Advokaten 7 Vejen ind i det frivillige arbejde går igennem dit netværk

Print Print
22-09-2015

 

Den personlige opfordring er den allervigtigste vej ind i frivillige arbejde. Hvis du selv er frivillig eller du sidder i en position, hvor der bliver brugt mange frivillige, er det oplagt at invitere andre ind.

Indflydelse, netværk, faglig fordybelse, spændende, lærerige og sjove fagsamtaler. Det er bare en del af, hvad advokat Peter Trudsø får ud af sit frivillige, pro bono arbejde. Og selvom det ofte er “de sidste timer på ugen, man bruger på det, er det jo ikke de kedeligste timer,” mener han. Tre advokater fortæller, hvordan de kom i gang med frivilligt arbejde, hvad de får ud af det, og hvorfor det med tiden er blevet en livsstil.

Temaet er skrevet af Dorthe Plechinger og Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke

Engagementet skyldes min kærlighed til branchen
Det har altid været naturligt for advokat Karen Bregnehøj Bechgaard at engagere sig i fagligt og frivilligt arbejde. Forældrene er gået foran som det gode eksempel og gennem dem har hun set, at man kan søge indflydelse ad den vej.
Karen Bregnehøj Bechgaard har søgt indflydelse i hele sin studie- og arbejdstid først som aktiv i DJØF og DJØF Studerende, siden som formand for FAAF med det, der følger med sådan en post. Blandt andet også som medlem af bestyrelsen for den internationale organisation European Young Bar Association.
- Jeg har fået rigtig meget ud af det fagligt og personligt.  Jeg har fået et rigtig godt netværk og nogle faglige erfaringer, som jeg kan bruge nu og senere hen i min karriere. Men mit kontor har også haft glæde af mit kollegiale arbejde, for eksempel det internationale arbejde og netværket derfra, hvor der er kommet forespørgsler om, hvorvidt vi kunne hjælpe med en sag. Samtidig er det også en indirekte reklame for firmaet, når jeg er ude og fortæller, hvor glad jeg er for mit job, fortæller Karen Bregnehøj Bechgaard.
Opbakningen fra arbejdsgiver og kolleger betyder meget for, at man engagerer sig i det faglige arbejde. Det er Karen Bregnehøj Bechgaards klare indtryk, når hun har mødt unge advokater og fuldmægtige ved arrangementer i FAAF.
- Det kollegiale arbejde kræver noget fleksibilitet, for det er ikke altid, møderne ligger uden for arbejdstiden. Dér skal arbejdsgiveren have tiltroen til, at man så står til rådighed på et andet tidspunkt. Jeg vil ikke sige, at det faglige arbejde er på arbejdsgiverens nåde, men det er klart noget, som vedkommende og kollegerne skal bakke op om og kunne se, også er en fordel for dem, siger hun.

Du har arbejdet meget for work-life-balancen i FAAF. Betyder den noget for rekrutteringen til det faglige arbejde?
- Man står meget til rådighed i advokatbranchen, og de færreste har en 37 timers arbejdsuge. Så i balancen mellem arbejde og fritid er det faglige arbejde da klart en ekstra bold, man smider ind på banen, siger hun, men skyder så selv en pointe ind på samme banehalvdel:
- Vi sidder i en branche med mange udfordringer, ja, men i stedet for bare at brokke sig over en dårlig work-life-balance, kan man jo engagere sig de steder, hvor man kan være med til at præge tingene. Hvis man gerne vil blive ved med at være i advokatbranchen, må man åbne munden op i forhold til, hvad der skal justeres på for at få det til at hænge sammen, siger hun og tilføjer, at der er forskel på generationer og prioriteringer, så hvis for eksempel Advokatrådet og advokatkontorerne skal vurdere, hvordan tingene spiller bedst, er det jo rigtig vigtigt, at det ikke bare bliver “en klub af 50-årige, der bestemmer.”

Man må selv på banen
- Så må man selv på banen, mener Karen Bregnehøj Bechgaard, der også mener, at hendes engagement og lyst til at være med, skyldes, at hun får noget ud af det personligt, men ‘også en kærlighed til branchen’.  
- Jeg vil gerne være med til at påvirke den i en retning, hvor jeg kan se mig selv være en del af det og vedblive at være det, siger hun.
Karen Bregnehøj Bechgaard har i løbet af det seneste år valgt at afvikle og trække sig fra nogle af posterne og sortere ud i de ting, hun er engageret i, blandt andet da hun nu snart skal være mor for første gang, og situationen i dag og fremover derfor også på andre måder er en anden.
- Der har været en enorm stor forståelse for, at jeg har valgt at trække mig de steder, jeg er og var engageret. Udfordringen har nok mere ligget hos mig selv. Det faglige arbejde har været så stor en del af mit liv og min identitet, at det var en meget svær beslutning at lægge det fra mig.
Karen Bregnehøj Bechgaard fortsætter dog sit arbejde i Justitsministeriets Kursusudvalg, også under og efter barslen, og da hun selv sidder i repræsentantskabet for FAAF og en stor del af vennekredsen er blevet skabt gennem det faglige arbejde, vil hun fortsat have berøring med FAAF og det kollegiale arbejde.
- Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske, når jeg kommer tilbage fra barsel, men jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ikke fortsat vil engagere mig på en eller anden måde. Jeg synes, det er meget vigtigt at tage sin del af ansvaret.

Karen Bregnehøj Bechgaard
Advokat i LETT, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF (FAAF) fra 2011-2015, heraf som formand i 2012-2014, medlem af DJØF’s bestyrelse fra 2007-2008 og 2012-2014, Executive Officer i European Young Bar Association (EYBA) fra 2013-2014. Blev medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg i 2014.



Den tid, du bruger, kommer igen på en anden måde
Der er næsten ikke fingre nok til at opregne alle fordelene ved det faglige arbejde, hvis man spørger advokat Peter Trudsø: Man får indflydelse, netværk, faglig fordybelse, spændende, lærerige og sjove fagsamtaler, møder nye mennesker og områder… Så, ja, selv om det ofte er “de sidste timer på ugen, man bruger på det, er det jo ikke de kedeligste timer.”
Peter Trudsø ved, hvad han taler om. På hans CV står efterhånden en perlerække af frivillige og ulønnede poster samtidig med, at han har et travlt arbejdsliv som profileret forsvarsadvokat og et familieliv med to piger på fem og otte år.
- Tiden er da en knap faktor, men skåret helt ind til benet er det ikke så mange timer, man bruger, i forhold til, hvad man får ud af det, mener han.
Det var en tilfældighed, at Peter Trudsø kom ind i det kollegiale arbejde. Da han blev spurgt, om han ville være medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg, var svaret ja. Det betød, at han begyndte sit faglige arbejde inden for det fagområde, “hvor jeg har noget at byde ind med, og hvor jeg har en særlig interesse.” 
- Jeg er meget specialiseret inden for det strafferetlige område som anklager i seks år og forsvarsadvokat i mere end 10. Men i udvalget kom jeg til at sidde med en række erfarne strafferetsadvokater. Man snakkede om sagerne på en anden måde, og mere overordnet også om problemstillinger af mere retsplejemæssig karakter. Det var meget lærerigt, fortæller han.

Lyst til at engagere sig mere
Peter Trudsø var gennem dette arbejde i foretræde for Folketingets Retsudvalg to gange – hvilket gjorde stort indtryk på ham.
- Som advokat sidder du med sager, hvor det handler om gældende ret. Når du pludselig repræsenterer Strafferetsudvalget, tænker du på, om det nu er alle regler, der er rimelige, eller om der er nogle ting, der kan påvirkes rent lovgivningsmæssigt, og det endte da også med, at der blev stillet konkrete spørgsmål til anklagemyndigheden og politiet om sagsomkostninger og hemmelig retspleje efter 729 C i retsplejeloven.
Peter Trudsø har undervist på universitetet og været ekstern lektor i strafferetsproces, så han har en naturlig interesse for uddannelse og efteruddannelse og kom derfor med i Advokatsamfundets Uddannelsesudvalg. Derudover er han blevet bestyrelsesmedlem i Københavns Advokatforening og suppleant i Advokatnævnet.

Er der en tendens til, at når man rækker en lillefinger frem i det faglige arbejde, så tager arbejdet hele armen?
- Nej, tendensen er snarere, at de ting, man kommer med i, er så spændende, at man får lyst til at engagere sig i endnu mere, siger Peter Trudsø.
- Det lyder som en kliché, men den tid, man bruger, kommer jo også igen på en anden måde, fordi man får stort kendskab til og indsigt i branchen på en anden måde.
Han interesserer sig dybt for selve advokatbranchen og er grundlæggende meget nysgerrig på faget mere generelt. Og i bestyrelsen for Københavns Advokatforening møder han for eksempel advokater fra vidt forskellige dele af branchen, i alle aldre og af begge køn.
- Og så får man nogle input om, hvordan advokater inden for andre områder arbejder. Den viden, netværket, erfaringen og det større overblik er altså også en form for at holde sig ved lige i forhold til branchen.
Trudsø er udmærket klar over, at det absolut heller ikke stiller ham ‘i et dårligere lys’ at være kollegialt aktiv.
- Men man skal gide det for at gøre det år efter år. Selv om jeg kun er 40 år, er jeg blevet for gammel til at gøre det for at se godt ud i andres øjne. Det er jo ikke dét, der er benzinen på motoren, understreger han.

Et godt råd
Vil du gerne selv melde dig på banen, så undersøg, hvilke udvalg i Advokatrådet der kan være relevante, anbefaler Peter Trudsø.
- Kender du ikke nogen af medlemmerne derfra, så kontakt Advokatsamfundet og tag en snak med dem om, at du gerne vil være med i kollegialt arbejde. Er du ung og relativt nyuddannet, kan det være et ekstra plus, for det er vigtigt, at der er så mange forskellige i så forskellige livssituationer og aldre som muligt, der tilsammen sætter dagsordenen. Mange af udvalgsmøderne ligger sidst på dagen, men dog før aftensmaden, så du både kan passe dine retssager, møderne – og nå at komme hjem og spise, siger han.

Peter Trudsø
Fra 2009-2014 med i Advokatrådets Strafferetsudvalg. Stoppede, fordi han blev sekretær for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Fra 2011-2013 med i Advokatrådets Uddannelsesudvalg. Siden 2012 bestyrelsesmedlem i Københavns Advokatforening. I år suppleant i Advokatnævnet.


Det frivillige arbejde er min måde at give tilbage på
I USA kalder man det, som Kim Krarup praktiserer, for Give Back to Society: Han synes, at han skylder samfundet for sin relativt dyre uddannelse, som han har fået helt gratis.
- Jeg har ikke selv ligefrem akademiske forældre og føler mig meget privilegeret over min uddannelse og viden. Det må andre gerne nyde godt af.
Kim Krarups tak består blandt andet af en indsats i Advokaternes retshjælp i Kringlegangen, hvor han dels helt praktisk er med til at ‘tage temperaturen’ på folks sager og eventuelt hjælpe dem videre frem, dels er med i bestyrelsen og arbejder med profilering.
Han har været med ‘hele vejen’ i Kringlegangen, siden han fik sin bestalling i 2006, havde en pause, da han var ansat ved Huslejenævnet, men genoptog sit pro bono arbejde ved retshjælpen, da han etablerede eget firma i 2011, “så på et eller andet tidspunkt må jeg jo have betalt tilbage til samfundet,” siger han, men tilføjer, at der er en anden grund til, at han fortsætter. Hans speciale er nemlig fast ejendom. Og her repræsenterer han stort set altid udlejer i retssagerne og er derfor, som han lidt ironisk siger, per definition ‘ond’.
- I den forstand, at det er min opgave at smide lejere ud af deres bolig, når de ikke betaler til tiden, eller gennemføre lejeforhøjelser og forbedringer med en eneste bagtanke – profit! Så man kan sige, at jeg køber mig aflad i retshjælpen ved også at hjælpe lejere her.

Hvordan får du som selvstændig tid til det arbejde?
- I retshjælpen er der to-tre vagter i kvartalet af to timer, og man kan altså godt overkomme en eftermiddag fra 17-19 indimellem, siger han.

Ser godt ud på mit CV
Ved retshjælpen sidder Kim Krarup primært med opgaver inden for fast ejendom, men der er også alle andre sager og mange typer af mennesker, så man kommer virkelig til at kende alle samfundets borgere, hvilket er meget inspirerende, mener han og fortæller, at man er i gang med at ‘reorganisere’ sig, fordi retshjælpen i Kringlegangen mangler synlighed. Derfor er Kim Krarup i gang med at profilere retshjælpen på facebook og hjemmesiden.
- Det arbejde laver jeg, når jeg opdaterer min egen hjemmeside. Men det skulle jo gerne være et samspil med de andre 40 ildsjæle i retshjælpen. Det er min opgave at samle de gode historier og gennem dem sætte større fokus på vores arbejde, forklarer han.
Kim Krarup er også lige blevet medlem af kredsbestyrelsen i Københavns Omegnskreds, fordi han ‘kom til’ at melde sig til generalforsamlingen, som han lidt grinende fortæller, og blev ringet op og spurgt, om kredsarbejdet ikke var noget for ham? Ja, og hvorfor ikke, selvom dette frivillige arbejde virker mere omfangsrigt. Så nu skal Kim Krarup snart til sit første møde her.
- Det bliver lærerigt at se, hvordan andre advokater gør i de enkelte sager og på den måde oparbejde know how inden for også andre områder, siger han, men tilføjer, at han endnu ikke helt ved, hvad han går ind til, men at andre kolleger har fortalt ham, at det er et interessant arbejde.
- Og det er en udfordring, jeg vil tage med rent fagligt. Jeg synes selv, jeg har en høj standard for, hvad der skal være god advokatetik og derfor mener jeg, det kan blive både sjovt og spændende at være med til at indstille i klagesager her.
- Og jeg må da også sige, at det ser godt ud på mit CV…

Kan det være svært at få især de unge ind i frivilligt arbejde?
- Det er måske et spørgsmål om, at de ikke ved, hvad de går ind til. Men vi har også talt om her i Retshjælpen, at der i dag er flere firmaer, der faktisk har pro bono sager selv, men måske holder det lidt mere inde i huset.
- Jeg tror også, at når man er helt ung, har man travlt med at løse sine sager tilfredsstillende og måske få sig et navn, og derfor har man ikke overskuddet til fagligt arbejde. Det lyder ikke af meget med to gange tre timer i kvartalet, men når du i forvejen har en forholdsvis høj arbejdstid, som advokatbranchen er kendt for, kan det være det. Jeg er så privilegeret, at jeg er selvstændig og kan bestemme over min tid og over, hvor mange penge, jeg vil tjene – om jeg vil være millionær i dag eller i morgen.

Kim Krarup
Har haft selvstændig advokatvirksomhed siden 2011 med speciale i fast ejendom. Han underviser advokater, administratorer og ejendomsmæglere i lejeret. Han har med en pause på tre år været frivillig i Advokaternes Retshjælp i Kringlegangen, samt nu også som nyt bestyrelsesmedlem i kredsen.


Send et signal om, at du har overskud
Dit frivillige arbejde sender et signal til omverden om, at du er engageret, har et stort overskud, og at du kan begå dig i mange sammenhænge. Det mener sociolog og seniorforsker Torben Fridberg. I en ny undersøgelse har han blandt andet set på, hvordan danskerne kommer i gang med det frivillige arbejde.
En tredjedel af danskerne gør det regelmæssigt. En anden tredjedel kunne godt finde på at gøre det, hvis de bliver opfordret til det. Kun 20 procent af danskerne har aldrig udført frivilligt arbejde og kunne heller ikke tænke sig at gøre det.
Det handler om det frivillige – pro bono – arbejde. Et nordeuropæisk fænomen, og i Danmark en stærk kultur. Danskerne er nemlig et af de folkefærd som på verdensplan topper, når det gælder om at lægge gratis arbejdstimer i alt fra den lokale retshjælp til grundejerforeningen eller idrætsklubben. En undersøgelse fra RUC viser, at værdien skabt i den frivillige sektor svarer til ni procent af BNP. En undersøgelse fra Advokatsamfundet viser, at advokater alene i Advokatsamfundets regi lægger, hvad der svarer til 20 millioner kroner årligt i frivillige arbejdstimer.
- I lande med en udbygget velfærdsstat, er der et stærkt engagement. Det frivillige arbejde trives ganske enkelt bedre her. Det skyldes, at rammerne er til rådighed. For at sætte for eksempel en retshjælp i spil er du jo afhængig af, at der eksempelvis er et lokalt bibliotek, hvor I kan være, siger Torben Fridberg fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han er seniorforsker, sociolog og har forsket i emnet igennem en årrække.

Udtryk for stærkt civilsamfund
Derfor kan han også med sikkerhed slå fast, at lysten til at bruge sin faglighed og sit personlige overskud til gavn for samfundet ikke er et modefænomen. Selvom meget i samfundet forandrer sig, fortsætter befolkningens villighed til at tage frivillige ulønnede opgaver uanfægtet.
- Tallene for Danmark er rimelig konstante, men her i 2015 kan vi dog se, at indsatsen geografisk flytter sig lidt. Hvor man tidligere fandt de største andele frivillige i landdistrikter og små bysamfund, er det nu i hovedstadsområdet. Før i tiden var der også flere mænd end kvinder, der tog del i det frivillige arbejde. Men det har ændret sig, og i dag er der især blandt de unge en overvægt af piger. Hvis du ser på hele gruppen, er der en jævn kønsfordeling – dog med en overvægt af kvinder inden for det socialt relaterede område og en overvægt af mænd inden for idrætsområdet, siger Torben Fridberg.
Når danskerne bruger så meget tid på frivilligt arbejde, er det et udtryk for, at vi har et stærkt civilsamfund med en aktiv befolkning.
- Hvis vi inkluderer den andel af befolkningen der indgår med en tidsafgrænset frivillig indsats for eksempel i forbindelse med et sports- eller musikarrangement, så er vi helt oppe på 43 procent af den voksne befolkning, der er frivillige i løbet af et år. Det er meget højt set i et internationalt perspektiv, siger han.
Hvorfor mange af danskerne foretrækker at bruge tid til gavn for samfundet i stedet for foran fjernsynet, har forskeren også en forklaring på. Det handler både om at bidrage med noget, der er til gavn for andre, og at man selv synes, at man får noget ud af det.
- Det frivillige arbejde signalerer også overskud, at du har noget at give, som andre gerne modtager – at du har en vis uddannelse og erfaring, som du kan byde ind med. Men når det er sagt, er der faktisk mange, der deltager i det frivillige arbejde uden at tænke på det som frivilligt – det er bare noget, de gør.

Oplagt at invitere andre med
Den klassiske vej ind i pro bono arbejdet er via netværk.
- Typisk starter du, fordi dine kolleger, venner eller børnenes skolekammeraters forældre spørger, om du vil med. Den personlige opfordring er den allervigtigste vej ind i frivilligt arbejde. Hvis du selv er frivillig eller du sidder i en position, hvor der bliver brugt mange frivillige, er det oplagt at invitere andre ind, siger Torben Fridberg, der også har forsket i, hvad der fastholder danskerne i det frivillige arbejde.
- Ja, hvorfor bliver du ved? Først og fremmest skal formålet være i orden. De fleste vil gerne bidrage, hvis formålet er ideelt. Og så er det vigtigt at få noget ud af det. Det vigtigste, som du får til gengæld for din gratis indsats, er social kapital. Du får netværk. Desuden er der et socialt aspekt, som fastholder dig, for det er sjovt at være sammen med andre om en opgave, og det fastholder folk, hvis arbejdet er interessant og samtidig giver adgang til at være sammen med spændende mennesker. Men uanset hvad, skal glæden ved at være til nytte for andre være til stede, forklarer han.
Selvom børnefamilier ofte klager over at være pressede, er det overraskende de fuldtidsarbejdende børneforældre, der hyppigst er frivillige.
- De bliver trukket ind i foreninger, skoler, idrætsklubber og daginstitutioner via deres egen placering i samfundet og via børnene. De bruger dog typisk ikke så meget tid på det som de frivillige i efterlønsalderen, hvor nogle bruger meget lang tid – nogle mere end fuld tid, fordi det giver indhold i hverdagen. Derfor kan vi sige, at det ikke er viljen, den er gal med, men snarere at der kun er 24 timer i døgnet. Når børnefamilierne så alligevel finder plads i kalenderen til det, kan det hænge sammen med, at det sociale fylder meget. Hvis man laver frivilligt arbejde sammen, får man set hinanden samtidig med, at man sammen gør en forskel for andre.


Invitationen er det sidste skub
1/3 af den voksne befolkning har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. En anden 1/3 er positivt indstillet, men skal have en anledning til at komme i gang – det sker typisk ved, at de bliver taget i hånden af en kollega eller ven. Kun 20 procent af befolkningen giver udtryk for, at de ikke er interesserede.

 

Kom i gang med pro bono arbejde
Advokatsamfundet skal løbende bruge nye advokater, herunder yngre advokater, til pro bono arbejde for Advokatrådets udvalg. Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere om, hvilke muligheder der er for at deltage i det kollegiale arbejde, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Nicolai Pii, tlf. 33 96 97 98. Læs også mere om, hvilke udvalg der er i Advokatrådets regi på Advokatsamfundet.dk.