Advokaten 2 - Den kollegiale samtale

Print Print
24-02-2015

 

Mit indtryk er, at mange advokater har svært ved at bede om hjælp hos kolleger, for rigtig mange har et stort redder-gen og er vant til at påtage os en rolle, hvor vi klarer situationen for andre mennesker

Når kollegaen kommer på afveje
Det kollegiale arbejde i kredsene handler blandt andet om at give en fremstrakt hånd til advokater, der er kommet på afveje på grund af stress, sygdom eller vanskelige sagsområder. Selvom det kan være svært at tage imod hjælp, når man selv er vant til at passe på andre mennesker, så oplever advokat Karin Høier, at en samtale kan få hele kontoret til at ændre holdning til, hvordan man tager bedre vare på hinanden.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Det startede med, at antallet af klager over en advokat steg over en kortere periode, og en kollega henvendte sig til Advokatsamfundet om, at vedkommende ikke svarede på henvendelser.
- Når vi ser tegn på, at tingene kører skævt, går vi selvfølgelig først ind og reflekterer over situationen og de sagsakter, som vi har. I denne situation havde jeg en fornemmelse af, at advokaten ikke fik lukket sagerne og på en eller anden måde havde mistet grebet. Så er det vores opgave at træde til og give en fremstrakt hånd med bud på, hvad der kan ændre det spor. Det gælder naturligvis om at reagere så hurtigt som muligt, når vi fornemmer, at en advokat kan være kommet på afveje, siger Rune Berggren Brøndal Pedersen, som er advokat i Advokatsamfundet og sekretær for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg.
Efter at have vendt situationen med formanden for Regel- og Tilsynsudvalget, kontaktede han Karin Høier, der på det tidspunkt var kredsformand i nabokredsen, som træder til, hvis der er behov for en kollegial samtale.
- Vi mødtes hos advokaten – lad os kalde ham Niels her, for disse samtaler er jo helt fortrolige, og der skal være fuld tryghed om, at vi ikke offentliggør navnene. I starten af samtalen var han forbeholden og afvisende, men mens vi sad til mødet gik det op for mig, hvor dårligt Niels egentlig havde det. Han rystede på stemmen, havde tårer i øjnene, og det stod hurtigt klart, at han var under et stort pres, som han oplevede som voldsomt. Jeg spurgte, om han fik hjælp til at klare sine sager og til det at være i en presset situation. Vi vendte, hvordan han kunne komme videre, for en ting er jo det faglige – men der er jo også en menneskelig side af problemet, som der skal tages hånd om, fortæller Karin Høier.
Ved samtalen deltog et par advokater fra den kreds af partnere, som Niels er en del af, for alene selve henvendelsen fra Advokatsamfundet havde fået ham til at gå til kollegerne for at få hjælp.
- Mit indtryk er, at mange advokater har svært ved at bede om hjælp hos kolleger, fordi rigtig mange har et stort redder-gen og er vant til at påtage os en rolle, hvor vi klarer situationen for andre mennesker, siger Karin Høier.
- Det var helt tydeligt, at partnerne på kontoret ikke havde været klar over, hvor grelt det egentlig stod til. Men de tog situationen meget seriøst og havde en konstruktiv tilgang. Før vi kom, havde de allerede diskuteret, hvordan de kunne hjælpe hinanden bedre. I det hele taget oplevede jeg en empatisk tilgang til problemerne, og vi fik hurtigt indtryk af, at her var altså en gruppe partnere, der gerne ville passe godt på deres kolleger og ganske enkelt var kede af, at de ikke havde set signalerne, supplerer Rune Berggren Brøndal Pedersen.
- Derfor mundede samtalen ud i at få indført nogle procedurer, som er fremadrettede, og som skal sikre, at man på kontoret fanger problemerne tidligt. Partnerne besluttede for eksempel også at tale sammen mere personligt – om hvordan det egentlig står til, siger han.


Partnerskabet blev styrket
Karin Høier nikker samstemmende:
- Partnerne havde også drøftet, hvordan de bedst muligt udnyttede kompetencerne på kontoret. Mens Niels eksempelvis var rigtig god til at få nye klienter og sager ind på kontoret, fik han hurtigt for mange opgaver, og dermed blev presset for stort til, at han magtede at ‘binde sløjfe’ på dem alle. Derfor var parterne nået frem til, at de måtte blive skarpere til at få udnyttet kontorets forskellige kompetencer, sådan at de komplementerede hinanden og hver især gjorde det, de var bedst til, fortæller hun.
- Allerede da vi mødtes, var de nået langt med at skabe et system for, hvordan de hjalp hinanden med opfølgning på sagerne, og hvordan man organiserer, at andre tager over, når der opstår behov for det. På den måde tror jeg, at partnerkredsen blev styrket i sidste ende, for det er mit klare indtryk, at det er blevet en fælles proces – og ikke bare Niels’ eget problem, siger Karin Høier, der mener, at det for alle advokater er vigtigt at involvere sig i det kollegiale arbejde, for at have en lignende opbakning i netværket, hvis der skulle opstå en krise.
- Det er vigtigt, at man ikke isolerer sig med problemerne. Et fællesskab eller stærkt netværk kan være med til at mindske sårbarheden for den enkelte advokat, for de fleste vil i perioder opleve, at presset topper. Det kan være, at du arbejder med klienter, som selv er pressede, eksempelvis hvis du har mange børnesager, hvor presset og frustrationen bliver sendt videre på advokaten. Der kan også være private ting, der gør, at du er sårbar i en periode. Når du er sat i verden med et redder-gen, så er det vigtigt, at der også er nogen til at passe på dig, for det er ikke sundt at være den, der kan det hele – hele tiden. Jeg tror ikke på, at vi skal være så bange for at dele – der er ingen der kan være nogle fandens karle hele tiden, hvor der ikke er plads til andet end succes, understreger Karin Høier.

Rune Berggren Brøndal Pedersen supplerer:
- Det gælder både for den enkelte og i fællesskabet: Tag fat før det hele ramler. Involvér en kollega eller kontakt os her i Advokatsamfundet. Vi er her for det samme, og det kollegiale system er netop sat i verden, for at vi kan bakke op om hinanden.

Rune Berggren Brøndal Pedersen
Advokat, Advokatsamfundet, udvalgssekretær for Regel- og Tilsynsudvalget.

Karin Høier
Advokat, tidligere formand for 2. kredsbestyrelse.


Har du eller en kollega brug for hjælp?
Kontakt Advokatsamfundet, tlf. 33 96 97 98.
Læs mere om Kredsene og det kollegiale arbejde på advokatsamfundet.dk

Sådan vurderer Advokatsamfundet, om der er brug for en samtale
Advokatsamfundet modtager løbende orienteringer, indberetninger og anmeldelser fra klienter, kolleger og andre samarbejdspartnere om medlemmer. Advokatrådets Sekretariat gennemgår desuden alle nævnskendelser og sammenholder dem med eventuelle tidligere kendelser.
Når Sekretariatet vurderer, at en kollegial samtale kan komme på tale, forelægges situationen for Regel- og Tilsynsudvalgets formand.
Er der enighed om, at en samtale skal gennemføres, involverer bestyrelsen en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor den pågældende advokat har sin virksomhed.


De nærmere regler om kredsbestyrelsernes  indkaldelse af advokater til en samtale findes i BKG 2007-12-11 nr. 1423.

Læs mere om den kollegiale samtale på Advokatsamfundet.dk.