Advokaten 2 - Efteruddannelse i en travl hverdag

Print Print
24-02-2015

 

Når Advokatrådets Uddannelsesudvalg gør status over arbejdet i 2014, kan det blandt andet se tilbage på revisioner af reglerne om efteruddannelse, hvor e-learning har spillet en stor rolle.

Af Troels Larsen

Advokatrådets Uddannelsesudvalg skal hele tiden sikre, at advokater og advokatfuldmægtige kan gennemføre deres efteruddannelsesforpligtelser med høj faglig kvalitet og fleksibilitet i en travl hverdag.
Derfor har udvalget i løbet af 2014 haft en række drøftelser om, hvordan det kan gøres lettere for advokater og advokatfuldmægtige at gennemføre obligatorisk efteruddannelse.
Et par af initiativerne afventer Justitsministeriets stillingtagen.

E-learning
Uddannelsesudvalget ændrede her i starten af 2015 teksten om e-learning i “Vejledning om obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.” Formålet med ændringen er at fremhæve de krav, der stilles til kurser om e-learning. I forbindelse med et åbent dialogmøde med udbydere af e-learning blev Uddannelsesudvalget klar over, at vejledningens oprindelige formulering ikke ydede tilstrækkelig konkret anvisning til udbydere og brugere af e-learning, som findes i mange forskellige former.
Kernen i den nye formulering til e-learning er, at tydeliggøre kravet om interaktivitet, og giver en række eksempler på, hvordan det kan opfyldes. Det kan blandt andet ske ved, at deltageren viser at have forstået undervisningsmaterialet, har adgang til at spørge en underviser eller registrerer koder, hvis antal ikke er kendt i forvejen, og som alene kan tilvejebringes ved at behandle hele undervisningsmaterialet.
Ved eksempelvis et live webinar vil kravene om interaktivitet som udgangspunkt være opfyldt, når deltageren er logget ind, hvis der er løbende kontrol af tilstedeværelse, og hvis det er teknisk muligt for deltageren løbende at stille spørgsmål til underviseren. Her er det afgørende, at kravet om interaktivitet opfyldes i samme omfang som ved et fysisk kursus.
Derimod vil et kursus, hvor undervisningsmaterialet præsenteres i rent lydformat, for eksempel podcasts, ikke kunne godkendes, medmindre kravet om interaktivitet er opfyldt. Det kan for eksempel opfyldes ved, at deltageren besvarer spørgsmål til undervisningsmaterialet. Spørgsmål om forståelse kan stilles undervejs og/eller afslutningsvis. En anden måde hvorpå kravet om interaktivitet kan opfyldes ved podcasts er, at deltageren på tilfældige tidspunkter ved aflytningen præsenteres for koder, hvis antal ikke kendes på forhånd, og som deltageren efterfølgende skal registrere for at dokumentere aflytningen over for udbyderen. Endelig kan kravet om interaktivitet opfyldes ved at kombinere spørgsmål og tilfældige koder.
For reglens fulde formulering henvises til Vejledning om obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, som ligger på Advokatsamfundets hjemmeside under Advokatregulering/efteruddannelse.

En konverteringsregel
En anden væsentlig tilføjelse til advokaters og advokatfuldmægtiges efteruddannelse er et forslag om en konverteringsregel af ECTS point til efteruddannelseslektioner. Forslaget, som for øjeblikket afventer Justitsministeriets stillingtagen, skal øge efteruddannelsesforpligtelsens fleksibilitet. Ifølge den nuværende formulering i efteruddannelsesbekendtgørelsen er det afgørende, at advokater og advokatfuldmægtige deltager i et kursusforløb.
For at dokumentere et længerevarende undervisningsforløb, som for eksempel en LLM, MBA eller HD indebærer dokumentationskravet om deltagelse, at advokaten eller den advokatfuldmægtige i forbindelse med hver undervisningsgang henvender sig til underviseren, som underskriver et deltagerbevis. Men det kan være uhensigtsmæssigt når undervisningsforløbet strækker sig over et års tid og består af adskillige undervisningstimer og forskellige undervisere.
Med den foreslåede konverteringsregel bliver det muligt at medregne deltagelse af for eksempel en LLM, MBA eller HD ved at have bestået en eksamen, og omregne dertil hørende ECTS point til efteruddannelseslektioner med faktoren 1:1. Det vil sige, at hvert tildelt ECTS point kan omregnes til en efteruddannelseslektion.
Efteruddannelsesbekendtgørelsens sædvanlige relevans- og formalitetskrav skal naturligvis fortsat opfyldes, det vil sige at kurset skal være relevant for udøvelsen af advokathvervet, og minimum vare tre lektioner.

Advokatkonstitueringer
Uddannelsesudvalget har også foreslået en ændring af efteruddannelsesbekendtgørelsen således, at advokatkonstitutioner kan medregnes til obligatorisk efteruddannelse. Forslaget afventer i øjeblikket Justitsministeriets stillingtagen.
Der er generelt enighed om, at muligheden for at opnå advokatkonstitutioner er særdeles gavnlig for advokaters daglige virke og nedbryder en række barrierer mellem advokaterne og domstolene. Ved advokatkonstitutioner er der derfor en række efteruddannelsesmæssige fordele, som Uddannelsesudvalget gerne så motiveret. Udvalget foreslår derfor, at advokater skal kunne medregne tid ved advokatkonstitutioner til opfyldelse af deres pligt til obligatorisk efteruddannelse.
Problemet i dag er, at advokater ikke kan medregne tid ved advokatkonstitutioner som obligatorisk efteruddannelse. Det skyldes, at advokaten skal deponere sin bestalling ved advokatkonstitutioner, og at efteruddannelsesbekendtgørelsens § 8 fastsætter, at advokater ikke kan medregne uddannelse som obligatorisk efteruddannelse i perioder, hvor de har deponeret.
Løsningen foreslås gennemført som en ændring af efteruddannelsesbekendtgørelsen, således at Justitsministeriet indsætter en udtrykkelig undtagelse fra efteruddannelsesbekendtgørelsens § 8 om, at advokatkonstitutioner kan medregnes til advokaters obligatoriske efteruddannelse. Antallet af lektioner, hvormed dette kan medregnes, afventer forhandling med Justitsministeriet.

Husk at indberette – pligten er din egen
Pligten til efteruddannelse påhviler den enkelte advokat og ikke eksempelvis arbejdsgiveren. Det er den enkelte advokats eget ansvar at efteruddanne sig, at indberette lektionerne til Advokatsamfundet og at dokumentere den gennemførte efteruddannelse ved tilsyn.
Der skal indberettes hvert tredje år startende fra en individuel dato. Advokatnævnet kan idømme bøder ved manglende indberetning.

Se vejledningen om obligatorisk efteruddannelse på Advokatsamfundets hjemmeside.

Hvad giver dispensation?
Periodeudløb på uddannelsesforpligtigelsen ved udgangen af 2013 affødte en række spørgsmål fra advokater, og stillingtagen til en lang række dispensationsansøgninger for Uddannelsesudvalget.
Dispensationsadgangen er snæver og forudsætter generelt sygdom, som medfører hel eller delvis arbejdsudygtighed i mere end to måneder. Derudover forudsætter dispensation, at forholdene er fuldt ud belyst med lægeerklæringer.
Manglende opfyldelse af efteruddannelsesforpligtelser medfører indbringelse for Advokatnævnet.

Hvad kan godkendes?
Uddannelsesudvalget har fra Advokatsamfundets udkørende tilsyn fået forelagt kurser, som har til formål at styrke den enkelte advokatvirksomheds salg, branding og markedsføring. Disse har Uddannelsesudvalget underkendt som obligatorisk efteruddannelse.
At kurserne ikke er blevet godkendt skyldes kravet om, at efteruddannelsen skal være relevant for det arbejde, der udføres for klienten. Derfor godkendte Uddannelsesudvalget eksempelvis dele af en diplomuddannelse i psykologi med juridiske perspektiver, hvilket var konkret relevant for en advokat med speciale i mediation.

Advokatrådets uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget og Justitsministeriets kursusudvalg varetager alle spørgsmål om henholdsvis efter- og grunduddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Uddannelsesudvalgets Kommissorium
Udvalget varetager alle opgaver i relation til reglerne om obligatorisk efteruddannelse og forestår kontrol og tilsyn med reglernes overholdelse. Derudover afgiver udvalget udtalelser til Justitsministeriet vedrørende ansøgninger om advokatbeskikkelse på baggrund af anden praktisk juridisk virksomhed end de i retsplejelovens § 119, stk. 3, nævnte stillinger (§ 119, stk. 4-sager), og vedrørende fastsættelse af prøvetid for borgere i andre EU-lande med en eksamen svarende til dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen (§ 135a-sager).

Møderne i Uddannelsesudvalget
Uddannelsesudvalget mødes jævnligt i Advokatsamfundet for at drøfte konkrete sager såvel som mere generelle aktuelle problemstillinger. Møderne er typisk af et par timers varighed og er altid præget af en stor entusiasme og et udpræget fagligt fællesskab. Derudover behandler Uddannelsesudvalget også sager elektronisk. Medlemmernes høje faglige niveau bidrager til, at praktiske såvel som juridiske blinde vinkler undgås.

Udvalgets medlemmer:
Advokat Iben Mai Winsløw (formand)
Advokat Line Sofie Bytoft
Advokat Carsten Led-Jensen
Advokat Jacob Pinborg
Advokat Morten Einshøj
Helle Stakemann
Advokat Claus Guldager
Advokat Sigrid Majlund Kjærulff
Kompetenceudviklingschef Lars Frydendal

Reglerne bag den obligatoriske efteruddannelse

  • Advokater har pligt til at efteruddanne sig og skal kunne dokumentere deres efteruddannelse. Ordningen blev indført den 1. januar 2008. 
  • En efteruddannelsesperiode er tre år (36 måneder) og perioden fastlægges individuelt. 
  • Advokater og advokatfuldmægtige skal indberette 54 lektioner à 45 minutter til Advokatsamfundet, når den individuelle treårsperiode slutter. 
  • Dokumentation for efteruddannelsen skal gemmes, så Advokatrådet ved tilsyn kan kontrollere, at efteruddannelsesforpligtelsen er opfyldt.

Advokatrådets Uddannelsesudvalg kan give dispensation for efteruddannelse ved længerevarende sygdomsforløb.

 

Troels Larsen
Ph.d. Advokatsamfundet, udvalgssekretær for Advokatrådets uddannelsesudvalg.
Spørgsmål vedrørende uddannelsesudvalgets arbejde kan stiles tla@advokatsamfundet.dk