Advokaten 3 - Velkommen på forsiden

Print Print
07-04-2015


De har retten på deres side – alligevel bliver de hængt ud. Hvad stiller man op, når man som advokat oplever at blive hængt ud i dagspressen, på Facebook eller på en hjemmeside? Tre advokater, der har haft ørerne i mediemaskinen, fortæller om deres oplevelser og erfaringer. Og en professor i krisehåndtering giver sine bedste råd til, hvordan man handler.

Temaet er skrevet af Kirsten Winding
Foto: Sif Meincke


Efter sagen om Jensens Bøfhus
Vi vandt – men blev tabere i den offentlige mening
Fem minutter efter at dommen var afsagt, startede en regulær shitstorm på Facebook, der opfordrede folk til at boykotte Jensens Bøfhus.
De sociale medier har omdefineret advokatrollen. At skaffe sin klient et godt resultat er ikke længere kun en juridisk disciplin. Det mener Lasse A. Søndergaard Christensen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. I 2014 førte han sagen for Jensens Bøfhus mod Jensens Fiskerestaurant i Sæby om retten til navnet ‘Jensens’ som varemærke for restaurationsvirksomhed.
- Den sag har mindet mig om, at der er stor forskel på at have ret og at få ret, siger han.
For selvom han vandt sagen for Jensens Bøfhus i Højesteret, blev restaurantkæden alligevel taber i den folkelige opinion.
- Det, at vi vandt og fik Højesterets ord for, at Jensens Bøfhus havde ret, betød tilsyneladende ikke noget. Det fyldte meget lidt og var nærmest slet ikke relevant i den måde, pressen håndterede sagen på.
Fem minutter efter at dommen var afsagt, rullede meningstilkendegivelserne på Facebook som en kæmpe lavine. Det var en regulær shitstorm.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, medgiver Lasse A. Søndergaard Christensen.
- Det havde selvfølgelig været værre at tabe, og det var rart for selvopfattelsen, at vi vandt. Men det føltes ikke som en sejr. For Jensens Bøfhus blev efterfølgende dømt af folkets domstol, der opfattede det, som om Goliat havde sejret over David. Jensens Fiskerestaurant fik al sympatien, det var for oplagt for folk at holde med ‘den lille’.

David var en Goliat
Det ærgrer Lasse A. Søndergaard Christensen bagefter, for et simpelt opslag i Jensens Fiskerestaurants regnskaber ville have vist enhver kritisk journalist, at fiskerestauranten ikke var nogen lille David.
Men det var der ingen journalister, der gad tjekke. Heller ikke på opfordring.
- Det mest generende var nok, at Jensens Bøfhus forud for sagen havde tilbudt fiskerestauranten, at de gerne måtte blive ved med at hedde Jensens Fiskerestaurant, hvis de ville love ikke at sælge eller overdrage navnet til andre eller gøre det til en kæde. Og Jensens Bøfhus ville både frafalde erstatning og omkostninger. Men fiskerestauranten takkede nej.
Ikke desto mindre blev Jensens Bøfhus udstillet, som om de ønskede at stoppe ‘den lille mand’.
- Det, der undrer mig den dag i dag, er, hvordan stort set alle journalisterne blot fulgte strømmen og gled med på den shitstorm, der opstod på Facebook straks efter dommen. Ingen stillede kritiske spørgsmål. Undtagen en enkelt artikel i Jyllands-Posten, der en måned efter stormen analyserede sig frem til, at “der var gået fisk i folkeopinionen.”
Selv fornuftige personer hoppede med på shitstormen og likede ‘Boykot Jensens Bøfhus Facebook-siden’. Samme aften, som dommen var afsagt, eksploderede antallet af boykot-likes med mange tusinde, og det endte med, at 200.000 likede siden.
- Jeg kendte en del af de lidt tungere meningsdannere. Dem ringede jeg simpelthen op om aftenen og forklarede dem sagen. Derefter slettede mange af dem heldigvis deres kommentar eller likes. Men det gjorde alligevel ondt. Både på Jensens Bøfhus og på mig. Det var voldsomt!
Men efterhånden har stormen lagt sig, det er blevet hverdag igen, og kunderne er vendt tilbage til Jensens Bøfhus.

Ingen kritisk sans
Når Lasse A. Søndergaard Christensen overvejer, hvad han kunne have gjort anderledes eller bedre, tænker han, at der skulle have været en bedre pressestrategi.
- Vi var forberedte på, hvad vi ville sige, hvis vi skulle tabe, og vi havde også planlagt, at strategien – hvis vi vandt – skulle være ydmyghed og stilhed. Men at den situation skulle opstå, hvor vi skulle forsvare os, selvom vi vandt, det havde vi ikke indstillet os på.
Set i bakspejlet mener Lasse A. Søndergaard Christensen, at de nok burde have kommunikeret mere ud, mens sagen kørte.
- Sagen var en principsag, hvor den konkrete bruger af navnet ikke var så interessant, og af hensyn til fiskerestauranten holdt vi hele vejen igennem lav profil. Men da først sagen rullede efter dommen, viste det sig umuligt at kommunikere det ud, som vi betragtede som den sande historie, og som Højesteret også gav os medhold i.
Sagen har lært Lasse A. Søndergaard Christensen, at for den virksomhed, der er ‘i det offentlige øje’, kan der være stor forskel på at have ret, og på at offentligheden giver én ret.
- I en del sager fremover vil det indgå i min vurdering, om man overhovedet skal forfølge sin ret eller blot opgive, fordi risikoen for at blive dømt af folkedomstolen er for stor – selvom man faktisk har ret.
Selvfølgelig bør man have en pressestrategi og dygtige rådgivere, mener Lasse A. Søndergaard Christensen.
- Men at man nu også skal forberede sig på, at det er ligegyldigt, om man har ret, og at journalister ikke udviser kritisk sans, men blot puster til ilden, det gør det svært. Og når selv fornuftige meningsdannere på et uoplyst grundlag ‘spiller med’, og det går så stærkt, at stormen vælter selv den mest fornuftige sag, uden at du kan få ørenlyd til et forsvar – så står advokaten med en svær sag.

Lasse A. Søndergaard Christensen
Advokat, partner hos Gorrissen Federspiel, leder af firmaets afdeling for IP & Technology. LL.M i IP fra New York University (NYU) og uddannet i Hong Kong. Rådgiver især store danske og udenlandske virksomheder om komplekse IP-retlige problemstillinger. Gennem to årtier har han hjulpet de fleste retail- og franchisekæder i Danmark. Møderet for Højesteret, fører principielle IP-sager ved domstolene.


Hængt ud i medierne: Det er uundgåeligt!
Niels Bo Andersen har været hængt ud i medierne flere gange. Men han tror ikke, at sagerne har skadet ham – hverken personligt eller som advokat. Når man har rent mel i posen og opfører sig ordentligt, skader det ikke at vise, at man som advokat er parat til at stå frem og tage ansvar, mener han.
I januar 2015 havnede advokat Niels Bo Andersen på forsiden af Kolding Ugeavis. Han blev hængt ud for selv at have tømt boet i et dødsbo, hvor han fungerede som bobestyrer. Under store overskrifter og med foto af advokaten kunne man læse, at mens de tre arvinger hver havde fået 70.000 kroner, var hans salær løbet op i 600.000 kroner.
Sagen startede allerede i 2007, hvor en af de tre arvinger begyndte at klage over Niels Bo Andersen, der var beskikket bobestyrer. Undervejs var sagsomkostningerne løbet op i over en halv million, og en af arvingerne startede en strøm af klager, først til Lett Advokatfirma, hvor han dengang var partner, og til Niels Bo Andersen selv, dernæst til Skifteretten, retspræsidenten ved Retten i Kolding og til sidst også til politiet og Justitsministeriet.
Samtlige steder fik arvingen dog afslag på sine klager, men i december 2014 sendte hun alligevel et erstatningskrav på 548.000 kroner til Lett Advokatfirma. Klageren mente, at der kun var udført bobestyrer-arbejde for omkring 100.000 kroner.
Forud for historien i Ugeavisen havde klageren også prøvet at få sagen i både DRs Kontant, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet – uden held. Dernæst sendte hun den til Folketingets Retsudvalg og efterfølgende til justitsministeren. Også uden at få medhold. Hvorpå hun altså politianmeldte Niels Bo Andersen samt dommeren for mandatsvig. 
Niels Bo Andersen afviste samtlige anklager og tog skriftligt til genmæle i pressen, hvor han blandt andet udtalte:
“I den konkrete sag (…) har retslige instanser behandlet en lang række indsigelser fra klageren. Alle klager og indsigelser er faldet til jorden. Skifteretten i Kolding konkluderer i sin kendelse, at bobehandlingen har været overordentlig vanskelig og besværlig, og at klagerens talrige henvendelser, indsigelser, beskyldninger, protester og klager har medført spildte møder, spildt arbejde, unyttig bevisførelse og unødvendige udsættelser under sagen. Sagen strakte sig af den årsag over tre år. Skifteretten konkluderer desuden, at timeforbruget er korrekt. I 2012 valgte jeg som bobestyrer alligevel at nedsætte regningen med ca. 40 procent. Det skete alene af hensyn til medarvingerne og altså ikke fordi, regningen var forkert. Det er der som sagt også rettens ord for.”
Men selvom Niels Bo Andersen således gik fri af alle anklager, var han alligevel hængt ud på forsiden af den lokale ugeavis med navn, titel og foto. Til det siger han:
- Det er selvfølgelig meget ubehageligt, og det koster mange ressourcer. Men det er desværre uundgåeligt i mit erhverv. Det er noget, man som advokat kommer ud for ind imellem. Men jeg har haft god samvittighed hele vejen igennem.

Prøvet det før
Det var da heller ikke første gang, Niels Bo Andersen var i pressens søgelys. Allerede i 2004 var han som bestyrelsesmedlem i N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S i Seest på forsiden af utallige aviser. For da fyrværkerifabrikken sprang i luften, søgte pressen efter en syndebuk. Og det mest nærliggende var øjensynligt at gå efter ledelsen af fabrikken og dens bestyrelse.
- Den sag lærte mig, at vedvarende professionel håndtering af sagen giver pote i længden. Vi var virkelig udsat for stribevis af beskyldninger, men stille og roligt viste fakta, at der ikke var hold i dem.
- Det var hverken vores skyld eller vores ansvar, at fabrikken eksploderede, eller at den lå midt i et beboelseskvarter. Der var ikke opbevaret mere krudt end det tilladte, og parcelhusene var bygget omkring fabrikken og ikke omvendt. Så stormen lagde sig igen. Men det var anstrengende, mens det stod på.
- Jeg fornemmer ikke, at disse sager har skadet mig, hverken personligt eller som advokat. Jeg har haft rent mel i posen hele vejen igennem og har opført mig ordentligt. Det skader ikke at vise, at man som advokat er parat til at stå frem og tage ansvar.
Den sag lærte mig, at vedvarende professionel håndtering af sagen giver pote i længden. Vi var virkelig udsat for stribevis af beskyldninger, men stille og roligt viste fakta, at der ikke var hold i dem.

Niels Bo Andersen
Advokat (H), partner i Andersen Partners, Kolding. Beskæftiger sig navnlig med bestyrelsesarbejde, rådgivning af erhvervsklienter, virksomhedsoverdragelser, insolvensret, dødsbobehandling samt rets- og voldgiftssager, herunder tillige som voldgiftsdommer.


I Det Sorte Register
Selvom retten har pålagt hjemmesiden Det Sorte Register at fjerne injurierende udsagn om Jens Lund Mosbeks klienter fra Odsherred Kommune, er det ikke sket. Siden er han også selv kommet på hjemmesiden, som er umulig at få lukket ned.
Advokat Jens Lund Mosbek fra advokatfirmaet Kromann Reumert er havnet i Det Sorte Register. Der står han registreret, fordi han i 2014 vandt en injuriesag anlagt af Odsherred Kommune på vegne af nogle af kommunens socialrådgivere og sagsbehandlere. Disse havde vurderet, at nogle børn skulle tvangsfjernes. Og da forældrene klagede, fik kommunens medarbejdere først Ankestyrelsens og i et af tilfældene også byrettens blåstempling af, at de afgørelser, de havde truffet, var korrekte.
Men på trods af det blev sagsbehandlernes navne, adresser, private telefonnumre og en række urigtige og injurierende oplysninger om dem lagt på hjemmesiden ‘Det Sorte Register’, der drives af Ole E. Christiansen. Det medførte, at medarbejderne og deres familier blev kontaktet privat, og de blev truet og chikaneret i en grad, der gjorde dem nervøse for at passe deres arbejde fremover. Derfor lagde kommunen injuriesag an mod manden bag Det Sorte Register.
Men selvom Jens Lund Mosbek vandt injuriesagen for kommunen, og Ole E. Christiansen blev idømt både bødestraf og en tortgodtgørelse på 500.000 kroner, og selvom han ved dommen tillige blev pålagt at fjerne alle de injurierende oplysninger fra hjemmesiden, blev de ikke slettet. Da den amerikanske hostmaster derfor blev bedt om at lukke siden ned, skiftede Ole E. Christiansen blot til en ny hostmaster hos et canadisk webhotel, og kommunen måtte konstatere, at Ole E. Christiansen ville kunne fortsætte denne praksis.

Svinet til
Som prikken over i’et blev Jens Lund Mosbek selv hængt ud på Det Sorte Register med beskyldninger om, at han skulle have bestukket dommeren i Holbæk.
- Det er selvfølgelig irriterende, men for mig betyder det ikke det store at stå i Det Sorte Register. Jeg tror godt, at mine klienter og kolleger kan se, at Det Sorte Register er et useriøst site med lav troværdighed, siger Jens Lund Mosbek.
Men for sagsbehandlerne i Odsherred Kommune betyder det virkelig meget. De bliver reelt hæmmet i deres arbejde, fordi nogle af de mennesker, de skal hjælpe, har læst dårligt om dem i Det Sorte Register, og derfor møder dem med mistro. I nogle tilfælde er det endda kommet så vidt, at de og deres familier er blevet truet og chikaneret.
- Så jo, jeg har det dårligt med det på mine klienters vegne. Selvom vi har vundet injuriesagen, er de jo stadig hængt ud, og vi kan ikke få fjernet tilsviningen af dem uden at skulle påbegynde nye tiltag, den ligger offentligt tilgængeligt på nettet. Det, synes jeg, er et stort problem.
Datatilsynet er også blevet kontaktet, men har afvist at hjælpe kommunen, efter at dommen blev afsagt.
- Jeg forstår ikke, at Datatilsynet ikke griber ind, når der foreligger en endelig dom, der fastslår, at nogle personregistreringer er strafbare og skal fjernes. I mine øjne prioriterer Datatilsynet på dette punkt sine ressourcer på en underlig måde, siger Jens Lund Mosbek.

Citater fra Det Sorte registerbragt som de står der, inklusive stavefejl
Om Jens Lund Mosbek:
”Bruger bestikkelsesmetoder overfor dommere for at vinde en sag ved Retten i Holbæk. Ophavsretsloven mm.”
Om Odsherred Kommune:
”Odsherred Kommune går ind for bestikkelse af en byretsdommer i Holbæk. Derfor har Retten i Holbæk truffet retskendelse om at Det Sorte Register skal fjerne nedenstående registreringer. Dette vil ikke finde sted. Registreringerne er kommet for at blive på Det Sorte Register!”
Om navngivne sagsbehandlere i Odsherred Kommune:
”Magtmisbrug, svigtet troværdighed, psykisk terriere, falske oplysninger i journaler, retssikkerhedsloven, menneskerettigheder, børnekonventioner, grove pligtforsømmelser, bortførelse, m.v.”
”Embedsmisbrug, Chikane, Personforfølgelse, ulovlig medicinering, Trusler mod familien, forvaltningsloven, Servicelove, Retsplejeloven, Sundhedsloven, Straffeloven, Ulovlig anbringelse, Terror mod familie, ”

Jens Lund Mosbek
Advokat (H) og partner i Kromann Reumert. Tidligere fuldmægtig i Justitsministeriets departement. Fra 1996 til 2002 fuldmægtig og fra 1998


Shitstorms er som sodavandsbrus
Mediebilledet er under forandring, og de våben, man hidtil har brugt imod dårlig omtale, virker ikke længere, mener professor med speciale i krisehåndtering.
Det sker næsten dagligt, at en virksomhed eller en person bliver hængt ud i pressen, på en hjemmeside eller havner i en såkaldt shitstorm på de sociale medier, siger Finn Frandsen, der er specialiseret i krisehåndtering og professor ved Center for Virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet.
- Det er nye tider, mediebilledet har ændret sig meget, siden Habermas skrev om Den Borgerlige Offentlighed. Det er stadig i forandring, og det betyder, at vi hele tiden må ruste os til nye måder at håndtere sådanne kriser på.
Når det gælder de sociale medier som for eksempel Facebook, må man indse, at det ikke er muligt at styre den offentlige mening dér, forklarer Finn Frandsen. Man må have en ydmyg tilgang til det og erkende, at man ikke er herre over, hvad folk skriver. Der har man lov at være impulsiv og følelsesladet. Der er vi alle afsendere, vi er vores egne journalister, og vi sætter vores egen dagsorden. Det er selvsagt et helt andet landskab at kommunikere i, end det var tidligere, hvor man først skulle igennem til pressen med en sag.
- Derfor er noget af det, man kan gøre, hvis man havner i en shitstorm, at slå koldt vand i blodet og slå sig til tåls med, at det ændrer sig over tid.
I virksomhederne er der tradition for, at man er velovervejet og tænker langsomt og rationelt. I privatlivet går det derimod hurtigt, der tænker vi på en anden måde, vi reagerer mere følelsesbetonet, og det passer godt til den hurtige kommunikationsform, der er på de sociale medier.
Derfor opstår shitstorms hurtigt dér, men hvis man holder øje med dem over tid, viser det sig, at mange ændrer mening. Når de får tid til at tænke sig om, modererer mange deres udtalelser eller sletter dem igen.
- De sociale medier har deres eget liv. Stemningen på dem er som sodavandsbrus, folk hopper med på en stemning eller en forargelse. Men senere ændrer opinionen sig som regel. Og når kvaliteten i den udskældte virksomheds produkt er i orden, kommer den som regel hurtigt på fode igen.

Dårligere journalister
Pressen er også forandret. Billedet af journalisten som gatekeeper er ved at krakelere, der er sket et fald i kvaliteten af det, der offentliggøres. Den kritiske, velresearchede journalistik er oppe imod de mange hurtige nyheder, der popper op overalt. Enhver kan i dag lege ‘journalist’, og det går ud over kvaliteten i det skrevne og i det, der bringes i radio og på tv, mener Finn Frandsen.
- I bodelingssagen kan man for eksempel se, at det er den hurtige historie, der kommer på forsiden. Den velresearchede, der analyserer bag om det hændte, er der ingen, der gider bringe. Og journalisterne afholder sig tilsyneladende fra at gå til bunds i sagen – for så falder historien jo fra hinanden.
Det er vigtigt som advokat at vælge en strategi, der passer til den konkrete sag, råder han. Hvis man bliver hængt ud i store, seriøse, landsdækkende medier, bør man som regel tage til genmæle. Men man bør overveje, om det er umagen værd i små, mindre seriøse medier, hvor læserne også godt ved, at troværdigheden ikke er helt så stor.
- I Jensen-sagen gjorde advokaten og Bøfhuset nok den fejl, at de ikke var tilstrækkelig proaktive og ikke fik vinklet den virkelige historie skarpt nok i deres kommunikation udadtil i tide. Hvis de havde klargjort tydeligere, at det ikke var David mod Goliat, men Goliat mod Goliat, havde de ret sikkert vundet større sympati.

Krævende borgere
Det er mere og mere nødvendigt i tide at forberede sig på, hvilke scenarier der kan opstå. Og at overveje nøje i hver enkelt sag, hvilke risici der er ved at rejse den. 
For borgerne har en anden opfattelse af moral i dag. De står på deres ret og kræver den, og de er ofte parate til at gå langt for at få medhold. Det er nemt for enhver at komme til orde på internettet og i de sociale medier, og det betyder, at en sag hurtigt havner et andet sted i den folkelige opinion, end man havde forudset.
- Borgerne er blevet mere krævende, det er det, man oplever i kommunerne. Der er simpelthen opstået en rettighedskultur, hvor borgerne står på deres ret – uanset om de så har ret eller ej. Det er det, man blandt andet ser i Det Sorte Register. Folk bruger hjemmesider som denne samt de sociale medier som et våben imod urimelige skrankepaver, de står fast på deres demokratiske ret til at komme til orde. Men de kommer i samme ombæring også nogle gange til at hænge uskyldige ud.
Når krisen er drevet over, bør man evaluere og tage ved lære af hændelserne, så man kan bruge sine erfaringer til at foregribe en ny krise. Men som virksomhed og advokat i dag må man indstille sig på, at man på et tidspunkt bliver hængt ud.
- Det er en god idé at få hjælp til at formulere sig præcist både i pressen og i de sociale medier, det vinder man meget ved. Det er yderst vigtigt at imødekomme mulige fejltolkninger. På den måde kan man nogle gange også selv bruge de sociale medier til holdningsdannelse.

Finn Frandsen
Professor og leder af Center for Virksomhedskommunikation, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Forsker i kriseledelse og krisekommunikation i private og offentlige organisationer. Forfatter til blandt andet Krisekommunikation (2007).