De lokale rødder - Jeg har fået mange aha-oplevelser gennem mit kredsarbejde

Print Print
26-01-2015

 

37-årige Casper Nørgaard, der er formand for den nordjyske 8. kreds og medejer af HjulmandKaptain, er ikke en mand, der taler med store ord. Men han er stolt over at have været med til at påvirke lovgivningen og også over at gøre et godt arbejde i sin lokale kreds. Mød nordjyden her, der har fået mange aha-oplevelser gennem at arbejde til gavn for sig selv – men også sine kolleger.

Af Dorthe Plechinger
Foto: Sif Meincke

Det tiltrak mig fra starten, at man i advokatfaget kan løse nogle komplicerede problemstillinger. Siden er mere kommet til – det med at have kontakt til mange typer af mennesker og at stå i retten og forfægte andres synspunkter... Da jeg senere kom mere ind i driften her på kontoret som medejer, synes jeg, at også den del var spændende, ligesom branchens udvikling i høj grad er det. Men selvom de lag er kommet på, er det stadig det grundlæggende – at kunne løse komplekse ting og blive udfordret – jeg især kan lide ved faget.

Det var både en søgen efter faglige udfordringer og mere familiemæssige grunde, der gjorde, at jeg endte i Aalborg. Jeg havde fået job som fuldmægtig hos to advokater på et kontor i Odense efter jurastudiet, men da min daværende kæreste blev gravid med vores første barn, og hverken hun eller jeg havde relationer til Odense eller Fyn, blev vi enige om at tage til Nordjylland igen efter to et halvt år. Vi ville begge gerne tættere på vores familie i Frederikshavn. Og samtidig kunne jeg få flere faglige udfordringer på jobbet i Aalborg.

Måske er der mere prestige ved at arbejde i København hos især de nyuddannede? Men jeg har også indtryk af, at der hos dem i større og større grad er et ønske om at blive specialiseret inden for særlige områder, og det bliver man mere på større kontorer, som København jo har flere af. Især mange yngre jurister har et ønske om at blive rigtige gode til bestemte ting – at de kan sige, at “det her har jeg virkelig meget forstand på.” Udviklingen skyldes nok også, at stadig flere kunder efterspørger en specialiseret ydelse, og at lovgivningen er blevet langt mere kompleks: Hvis du tager et 20 år gammelt Lovtidende og et i dag, er der en kæmpe stor forskel på omfanget, og små firmaer har stadig sværere ved at holde sig opdateret på det hele. I vores firma er vi 140, hvoraf de 55 er jurister, og vi har derfor også mulighed for at specialisere os inden for alle områder – ligesom på de store københavnske kontorer.

Arbejdsopgaverne blev ændret markant, kort tid inden jeg kom ind i kredsbestyrelsen. Omfanget var væsentlig mindre i den nye kredsreform. Det betød faktisk, at vi i den første tid sad i bestyrelsen og spurgte os selv, hvad det egentlig var, vi skulle bruge vores ressourcer på? Det var noget specielt, synes jeg. Efter et års tid besluttede man, at vi igen skulle tage os af klagesager – der var kommet så stor en ophobning af sager, at sagsbehandlingstiden var meget lang. Derfor anmodede Advokatsamfundet kredsene om, at vi lavede udkast til afgørelser, og der har vi så igen fået en berettigelse. Det er en væsentlig opgave, at vi kunne bidrage til, at sagspuklen kom ned – det har alle en klar interesse i – men spørgsmålet er, om vi med vores lokalkendskab ikke kunne bruges til mere?

Vi besøgte en advokat, der var blevet dømt i omkring ti nævnssager inden for cirka syv år, på et kollegialt tilsyn i en nabokreds. Det er jo lidt voldsomt, ikke? Her tænker jeg, om det kunne være stoppet tidligere, hvis kredsen havde haft en opgave med at holde fokus på hende. Jeg mener, at kredsbestyrelserne skulle have en mere formaliseret rolle til det – at man gjorde lidt mere ud af fra Advokatsamfundets side at få et tættere og mere klart beskrevet samarbejde med kredsene om at håndtere situationer, hvor en advokat af den ene eller anden grund ‘træder ved siden af’.

Udfordringen ligger i at finde ud af, om man ikke skal bruge kredsene noget mere, for hvis det skal give mening at have dem, skal det være for at bidrage med input om, hvad der sker lokalt. Vi er jo bindeled til de lokale retter, og når vi ser eller hører fra dem om en lokal advokat, der for eksempel hele tiden søger om udsættelse af sagerne eller ikke svarer, når vedkommendes klienter ringer, kunne vi godt opsøge advokaten og høre, om vi skulle hjælpe med at få rettet op på tingene. Jeg tror, at vi med vores lokale kendskab kunne være med til, at der blev grebet ind tidligere.  

Jeg har fået en dyb indsigt i de advokatetiske regler og den regulering, der er af advokater, gennem arbejdet i kredsbestyrelsen. Det er også til gavn for mine kolleger på kontoret, som jeg løbende opdaterer. Jeg har fået nogle aha-oplevelser af de sager, hvor vi skal lave et udkast til en afgørelse. For eksempel en klage, der viser, hvordan en advokat- og kunderelation nogle gange – utilsigtet – kan gå skævt. Det, at man sammen med kolleger overvejer, hvordan en konflikt bliver undgået, betyder, at man selv kan undgå at havne i samme situation. Det får jeg bestemt noget ud af, og jeg bliver beriget af at høre, hvordan andre advokater synes, man skal løse en opgave eller agere over for kunden – af drøftelserne og diskussionerne.

Vores offentlighedsrepræsentant i bestyrelsen – en politiker – kommer med input set med kundeøjne. Han siger for eksempel ofte, at man skal have betaling for sit arbejde, men også, at man skal gøre sig umage med at fortælle, hvad det koster. På den ene side har vi jo en forpligtelse til at oplyse forbrugerne om, hvad vi forventer prisen bliver – det vil jeg også selv gerne vide som forbruger. På den anden side er der et naturligt forbehold hos advokater, for det kan være rigtig svært at give et bud på en pris. Man kan jo ikke se, hvordan bestemte sager, som for eksempel retssager, vil udvikle sig. Hvis nogle kunder spørger efter prisen, kan jeg godt finde på at sige til dem, at det svarer til at spørge en murer om, hvad et hus koster at opføre. Her vil svaret selvfølgelig også være, at det afhænger af, om det er 100 eller 200 kvadratmeter. Nogle gange må man som advokat bare nøjes med at fortælle parametrene for sin pris. 

Vi skal fastholde fokus på den betydning, advokater har i samfundet – både i forhold til at sikre borgernes uafhængige juridiske bistand og til at værne om retssikkerheden. Det er en af de værdier, jeg mener, vi fortsat skal arbejde for. Politisk er der en stigende tendens til, at man ved lovgivningen på en række områder giver myndigheder øgede beføjelser på bekostning af borgernes retssikkerhed. Her er vi som advokater meget vigtige, fordi vi kan se, hvilke konsekvenser, ændringerne får for borgerne, og så må vi råbe op. Typisk i form af høringssvar, men også gerne ved at skabe en offentlig diskussion. 

Jeg har været med til at ændre lovgivningen – og det sker nok kun én gang i min karriere. Jeg havde en sag for en minkavler, og undervejs opstod der sygdom på hans minkfarm – plasmacytose. Efter et påbud fra det offentlige blev han nødt til at slå alle sine 7.500 mink ihjel – uden kompensation – selvom det kun var de 147 mink, der var syge. Jeg synes, det virkede lidt voldsomt og tænkte på, om det virkelig kunne være rigtigt? Så tog jeg sagen op og undersøgte reglerne. Jeg skrev til den pågældende myndighed, og man vendte tilbage efter lang betænkningstid og sagde, at man ikke mente, man kunne læse påbuddet, som om han var tvunget til at aflive alle dyrene. Da jeg orienterede de øvrige minkavlere, der havde været ude for det samme, havde jeg pludselig omkring 25 sager om ca. 80.000 aflivede mink! Myndigheden ville ikke betale erstatning, og vi førte en sag på det, men fik kun delvist medhold. Sagen resulterede dog i en ændring i nogle bestemmelser i lovgivningen på området, og det står direkte i myndighedens begrundelse for disse ændringer, at ‘en advokat’ havde startet sagen op. Det har været lidt specielt at opleve…

 

Danmark rundt
Advokatsamfundets otte lokale advokatkredse, er aktive medspillere for hele standen. Kredsbestyrelserne bistår blandt andet Advokatnævnet med sagsbehandling, de kan tage kollegiale samtaler og i det hele taget tage fat på lokale udfordringer. Hver kredsbestyrelse består af advokater valgt i advokatkredsen, og de vælger selv formand og næstformand, ligesom de udpeger medlemmer af Advokatrådet.

 

Hvordan ser de lokale rødder advokatstanden udvikle sig? Hvilke værdier arbejder de for at fremme? Og hvordan ser de udfordringerne i fremtiden? Det spørger Advokaten kredsformændene om i en ny serie, som kommer Danmark rundt i løbet af 2015.