Advokaten 10 Forebyggelse er til gavn for hele standen

Print Print
14-12-2015


Igennem de sidste mange år har der været en ret konstant tilgang af klagesager til Advokatnævnet på mellem 1200 og 1400 sager årligt. Hver sag koster gennemsnitligt omkring 10.000 kroner at behandle i nævnet, hvor der går en grundig proces i gang, hver gang en sag starter. 
En forebyggende indsats inden for efteruddannelse, forsikring og klientkontoerklæringer skal nu begrænse antallet af klager til Advokatnævnet. 
Samtidig kører et pilotprojekt i Advokatnævnet, og der er allerede efter kort tid succes med at forlige sager, hvor advokater klager over advokater.
”Hvis vi blot vinder ti sager ved denne forebyggende indsats, har vi sparet 100.000 kroner for hele standen. Det er også grunden til, at vi fremover til have fokus på at udvikle dette område – vi skal ganske enkelt forebygge i stedet for at helbrede,” siger formand for Regel- og Tilsynsudvalget, Martin Lavesen.

Læs temaet om forebyggelse af klager til Advokatnævnet.

Tekst: Hanne Hauerslev og Sten Thorup Kristensen
Foto: Morten Holtum

Vi skal forebygge i stedet for at helbrede
Nye initiativer skal forebygge klagesager til Advokatnævnet. Det sker ud fra Advokatrådets ønske om at spare både tid og penge. De første tiltag er søsat inden for efteruddannelse, forsikring og klientkontoerklæringer.

- Igennem de sidste mange år har der været en ret konstant tilgang af klagesager til Advokatnævnet på mellem 1200 og 1400 sager årligt. Hver sag koster gennemsnitligt omkring 10.000 kroner at behandle i nævnet, hvor der går en grundig proces i gang, hver gang en sag starter. Samtidig koster hver sag rigtig meget tid for den advokat, der er indklaget – for det er utrolig krævende at besvare klagen og hente oplysninger frem fra gamle sager. Derfor gør vi nu en stor indsats for at begrænse antallet af klager.
Sådan lyder det fra Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet og formand for Regel- og Tilsynsudvalget, der sammen med sekretariatets Tilsynsafdeling har udpeget tre områder, hvor der nu sættes ind. Initiativerne kommer i forlængelse af Advokatnævnets forsøgsordning med mægling og mediation, der allerede har vist sig at være en succes.
- Igennem de sidste måneder har Advokatnævnet medieret og mæglet en række klagesager, hvor advokater har klaget over advokater samt salærsager.  Det er stadig et pilotprojekt, men har tidligt vist, at det er en god idé at løse tvister på denne måde. Med initiativerne, som Advokatrådet har sat i søen, sætter vi ind lidt tidligere – altså inden der er en reel klage, og det vil køre parallelt med Advokatnævnets pilotprojekt, sådan at de på hver sin måde kan forstærke indsatsen, forklarer Martin Lavesen og tilføjer, at Advokatrådets indsatsområder foreløbig omfatter efteruddannelse, forsikring og klientkontoerklæringer.

Tjek på efteruddannelsen?
Advokater skal inden for en periode på tre år have 54 lektioners fagligt relevant efteruddannelse. Perioden løber forskelligt fra advokat til advokat alt efter, hvornår de har opnået beskikkelse.
- Vi har gjort meget ud af at give oplysninger om efteruddannelsen og indberetningen af lektioner på hjemmesiden, her i Advokaten og i det hele taget i den korrespondance, vi løbende har med advokaterne. Alligevel har vi oplevet, at det for mange har været svært at overholde reglerne, siger Martin Lavesen.
- Oprindelig kontaktede vi advokaten med anmodning om at indberette, når perioden var udløbet. Men på det tidspunkt er perioden jo udløbet og løbet dermed kørt. Nu er vi gået over til at varsle advokaten et halvt år før, hvor advokaten modtager et brev med en reminder, sådan at der er mulighed for at indhente det forsømte, siger Martin Lavesen.
- Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på, at vi nu gør opmærksom på periodeudløb. Mange er nemlig ikke opmærksomme på skæringsdatoen, så de oplever det som en god service, at vi hjælper dem med at overholde reglerne. Oftest skyldes det jo en forglemmelse – for mange advokater har en travl hverdag, hvor der ikke altid er fokus på egen efteruddannelse. Det er jo ærgerligt først at blive opmærksom på problemet, når det er for sent at rette op på det, og du står til en bøde i Advokatnævnet.

Den rigtige forsikring
Alle advokater skal være dækket af ansvarsforsikring og garanti. De fleste advokater er opmærksomme på, at det er et krav – men der kan være situationer, hvor advokaten ikke tænker på selv at sikre sig, at der er tegnet den fornødne forsikring.
- Det kan eksempelvis være en advokat, som har været ansat i en virksomhed, hvor alt vedrørende forsikring blev klaret centralt, og advokaten derfor aldrig selv har beskæftiget sig med at have orden på formelle forhold. Så skifter advokaten job og bliver nu ansat i en virksomhed, hvor man ikke på samme måde er opmærksom på, at advokaten skal være dækket – eller advokaten kan være startet for sig selv.
- Tidligere skrev Advokatsamfundet først til advokaten, når han stod uden forsikring – for eksempel, når vi i forbindelse med den årlige klientkontoerklæring blev opmærksomme på, at forsikringsforholdene ikke var i orden. I dag samler vi så tidligt som muligt oplysninger om huller i forsikringsdækningen. I mange tilfælde gør det os i stand til at gøre advokaten opmærksom på, at hans forsikring udløber. Vi kontakter advokaten så snart, vi opdager, at en forsikring er blevet opsagt – og det har givet mange gode tilbagemeldinger. De fleste advokater er udmærket klar over, at manglende forsikring er en alvorlig forseelse, og at advokater kan miste deres beskikkelse af den grund.

Den årlige klientkontoerklæring
Klientkontoerklæringer er også et af Advokatrådets indsatsområder i arbejdet for at forebygge klagesager i Advokatnævnet.
Klientkontoerklæringerne skal indsendes til Advokatsamfundet en gang årligt – nemlig senest 31. marts – og heri redegør advokaten for blandt andet betroede midler. Manglende overholdelse af reglerne er også en af de forseelser, der med sikkerhed giver en bøde i Advokatnævnet. Alligevel er der mange advokater, der undlader at indsende erklæringen.
- Vi hører mange undskyldninger fra de advokater, der ikke indsender erklæringen. Det kan være, at de har glemt det, der har måske været sygdom eller de ved ganske enkelt ikke, hvad de skal gøre, hvis de ikke har haft betroede midler i deres varetægt og får ikke undersøgt forholdet nærmere. Men det er en ærgerlig bøde at få – måske netop især hvis du ikke har været i berøring med betroede midler, for i den situation afgiver du blot en såkaldt nul-erklæring, som ikke kræver revisordeltagelse.
- Tidligere sendte vi to rykkere til de advokater, der ikke havde indsendt erklæringen. Hvis de ikke reagerede, var næste skridt at sende sagen videre til Advokatnævnet til afgørelse. I dag kontakter vi i stedet de advokater, som ikke har reageret efter den anden rykker. De får en telefonopringning, hvor vi gør opmærksom på, at den manglende erklæring kan ende med en bøde. Det har vist sig, at mange er rigtig tilfredse med at blive kontaktet – for måske er det blot en række uheldige omstændigheder, der har gjort, at de ikke har reageret, siger Martin Lavesen, der ser de tre områder som en begyndelse på en større forebyggende indsats.

Flere indsatsområder på vej
- Jeg ser flere gode muligheder for at forebygge yderligere for at undgå klagesager. Når det gælder privates og virksomheders klager over advokater, er der helt sikkert mulighed for at undgå, at en del sager udvikler sig til klager. Derfor er vi for øjeblikket i gang med at analysere, i hvilken type af sager det er mest formålstjenligt at sætte ind – altså hvor vi kan bruge vores ressourcer bedst muligt, forklarer Martin Lavesen.
- I første omgang er der tale om undersøgelser, hvor vi ser på, i hvilke sagstyper der oftest bliver klaget, og i hvilke sammenhænge det oftest sker. Ved at have en statistisk tilgang til problematikken kan vi også få indsigt i eksempelvis, hvor i landet der klages over hvilke sager, vi kan se på størrelsen af advokatkontorer med flest klager og i det hele taget få et overblik over, hvor der er grundlag for en forebyggende indsats.
På sigt ser Martin Lavesen også mulighed for at udvikle et risikobaseret tilsyn, hvor der bliver øget fokus på advokater, der har haft flere klagesager, eller som på baggrund af de foreliggende erfaringer er i risiko for at blive ramt af klagesager.
- Det giver jo god mening at sætte ind der, hvor behovet er størst. I forebyggelsessammenhæng er det en god idé alene af den grund, at vi dermed får mulighed for hurtigere at komme på banen for at bistå med hjælp, siger Martin Lavesen, der i det hele taget ser en mulighed for Advokatrådet til at blive bedre i stand til gennem rådgivning at ruste den enkelte advokat til at undgå klagesager – og dermed spare tid og penge for alle.
- Det er jo i sidste ende advokaterne selv, der betaler for Advokatnævnets arbejde. Så hvis vi blot undgår ti sager ved denne forebyggende indsats, har vi alt andet lige sparet 100.000 kroner for hele standen. Det er også grunden til, at vi fremover til have fokus på at udvikle dette område – vi skal ganske enkelt forebygge i stedet for at helbrede.

Martin Lavesen
Medlem af Advokatrådet og formand for Regel- og Tilsynsudvalget. Advokat og partner i LETT Advokatpartnerselskab. Arbejder med erhvervsret for danske og udenlandske klienter. Han har siden 2000 undervist i God Advokatskik på Advokatuddannelsen. Han er forfatter til flere fagbøger, blandt andet ‘De Advokatetiske Regler – en kommentar’, 2011 og ‘Advokatetik – ret og rammer’, 2. udg., 2012, der begge er skrevet sammen med Lars Økjær Jørgensen. 

 

Følelserne er ofte det vigtigste i mediering
Ved mange juridiske afgørelser er det i virkeligheden ikke så meget den hårde jura, som det er menneskelige følelser, der er det vigtige for parterne. I disse tilfælde kan mediation eller en undskyldning være den bedste løsning for alle. Det gælder også, når advokater er utilfredse med kollegers faglighed, mener Liv Dyrhauge-Klargaard, der netop har medieret sin første sag som et led i Advokatnævnets pilotprojekt med mediering mellem advokater.
Det kan måske forekomme ironisk for en advokat, at den bedste løsning ligger i at gå uden om de formelle, juridiske systemer.
Men det viser sig – om ikke andet – så helt konkret i form af økonomien: En sag med mediation overstået i løbet af en dags arbejde, og mere typisk endda blot en halv dag.
Til sammenligning vil en formel klagesag lægge beslag på mange timer, der løber over flere måneder. Det er timer, som man enten skal lægge i fritiden eller acceptere fragår den tid, man kan få honorar for. For ikke at tale om den energi, en klagesag vil optage efterfølgende.
Liv Dyrharuge-Klargaaard har netop medieret sin første sag mellem to advokater, som et led i et pilotprojekt, som Advokatnævnet netop gennemfører.
- Jeg kan desværre ikke udtale mig om den konkrete sag, fordi den er ved at blive medieret. Men der er altid nogle forhold, som man kan arbejde med. Der kan være misforståelser, som kan udredes og fejl, hvis menneskelige eller hændelige karakter står klart, når man dykker ned i sagen, siger hun.

Ofte er en undskyldning nok
Når Liv Dyrhauge-Klargaard skal forklare kolleger, hvorfor projektet er en god idé, tager hun gerne den økonomiske og praktiske indgangsvinkel. Hun er nemlig opmærksom på, at ikke alle har samme erfaring med mediation, som hun selv har fra de familiesager, hun til daglig beskæftiger sig med hos Meyn Advokater i Svendborg.
I sager om for eksempel skilsmisser er det ofte meget udpræget, at tvisterne, set fra parternes side, i virkeligheden ikke handler så meget om hård jura. For parterne er det primære sårede følelser.
Men også i andre typer af sager vil følelserne ofte have betydning. Og så viser mediation sin styrke, på samme måde som det er tilfældet i familiesagerne.
- Det er et meget snævert område, dommere kan give medhold i. De gider ikke have alt det der følelsessnak, for det er ikke juridisk. Men det, folk vil have, er det ikke-juridiske. Min personlige holdning er, at man kunne løse rigtig mange sager med en opringning, hvor man siger: “Det må du undskylde – det skete af de og de grunde, og jeg er ked af det.” Det er også derfor, jeg synes mediation er den bedste løsning, når der er klager mod advokater. En bøde på for eksempel 10.000 kroner er alligevel ikke tilfredsstillende, hvis man synes, at ens advokat har været en idiot, siger Liv Dyrhauge-Klargaard. 

Nuancerne gør fronterne mindre skarpe
Hendes erfaring med mediation er, at der ofte er mange nuancer, som klageren ikke er opmærksom på. Når disse nuancer kommer på bordet, vil det i sig selv medvirke til at gøre fronterne mindre skarpe.
- En typisk gevinst ved mediation er, at man får afklaret misforståelser. En ting er, hvad der konkret er sagt og gjort. Men der ligger typisk en masse under og en forundring over, hvorfor fejlene er sket. Når det kommer frem, er det ikke altid helt så entydigt, siger Liv Dyrhauge-Klargaard.
- Det dejlige ved jura er, at der næsten altid er to sider af en sag, og begge parter føler, de har ret. Jo længere tid, man sidder med en sag, jo mere kommer den ind under huden, så man føler, man har ret, og den anden tager fejl. Men det er rigtig svært at erkende en fejl. Det værste, der kan ske for en advokat, er, at man får at vide, at man ikke har gjort det godt nok. Det går ud over den faglige stolthed. Så selvom man bare får en næse, er det næsten lige så slemt, som hvis der også er en bøde. Så megen mediation handler om at få en forklaring, fortsætter hun.
Og så skal man altså heller ikke undervurdere, at mediation kan gøre arbejdslivet betydeligt nemmere, når sagen er afsluttet – i forhold til, hvis man går den hårde vej gennem klagenævnet.
- Har man en klagesag, har man også fået sig en fjende for livet. Uanset hvem der får ret, vil den indklagede advokat blive ved med at være vred, og mødes man senere, kan man næsten ikke se hinanden i øjnene. Det fylder meget. Så mediation er super godt til dem, der skal arbejde sammen igen på et senere tidspunkt. Så man kan se hinanden i øjnene, siger Liv Dyrhauge-Klargaard, der tror på, at mediation vil vinde frem – ikke blot i klagesager mod advokater, men generelt i det juridiske system. En sådan udvikling har man allerede set i blandt andet USA, Australien og England – selv i store sager.
- Man bruger det jo også i straffesager. Man kan spørge, hvordan mediation kan lade sig gøre i for eksempel en voldtægtssag. Men det kan det. Der sidder jo også en skræmt dreng, og det er rart for offeret at opleve sig selv som den stærke part. Gerningsmanden kravler langs panelet og har slet ikke lyst til at være der. Allerede af den grund kan det være straf nok at skulle sidde og fortælle, hvad man har gjort, siger Liv Dyrhauge-Klargaard.

Liv Dyrhauge-Klargaard
Uddannet på Københavns Universitet og Nordisk Institutt for Sjörett med speciale inden for erstatnings- og søretten. Har arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat i Svendborg siden 2006. Har specialiseret sig i familieret. Udpeget af Justitsministeriet til at behandle internationale sager om bortførelse af børn. Sidder i bestyrelserne for Danske Familieadvokater og Advokatsamfundets kreds på Fyn. Uddannet mediator i 2012.



Kredsene kan formidle den enkle, kollegiale snak
Mægling mellem to kolleger i en advokatkreds forudsætter ikke nødvendigvis et formelt setup. Processen kan også bestå i et par telefonsamtaler med en tredjemand, der gør parterne opmærksom på de relevante kendelser fra nævnet. En kredsformand er et oplagt valg som den udenforstående tredjemand, mener Martin Holm Land, der gerne tager en uformel snak med kolleger, der kontakter ham, for at få hjælp til at afværge en konflikt og en mulig klage til nævnet.

Martin Holm Land griber gerne røret og får sat et uformelt møde i stand mellem kolleger, når han bliver kontaktet direkte af den ene part, fordi et samarbejde er gået i hårdknude.
- Jeg plejer at sige det på den måde, at kredsen gør, hvad Advokatsamfundet ønsker, vi skal gøre. I dette tilfælde er ønskerne at få nedbragt antallet af klagesager og at få reduceret sagsbehandlingen. I det omfang vi kan medvirke til, at nævnet ikke skal bruge tid på problemer, som kunne løses ved en fornuftig, kollegial snak uden indgivelse af en klagesag, så har man jo også hjulpet til på den måde, siger Martin Holm Land.
- Jeg tager ikke stilling til en konkret sag eller beviser i den, men forsøger at afdække, hvad to kolleger i realiteten kollegialt og advokatetisk – og ikke juridisk – strides om. Når tvistpunktet er identificeret, så kan jeg bistå parterne med at vende synspunkterne, og ofte ligger løsningen lige for – eventuelt efter man har henvist til et par kendelser om god advokatskik.
- De fleste er gode til at identificere en problemstilling, og de fleste advokater kan slå op for at finde vejledning i de mange afgørelser, der foreligger. I kampens hede kan kolleger let glemme det, og så kan jeg måske medvirke til at bringe parterne tilbage på det kollegiale spor og medvirke til at få problemet løst, sådan at en kollegial klagesag bliver unødvendig, uddyber han.

Tredjemand dæmpede gemytterne
Martin Holm Land lægger vægt på den praktiske funktion, som kredsene kan have for at løse de tvister, som ingen ønsker, skal vokse sig store.
For det er ikke sådan, at selve nærheden og lokalkendskabet i sig selv giver kredsene noget stort forspring i henseende til at være den formidlende tredjepart.
- Det er klart, at kendskabet til hinanden kan være lidt højere i et begrænset geografisk område, men jeg fornemmer, at stridende advokater generelt altid er interesseret i at tage en drøftelse om en given kollegial problemstilling – ikke mindst når en kollega fra branchen tager initiativ hertil. Klagesager tager tid, og det er i sig selv en lidt irriterende situation for alle parter. I den sag, hvor jeg gik ind, tror jeg, at bare koblingen med en tredjemand var nok til, at gemytterne dæmpede sig. Det blev løst uden de store sværdslag, siger Martin Holm Land.
Han påpeger, at advokater er der for at varetage klienternes interesser, herunder på bedst mulig vis medvirke til en løsning af en given problemstilling.  Klagesager mod kolleger indgår ikke som en naturlig del i denne værktøjskasse.
- Det kan dog være nødvendigt at minde hinanden om efterlevelse af reglerne og de fælles spilleregler. I det omfang det kan ske ved en uformel drøftelse, så synes det at have lige så stor en effekt som ved egentlig klagesagsbehandling, da ikke mindst en hurtig afklaring og enighed mellem parterne har stor værdi.
- Herved sikrer vi også, at vi til stadighed har fokus på at løse problemerne for vores klienter og ikke i kampens hede kommer til at flytte fokus væk herfra, måske endda over til modpartens repræsentant, som ved løsning af klientens problemer ofte ikke er en central aktør. 

Martin Holm Land
Martin Holm Land har siden 2004 været partner i Nordia Advokatfirma med kontor i København og Odense, og har igennem en årrække været formand for Advokatsamfundets kreds på Fyn. Har tidligere arbejdet i SKAT og som advokat på kontorer i København og Kolding.

Fokus på forebyggelse af klagesager
Kort om ADVOKATRÅDETS tre indsatsområder

Klientkonti
Hvert år undlader et ikke ubetydeligt antal advokater at indgive klientkontoerklæring og reagerer ikke på to rykkere.
De får nu en opringning fra sekretariatet med oplysning om, at deres sag er på vej i Advokatnævnet og kan resultere i en større bøde, udover det arbejde, der vil være forbundet med at svare i en klagesag.
Opringningerne har resulteret i en markant nedsættelse af antallet af sager, der i år indbringes for Advokatnævnet.


Ansvarsforsikring og garanti
Advokatsamfundet samarbejder med forsikringsselskaberne, som i vidt omfang giver sekretariatet oplysninger om kommende forsikringsudløb som følge af opsigelse af forsikringen fra forsikringsselskabet eller fra forsikringstager selv.
Så snart sekretariatet får oplysning om, at en forsikring er opsagt – typisk nogle måneder før udløb - henvender sekretariatet sig nu til advokaten med forespørgsel om, hvor advokaten er forsikret fra det tidspunkt, forsikringen udløber.

Obligatorisk efteruddannelse
En del advokater bliver hvert år indbragt for Advokatnævnet for ikke at have indberettet obligatorisk efteruddannelse inden for fristen eller for ikke at kunne leve op til kravet om 54 lektioners efteruddannelse inden for en treårs periode.
Sekretariatet henvender sig ved periodeudløb til advokaten og gør opmærksom på indberetningsforpligtelsen, og sagen indbringes for Advokatnævnet, hvis ikke advokaten foretager indberetning efter en rykkerprocedure, eller hvis advokaten har indberettet under 54 lektioner.
På indberetningstidspunktet har advokaten imidlertid ikke mulighed for at indhente manglende lektioner. Derfor har sekretariatet i forebyggelsesøjemed indført en ordning, hvorefter sekretariatet seks måneder før en advokats periodeudløb skriftligt minder advokaten om den snarlige frist.

Kort om ADVOKATNÆVNETS pilotprojekt om mediering
Advokatsamfundet har iværksat et pilotprojekt med mægling og mediation i udvalgte klagesager, som er indgivet til Advokatnævnet. Pilotprojektet startede i marts 2015 og gennemføres som et samarbejde mellem advokatkredsene og Advokatsamfundet. Det er frivilligt for klagesagens parter, om de vil deltage eller ej.
I første omgang gælder tilbuddet visse kollegiale sager, det vil sige sager, hvor en advokat klager over en kollega, og i visse salærsager. Erfaringen viser nemlig, at parterne bruger færre – både økonomiske og følelsesmæssige – ressourcer i sager, hvor man er i dialog med hinanden.
For at begrænse parternes ressourceforbrug i en sag vil der allerede ved modtagelsen af en klagesag i Advokatnævnets sekretariat blive foretaget en screening, hvor det bliver vurderet, om sagen er egnet til at indgå i projektet. Herefter vil en medarbejder tage kontakt til parterne og orientere om muligheden for mægling eller mediation. Hvis parterne ønsker at deltage, vil der snarest muligt blive afholdt et mæglings- eller mediationsmøde med deltagelse af parterne med henblik på en mindelig løsning af sagen.

Læs mere om pilotprojektet på Advokatsamfundet.dk og i Advokaten 3/2015