Advokaten 7 - Advokatvirksomheders momspligt udvidet

Print Print
25-09-2014

 

Nye regler betyder omvendt betalingspligt for moms, når en virksomhed indkøber blandt andet bærbare computere og smartphones hos en dansk B2B-leverandør. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som køber har betalingspligten, og at leverandøren ikke med urette opkræver og modtager moms.

Af Robert Mikelsons, advokat (H), MAQS Law Firm, medlem af Advokatrådets Skatteudvalg

Bortset fra omkostninger til personale og lokaler er de største omkostninger i en advokatvirksomhed ofte it-omkostningerne. De samlede momsbeløb ved indkøb af for eksempel bærbare pc’er, smartphones og tablets (‘lette højværdi it-produkter’) er derfor ofte betydelige.
Med indførelsen af omvendt betalingspligt på lette højværdi it-produkter får advokatvirksomhederne – ligesom mange andre virksomheder – for første gang berøring med national omvendt betalingspligt for moms. International omvendt betalingspligt for moms har i mange år været kendt i danske advokatvirksomheder i forbindelse med grænseoverskridende advokatydelser til afgiftspligtige modtagere i andre EU-lande og ydelser fra andre EU-lande.
Den omvendte betalingspligt omtales ofte som ‘reverse charge’, og det er et grundlæggende krav, at leverandøren af varer og ydelser, der er omfattet af omvendt betalingspligt for moms, har anført dette på sin faktura, for eksempel ved anvendelse af formuleringen “omvendt betalingspligt, køber afregner momsen.”

Omvendt betalingspligt (‘reverse charge’) for moms
Den omvendte betalingspligt betyder, at leverandøren ikke skal beregne, opkræve og indbetale moms. Den faktura eller det afregningsbilag, der udstedes i forbindelse med salget, må således ikke indeholde et momsbeløb. Det skal i stedet fremgå af fakturaen med videre, at handelen er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Herefter er det køberen, der på grundlag af fakturabeløbet, skal beregne og indbetale 25 procent dansk moms.
I Danmark har der før 1. juli 2014 været national omvendt betalingspligt på enkelte andre goder end lette højværdi it-produkter, idet der tidligere er blevet indført omvendt betalingspligt ved handel med metalskrot, CO2-kvoter og -rettigheder samt investeringsguld.  Da det formodes, at sådanne varer ikke hører til blandt de sædvanlige indkøb i en advokatvirksomhed, er en national omvendt betalingspligt noget helt nyt.
Den omvendte betalingspligt vinder frem som et led i bestræbelserne på at bekæmpe momssvig. Lette højværdi it-produkter indgår ofte i de såkaldte momskarruseller. Den omvendte betalingspligt er med til at sikre staten mod indtægtstab ved manglende betaling af salgsmoms, da indbetaleren af moms for varerne er den samme virksomhed, som foretager fradraget af købsmoms.
SKAT har i skrivende stund oplyst, at der vil blive offentliggjort et styresignal om den omvendte betalingspligt for moms af lette it-produkter. Styresignalet vil omfatte nogle af de samme emner som denne artikel.

Kun produkter fra B2B-leverandører omfattet
Som køber af lette højværdi it-produkter skal man i første række være opmærksom på, hvem man handler med. Det er nemlig ikke alle leverandører, som er omfattet af den omvendte nationale betalingspligt. Leverandører, som overvejende eller udelukkende sælger disse produkter til private (forbrugere), er således ikke omfattet af den omvendte betalingspligt. Det er dermed udelukkende B2B-leverandører, der ikke skal opkræve moms ved salg til virksomheder.
Ved vurderingen af om en leverandør overvejende sælger til private – altså vurderingen af, om leverandøren momsmæssigt skal anses for B2B-leverandør eller ej – er det afgørende, om leverandørens konkrete salg af lette it-produkter til private overstiger 50 procent. Leverandørens øvrige salg er uden betydning for vurderingen.  En leverandør, hvis salg af andre it-produkter end lette højværdi it-produkter til private udgør 75 procent af det samlede salg af disse produkter, men hvor kun 45 procent af salget af lette højværdi it-produkter sker til private, vil således være omfattet af den omvendte betalingspligt.
Advokatvirksomheden, der køber lette højværdi it-produkter hos en B2B-leverandør, skal sikre sig, at der modtages en faktura uden moms. Hvis der modtages en faktura med moms fra en B2B-leverandør, er momsen anført i strid med momsloven. Dette medfører, at advokatvirksomheden ikke har ret til at fratrække den fejlagtigt tilfakturerede købsmoms. Det kan medføre betydelige tab, hvis det først længe efter fradraget af fejlagtigt tilfaktureret købsmoms konstateres, at fradraget var sket med urette.
Momstilsvaret for virksomheden for den pågældende momsperiode vil blive forhøjet, og der er ingen sikkerhed for, at det ikke-fradragsberettigede momsbeløb, der er betalt til sælgeren, vil blive tilbagebetalt af sælgeren. Sælgeren kan være betalingsudygtig, eller kan måske være uenig i at være blevet betragtet som en B2B-leverandør af SKAT.
Under visse omstændigheder kan momsbeløb, som er betalt med urette af modtageren af en faktura (den momsbetalende virksomhed) til udstederen af fakturaen (den momsopkrævende virksomhed), og som af den opkrævende virksomhed er indbetalt til SKAT, dog søges tilbagebetalt hos SKAT af den betalende virksomhed. Uanset denne mulighed kan den betalende virksomhed alligevel komme til at stå med et tab.

Hvilke produkter er omfattet?
De lette it-produkter, der er omfattet af omvendt betalingspligt, er nævnt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 8 – 10. Definitionerne af produkterne i momsloven svarer nøjagtigt til de definitioner, som fremgår af momssystemdirektivet. De lette it-produkter kan deles op i tre hovedproduktgrupper:

  • Mobile apparater
  • Integrerede kredsløbsanordninger       
  • Bærbare computere, tablet pc’er og spillekonsoller

Integrerede kredsløbsanordninger omfatter mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder i den tilstand, de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter. Da det formodes, at disse produkter ikke købes af advokatvirksomheder inden de integreres i et slutbrugerprodukt, er en nærmere beskrivelse af disse produkter ikke relevant her.
De mobile apparater omfatter mobiltelefoner, BlackBerry og smartphones, der er fremstillet eller tilpasset til anvendelse i forbindelse med et net med licens, og som benytter specifikke sekvenser. Det har ingen betydning, om apparaterne også har en anden anvendelse.  Enhver mobiltelefon og enhver smartphone må anses for omfattet, uanset om den er solgt med abonnement, med taletidskort eller alene.
Almindelige bærbare pc’er, tablets som iPads, Android og Windows tablets og lignende samt produkter, der i øvrigt svarer til tablets, vil være omfattet. Det samme gælder spillekonsoller, hvis objektive karakteristika og primære funktion viser, at de er bestemt til underholdningsformål (spil) som for eksempel PlayStation, Nintendo og Xbox.
For eksempel er stationære pc’er, højttalere, servere, der ikke er bærbare pc’er samt printere ikke omfattet af den omvendte betalingspligt.
Fragtomkostninger er en del af afgiftsgrundlaget. Tilknyttede fragtomkostninger ved levering af lette højværdi it-produkter skal derfor også faktureres efter reglerne om omvendt betalingspligt.

Sampakninger, kombinationshandeler og lignende
Ofte vil der sammen med lette it-produkter blive bestilt og indkøbt andre varer samtidig hos samme leverandør.  Det kan være sampakninger, kombinationshandeler eller andre samleleverancer. I disse tilfælde kan det være kompliceret at fastlægge den korrekte momsmæssige behandling, og der er særlig grund til som køber at være opmærksom på, at momsforholdene håndteres i overensstemmelse med ovennævnte og momslovgivningen i øvrigt.
Der vil i disse tilfælde være tale om såkaldt blandede leverancer. I disse tilfælde skal man for at kunne fastlægge den momsmæssige behandling først tage stilling til, om der faktisk foreligger flere leverancer, der blot samtidig sælges sammen med hinanden, eller om der reelt er tale om en enkelt leverance med flere elementer.
Efterspørger advokatvirksomheden begge eller alle varer i en blandet leverance, er der momsmæssigt tale om et antal selvstændige leverancer, der skal behandles hver for sig. Dermed kan der i disse tilfælde blive tale om forskellig momsbehandling – enten som (i) en eller flere leverancer, hvor betalingspligten ligger hos leverandøren, eller som (ii) en eller flere leverancer, hvor betalingspligten ligger hos advokatvirksomheden som køber.
Er der tale om flere leverancer, der sælges samtidig, skal de således som nævnt behandles hver for sig momsmæssigt. Køber advokatvirksomheden for eksempel ti pc’er og en produktionsprinter samtidig og med samlet levering hos en B2B-leverandør, skal leverandøren opkræve og betale moms af produktionsprinteren, men ikke af de ti pc’er (som advokatvirksomheden skal beregne og indbetale moms af).
Er der derimod tale om en enkelt leverance, hvor den leverede vare eller ydelse understøttes af et eller flere elementer, behandles leverancen momsmæssigt samlet. Køber advokatvirksomheden hos en B2B-leverandør således for eksempel ti samlepakker, hvor hver pakke indeholder en mobiltelefon, et headset og en oplader, skal leverandøren ikke opkræve eller betale moms af noget (heller ikke af headsets og opladere, der jo ikke hører til lette højværdi it-produkter).  Advokatvirksomheden skal beregne og indbetale moms af det hele.

Robert Mikelsons
Advokat (H), MAQS Law Firm. Medlem af Advokatrådets Skatteudvalg.
Partner, leder af skattefaggruppen i MAQS Law Firm. Rådgiver og fører sager om skatte- og afgiftsret, ikke mindst momsret.





Citater:

Hvis der modtages en faktura med moms fra en B2B-leverandør, er momsen anført i strid med momsloven.

Den omvendte betalingspligt vinder frem som et led i bestræbelserne på at bekæmpe momssvig. Lette højværdi it-produkter indgår ofte i de såkaldte momskarruseller.