Advokaten 2 - Vi skal være de lokale ambassadører

Print Print
24-02-2015

 

Vi skal være de lokale ambassadører
Ordet Goodwill går igen, når kredsformanden Martin Holm Land fra Odense beskriver sit arbejde som advokat og i kredsen. Det er mere nødvendigt end nogensinde, at advokaterne bidrager til at værne om deres hverv, titel, branche og omdømme. Også i det lokale arbejde, mener han.

Af Dorthe Plechinger
Foto: Hung Tien Vu

Da jeg læste en artikel, hvor den tidligere kredsformand fortalte om arbejdet, blev jeg selv inspireret. Jeg fornemmede, hvor stor en pris jeg satte på, at han tog sig tiden til det på vegne af os alle sammen. Så jeg meldte mig, da der skulle findes nye kredsmedlemmer og formand. Det var båret af lyst, men også en fornemmelse af, at vi alle har et ansvar for at bidrage positivt til det arbejde, som Advokatrådet, -nævnet og standen i fællesskab løfter. Vi skal alle værne om hvervet, titlen og det arbejde, vi nu foretager. Der var ikke noget aggressivt formandsvalg. Det var sådan lidt: “Vi sætter pris på, at nogen tager stafetten.” Og så var jeg valgt. Jeg var ikke 100 procent bekendt med, hvad arbejdet indebar, men min forudsætning var at gøre det arbejde, der skulle laves, så godt som muligt.

Jeg ser det som min væsentligste opgave at være med til at udvikle, sikre og vedligeholde den goodwill, der er knyttet til dét at være advokat. Det har altid været min pejling i arbejdet som advokat, men er det også som kredsformand. Og jeg synes personligt, at som årene går, værner man mere om den goodwill, der er knyttet til ens arbejde, branche eller stand. Som yngre går det måske mere ‘derudad’, men pludselig bliver man opmærksom på, hvor meget det betyder for ens dagligdag, at man gør sit arbejde godt og omhyggeligt. Man får et større fokus på, hvordan dét, man gør, påvirker ens navn og omdømme og ens personlige integritet.

Det er vigtigt, at man fokuserer på problemet og måske ikke så meget på de følelser, der ofte ligger bag en konflikt. At man ligesom får adskilt følelse og problemstilling fra hinanden. Den evne synes jeg, jeg har, og også evnen til at tale med alle qua mit arbejde samt den mangfoldighed af sager og personer – høj som lav – der følger af ens virke. De evner kan jeg også bruge i forhold til sager i kredsarbejdet. Vi kan have en salærklagesag eller en sag om habilitetsspørgsmål, men hvor de i virkeligheden er underlagt et følelsesregister, der ‘flyder ind’ i sagen. Det kan være, når en retssag får et andet resultat, end klienten forventer, og resulterer i en form for skuffelse. Så er der ikke langt til, om der er nogen at bebrejde: Så når advokaten har tabt sagen, må det jo være underforstået, at han så heller ikke skal have så mange penge for sit arbejde. Her handler det om at få isoleret de skuffede forventninger et andet sted, og så koncentrere sig om at bringe forståelse ind for det andet.

Vi har haft en lidt uheldig tendens med, at advokater klager over advokater. Det kan selvfølgelig være fuldt berettiget, men det er meget vigtigt, at den slags sager er saglige og ikke følelsesladede. Alt andet lige må man gå ud fra, at når der bliver klaget over en advokat, er det, fordi vedkommende har tilsidesat nogle etiske regler, og ikke et udtryk for, at man ønsker at bruge systemet til at genere hinanden. Vi har haft en praksis her i kredsen om, at hvis der er blevet klaget, har advokaterne mulighed for at kontakte mig, og så har jeg som en slags mødeleder, der fører parterne sammen, taget en snak med de to, der havde et mellemværende. Jeg skal ikke tage stilling til tvisten som sådan, men til, hvad problemet er. Det er ikke for at feje noget ind under gulvtæppet eller undgå en klagesagsbehandling, men udtryk for en vilje til at løse en problemstilling hurtigt og smidigt og som et foreløbigt alternativ til en egentlig klagesag. Den praksis har fungeret rigtig godt og også fremmet sagerne – til gavn for klienterne.

Det er vigtigt for en advokat en gang imellem at spørge, om “det her måske er for godt til at være sandt,” og også forholde sig til de moralske aspekter ved en eller anden økonomisk transaktion. Man skal være klientens mand med hud og hår, men også i sin rådgivning have en pejling af, hvad samfundet kræver af én og kræver af hinanden, så det i hvert fald indgår som del af ens overvejelser, om det her kan være tvivlsomt. Det er jo meget beklageligt, hvis advokaten eller hvervet bliver sat i forbindelse med noget, som ikke er lødigt. Det rammer hele standen hårdt. Det er selvfølgelig en svær afgrænsning, for det er vigtigt med et godt forhold til klienten, men også at holde fanen højt som stand. Det kan betyde, at man en gang imellem skal sige, “det her vil jeg ikke medvirke til.”

Det, som folk i virkeligheden ofte klager over – også i salærsager – er, at advokaten har været inhabil. Jeg havde en klagesag om en advokat, der i et længere forløb havde været advokat for nogle relativt små virksomheder. Da de fusionerede, var han pludselig blevet inhabil. Sagen gjorde stort indtryk på mig, fordi den kom tæt på de problemstillinger, man oplever som advokat i de små og mellemstore byer. Her har man ofte et kendskab til parterne i sagerne. Det, der optog mig meget, var derfor spørgsmålet, om han havde gjort noget forkert i sagen – og om han var inhabil? I den konkrete sag indstillede jeg til Nævnet, at vedkommende var inhabil, men jeg var meget usikker på det og tilkendegav det også. Sagen viste igen de overvejelser om goodwill, jeg er meget optaget af: Er der nogen som helst grund til, at klienten føler, at han eller hun ikke får den bedste behandling, og kan der være usikkerhed om, hvorvidt advokaten er klientens mand? Hvis man stiller det spørgsmål langsomt og tager en kop kaffe, mens man tænker svaret godt igennem, vil man oftest få det rigtige svar. Der må jeg med beklagelse sige, at nogle ikke får stillet sig selv spørgsmålet – eller i hvert fald får drukket kaffen meget hurtigt!

Jeg lærer noget om mit eget arbejde gennem kredsarbejdet. En ting er at sidde og læse nogle kendelser, noget helt andet er at være med til at forme i praksis – om end i det små. Det virker særdeles anstrengende, når man har lagt sådan en sag om for eksempel inhabilitet fra sig, og så går hen og tager en sag, som man notorisk ikke kan have. På den måde er det klart, at arbejdet i kredsen bidrager til en løbende selektering af ens sager.

Der kan være en vis udfordring i at få defineret rollerne 100 procent mellem Advokatnævnet og kredsene. Men det er en løbende udvikling, hvor man ikke skal lægge sig fast på en definition. Kredsen skal være lydhør overfor, hvad standen har behov for fra kredsen, og det kan være svingende behov i perioder. Jeg synes, det er et ganske fornuftigt set up, at der er færre klagebehandlingssager end tidligere, og at sagerne i stedet vurderes centralt for at effektivisere sagsgangen og standardisere sagsbehandlingen. Men hvis kredsene ikke skal behandle klagesager, hvad skal de så? Jeg synes, at kredsene skal repræsentere advokatstanden lokalt og være medvirkende til at sikre, at der er øjne og ører i de lokale kredse for de problemstillinger og overvejelser, der måtte være her – og som kan tages videre til de andre kredse og Rådet. Og så skal de i øvrigt også fungere som ambassadører for standen, hvor det er muligt.

Der ligger i kredsene en selvstændig forpligtelse til at spørge: “Hvad kan jeg gøre for at medvirke til, at det her bliver godt for alle?” Der er jo stor frihed til at forme de arbejdsopgaver, man vil løse, og jeg synes, Advokatrådet bakker meget op om lokale initiativer og meget gerne kommer ud. Vi har talt om at etablere en slags lokalt tvistorgan, der kunne hjælpe i de særlige sager, hvor advokater bliver uenige i forbindelse med udtræden af eller indtræden i deres egne advokatvirksomheder. Vi har også talt om at arrangere møder med lokale retskredse for at høre, om de havde nogle bemærkninger til advokaternes optræden, gøren og laden i sagerne, samt mere sociale engagementer, hvis primære formål skulle være at fremme det kollegiale samarbejde og tillidsforhold. Et emne kunne her være, hvad der sker, hvis man bliver hængt ud på sociale medier, og hvordan man kan agere i forhold til en såkaldt shitstorm. Det kan medvirke til en snak om, hvad man hver især gør. Formålet er jo igen at sige, om vi kan gøre noget for at forhindre, at vi bliver udsat for en negativ omtale.

Der er noget med fynboerne – de kommer sgu lidt tilbage. Jeg læste i Aarhus og København og var utrolig glad for begge byer og for at starte op på en frisk. Men efter et spil kort med en partner hos Andersen og Partnere i Kolding, hvor han spurgte, om jeg ikke kom en tur derover, flyttede jeg fra København. Og så blev jeg ligesom hængende i det og skiftede fra Kolding til Odense for ti år siden. Der er 156 km fra Odense til København, hvor vi også har kontor på Strøget, så med Metro og det hele tager det ganske kort tid at komme derover. Derfor har jeg indtaget det standpunkt, at med så kort afstand er det ikke Jylland mod København – man kan lige så godt se det som et hele. Samtidig er jeg begunstiget af, at husene her i Odense ikke er så dyre som i København!

Arbejdet som advokat er det samme – uanset om det foregår i København eller Jylland. Det er det samme, man skal lave, og kvaliteten skal være lige god, så det er mere et spørgsmål om størrelsen på et kontor. Jeg for mit vedkommende har stor respekt for og inspiration fra den produktudvikling, der sker i de større kontorer. Det kan være deres markedsføringsstrategier på de sociale medier, deres specialer, som de opretter – at de opdyrker nye forretningsområder for advokater eller lignende. Der er måske nogle ressourcer, som vi ikke har på små og mellemstore kontorer, men så må vi jo alle sammen glæde os over, at der er nogle, som en gang imellem er first movers – til inspiration for os andre.

Martin Holm Land
43 år, kredsformand i Odense og partner, advokat (H) hos Nordia Advokatfirma med kontor i hhv. København og Odense. Speciale i blandt andet ansættelses- og arbejdsret, generationsskifte og skatteret. Uddannet cand. jur. 1998 ved Københavns Universitet, beskikket 2002. Møderet for landsret og Højesteret.
Tidligere ansat som fuldmægtig i Told- og Skattestyrelsen, fuldmægtig hos Norsker & Jacoby Advokatfirma, København samt Dahl, Koch & Boll i Kolding. Medstifter af A4 Advokatfirma i Odense.

 

Advokatsamfundets otte lokale advokatkredse er aktive medspillere for hele standen og vælger blandt andet medlemmer til Advokatrådet og Advokatnævnet. Kredsbestyrelserne bistår blandt andet Advokatnævnet med sagsbehandling, de kan tage kollegiale samtaler og i det hele taget tage fat på lokale udfordringer. Hver kredsbestyrelse består af advokater valgt i advokatkredsen, og de vælger selv formand og næstformand.  
Hvordan ser de lokale rødder advokatstanden udvikle sig? Hvilke værdier arbejder de for at fremme? Og hvordan ser de udfordringerne i fremtiden? Det spørger Advokaten kredsformændene om i en ny serie, som kommer Danmark rundt i løbet af 2015.