Advokaten 9 - Evaluering af advokatuddannelsen

Print Print
10-11-2014

 

Noget af det, der springer i øjnene, er, at netværksdannelse er væsentlig for deltagerne. Det er meget positivt og netop noget, vi gerne vil understøtte. For eksempel kan vi se, at nogle bevidst vælger at tage advokatuddannelsen langt væk fra deres bopæl, sådan at de møder fuldmægtige fra andre dele af landet, og ikke føler sig fristet til at tage hjem og overnatte.

Advokatetik og et godt netværk
Der er stor opbakning fra arbejdsgiveren til, at advokatfuldmægtigen gennemfører advokatuddannelsen med optimalt fagligt og socialt udbytte. Det viser en ny undersøgelse af Advokatuddannelsen, som netop er gennemført.

Tekst: Hanne Hauerslev

Advokatuddannelsen har efter seks år fået sin første evaluering. Det er Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der har gennemført undersøgelsen, hvor både fuldmægtige og principaler har deltaget i spørgeskemaundersøgelser og telefoninterviews.
- Det er den første evaluering,  vi nogen sinde har gennemført. Der har været et behov for at være grundig, og komme ud i mange forskellige hjørner af uddannelsen, og derfor har vi adspurgt både fuldmægtige og deres arbejdsgivere. Det er positivt at se, at uddannelsen rammer godt, og at de overordnede tilbagemeldinger er positive, siger formanden for Justitsministeriets Kursusudvalg, Line Sofie Bytoft.
- Med undersøgelsen skal vi sikre, at uddannelsen kører, som den skal, og undersøgelsen giver os mulighed for at justere på form og indhold, hvor det er nødvendigt, sådan at vi forbedrer den enkelte deltagers mulighed for at udfylde rollen som advokat, siger Line Sofie Bytoft. Udvalget har fra starten af processen haft et ønske om at undersøge holdninger til uddannelsen ikke alene hos de fuldmægtige, der kommer på skolebænken, men også hos principalerne.
- Vi har hele tiden haft en føling med, hvad deltagerne – eller dimittenderne – synes om uddannelsesforløbet via de evalueringsskemaer, som de udfylder løbende. Derfor synes jeg, at det var vigtigt at komme ud og spørge dem, der betaler for uddannelsen, om der kommer nogle bedre fuldmægtige ud af uddannelsen. Får de det for pengene, som de investerer – både med kroner og øre og med tid. Det er interessant at høre principalernes vurdering af, om der er en god balancegang mellem undervisningen og den praktiske uddannelse. De fleste advokater er jo specialiserede, mens uddannelsen rammer bredt.

Det faglige skal vi nok lære dem
Netop bredden i uddannelsen har været i fokus i undersøgelsen.
- Som en af principalerne siger: Det faglige skal vi nok lære dem, så må uddannelsen tage sig af den bredere indføring i faget. Og det er en god pointe, for uddannelsen skal kunne favne alle, og det kan vi kun gøre, hvis vi har den brede tilgang – og endda kan det være svært at vide, om vi kan ramme alle. Det gælder for eksempel kurset Hovedforhandlingen. Der vil være deltagere, som aldrig kommer til at stå i en retssal. Men da det er et område, hvor advokater har monopol, skal det være en del af uddannelsen, og derfor har vi valgt, at dette punkt både har en stor vægt på uddannelsen og en eksamen i form af den praktiske retssagsprøve.
Med undersøgelsen har Advokatrådet og Kursusudvalget også ønsket at få en klarere karakteristik af deltagerne.
- Når vi tilrettelægger uddannelsen, er det vigtigt for os at vide, hvem målgruppen for uddannelsen mere præcist er. Hvor gamle er de, hvor hurtigt inde i fuldmægtigperioden starter de, og hvor arbejder de henne i dag? Alt det hænger nemlig også sammen med, hvordan de bruger uddannelsen.
- Noget af det, der springer i øjnene, er, at netværksdannelse er væsentlig for deltagerne. Det er meget positivt og netop noget, vi gerne vil understøtte. For eksempel kan vi se, at nogle bevidst vælger at tage advokatuddannelsen langt væk fra deres bopæl, sådan at de møder fuldmægtige fra andre dele af landet, og ikke føler sig fristet til at tage hjem og overnatte. Det giver bedre mulighed for at dyrke og udvide netværket.
- Det er et godt eksempel på, at vi kan skabe rammerne, men at deltagerne selv må prioritere det. For eksempel kan vi også se, at det er forskelligt fra hold til hold, hvor meget man får ud af at netværke, og for dem, der må arbejde i pauserne, kan det være svært samtidig at skabe gode kontakter til andre. For mig er det vigtigt at understrege, at de ting, der fungerer godt, skal vi passe på ikke at sætte på spil, og såfremt undersøgelsen fører til ændringer af uddannelsen, skal vi sikre, at det sker på en måde, så deltagerne ikke mister muligheden for at skabe netværk undervejs.


Mere konflikthåndtering, tak
Samtidig har Line Sofie Bytoft et ønske om at forbedre nogle af de kritikpunkter, som undersøgelsen peger på.
- Kritikken gælder særligt nogle kurser. Deltagerne er mest glade for kurser i god advokatskik, som de synes, er det mest relevante. Det er positivt, at deltagerne tager det til sig, fordi det jo er advokatetikken, der er med til at gøre det til noget særligt at være advokat. Samtidig er det ikke forventeligt, at advokatetikken er noget, man ligefrem træner ude på advokatkontorerne i dagligdagen, og det understreger behovet for, at have det som et kerneområde i uddannelsen. Til gengæld er der mindre begejstring for fagene forhandling og kommunikation. Det går blandt andet på, at undervisningen er for teoretisk og ligger for langt væk fra dagligdagen.
- Undersøgelsen giver også forslag til nye fag, for eksempel et ønske om at arbejde mere med konflikthåndtering. Det er et område, som vi hidtil ikke har prioriteret, men som i løbet af de seneste år er kommet meget op i tiden. Det vil vi gerne se på, da jeg ser det som lige så relevant for den advokatfuldmægtig, der arbejder på et lille kontor, som for den, der arbejder på et stort. Det rammer med andre ord meget bredt.
Når det gælder eksamen, hæfter Line Sofie Bytoft sig ved, at lidt mere end halvdelen af dimittenderne – nemlig 52 procent – vurderer, at selve uddannelsen i høj eller nogen grad forbereder dem til retssagsprøven, mens resten vurderer, at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke forbereder dem. 16 procent vurderer, at uddannelsen slet ikke forbereder dem til prøven.
- Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at se på. Jeg gætter på, at de, der er vant til at gå i retten, har en anden tilgang til retssagsprøven end dem, der aldrig kommer der. Og det viser også, at undervisningen på advokatuddannelsen ikke kan løfte uddannelsesopgaven i forhold til det at føre retssager alene. Her har den praktiske uddannelse på kontorerne en vigtig funktion.

  Dreyers Fond har støttet undersøgelsen, som er udført på vegne af Advokatsamfundet.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed på advokatsamfundet.dk


Fakta om deltagerne i undersøgelsen
Evalueringen har bestået i en spørgeskemaundersøgelse, en gennemgang af de løbende evalueringer og interviews. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt personer, der har færdiggjort uddannelsen i 2011 til 2013, og spørgeskema er udsendt til 927 mailadresser, hvoraf 398 har svaret.
Desuden er der gennemført ti interviews med ti dimittender, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og ti arbejdsgivere, som har haft deltagere på advokatuddannelsen inden for de sidste par år.


Line Sofie Bytoft
Advokat hos Nykredit. Medlem af Advokatrådet. Formand for Justitsministeriets Kursusudvalg.