Advokaten 2 - Leder - Kommunikationens svære kunst

Print Print
24-02-2015


Advokatsamfundet har de sidste to år været med til at sætte fokus på advokatens kommunikation i retssager, blandt andet med udgivelsen af pjecen Den Gode Proces i maj 2013 og med et stort tema om emnet her i magasinet.
Derfor bliver jeg rigtig glad, når jeg her i det ny nummer af Advokaten læser interviewet med formanden for Danske Familieadvokater, Lone Brandenborg, som siger: “Advokater har altid en etisk og moralsk forpligtelse til at holde en god tone, men måske særligt i sager, hvor det er ønskeligt, at der tages hensyn til børnene. Hvis konfliktniveauet mellem forældrene optrappes, påvirker det også børnene og dermed deres trivsel. Naturligvis er udgangspunktet, at vi som advokater repræsenterer vores klient, og altså den der betaler regningen, men vi skal også sørge for, at børnene kommer godt igennem de her sager.”
Selvom der kan opstå situationer, hvor det kan være svært ikke at blive følelsesmæssigt involveret, er det altid advokatens ansvar at holde hovedet koldt og bevare en professionel tilgang hele vejen igennem en sag – også når den føles som en krigszone, hvor der skal kæmpes hårdt for klienten, og hvor det kan være fristende at tage alle midler i brug. For selvom vi som advokater altid skal være klientens væbner – og kun dette – må tonen aldrig blive så hård, at den er med til at skabe mere splid mellem parterne. Er der børn involveret i sagen, kan omkostningerne være livslange, så ikke mindst af hensyn til børnene skylder vi sagens parter og berørte en konfliktdæmpende tilgang.
Kommunikation mellem mennesker spiller også en stor rolle på et andet vigtigt felt, nemlig i det kollegiale arbejde. I dette nummer af Advokaten får du på dette område et indblik i, hvordan den kollegiale samtale fungerer i praksis. Der er ingen tvivl om, at det er af væsentlig betydning for alle advokater, vores klienter og for samfundet i øvrigt, at vi har fået indført denne ordning, som betyder, at en advokat fra nabokredsen sammen med en repræsentant for Advokatsamfundets Sekretariat kan gennemføre en samtale med en kollega, der på en eller anden måde er ved at komme på afveje. Som den tidligere kredsformand i 2. kreds, advokat Karin Høier, fortæller, så gik det for alvor op for hende, hvor dårligt en kollega havde det, da hun sad over for ham og kunne se, at han var under et stort pres.
Jeg ville ønske, at vi kunne blive bedre til at få advokaterne i firmaerne og kredsene til at rykke tættere sammen og i fællesskab finde løsninger på, hvordan de kunne hjælpe og i det hele taget passe på hinanden. Også selvom man typisk mødes som modstandere i retten, hvor man hver især kæmper for sin klient.
Som Karin Høier siger, er det rigtig svært for mange advokater at bede om hjælp, for mange af os er ganske vist udstyret med et stort ‘redder-gen’ og er vant til at påtage os en rolle, hvor vi klarer situationen for andre – men samtidig er vi måske mindre gode til at fægte for os selv. 
Til Karins synspunkt, som jeg er helt enig i, vil jeg så blot tilføje: Et veludviklet redder-gen er en god ting – lad os bruge det også for hinanden, ligesom vi bruger det for klienterne.  I sidstnævnte tilfælde må det så bare ikke blive så stort, at man kæmper med alle midler på bekostning af en ordentlig og professionel omgangsform.