Advokaten 8 - Møderet til den nye Patentdomstol

Print Print
21-10-2014

 

Vi kommer altså til at se andre end advokater procedere ved en domstol, som ligger i Danmark, og det giver anledning til at overveje, hvilke krav der bør stilles for at kunne opnå møderet.
Man har valgt den struktur, at kun regionale kamre og lokale kamre med mange løbende sager får adgang til at besætte dommerpanelet med et flertal af permanente dommere. For de mindre lokale kamre, som for eksempel det planlagte danske kammer, vil der kun være én permanent dommer i panelet.

Det er stadig uafklaret, hvilke krav der skal opfyldes, for at patentagenter kan repræsentere klienter ved den nye EU-Patentdomstol. De fleste eksisterende patenter forventes at fortsætte i det hidtidige system, når ordningen implementeres ultimo 2015.

Tekst: Rie Duun

Selv havde Jakob Krag Nielsen ikke turdet håbe på et dansk ja til den europæiske patentdomstol ved afstemningen i foråret.
Han indrømmer, at han har en del tabte væddemål på den konto, men nu er ratificeringen en realitet, og oven i det har den danske regering besluttet, at der skal oprettes et lokalt dansk kammer af den europæiske domstol.
Jakob Krag Nielsen er Advokatrådets og Danske Advokaters talsmand i spørgsmål om den fælles EU-Patentdomstol, og han er løbende involveret i høringssvar og forhandlinger om den konkrete udformning af processystemet, der knytter sig til domstolen.
- Det aktuelle diskussionspunkt, som vi har afgivet høringssvar om i juli måned, drejer sig om, hvem der kommer til at kunne møde for EU-Patentdomstolen. I Danmark er vi vant til, at alene advokater har møderet, men i det nye system er der lagt op til, at patentagenter også skal kunne give møde for domstolen og procedere i egentlige retssager. Vi kommer altså til at se andre end advokater procedere ved en domstol, som ligger i Danmark, og det giver anledning til at overveje, hvilke krav der bør stilles for at kunne opnå møderet, siger Jakob Krag Nielsen.
Patentagent-titlen er fri, men benyttes typisk af personer, som beskæftiger sig professionelt med at udarbejde patentansøgninger. Patentagenter er næsten altid akademisk uddannede, tekniske eksperter på et højt niveau med en betydelig indsigt i netop det teknikområde, som patentet drejer sig om.
Nogle patentagenter har erhvervet titlen European Patent Attorney. Den titel fordrer en krævende eksamen hos Den Europæiske Patentmyndighed, og færre end 25 danskere opnår årligt autorisation som European Patent Attorney. Autorisationen som European Patent Attorney giver adgang til at agere over for Den Europæiske Patentmyndighed.
I processen, som finder sted nu, har en af de officielt nedsatte arbejdsgrupper fremlagt et forslag til kriterier for patentagenters møderet for EU-Patentdomstolen. Forslaget indebærer, at møderet alene gives til de European Patent Attorneys, som har gennemført et juridisk suppleringskursus på minimum 120 timer. Det er netop betingelserne for denne møderet, som er i brændpunktet nu.

Krav skal sikre klienterne
- Vores synspunkt – og her er Advokatrådet, Danske Advokater og CCBE helt på linje – er, at kravene til opnåelse af møderet bør tage hensyn til klienternes og retssamfundets interesser. Kravene for at opnå møderet har altså en garantifunktion, og de bør derfor sættes på et niveau, hvor både klienter og samfundet kan være trygge ved, at den, der kan møde, rent faktisk er kompetent til at føre sagen. Det er derfor bedre helt at undvære krav til møderet end at sætte dem for lavt. Årsagen er, at for lave krav til klientrepræsentation vil give klienterne en falsk følelse af, at de er i sikre hænder, og i sidste ende kan det forringe retssikkerheden, siger Jakob Krag Nielsen.
- Lige nu handler diskussionen om, hvor barren bør sættes. For os er det vigtigste, at klienterne kan være trygge ved dem, som repræsenterer dem. I Danmark er det relativt svært at opnå møderet, for her kræves en fuld juridisk kandidateksamen efterfulgt af en periode som advokatfuldmægtig på minimum tre år plus en advokatuddannelse og herunder en retssagsprøve. I andre lande er kravene ikke så skrappe, og i nogle lande – eksempelvis Sverige – kan enhver møde.
Det er den foreløbige vurdering hos både de danske advokatorganisationer og hos CCBE, at hvis mødeberettigelsen skal udgøre en garantifunktion, så er kravene i det eksisterende forslag sat for lavt.  
- For at navigere ind på et passende niveau, har vi derfor foreslået, at man søger at klarlægge, hvilke krav der stilles i de stater, som deltager i EU-Patentdomstolen. Det er min fornemmelse, at det gennemsnitlige niveau er ret højt. Måske ville den bedste løsning være at sætte to forskellige niveauer. Et niveau for European Patent Attorneys, som møder alene, og et væsentlig lavere niveau for European Patent Attorneys, som møder sammen med en advokat, siger Jakob Krag Nielsen.
I Danmark er advokaterne i patentsager næsten altid bistået af en patentagent. Ved en dansk domstol kan en patentagent ganske vist ikke procedere, men det vil han komme til at kunne ved patentdomstolens lokale danske afdeling.


Forumshopping mellem domstolens kamre
Undervejs i den politiske debat op til folkeafstemningen var det længe et foretrukket scenarie, at Danmark skulle deltage i en regional skandinavisk afdeling af EU-Patentdomstolen, og vurderingen var, at den ville komme til at ligge i Sverige.
Kort inden afstemningen meldte den danske regering ud, at der vil blive oprettet et lokalt dansk kammer, hvor sager i princippet kan føres på dansk.
- I det nye system vil vi komme til at se en ret stor mængde af førsteinstans domstole, og da sagsøger reelt kan bestemme, hvor sagen skal føres, må vi regne med, at der vil opstå en præference for visse domstole. For eksempel kunne man sagtens forestille sig danske virksomheder, der gerne vil have deres sag behandlet i Tyskland, hvor dommerne har ry for at være venlige over for patenthavere, siger Jakob Krag Nielsen, der forudser en betydelig grad af forumshopping mellem de mange lokale og regionale EU-Patentdomstolsafdelinger.
- Vi kommer til at se en form for konkurrence mellem de mange førsteinstans kamre om at tiltrække sager, siger han.

Oversættelsescirkus bør undgås
Politisk var det forud for folkeafstemningen vigtigt for regeringen at sikre, at der kunne føres sager i Danmark og på dansk. Om der vil blive det i større omfang, tvivler Jakob Krag Nielsen på.
- Man har valgt den struktur, at kun regionale kamre og lokale kamre med mange løbende sager får adgang til at besætte dommerpanelet med et flertal af permanente dommere. For de mindre lokale kamre, som for eksempel det planlagte danske kammer, vil der kun være én permanent dommer i panelet. Dommerpanelerne vil typisk bestå af tre dommere, og de to resterende dommere vil ad hoc skulle hentes fra en central ‘pool of judges’. Den struktur vil nok betyde, at en højere grad af kontinuitet og dermed forudsigelighed vil kendetegne de regionale og store lokale kamre. Derfor kan man godt tænke sig, at mange patenthavere vil foretrække de regionale eller store lokale kamre, hvor de føler, at der er en højere grad af forudsigelighed, siger han.
En anden udfordring bliver sproget, når sagen skal føres. I det lokale danske kammer kan man muligvis få adgang til at føre sagen på dansk, men når flertallet af dommerne næppe forstår dansk, er det ikke nogen operationel løsning.
- Hvis man ikke kan køre sagen på et sprog, som alle implicerede forstår, vil vi ende i et oversættelsescirkus, som de færreste ønsker sig. Simpelthen fordi det er ekstremt dyrt, og fordi mennesker, der er dygtige til at oversætte, ikke vil forstå sagens tekniske detaljer, og derfor næppe vil kunne oversætte med den grad af nuance, som ofte er afgørende i patentsager. Derfor vil man nok vælge et sprog, som er fælles for alle. Det vil sikkert være engelsk, og samtidig må man nok regne med en større grad af skriftlighed i sagsbehandlingen, end vi er vant til ved de danske domstole, siger Jakob Krag Nielsen.
Han understreger, at han trods diverse udfordringer stadig ser det som noget positivt, at der findes en mulighed for at føre patentsagerne i Danmark.

Nye fælles rammevilkår
Det fælles EU-patent og den nye EU-Patentdomstol giver danske virksomheder nye rammevilkår at drive forretning under. På den korte bane vil dette indebære forøgede omkostninger for en del af dem, vurderer Jakob Krag Nielsen.
- Mange kommer til at skulle bruge flere ressourcer på patentrådgivning, typisk fra patentagenter med indgående detailkendskab til patenter, der ligger tæt på det, man arbejder med. Dette vil for mange nok udvikle sig til, at der laves eksplicitte IP-strategier, både som led i virksomhedens almindelige risk management, men også som en del af virksomhedens mere offensive planlægning, siger Jakob Krag Nielsen.
De nye aktiviteter vil på kort sigt naturligvis indebære omkostninger, men nye studier fra Copenhagen Business School viser, at virksomheder med en eksplicit IP-strategi faktisk klarer sig relativt bedre end andre virksomheder. Danske virksomheder kan altså meget vel komme styrket gennem omstillingen.
Tager man derimod ikke hånd om den nye patentsituation, kan man som virksomhed risikere at blive et let offer for de såkaldte ‘patent-trolls’, som i USA står for i størrelsesordenen 60 procent af alle rejste patentsager. Patent-trolls opkræver afgifter som betaling for ikke at anlægge sager om krænkelser af patenter, og særligt hvis man er uden beredskab, kan man som virksomhed let komme i en situation, hvor man føler sig presset til at betale.
- Når trusler og udgifter er nævnt, skal man også huske på, at det nye system også giver danske virksomheder bedre muligheder for at opnå og håndhæve egne patenter, understreger Jakob Krag Nielsen.

Lang implementeringstid
Hvornår begynder så denne nye orden at indfinde sig? EU-Patentdomstolen forventes tidligst at blive funktionsdygtig i slutningen af 2015. Men for patenter, der er ansøgt eller udstedt inden den endelige skæringsdato, vil der være mulighed for at vælge at beholde patentet under den gamle domstolsordning.
- Jeg forventer, at rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed for ‘opt-out’ og dermed beholde deres patent under den eksisterende ordning. Det vil nok især gælde virkelig værdifulde patenter, og derfor vil det i første omgang mest være nye EU-patenter, der bliver omfattet af det nye domstolssystem. De fleste vil sikkert foretrække først at se, hvordan systemet fungerer, inden de vælger at træde ind i det med patenter, som måske er afgørende for deres virksomheds overlevelse, lyder vurderingen fra Jakob Krag Nielsen.

Jakob Krag Nielsen
Advokat og partner i Rønne & Lundgren og arbejder særligt med Intellectual Property (IP) inden for det teknologiske felt. Har omfattende erfaring med både IP-relateret retssagsførelse og kontraktforhandling. Han er Advokatrådets talsmand på spørgsmål om EU’s patentpakke og har en række andre tillidshverv.