Advokaten 4 - Farvel til rødderne

Print Print
08-05-2015

 

Seks af Advokatrådets medlemmer takker af efter seks års frivilligt arbejde med retssikkerhed som hovedoverskrift. De har lagt mange ulønnede timer i arbejdet og ser tilbage på, hvad de har fået ud af den kollegiale indsats, inden de giver ordet til de nye medlemmer, der bliver valgt ved Advokatmødet 29. maj.

JØRGEN HOLST

Positivt samarbejde mellem dommere og advokater

Nu hvor jeg ser tilbage på seks år i Advokatrådet, hvoraf jeg i de seneste fire år har været næstformand, føler jeg mig meget privilegeret over de poster, jeg har haft. Jeg har været meget heldig med hensyn til, hvilke enkeltopgaver jeg er blevet involveret i, ligesom jeg har haft en række meget spændende udvalgsopgaver.
Forud for de seks år i Rådet var jeg i perioder engageret i en række forskellige fagudvalg under det daværende advokatråd – blandt andet Regel- og Tilsynsudvalget og det tidligere erhvervsudvalg. Her på kontoret har vi tradition for at engagere os kollegialt, fordi vi tror på, at det faglige samarbejde er til gavn for både den enkelte og med til at løfte hele standen, når mange forskellige kræfter træder til.
I to perioder, i alt fire år, har jeg været formand for Procesretsudvalget. Samtidig sidder jeg i Domstolsstyrelsens bestyrelse, og begge poster har bidraget til, at jeg er kommet væsentlig tættere på dommerne, end jeg ellers ville have haft mulighed for. Samarbejdet mellem advokater og dommere er virkeligt konstruktivt, for når der er fælles fodslag, er det muligt at gøre retsprocessen så optimal for brugeren som muligt – også selvom der er forskellige interesser. Når jeg har arbejdet for at optimere samarbejdet, er det, fordi der er helt grundlæggende principper, som vi har fælles interesse i, skal fungere optimalt.
I Procesretsudvalget behandles både enkeltsager og mere generelle og principielle emner. Udover den skelsættende folder ‘Den gode proces’ og samarbejdet med domstolene i den forbindelse har Procesretsudvalget offentliggjort en række fagligt orienterede debatindlæg, blandt andet om ekspertvidner og sagkyndig bevisførelse – emner der til stadighed har væsentlig betydning for retsplejen.
På trods af at det var med noget blandede følelser – i hvert fald fra min side – at jeg blev valgt til posten som næstformand, især fordi der har været stort pres på økonomien – har det været en god oplevelse. Sådan har det været hele vejen rundt, og især har det været en positiv oplevelse at samarbejde med Sekretariatet på trods af en ofte unuanceret kollegial debat om økonomien. Jeg har oplevet, at Sekretariatet loyalt har søgt at realisere de tanker, som Advokatrådet har gjort sig om de økonomiske og organisatoriske rammer. I den forbindelse må jeg sige, at vi nu er på et niveau, hvor der er et fornuftigt grundlag at arbejde videre på for et nyt råd.
Det har i alle mine år som medlem af forskellige udvalg, senest Procesretsudvalget og arbejdsgruppen vedrørende AER, været en meget stor fornøjelse og inspiration at møde engagerede fagligt kompetente kolleger, der efter min erfaring virkelig er med til at bidrage positivt inden for de områder, de brænder for. Det gælder heldigvis ikke alene de specifikke udvalg, men også, og ikke mindst, Advokatrådet som sådant. Her vil jeg derfor benytte lejligheden til at sige tak til de mange kolleger, jeg her har fået mulighed for at samarbejde med. Jeg vil meget anbefale unge kolleger, at man overvejer mulighederne for at deltage i løsningen af disse opgaver.

Jørgen Holst
Advokat og partner i Holst, Advokater. Har deltaget i en lang række kollegiale hverv, herunder fagudvalgene Offentligret og Civilproces. Desuden medlem af Regel- og Tilsynsudvalget, det tidligere Erhvervsudvalg og fra 2009 Advokatrådet, herunder næstformand fra 2011. Desuden formand for Procesretsudvalget fra 2009-2011 og 2013-2015. Ligeledes formand for arbejdsgruppen vedrørende modernisering af de advokatetiske regler 2009-2011.


HANNE BRUUN JACOBSEN

Det er givende at være med til at gøre en forskel

Jeg havde lyst til at se, om det er muligt at påvirke noget. Derfor kom jeg i 2002 med i kredsbestyrelsen i Nordjyllands 8. Kreds, hvor jeg var formand fra 2005 til 2008. På den måde var det naturligt at fortsætte, da jeg fik mulighed for at blive en del af Advokatrådet.
En sag, som jeg har brændt for, er effektiviseringen af hele dødsboskiftestrukturen, for det kan jeg relatere til min hverdag. Jeg sad i det hurtigarbejdende udvalg, som afgav en rapport, der dannede baggrund for revision af dødsboskiftereglerne, og det har stor betydning for, hvordan praksis er i dag. Det har været givende at få indflydelse på noget, som jeg selv synes landede på en god måde.
Noget andet, som har været givende, er arbejdet i Responsumudvalget, som er det udvalg under Advokatrådet, hvor advokater kan henvende sig for at få svar på spørgsmål om advokatetik. Det har været fantastisk at være med her – både i forhold til de kolleger, der har været med, og de gode diskussioner, som vi har haft om alt fra etik, salær og til kutymer i branchen. Det har været sjovt at diskutere tværs hen over landsdelene. Udover at det er givende rent fagligt, så får du rigtig meget med dig hjem fra møderne, som du tager med dig i din dagligdag.
Den forskellighed, der er i branchen fra landsdel til landsdel, er også kommet frem under en række inspirerende møder i kredsene, hvor der har været nogle gode diskussioner om, hvilke opgaver der skal ligge her fremover. Det er vigtigt, at vi bruger alle ressourcer til at løfte advokatstanden og de opgaver, der følger med det privilegium, som det er at være advokat.
Personligt har det været utrolig givende at lære nye kolleger at kende, som jeg ellers aldrig ville møde. Det har givet mig et meget større netværk at tage del i det kollegiale arbejde og i det hele taget en større forståelse for, at frivilligt arbejde giver dig masser tilbage. Ikke alt kan veksles til kroner og øre. At lære andre at kende, som ser anderledes på tingene, det er berigende i sig selv.

Hanne Bruun Jacobsen
Advokat og partner hos ADVODAN Aalborg A/S, specialiseret i insolvens- og dødsboskifteret samt fast ejendom. Har været medlem af Advokatrådet i seks år. Medlem af Responsumudvalget.


LINE SOFIE BYTOFT

Grib chancen for at komme til orde

Jeg kom med i Advokatrådet ved et tilfælde, da jeg blev skubbet i spil og fik en plads – som den første virksomhedsadvokat nogensinde. I starten havde jeg faktisk travlt med at fortælle, at jeg har en fortid som advokat på advokatkontor og dermed kender det praktiske advokathåndværk. Det viste sig at være en kæmpe fordel. Men det har også været en fordel at få virksomhedsadvokatens rolle gjort synlig i Rådets arbejde.
Jeg var med mine 34 år den yngste, der har siddet i Rådet, og var i starten noget benovet over at sidde til bords et sted, hvor man har rigtig meget indflydelse og skal samarbejde med nogle af landets skarpeste advokater. Men efter kort tid følte jeg mig rigtig godt tilpas – ikke mindst på grund af formandens opbakning og blik for, at jeg kunne få mine kompetencer i spil. For eksempel fik jeg lov til at være med i netop de udvalg, jeg selv interesserede mig allermest for – blandt andet Uddannelsesudvalget og Regel- og Tilsynsudvalget – hvor jeg måske også i kraft af min alder har haft en progressiv tilgang til opgaverne. Derudover har jeg kunnet mærke, at der bliver lyttet til én alle steder, hvor man kommer. Der er stadig ikke så mange unge, der tager ordet. Derfor bliver der lyttet, når det sker.
Jeg var blandt andet med til at tage ordet i det udvalg, der arbejdede med opdateringen af de advokatetiske regler for omkring fire år siden. For mig var det oplagt, at jeg på netop dette område ville deltage, give mit besyv med – og også ville blive lyttet til. Det er jo i den grad et vigtigt område for alle advokater – og vigtigt for standens overlevelse, at vi alle kan finde ud af at opføre os ordentligt.
For mig har det været vigtigt at se tingene udvikle sig. Det gælder blandt andet advokatuddannelsen, hvor jeg de seneste fire år har været formand for Justitsministeriets Kursusudvalg. Jeg har arbejdet for at tilpasse uddannelsen den virkelige verden. Det er en evig og vedvarende proces – og heldigvis er det lykkedes at bibeholde uddannelsens fokus nu på de generelle fag som arbejdet i retten, advokatetikken og kommunikationen – i stedet for kurser i lejeret eller andet, som man måske aldrig kommer til at beskæftige sig med. Sådan var det, da jeg var fuldmægtig.
I dag har Advokatrådet fået øjnene mere op for virksomhedsadvokaterne end tidligere. Da jeg er den eneste indtil nu med den baggrund, vil jeg opfordre andre virksomhedsadvokater til at gå ind i det kollegiale arbejde – især de unge advokater. Du er ikke alene med til at repræsentere dit fag, du vil også opdage, at det kollegiale arbejde er interessant og meget givende både personligt og fagligt. Du får prøvet bestyrelsesarbejdet af og lærer det at kende inden for et område, som du selv ved noget om, og som har indflydelse på dig selv og dit hverv.
Et stort netværk, er også noget, jeg har fået ud af at være en del af Advokatrådet. Det betyder helt naturligt, at den mentale afstand til de øvrige i branchen er blevet meget kortere. Netværket får du ved at tage del i fælles arrangementer for eksempel i kredsene eller på Advokatmødet. Der er både masser af muligheder for at netværke og for at komme til orde.

Line Sofie Bytoft
Advokat (L), ansat i Nykredit siden 2008 og før da ansat advokat med bred erhvervserfaring fra forskellige advokatkontorer i og uden for Storkøbenhavn.


SØREN JUUL

Vi skal værne om den uafhængige advokatstand

Jeg har ikke tal på, hvor mange ikke-debiterbare timer, jeg har lagt i det kollegiale arbejde igennem de seks år, hvor jeg har været medlem af Advokatrådet. Men jeg er blevet så rigeligt honoreret på anden vis. Udover det givende i at have et kollegialt samvær med dygtige kolleger fra hele landet, så har jeg fået et stort fagligt udbytte af at være med.
Det faglige udbytte har jeg blandt andet fået igennem arbejdet i Responsumudvalget, som jeg i hele min rådsperiode har været formand for. Det har været utrolig inspirerende at tage del i de mange diskussioner, vi har haft i udvalget, om eksempelvis advokatetik, salær og interessekonflikter. Diskussionerne har været præget af mange forskellige indfaldsvinkler, da udvalgsmedlemmerne har ekspertise inden for vidt forskellige juridiske områder.
I det hele taget synes jeg, at der har været mange interessante og givende projekter i perioden. Et af de områder, som jeg mener stadig bør diskuteres, er Advokatnævnets offentliggørelsespraksis. Selvom det er glædeligt, at praksis for offentliggørelse af en afgørelse netop er ændret fra bøder på 10.000 til 20.000 kroner, er der stadig tale om en gabestok, som er retssikkerhedsmæssig betænkelig. Alle mennesker begår fejl – det gælder også advokater. Men det er helt tilfældigt, hvilke fejl der fører til en sag i Advokatnævnet. For eksempel vil en erhvervssag sjældent føre til en sag i Nævnet. I sidste ende giver den et fejlagtigt billede af standen – for den advokat, der er hængt ud på Advokatnævnets hjemmeside på baggrund af en enkelt fejltagelse er ikke nødvendigvis en dårlig advokat – ligesom den advokat, der aldrig har været hængt ud her, ikke nødvendigvis er dygtig.
I dagligdagen glemmer mange måske værdien af Advokatsamfundet. Men det er vigtigt at huske på, at det er i alles interesse, at vi også i fremtiden har en stand, som er uafhængig af staten. Det kræver blandt andet et tilsyn, som alle værner om – også selvom vi selv betaler for det.
Især de seneste år har der været fokus på økonomien i Advokatsamfundet. Det er altid vigtigt, at der er styr på, hvordan en organisation bruger midlerne. Men i Advokatsamfundet er der sket meget store besparelser, og jeg mener, at vi nu er på et niveau, hvor vi må sikre os, at der bliver ofret tilstrækkelige ressourcer, sådan at der kan skabes rammer, der tiltrækker de rigtige kvalifikationer til Sekretariatet. Hvis vi sparer i en grad, så Advokatsamfundet ikke fungerer optimalt, så risikerer vi at få et statsligt tilsyn, og her kan vi være helt sikre på, at vi selv kommer til at betale for det – og at det bliver væsentlig dyrere.  Derfor må vi holde op med at diskutere, om det skal koste 500 eller 1.000 kroner mere at være medlem af Advokatsamfundet. Det vil på sigt blive til skade for vores og navnlig samfundets interesse i en uafhængig advokatstand.


Søren Juul
Advokat, partner i Advokatfirmaet Jon Palle Buhl, København. Beskæftiger sig med erhvervsret i bred forstand og retssags- og voldgiftsbehandling.



JEPPE SKADHAUGE

Vi må forholde os til morgendagens nye opgaver

“Legal innovation … That will be the day!” Det var konferencens banner med teksten ‘Global Law Summit – inspiring legal innovation’, som min taxachauffør – med udpræget cockney accent – reagerede på, da jeg her i foråret var i London i forbindelse med Storbritanniens hyldest til retsstaten, 800-årsdagen for Magna Carta-håndfæstningen, der blev påtvunget den særdeles skatteglade og ryggesløse kong John ved Runnymede, og som siden har retledt magtens udøvere. Man kan spørge, hvad legal innovation har at gøre med lighed for loven? Forfatteren Richard Susskind, som har skrevet Tomorrow’s lawyers, pegede under konferencen på den lige adgang til love, regler og myndigheder, som er internettets bidrag til borgernes ‘egen’ access to justice. I takt med at klienten magter at betjene sig selv, forskydes advokatens traditionelle arbejdsområder. Det må vi også forholde os til her i Danmark. Men man skal ikke tro, at teknologien overflødiggør en klar professionel stemme for retssikkerheden. Privatlivets fred og beskyttelse af personlige oplysninger er to af de grundlæggende menneskerettigheder – og de rettigheder, der er mest i fare for at blive krænket under den masseovervågning af borgere, virksomheder og organisationer, som er kommet frem i lyset gennem det seneste år. Som advokater skal vi understøtte en udvikling, hvor retssikkerheden fortsat holdes i hævd. Det er nogle af de væsentlige temaer, vi på EU plan fokuserer på i Det Internationale Udvalg, som jeg har haft glæden af at være formand for i rådsperioden.
Når jeg har haft særligt fokus på det internationale arbejde, er det, fordi det er nødvendigt, at fællesskaber hele tiden minder hinanden om de væsentlige principper for retsstaten. I Danmark tager vi principperne for givet – men sådan er det langtfra alle steder. Det internationale fællesskab har en stor betydning for, at vi er i stand til at tage udfordringerne op på en måde, så vi fortsat tilfører samfundet værdi og ikke blot os selv.
En anden sag, som jeg har været optaget af, er at skabe rammerne for retshjælp. Det har været en vigtig sag for mig, fordi den handler om retssikkerhed for alle i ethvert hjørne af landet. Retshjælpen er en betydningsfuld institution for advokaten historisk set, og vi skal støtte op om de advokatildsjæle, som skaber retssikkerheden.
Det har også været af central betydning for mig at få advokatkredsene geninddraget i behandlingen af klagerne til Advokatnævnet. Jeg tror på betydningen af en løbende debat om advokatetikken ude omkring, sådan at vi til stadighed forholder os til reglerne på det praktiske plan. Hvor går grænserne eksempelvis for interessekonflikter? Det betyder et reelt ejerskab til reglerne og – efter min opfattelse – en bedre forankring, end hvis debatten om vore professionelle regler kun sker i Kronprinsessegade.
At Sekretariatet fungerer godt, er også noget, jeg lægger stor vægt på. At det lykkedes at få rekrutteret en dygtig generalsekretær efter Henrik Rothe, har været helt afgørende for, at vi er kommet i mål med mange vigtige sager.

Jeppe Skadhauge
Advokat og partner hos Bruun Hjejle. Formand for Dansk Forening for Voldgift samt medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for Voldgiftsinstituttet. Siden januar 2015 det første danske medlem af bestyrelsen for Dubai International Arbitration Center, DIAC.



LARS RASMUSSEN

Fokus på advokatsamfundets medlemmer

Afstanden mellem Advokatsamfundet i København og medlemmerne må aldrig blive for stor. Det er en af grundene til, at jeg igennem min rådsperiode blandt andet har arbejdet for at styrke kredsbestyrelserne, som jeg ser som et naturligt bindeled mellem medlemmerne og både Advokatråd og -nævn. For et par år siden undersøgte vi kredsbestyrelsernes rolle, og det viste sig, at der er et stort ønske om at bevare kredsbestyrelserne, forudsat at de kan tilføres meningsfyldte opgaver. Det skal være attraktivt at deltage i kredsbestyrelsesarbejdet.
Når kredsbestyrelserne efter min opfattelse spiller så vigtig en rolle, er det også, fordi de udover bindeledsfunktionen – i tider hvor frivillig og kollegial arbejdskraft kan være en mangelvare – spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den løbende rekruttering af nye medlemmer til både Advokatråd og -nævn, der jo begge i et vist omfang bygger på den frivillige arbejdskraft. For mig har det kollegiale arbejde været drevet af, at jeg gerne har villet være med til at sikre standen et godt omdømme i forhold til den verden, der omgiver os, og selvfølgelig har jeg i den forbindelse også gerne villet yde et bidrag til at værne om både retssikkerheden og advokaternes uafhængighed og integritet. 
Selvom det til tider har været tidskrævende, og selv om jeg har en alder, hvor det også er vigtigt at kunne bevare et fokus på den daglige advokatforretning, har jeg alligevel prioriteret det kollegiale arbejde – nu igennem 12 år. Det er lang tid, men når jeg ser tilbage på mine seks år i Advokatrådet, er det især arbejdet for at sikre en høj advokatetik og faglighed, jeg er glad for. Af samme grund har jeg også været rigtig glad for, at jeg i rådsperioden som medlem af Responsumudvalget har kunnet være med til at påvirke standarden for advokatetik og faglighed. Som jeg ser det, er det dybest set en høj etisk og faglig standard, der skal danne grundlag for advokatbranchen i fremtiden, men samtidig er det selvfølgelig vigtigt altid at have øje for, at der på den anden side skal være en god balance i forhold til at udøve advokatgerningen – for det skal jo være muligt at drive en advokatvirksomhed i praksis, også selvom man ikke er en af landets største advokatvirksomheder. Også i den forbindelse tror jeg, at kontakten til medlemmerne er vigtig, for medlemmerne skal løbende være med til at identificere forhold og indsatsområder, som Advokatrådet skal fokusere på. Det er jo vigtigt, at tingene ikke bliver firkantede og bureaukratiske i en grad, der gør det unødigt svært at udøve gerningen som advokat.
I forhold til fremtiden, så håber jeg, at vi især i den seneste rådsperiode har fået lagt grundstenene til et godt samarbejde med Danske Advokater. Vi bør have en fælles, grundlæggende interesse i at skabe de bedst mulige rammer for en uafhængig advokatstand i Danmark. I en til stadighed omskiftelig verden kunne et andet ønske til fremtiden være at få involveret flere af de yngre advokater i det kollegiale arbejde, og også her kunne kredsbestyrelserne måske bringes til at bidrage med rekrutteringsopgaven. 


Lars Rasmussen
Kielberg Advokater Odense. Formand for organisationsudvalget.