Advokaten 3 - E-mails på vildspor

Print Print
07-04-2015

 

Hvad gør advokaten, når der ved en fejl tikker en e-mail ind med fortrolige oplysninger om modpartens klient? Advokaten skal beslutte, om den skal sendes videre til klienten, og det skal overvejes, om afsender skal orienteres. Det kan have betydning, om advokaten har læst e-mailen.

Af Lars Økjær Jørgensen, Advokatsamfundet

I løbet af en arbejdsdag sender og modtager en advokat mange e-mails under korrespondance med klienter, modparter, retter, andre myndigheder med videre. Hastigheden er høj, og det gælder om at holde tungen lige i munden, så der ikke sker uheld. Når afsender har trykket ”send”, er løbet kørt, og det er ikke muligt at skrue tiden tilbage for at rette eventuelle fejl.
I langt de fleste tilfælde går det heldigvis, som det skal, men i nogle få tilfælde går det desværre helt galt: Ved en fejl er modparten eller modpartens advokat i farten blevet sat på som modtager af en e-mail med fortrolige oplysninger, stilet til afsenders klient.
Som afsender er der kun ét at gøre, når du opdager det: Kontakt den fejlagtige modtager i håbet om at kunne begrænse ulykken.
Spørgsmålet er, hvilke forpligtelser der påhviler en advokat, der har modtaget en e-mail ved en fejl. Det er ikke omfattet af reglerne om tavshedspligt, da oplysningerne ikke er beskyttelsesværdige af hensyn til advokatens egen klient. Følgende betragtninger kan i vidt omfang også bruges på oplysninger i fysisk form.
Besvarelsen af spørgsmålet afhænger af de konkrete grænser for berettiget varetagelse af klientens interesser, det vil sige afvejningen mellem på den ene side hensynet til afsenders klient og på den anden side hensynet til modtagers klient. Modtagers klient har interesse i at få de sagsrelevante oplysninger, som advokaten har, mens afsenders klient har interesse i, at skaden begrænses mest muligt.
Dette fremgår også af Advokatnævnets kendelse af 28. januar 2014, der så vidt ses er den eneste kendelse, der direkte behandler problemstillingen. I kendelsen havde advokat A for sin klient Y anlagt en sag om markedsføringskrænkelse mod X, som blev repræsenteret af advokat B. Advokat A havde i den sammenhæng indleveret en rekvisition til fogedretten om bevissikring. Rekvisitionen vedrørte udlevering af salgstal i forbindelse med X’s påståede krænkende salg. Efter et længere forløb aftalte parterne, at sagen ved fogedretten ikke skulle fortsætte, men at X i stedet skulle deponere oplysningerne om salgstal i fogedretten. Ved endelig upåanket dom i den særskilt behandlede sag om rettighedskrænkelse skulle fogedretten udlevere oplysningerne til Y. Ved en fejl satte advokat B’s sekretær advokat A cc på e-mailen med salgstallene til fogedretten. Først fire måneder senere blev advokat B opmærksom på fejlen. På dette tidspunkt havde advokat A videregivet oplysningerne til sin klient. 

Advokatnævnet har følgende præmisser:
“Advokat A modtog oplysningerne om salgstal ved en fejl begået af advokat B eller dennes medarbejder. Advokatnævnet finder ved afvejningen af advokat A’s klients interesser og hensynet til den fejl, som skete på advokat B’s kontor, at advokat A ikke har tilsidesat god advokatskik ved at bruge oplysningerne i varetagelsen af sin klients interesser.
Advokatnævnet finder, at advokat A heller ikke har tilsidesat god advokatskik ved ikke straks efter modtagelsen at have orienteret advokat B om modtagelsen. Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at det fremgik af selve mailen, at denne var sendt cc modpartens advokat, og at det således var tydeligt for både afsender, fogedretten og modparten, hvad der var sket.” Advokat A blev herefter frifundet.

Kendelsen giver svar på nogle spørgsmål, men ikke på alle.

Hvis du som advokat er modtager af e-mailen, er der følgende mulige scenarier.

Du har opdaget fejlen, før du læser e-mailen
Hvis du, før du har læst e-mailen, selv opdager eller bliver oplyst om, at det er en fejl, at du har modtaget den, bør du formentlig slette den uden at læse den. Du har i denne situation ikke endnu fået kendskab til oplysninger, som din klient har en berettiget interesse i at få del i.
Her er det også vurderingen af berettiget varetagelse af klientens interesser, som skal lede til resultatet. I lyset af at du ikke skulle have haft e-mailen, er der formentlig ikke noget stort hensyn at tage til klienten i forhold til hensynet til modparten. Din oplysningspligt over for klienten, som den fremgår af Nævnets praksis og af AER 9.2 og som betyder, at du ikke må hemmeligholde oplysninger for din klient, som har betydning for klientens sag, kan ikke antages at gælde, når du de facto ikke har kendskab til oplysningerne, endsige ved, hvilke oplysninger der er tale om. Resultatet er dog tvivlsomt, og klienten vil næppe have forståelse for, at du slettede mailen uden at læse den.

Du har nået at åbne e-mailen og læst indholdet, før du opdager fejlen
I denne situation har du nået at åbne e-mailen og læst indholdet, før du opdager, at der er sket en fejl. Du skal nu overveje, hvad du gør med de oplysninger, som du har fået.
Hvis oplysningerne ikke er egnede til at påvirke resultatet af den konkrete sag i din klients favør, er der ikke noget nævneværdigt hensyn at tage til klienten. Du vil heller ikke være forpligtet til at dele sådanne oplysninger med klienten. Hensynet til modparten må derfor slå igennem med det resultat, at du sletter e-mailen uden at orientere din klient om indholdet.
Er oplysningerne derimod egnede til at påvirke resultatet af sagen til din klients fordel, sidder du som advokat nu inde med oplysninger, som din klient ville kræve at få, hvis klienten vidste, at du var i besiddelse af dem. Din oplysningspligt over for klienten slår igennem i denne situation.
Forestiller man sig, at du holdt oplysningerne for dig selv, ville du stå i en situation, hvor du skulle føre sagen for klienten på grundlag af de oplysninger, som din klient kendte, vel vidende at sagen kunne føres mere fordelagtigt for klienten, hvis du brugte de oplysninger, som du hemmeligholder for klienten. Dette er en uholdbar situation, som er egnet til at skade tillidsforholdet mellem dig og klienten, og som under alle omstændigheder ville kunne gøre det meget vanskeligt for dig at videreføre sagen.
Det virker ikke rimeligt, at der skal skabes vanskeligheder for din behandling af sagen for klienten med skadevirkning for din klient til følge, når klienten intet har haft med fejlen at gøre. Hensynet til klienten vejer tungt, og selvom modparten og din advokatkollega har stor interesse i, at du hemmeligholder, vejer klientens behov for, at du forbliver på sagen og deler oplysningerne med klienten, tungere.

Krav om orientering
Det kan udledes af kendelsen, at modtageren – i hvert fald i situationer, hvor fejlen er egnet til at skade afsenders klient – har pligt til at underrette afsender om fejlen, medmindre afsender selv er i besiddelse af oplysninger, der afslører fejlen. Sådanne oplysninger vil afsender typisk være i besiddelse af, da det ifølge kendelsen er tilstrækkeligt, at det kan ses af den sendte e-mail.
Det fremgår ikke nærmere af kendelsen, under hvilke andre omstændigheder du som modtagende advokat har pligt til at sikre, at afsender får oplysninger, der kan afsløre fejlen. Hvis e-mailen indeholdt oplysninger, som er neutrale i forhold til sagen eller i øvrigt uden fortroligt indhold, er der ikke det samme hensyn at tage til afsender og afsenders klient. Omvendt har modtager ingen interesse i at hemmeligholde fejlen. Det må forventes, at Advokatnævnet vil kræve, at modtager giver oplysninger til afsender om fejlen, hvis ikke afsender allerede er i besiddelse af oplysninger, som viser fejlen, medmindre der er tale om oplysninger, som er helt uden betydning.
I de tilfælde, hvor du har slettet e-mailen uden at have læst den, kan det ikke antages, at der er pligt til at underrette modparten herom.
Advokaten, der har sendt e-mailen, vil formentlig være forpligtet til at oplyse sin klient om fejlen. Dette gælder særligt, når fejlen kan have skadevirkninger for afsenders klient.

Ansvar
En advokat, der har afsendt en mail med tavshedsbelagte oplysninger til en uvedkommende, kan ifalde et disciplinært ansvar, hvis advokaten har handlet culpøst, og hvis fejlen samtidig har en vis grovhed. Ved vurderingen af grovheden kan der blandt andet lægges vægt på advokatens efterfølgende indsats for at begrænse skaden, jf. U2015.60H.
Er der lidt et tab, kan advokaten efter omstændighederne også ifalde et erstatningsansvar.