Advokaten 6 De lokale rødder

Print Print
26-08-2015

 

Tag de unge advokater i hånden og med ind i det kollegiale arbejde

Lovgivningen er mere omfattende end nogensinde, og advokater skal være specialiserede for at klare sig. Det er udfordringer, som kræver et godt netværk, især for advokater på mindre kontorer, og her er det kollegiale arbejde helt centralt, mener Jens Otto Johansen, der er formand for 3. kreds.

Tekst: Hanne Hauerslev

Faktisk har jeg været inspireret til kollegialt arbejde, lige siden jeg blev fuldmægtig hos Ingelise og Ebbe Vagn Rasmussen i Haslev. Det var et efter tidens målestok stort provinskontor, og indehaverne var meget engagerede og i det hele taget optaget af advokatetik. Senere blev jeg ansat advokat i Høng hos Esben Elverdam, der også havde en klar holdning til, at vi advokater må tage medansvar for standen, og at alle må tage sig tid til at gøre en indsats for Advokatsamfundet – også selvom man kommer fra et mindre provinskontor. På den måde er det blevet til mange timers kollegialt arbejde for mig, og her hos Advodan, hvor jeg er partner i dag, er alle jurister involveret på en eller anden måde i fagligt arbejde.
Det giver mig især indblik i, hvordan standen har det, for man får en rigtig god fornemmelse for, hvad der foregår hos kollegerne. Og så giver det en faglig ballast, for man lærer hele tiden noget af at sidde i kredsbestyrelsen, hvor vi som bekendt arbejder med klagesagsbehandling og forbereder sager for Advokatnævnet. På den måde får vi et godt overblik over de faldgruber, som der er mange af i vores branche. Dydens sti er smal, når det gælder advokatetik, og nogle gange oplever jeg, at kolleger bare har været uheldige. Men sådan er spillets regler. Du skal være meget fokuseret hele tiden, og det bliver du altså nemmere, hvis du løbende præsenteres for de fejl, som kollegerne laver.
Det giver mig også et godt netværk at tage del i kredsarbejdet. Her sidder jeg sammen med to gode kolleger og en kompetent og fornuftig offentlighedsrepræsentant, som jeg måske ellers ikke ville have kendt. Vi mødes her i Slagelse, får en kop kaffe og en gang om året går vi også ud og spiser. Selvom vi mødes om behandlingen af nævnssagerne, så får vi i det hele taget talt fag og vi får vendt, hvad der rører sig lokalt og lidt længere ude i periferien. Det kan være fusioner i advokatbranchen eller interessentskaber, der ændrer struktur – en god blanding mellem almindelig nysgerrighed og faglig interesse, for vi ser os også som et forum, der følger branchen tæt på den lokale front. Geografisk dækker vi et stort område, men med Anders Brøndtved fra Nakskov og Carsten Brix fra Køge er vi bredt dækket ind.
Vi er blevet bedre til at mødes lokalt i branchen. Det er nemmere end altid at mødes i København eller Aarhus. For eksempel er der jævnligt kursusaktiviteter og faglige møder i den lokale advokatforening i Næstved Retskreds og i Juridisk Forening for Vestsjælland. Det foregår ofte her hos os i Slagelse, da to af kontorets andre partnere sidder i hver sin bestyrelse. Jeg tror, at det dækker behovet for uddannelse lokalt meget godt, så det er ikke et område, hvor jeg finder, at advokatkredsene skal forsøge at konkurrere.
Der, hvor jeg ser kredsene udvikle sig, handler det om noget helt andet – nemlig mediation. Som procesadvokat var jeg selv skeptisk over for ordningen i begyndelsen, men jeg må erkende, at det er et rigtigt godt værktøj, og at ganske mange sager løses ved retsmægling. Jeg kunne sagtens se, at vi udbreder den forsøgsordning, som der i dag er i Advokatnævnet, hvor der sker mægling i en række sager, til også at ske lokalt.
Vi har fået ny formand for Advokatrådet, der gerne vil have flere unge med i det kollegiale arbejde. Det er en god idé, for gennemsnitsalderen er høj. Det er imidlertid ikke nogen nem opgave, for unge advokater har først og fremmest travlt med at forfølge deres ambitioner. Men jeg tror på, at vi ældre kan gøre en forskel, hvis vi tager de unge i hånden og med til for eksempel generalforsamlingen på Advokatmødet. Det har virket for mig, da jeg var yngre, så det vil sikkert også virke for andre.
Som ung advokat i dag vil du have stor glæde af at opbygge et lokalt netværk. Markedsvilkårene er meget anderledes, end da jeg selv var fuldmægtig, hvor der var et eller to advokatkontorer i stort set hver eneste provinsby i Danmark. Da jeg sad i Høng, havde vi styr på alle retlige discipliner, men i dag er lovgivningen så omfattende og kompliceret, at du er nødt til at være specialist. Det gør behovet for netværk endnu større, for det er nemmere at kontakte en, du kender eller at overdrage en sag til en kollega, som du ved, mestrer et særligt retsområde, og som ikke vil forsøge at overtage hele klientporteføljen.
Begge mine børn er jurister. Det har nu ikke været på min udtalte opfordring, men jura er jo et godt alment håndværk, der kan føre til meget. Min søn er advokat i et stort advokatfirma, og min datter er virksomhedsjurist, men tager nu også advokatuddannelsen. Også min svigerdatter er jurist og organisationsadvokat.  Som far kan jeg da godt lune mig lidt over det, og selvfølgelig forsøger jeg at præge dem med mine egne værdier. For eksempel gjorde vi et år Advokatmødet til en familieudflugt, og hele familien tog af sted til Kolding. Med fare for at lyde bare lidt højstemt, så skal vi alle tage på os, at vi er en del af et retssystem, som skal fungere. Og så skal der jo være nogle unge til at tage over, når vi gamle giver slip.

Jens Otto Johansen
Advokat, partner hos ADVODAN i Slagelse. Formand for Advokatrådets 3. kreds.
Uddannet fra Københavns Universitet 1979, beskikket advokat 1983, møderet for Landsret 1984, møderet for Højesteret 1991.
Advokatfuldmægtig hos Ebbe Vagn Rasmussen, Haslev, advokat og partner hos Elverdam & Johansen, Høng, og fra 1997 advokat og partner hos ADVODAN, Slagelse.
Beskæftiger sig primært med civile retssager, tvangsauktioner, lejeret, herunder ejendomsadministration, og strafferet.