Advokaten 9 - Tema - Mesterlæren

Print Print
10-11-2014

 

I lære som advokat

Hos Focus Advokater i Odense har fuldmægtig Karina Dolmer Hansen fra starten deltaget i klientmøder og haft meget klientkontakt. Hendes principal Merete Vangsøe Simonsen lægger nemlig vægt på, at man som fuldmægtig får et stort ansvar fra starten.
Advokatuddannelsen varierer både i form og indhold alt efter, hvor fuldmægtigtiden folder sig ud. Advokaten har talt med tre fuldmægtige og deres principaler om, hvordan de samarbejder og sikrer, at mesterlæren blisver både spændende og lærerig.

Temaet er skrevet af Rie Duun

Mesterlæren er et privilegium

Du bliver hårdt ramt af virkeligheden, når du som nyuddannet kommer ud i en fuldmægtigstilling, husker advokat Kristian Storgaard. Netop derfor er mesterlæren med sit lyt-og-lær princip nødvendig, siger han. Kristian Storgaard er næstformand i FAAF og en af initiativtagerne bag den nye videoguide til retssagsprøven.Der er næppe tvivl om, at advokatuddannelsen i dag kan variere i indhold og form, alt efter hvor man har sin fuldmægtigtid. Men de eventuelle ulemper, der måtte være ved det, bliver mere end fuldt opvejet af den store fordel ved at have et solidt element af mesterlære indbygget i forholdet mellem fuldmægtig og principal. Det mener næstformand i FAAF og advokat hos Kromann Reumert, Kristian Storgaard, der selv er uddannet i 2006-2009.
- Jeg synes jo, at den måde, advokatuddannelsen er skruet sammen på, er unik. Det er et privilegium, at man først tager en gratis universitetsuddannelse og bagefter en håndværkeruddannelse, hvor man reelt går i lære. Fuldmægtigtiden er den egentlige læretid, hvor du lærer alt det, du ikke kan læse dig til, siger han.
Kristian Storgaard er en varm tilhænger af mesterlæreprincippet og af, at uddannelsen også kræver en personlig indsats af den enkelte fuldmægtig for at blive optimal.
- Der er mesterlære i mange andre brancher med teoretisk grunduddannelse, men her har man afsat tre år, hvor det er anerkendt, at du er i en læringsproces. Det er ovenikøbet et lovkrav, at du skal have lov at være det. Derfor er det jo en fantastisk tid, hvor man får lov til at se, hvordan tingene foregår i virkeligheden. Det er sundt, for man bliver virkelighedsramt.
- Der er stor forskel på at læse et spændende emne på universitetet og så arbejde med det i den virkelige verden. Selvom teorien var interessant, kan de konkrete rådgivningsopgaver godt ligge mest i den kedelige ende. For eksempel kan man jo godt synes, at entrepriseret er spændende, og at man derfor gerne vil arbejde med fast ejendom, men man ender måske i stedet for med at berigtige rigtig mange skøder, siger han.
Selv er han specialiseret i it, outsourcing og immaterialret. Det sidste havde hans store interesse på universitetet, men det blev it-verdenen, som han havde beskæftiget sig med både tidligere og under studiet, som også blev hans primære arbejdsfelt.

Træning i rådgiverrollen
- Det, man virkelig lærer i fuldmægtigtiden, er at gå ind i rådgiverrollen, og man lærer den praktiske anvendelse af juraen. Det er sådan lidt ‘lyt og lær’. De, der synes, at de har fået en god uddannelse, har ofte fået lov til at give sig tid til at observere og reflektere. De har kunnet gå med til møder og lytte med på telefonmøder og først og fremmest iagttage, forklarer Kristian Storgaard.
Han lægger vægt på, at fuldmægtigtiden også er en tid, hvor man lærer sig omgangsformer og kommunikation med klienter, og hvor man lærer at begå sig i det miljø, hvor man skal færdes.

Fuldmægtigen har selv et ansvar
- Men man kan ikke bare læne sig tilbage – den gode uddannelse er i meget vidt omfang også ens eget ansvar. Man er nødt til at holde sig til, og man har en stor opgave i selv at sørge for at få noget ud af uddannelsen, siger han og medgiver, at det kræver en god portion af både engagement og energi.
- Advokatbranchen er traditionelt en branche, hvor man arbejder meget. Det er jo tit sådan, at den, der investerer meget, også får meget. Det mindset er der mange, der kommer med, og det er et ret kompetitivt miljø. Det er nok ikke en myte, at det kan være benhårdt, men det er ikke en rekruttur at være fuldmægtig, og det skal det heller ikke være. Det handler mere om, hvilken kultur der er på uddannelsesstedet, og man skal selvfølgelig kigge på virksomhedskulturen, inden man søger og sørge for at afstemme forventningerne.
Generelt bliver man som fuldmægtig ofte mere specialiseret på et større sted, selvom der typisk vil være mindst en omrokering til et nyt emneområde i løbet af ens fuldmægtigtid.
- På de større steder får man nok oftest en mere struktureret uddannelse, hvor der er en tidsplan, og du er tilmeldt de rigtige kurser, og tingene kører efter en plan.  På de mindre kontorer kan der måske være mere ansvar overladt til en selv. Der får man så måske til gengæld hurtigere direkte kontakt med klienter og hurtigt et selvstændigt ansvar. På mange store kontorer vil der ofte være procedurer, som udelukker, at fuldmægtige kan påtage sig ansvar i større omfang, forklarer Kristian Storgaard og tilføjer:
- Hvis jeg skulle begynde forfra, så ville jeg være endnu mere fokuseret på at være opsøgende og få mere bredde. Man skal give sig tid til at have bredde i sin fuldmægtiguddannelse.

Retssagsprøven
Retssagsprøven er kronen på værket, som langt de fleste afslutter uddannelsen med.
- På nogle kontorer kan det godt være en udfordring at finde en god sag, som egner sig til prøven. Jeg synes, det er synd for dem, der er nødt til at afslutte med en fiktiv prøve. En retssag er jo et spil, og der er megen læring i at have hele processen op til selve retsmødet. Men muligheden skal være der for at gå op til en fiktiv prøve, siger Kristian Storgaard.
For nylig har han været med til at give en hjælpende hånd til fuldmægtige, der skulle op til retssagsprøve. Nyskabelsen er en videoguide med ca. 50 små film og animationer om helt praktiske ting, som er det, man ikke kan læse sig til. Videoguiden er lavet af FAAF med støtte fra Dreyers Fond, og er frit tilgængelig på nettet.
- Prøven er noget, mange frygter. Det, du gør, betyder noget for andre end dig selv – nemlig klienten. Vi ville gerne lave noget, der retter sig imod retssagsprøven, og som er et hjælperedskab til alle de praktiske ting, som man ikke lige kan slå op, siger han.

Fastere rammer til diskussion
Om den praktiske del af uddannelsen bør lægges i fastere rammer, er en diskussion, som er oppe at vende med mellemrum i forskellige fora. Selv er Kristian Storgaard ikke tilhænger af lærekontrakter, som er meget specifikke og detaljerede.
- Vi har diskuteret i FAAF, om det vil være en god idé at lave en slags lærekontrakt på den praktiske del af uddannelsen. Men personligt synes jeg, det vil være svært, netop fordi det er en mesterlære, og fordi virksomhederne er så mangeartede, siger han.
- Ser man på det med fuldmægtigbriller, så er der jo ikke nødvendigvis meget valgfrihed under uddannelsen. Du kan risikere at blive specialiseret i en retning, som du ikke havde ønsket, og derfor er det så vigtigt, at man forventningsafstemmer omhyggeligt. Men jeg er bange for, at det bliver for ufleksibelt, hvis man skal indgå en decideret kontrakt om læretiden.
- Mangfoldigheden i branchen er stor, men vi har alle principielt den samme uddannelse. Fremover kommer vi nok til at se en udvikling, hvor man lægger certificeringer og specialuddannelse oven på advokatuddannelsen – for eksempel familieadvokat eller it-advokat. Det sker, fordi kompleksiteten stiger, og der samtidig skabes en forventning om, at den specialiserede advokat også er certificeret og dermed kan dokumentere sin specialviden, vurderer Kristian Storgaard.

Kristian Storgaard
Advokat hos Kromann Reumert, hvor han også er uddannet. Speciale i IT, IP, teknologi og outsourcing. Næstformand i FAAF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF.

 

Walk-and-talk og praktisk retssagserfaring
Fuldmægtige hos Bruun & Hjejle får lov til at prøve kræfter med mindre sager fra første færd. Strukturen er flad, og feedback kan sagtens finde sted på en gåtur i det fri med en kop kaffe to-go.
- For mig er det rigtig vigtigt, at man har mulighed for at arbejde selvstændigt med sager, og at man får lov til at indtage scenen på møder og i en retssal. Det er det, man skal kunne senere. 
Christian Taksøe-Vester havde gode muligheder for at vurdere, om Bruun & Hjejle ville være det rigtige sted for ham, for han var tilknyttet kontoret som stipendiat i syv måneder, inden han startede sin fuldmægtigtid hos advokat og associeret partner Julie Arnth Jørgensen.
- Jeg har altid interesseret mig meget for proces, og det var mit store ønske at arbejde med det i min fuldmægtigtid. Proces er et håndværk, som man skal lære ved at øve sig. Nu har jeg været her et halvt år, og jeg har allerede sager, som ender med, at jeg selv skal møde i retten, fortæller han.

Ingen fiktive retssagsprøver
- Her i huset har vi en politik om, at vi skal have en rigtig sag til de fuldmægtige til retssagsprøven, og vi håndterer det på den måde, at vi har lavet aftaler med nogle af vores klienter og prøver at have en pulje af mindre sager, som egner sig til det, og som fuldmægtige kan arbejde selvstændigt med, fortæller Julie Arnth Jørgensen, der selv er uddannet hos Bruun & Hjejle, hvor hun nu er på 13. år.
- Normalt siger man jo, at det er en udfordring på et stort kontor at finde mindre sager, som fuldmægtige selv kan styre, selvom de bliver superviseret. Men det er en del af håndværket, at man kan drive en sag frem og vide, hvornår man skal tage initiativ, og hvad næste skridt er. Vi ser det som en vigtig del af uddannelsesforløbet, og så skal man også lære at have en selvstændig relation til klienterne, siger hun.
Julie Arnth Jørgensen beskriver kontoret som traditionsrigt, men også præget af mange unge og med en flad struktur. Hver fuldmægtig er tilknyttet en af partnerne direkte, og der bliver lagt vægt på, at relationen mellem fuldmægtig og principal er tæt, og at der er tid til at give en god feedback.

Indblik i mange metoder
Begge er enige om, at megen læring også kommer af, at fuldmægtigen er tilknyttet og arbejder med på større sager.
- Jeg har lært meget af at være med på de større sager. For eksempel om, hvor grundig man skal være med at forberede sig og sætte sig ind i tingene. Der er utrolig meget ny viden, som man skal tilegne sig både i forhold til sagens indhold og til, hvordan man håndterer den. Her på kontoret kommer man hurtigt til at arbejde for mange forskellige advokater og oplever, at der er flere måder at køre en proces på. Jeg synes, det er meget lærerigt at kunne se forskellige måder at arbejde på, siger Christian, og Julie uddyber:
- Når vi har fuldmægtige med på sager, er det vigtigt, at de ikke bare arbejder med et lille hjørne af sagen, men også får indblik i hele sagskomplekset. Vi holder regelmæssige statusmøder på de større sager, og på de møder er vi også omhyggelige med, at alle får overblik over, hvad de andre foretager sig i sagen lige nu, og hvordan forløbet er.

Walk-and-talk

En af de ting, Christian Taksøe-Vester fremhæver, er den tætte sparring, han får fra Julie Arnth Jørgensen.
- Det helt afgørende er, at man fungerer sammen med sin chef, som jo blandt andet er den, man skal lære af. Da jeg begyndte, havde jeg en god fornemmelse af, at kemien var i orden, og det er væsentligt. Noget andet er tid. Jeg synes, at Julie har god tid til at lytte på mig, og jeg føler mig ikke overset, siger han.
Sparringen er ikke skemalagt, men foregår regelmæssigt og sommetider under helt uformelle former.
- Omkring en gang om måneden så går Christian og jeg en tur i Torvehallerne og køber kaffe og snakker uformelt om, hvordan det går, og om han trives, og hvad han kunne tænke sig at prøve fremadrettet. Det kan også være, vi tager kaffen med og går en tur i Kongens Have. Det er en god idé at komme lidt ud af huset, for vi taler anderledes, end hvis vi sidder ved et mødebord. Det er selvfølgelig tidskrævende, men jeg synes, det er virkelig vigtigt at nå at give en god feedback, for ellers kan Christian jo ikke bidrage konstruktivt. Det er også vigtigt for at holde motivationen oppe. På den lange bane er det en rigtig dårlig prioritering at glemme sin fuldmægtig.
- Da jeg søgte herind tænkte jeg, at det her sted alligevel har en vis nærhed, selvom det ikke er et lille sted. Det er et kontor med mange unge og med en god social stemning. Man er en del af et større fællesskab, men kontoret er ikke så stort, at man ikke får selvstændige opgaver. For mig er det alt sammen ting, som har stor betydning, siger Christian Taksøe-Vester.
Og der er en god pointe i et sted med fagligt og socialt fællesskab, mener Julie Arnth Jørgensen.
- Man skal have noget social intelligens for at kunne være en god advokat. Som advokat sidder man ikke i sin egen boble. Man er ofte flere om opgaverne, og det er et fællesskab, man arbejder i. Vores kontor er ikke præget af spidse albuer. Det med albuer er ikke den kultur, jeg er en del af eller praktiserer. Det er kun en fordel, hvis vi alle stråler og arbejder sammen. Hos os er det vigtigt at føle sig som en del af holdet!

Christian Taksøe-Vester
Cand.jur. fra Københavns Universitet, advokatfuldmægtig hos Bruun & Hjejle siden februar 2014 og tilknyttet procesafdelingen. Beskæftiger sig primært med behandling af rets- og voldgiftssager i forbindelse med tvister om ledelses- og revisoransvar samt inden for det energiretlige område.

Julie Arnth Jørgensen
Cand.jur. (2001) fra Københavns Universitet, advokat 2004 hos Hjejle, Gersted & Mogensen (nu Bruun & Hjejle), LLM (2008) fra New York University School of Law. Tilknyttet Bruun & Hjejles procesafdeling og arbejder primært med store komplekse rets- og voldgiftssager inden for en bred vifte af erhvervsretlige områder.


Stort ansvar og plads til privatliv
Hos Focus Advokater i Odense tilknyttes hver advokatfuldmægtig en mentor. Ordningen er med til at sikre, at den enkelte fuldmægtig falder godt til og får sparring både fagligt og socialt. Til gengæld er der stort ansvar og masser af kundekontakt fra dag ét.  
Karina Dolmer Hansen er fuldmægtig på andet år hos Focus Advokater i Odense, hvor der arbejder mere end 30 advokater. Hun kom fra universitetet med en klar retning på sin uddannelse, nemlig en specialisering inden for fast ejendom, lejeret og entrepriseret.
Hun trækker vejret dybt, inden hun svarer på, hvad der betyder mest for hende i det forløb, hun er i fuld gang med.
- Jamen det er, at man føler sig godt tilpas både fagligt og socialt. For mig er det vigtigt at få lov til at tage ansvar, få prøvet færdighederne af, og ikke mindst at udvikle mine færdigheder – men samtidig er det også vigtigt at vide, at man trygt kan gøre det, fordi man har støtte fra de erfarne på kontoret, siger hun.
- På vores kontor er det kendetegnende, at der er en flad struktur, forstået på den måde, at der er mulighed for men også en forventning om, at der er sparring mellem alle. Vi har ikke lukkede døre, og der bliver sat pris på, at man opsøger råd og på den måde udnytter hinandens viden, lige meget om sparingen søges hos en advokat eller partner. Der er en meget uformel omgangstone, hvor jeg altid kan komme ind og stille spørgsmål, hvis jeg har brug for det, fortæller Karina Dolmer Hansen. Hun er ikke i tvivl om, at den åbne og uformelle tone er en vigtig del af et godt læringsmiljø.

Sommerfuglene i maven
Som fuldmægtig hos Focus Advokaterne har hun fra begyndelsen været med advokaterne i retten og fulgt sager tæt. Hun har fået mulighed for at få indblik i sagsgangen og forberedelserne op til hovedforhandlingen, ligesom hun har fået mulighed for at lære både omgangstone og formalia inden for retssalens fire vægge, inden hun selv skulle i ilden.
- Det har jo betydet, at jeg ikke har følt mig sådan helt vildfaren ved min første hovedforhandling. Jeg havde en god sparring med min mentor inden min egen første sag, så jeg følte mig egentlig godt klædt på. Selvom jeg selvfølgelig havde sommerfugle i maven, så følte jeg mig tryg, fortæller Karina om sin første sag.
- Det var en entreprisesag, som vedrørte aftaleretlige aspekter – i forhold til kontraktgrundlaget og aftaler med tredjemand. Det var en god førsteoplevelse, fordi jeg følte mig klædt godt på blandt andet på grund af sparringen med min mentor.
Advokat Merete Vangsøe Simonsen er partner og Karinas principal. Hun husker tilbage på sin egen fuldmægtigtid, hvor forberedelsen af den enkelte fuldmægtig ikke var helt så omhyggelig.
- I min tid var det mere noget med at blive kastet ud over kanten. Så måtte man jo se, om man kunne svømme. Det var mere forventet, at man bare kunne tingene fra dag ét, husker hun.

Plads til familieliv
En anden væsentlig ændring fra tidligere er, at der bliver lagt vægt på, at der skal være plads til at have et privatliv og en familie ved siden af uddannelsesforløbet.
- Vi går meget op i, om kandidaten passer til afdelingen både menneskeligt og fagligt. Vi tilknytter en mentor, som typisk er en ansat advokat med nogle års anciennitet, som stadig er ung, og som har noget menneskeligt tilfælles med fuldmægtigen. Da jeg startede her for 20 år siden, var jeg den eneste kvindelige jurist på kontoret. Alle mændene sad i frokostpausen og læste Børsen, og så talte man ellers ikke sammen. I dag har alle vores kvindelige jurister børn, og det er der bevidst gjort plads til. Man mistede mange gode kvindelige advokater dengang. De rejste simpelthen, fordi det var for hårdt. Man indså derfor efterhånden, at man måtte ændre på kulturen, hvis man gerne ville beholde de dygtige piger, siger Merete Vangsøe Simonsen.
- Jeg oplever, at der er stor respekt for ens faglighed, men også for personen, og for at der skal være plads til både arbejde, læring og familie, siger Karina, der selv har en søn på to år.
- Jeg havde forberedt mig på, at det ville være meget hårdt og bestemt ikke et 37 timers job, men jeg har oplevet noget helt andet. Selvfølgelig er det til tider hårdt, og der er perioder, hvor der er et massivt arbejdspres, men det er langtfra hele tiden, og jeg oplever stor forståelse for, at man har et privatliv ved siden af. Min kæreste og jeg har en søn på to år, og der er bestemt plads til, at vi også kan fungere som familie.

Klientkontakt og ansvar
Et andet element som Karina Dolmer Hansen lægger vægt på, er muligheden for at prøve kræfter med andre områder end ens speciale.
- Jeg synes, det er en fordel for ens udvikling, hvis man har mulighed for at afprøve andre fagområder og mulighed for at arbejde for forskellige advokater og partnere.
Hun slår dog fast, at specialisering er vigtig for at kunne yde den bedste rådgivning.
- Selvom jeg er tilknyttet Fast Ejendom og specialiserer mig her indenfor, har jeg også fået lejlighed til at prøve kræfter med nogle andre fagområder eksempelvis i forbindelse med en større virksomhedsoverdragelse. Jeg har eksempelvis også fået al kontakten til en af vores inkassoklienter, og det har affødt andre sager inden for forsikringsret, selvom jeg er specialiseret inden for fast ejendom, fortæller hun.
Karina går en del i retten og i fogedretten, og hun har fra starten deltaget i klientmøder og haft meget klientkontakt. I dag har hun sine egne klientmøder.

Merete Vangsøe Simonsen supplerer:
- Vi lægger vægt på, at man som fuldmægtig får et stort ansvar fra starten. Man starter med nogle små inkassosager, og så får man langsomt større sager at arbejde med, men man har rigtige sager og rigtige klienter fra begyndelsen. Vores kontor er ikke det rigtige sted, hvis man ikke har lyst til at få den slags ansvar fra begyndelsen og er klar til at møde de mange forskellige mennesker, som man for eksempel møder i fogedretten. Man skal kunne klare at komme ud i lidt af hvert, og man lærer at gebærde sig gennem de små sager og at tale med mange forskellige slags mennesker. Det er også en vigtig del af uddannelsen.

Karina Dolmer Hansen
Cand.jur. fra Syddansk Universitet i 2013, advokatfuldmægtig hos Focus Advokater i 2013. Tilknyttet Focus Advokaters afdeling for fast ejendom, og beskæftiger sig primært med lejeret, entrepriseret og procesret.

Merete Vangsøe Simonsen
Cand.jur. fra Aarhus Universitet 1994, advokat og partner hos Focus Advokater. Speciale i fast ejendom herunder blandt andet ejendomstransaktioner og projektudvikling, leder af Focus Advokater afdeling for fast ejendom og desuden medlem af en række bestyrelser i danske virksomheder, erhvervsdrivende fonde og foreninger.

Specialområde med store krav til klientkontakten
Hos advokatfirmaet Energi og Miljø er der ingen særlige fuldmægtigsager, og uddannelsen slutter ofte med en fiktiv retssagsprøve. Klienterne er ofte specialister med et højt fagligt niveau og store krav til specialviden.
- Det helt særlige er, at her på kontoret handler sagerne om nogle emner, som jeg slet ikke har haft berøring med på universitetet, siger fuldmægtig Kristoffer Juul Bertelsen, som er 11 måneder inde i sin fuldmægtigtid på det lille, men højt specialiserede kontor i Aarhus.
- Det, jeg har oplevet som rigtig godt, er, at jeg har fået nogle relativt friske sager, som jeg har kunnet sætte mig ind i fra starten. Jeg får lov til at udarbejde et fuldt udkast i første omgang, og så kan Jens gå ind over og arbejde videre med det bagefter, fortæller Kristoffer.
Jens er advokat Jens Flensborg, som er Kristoffers principal og nærmeste sparringspartner og læremester.
Hos Energi og Miljø er de fleste sager både store og relativt komplicerede. Kontoret med fire advokater og to fuldmægtige har specialiseret sig i kommunal planlægning, klima og forsyning som vand og varme. De leverer, som de selv formulerer det,“jura i et krydsfelt mellem teknik, økonomi og politik.”

Klienterne er specialister
Specialiseringen er en udfordring, som Jens Flensborg er meget opmærksom på i forhold til de to fuldmægtiges uddannelse.
- Når man kommer frisk fra universitetet, vil der være mange ting her, som man slet ikke har stiftet bekendtskab med før, siger han.
- Vi har sommetider haft fuldmægtige, som var jurister, der kom med erfaring fra en organisation eller kommune, og som derfor var inde i specialområdet. De har selvfølgelig et forspring, når det gælder det særlige område, vi arbejder med. Men vi tager ikke sager ind for at have bredde. Til gengæld prøver vi at sprede fuldmægtigens arbejde på flere advokater på kontoret, for selvom vi er et specialiseret kontor, så har vi hver sine særlige specialområder.
- Og så er vi omhyggelige med ret tidligt at få skabt noget direkte klientkontakt. Det kan godt være en udfordring for os, for vores klienter sidder selv med en stor specialviden – det kan for eksempel være ingeniører i et offentligt forsyningsselskab. Der kan man ikke sende en dugfrisk fuldmægtig i byen, for de er selv virkelig godt inde i lovgivning og regelsæt, men vi sørger for, at fuldmægtigen kommer med til møder for at lytte og suge til sig, siger han.
Kristoffer Juul Bertelsen bekræfter, at der er meget nyt at sætte sig ind i:
- Der er en del specialisering i det, og man bliver ikke den store generalist af at være her, men der er også meget generelle ting at lære om forvaltningsretlige spørgsmål. Selvom vi er specialister, så breder sagerne sig ofte over andre områder som for eksempel erstatning i forbindelse med ekspropriation. Jeg mener bestemt ikke, at jeg kommer til at isolere mig fagligt eller er afhængig af at arbejde med energi og miljøsager resten af mit arbejdsliv, siger han.
Han fremhæver også, at der er masser af læring i at arbejde for flere forskellige advokater og lære af deres metoder og særlige fagkompetencer.

Ad hoc sparring
Fordi kontoret hører til de mindre, er tonen også uformel, og sparringen er en del af omgangsformen.
- Netop fordi vi er så små, så er det et ret uformelt miljø. Jeg får respons på mine udkast, når jeg ser, hvad Jens har ændret. Typisk er jeg c.c. på hans mails, og så tager vi en snak om, hvad og hvorfor han har valgt at ændre, enten det er formen eller indholdet. Nu er jeg efterhånden ved at have fat i teknikken, og jeg bliver mere og mere sikker i juraen. Jeg får også langsomt brug for mindre vejledning, og jeg synes, at det har fungeret fint, selvom vi ikke har faste rutiner for den respons og sparring, som jeg får, siger Kristoffer Juul Bertelsen.
Det er karakteristisk for Energi og Miljøs sagsportefølje, at der er tale om store og ret tunge sager, som løber over lang tid.
- Her er det svært at sætte en fuldmægtig på, og ofte har vi ikke den type sager, som vil egne sig til at bruge i en retssagsprøve. Derfor har vi flere gange gjort brug af muligheden for en fiktiv retssagsprøve, siger Jens Flensborg,
- Retssagsprøven kræver jo, at der er en sag, som er klar på det tidspunkt, hvor man har brug for den. Vores sager er som regel langvarige og store og ikke lige velegnede som prøvestof. Men vi har også mindre tvistsager, som kan være relevante. Prøveformen, som den er, kan godt være en udfordring for os, men vi er jo ikke ene om det, og den fiktive prøve har været en god løsning, synes jeg.

Kristoffer Juul Bertelsen
Cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2013, advokatfuldmægtig hos advokatfirmaet Energi & Miljø. Beskæftiger sig primært med ekspropriations- og taksationssager, planlægning og spildevands- og varmeforsyning.  

Jens Flensborg
Advokat siden 1992 med en afstikker i tre år som juridisk fuldmægtig i Vejle Kommune. I de seneste 15 år har han udelukkende beskæftiget sig med offentlig ret og miljøret, herunder særligt fysisk planlægning samt ekspropriation, først som ansat advokat hos Bech-Bruun, Aarhus og fra 2008 via advokatfirmaet Energi & Miljø, som han driver sammen med sin kompagnon advokat Pernille Aagaard Truelsen.

 

 FAKTA
Tekst: Lise Ravnkilde

Rollen som principal
Principalen er den advokat, som udsteder en fuldmagt til advokatfuldmægtigen og derved påtager sig det uddannelsesmæssige, disciplinære og erstatningsretlige ansvar for fuldmægtigen. Når fuldmægtigen autoriseres af den lokale byret, får fuldmægtigen ret til at møde ved retten på vegne af principalen. En advokat kan jf. retsplejelovens § 135, stk. 1 højst have to autoriserede fuldmægtige samtidig. Principalen er jf. § 126 forpligtet til at medvirke til og betale for fuldmægtigens deltagelse i advokatuddannelsen og obligatorisk efteruddannelse.

Fuldmægtigtiden
I henhold til retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4 skal man som betingelse for at blive advokat gennemføre tre års praktisk juridisk virksomhed. De tre år kan man gennemføre som autoriseret advokatfuldmægtig, eller som dommer- og politifuldmægtig. Også andre juridiske stillinger kan tælle med, men her er hovedreglen, at ansættelsesperioden kun tæller ‘med halvdelen’ – det vil sige, at to års fuldtidsansættelse tæller som et år – og at det maksimalt er to af de tre år, som kan optjenes i en anden juridisk stilling. Det er en yderligere betingelse, at man via sit arbejde opnår ‘kendskab til retssagsbehandling’.

Advokatuddannelsen og den skriftlige eksamen
Advokatuddannelsens otte kurser er obligatoriske for personer, der ønsker at blive advokat, i den forstand, at tilmelding til og betaling for kurserne skal være sket, inden man kan gå op til den skriftlige advokateksamen. Den skriftlige eksamen har en varighed på tre timer, og der eksamineres i god advokatskik og andre udtrukne fag fra uddannelsen. Eksamensbedømmelsen er bestået/ikke bestået, og en bestået eksamen (man har tre forsøg) er en betingelse for at opnå beskikkelse. Ved siden af advokatuddannelsen skal fuldmægtigen opfylde de almindelige krav om obligatorisk efteruddannelse.

Retssagsprøven
Inden ansøgning om advokatbeskikkelse skal man også bestå en prøve i praktisk retssagsbehandling. Prøven kan aflægges ved byret og landsret i en almindelig civil sag eller efter omstændighederne en straffesag. Retten tager stilling til, om den konkrete sag er egnet til at udgøre grundlaget for en bedømmelse af kandidatens præstation. Det er dommeren i sagen og en af Advokatsamfundet udsendt censor, som vurderer præstationen. Er det ikke muligt at finde en egnet retssag til aflæggelse af prøven, kan man gå op til retssagsprøven i en fiktiv sag. Man har tre forsøg til at bestå retssagsprøven.

Ansøgning om beskikkelse
Ansøgning om advokatbeskikkelse skal indgives til Justitsministeriet. Advokatrådet bliver hørt i sagen, inden ministeriet tager stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for at få beskikkelse. Justitsministeriet vejleder om ansøgning om beskikkelse, læs mere her.