må således skulle fremgå af sammenhængen, at forbrugeren kan klage over advokatens salær til Advokatnævnet – altså hvorfor oplysningen gives.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at “alle erhvervsdrivende, der sælger varer eller tjenesteydelser omfattet af direktivets anvendelsesområde, fremover [vil] være forpligtet til at oplyse om det eller de alternative tvistløsningsorganer, hvortil en eventuel tvist kan indbringes.”
    Informationen skal altså gives til alle forbrugerklienter, men informationen skal ikke nødvendigvis gives direkte. Det fremgår således af bestemmelsen, at informationen kan gives på en hjemmeside. Loven er endda formuleret sådan, at hvis den erhvervsdrivende har en hjemmeside – og/eller almindelige forretningsbetingelser – skal informationen fremgå her.
    Hvis advokaten ikke har en hjemmeside, må informationen skulle gives direkte, og her vil det være naturligt at indarbejde informationen i pris- og opdragsbekræftelsen, som jo skal afgives under alle omstændigheder.
  • Oplysning når advokaten afviser en forbrugerklage
    Advokaten skal, jf. lovens § 4, stk. 2, give oplysningerne om tvistløsningsorganet – Advokatnævnets adresse og hjemmeside – igen, hvis advokaten i en konkret tvist med forbrugerklienten afviser klientens krav.
    Når der er en konkret tvist, skal advokaten give oplysningen ”skriftligt på papir eller andet varigt medium”. Det fremgår af bemærkningerne, at et andet varigt medium kan være e-mail eller efter omstændighederne også en sms-besked.
  • Link til den europæiske OTB-platform – netbaserede aftaler
    ATB-direktivet blev ledsaget af forordningen om OTB (onlinetvistbilæggelse) på forbrugerområdet, som har til formål at oprette en europæisk OTB-platform for at lette en uvildig, hurtig og effektiv udenretlig bilæggelse af tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende online, og som vil kunne guide forbrugeren til det rette klagenævn. OTB-platformen er ved at blive udviklet og fristen for, at systemet skal være funktionsdygtigt, er fastsat til 9. januar 2016.
    Hvis en advokat sælger tjenesteydelser via internettet eller på netbaserede markedspladser, skal der i henhold til § 5, stk. 1 på advokatens hjemmeside være et link til OTB-platformen samt gives oplysning om advokatens mailadresse. Der skal være en forklaring på linket, altså at onlineplatformen kan anvendes i forbindelse med indgivelse af en klage. Hvis der i forbindelse med det netbaserede salg sendes et tilbud til forbrugeren pr. mail, skal mailen jf. § 5, stk. 2, også indeholde link til OTB-platformen, ligesom linket skal fremgå af advokatens skriftlige aftalevilkår, hvis det er relevant.


Lise Ravnkilde
Advokat og ansat i Advokatsamfundets Sekretariat.