Advokaten 7 - Klientfiskeri eller lovlig markedsføring

Print Print
25-09-2014

 
Af Lene Skovsen, juridisk konsulent, Advokatnævnets Sekretariat

Advokatnævnet har med tre kendelser afsagt i maj 2014 vurderet samspillet mellem god advokatskik og advokaters mulighed for markedsføring. Advokatnævnet fandt, at tre advokater ved deres adfærd havde markedsført deres forretning på en måde, der ikke kunne anses for at være en uanmodet henvendelse eller henvendelse til en anden advokats klient og dermed i strid med god advokatskik. Advokatnævnet frifandt derfor advokaterne.
Det er i strid med god advokatskik, hvis en advokat uanmodet retter henvendelse til en potentiel klient og tilbyder sin bistand.
En advokat må således alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller et andet kompetent organ.
Det er ligeledes i strid med god advokatskik, hvis en advokat illoyalt fortrænger en anden advokat fra en sag.
Advokater kan inden for de ovennævnte rammer markedsføre deres forretning på samme vilkår som andre erhvervsdrivende, for eksempel ved annoncering, uddeling af flyers eller lignende.
Det er således muligt for advokater gennem markedsføring mere generelt at ‘henvende’ sig til potentielle klienter – også dem, der ikke selv anmoder herom og måske allerede har engageret en advokat. Efter Sekretariatets opfattelse kan man dog forestille sig tilfælde, hvor markedsføringen har en sådan målrettet karakter, at der reelt er tale om et forsøg på uanmodet henvendelse eller fortrængning.

I strid med god advokatskik?
Advokatnævnet har behandlet tre sager, hvor Kriminalforsorgen har klaget over, at tre advokater som beskikkede forsvarere for klienter, der var varetægtsfængslede, havde tilsidesat god advokatskik ved forsøg på ‘klientfiskeri’, idet de havde uddelt visitkort og reklameeffekter til de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.
I den ene sag (sagsnr. 2014-460) blev en indsat, der ikke var advokatens klient, fundet i besiddelse af advokatens visitkort. Den indsatte oplyste, at han havde fået visitkortet af en anden indsat med en opfordring til at skifte advokat. Advokatnævnet fandt det ikke godtgjort, at advokaten havde udleveret visitkort til andre indsatte end sin egen klient eller til ophængning i arrestens fællesrum, ligesom det ikke var godtgjort, at advokaten havde bedt sin klient om at videregive visitkortet til andre indsatte. På den baggrund fandt Advokatnævnet det ikke godtgjort, at advokaten havde forsøgt at skaffe sig klienter ved henvendelse til en anden advokats klient, og frifandt således advokaten.
I de to andre sager (sagsnr. 2013-3176 og 2013-3107) sendte eller afleverede advokaterne reklameeffekter med advokatfirmaernes logo til deres klienter. Advokatnævnet fandt, at udlevering af enkelte reklameeffekter til brug for egne klienter, der opholder sig i et arresthus, ikke kan anses for en overtrædelse af reglerne om god advokatskik, idet der er tale om almindelige markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan anses for at være direkte henvendelse til potentielle klienter. Advokaterne blev på den baggrund frifundet.
Det fremgår af kendelserne, at hensynet bag Advokatnævnets praksis vedrørende uanmodet henvendelse og fortrængning er at beskytte klienter mod unødigt at blive forstyrret af advokater, som forsøger at skaffe sig sager. Et hensyn der i særdeleshed må antages at gøre sig gældende, når der er tale om frihedsberøvede klienter, der befinder sig i en særlig sårbar position – og som notorisk har brug for en advokat.   

Andre situationer
Advokatnævnet har ved kendelserne ikke taget stilling til, om det vil være i strid med god advokatskik, hvis der i Kriminalforsorgens institutioner udleveres visitkort eller reklameeffekter til indsatte, der ikke er etableret et klientforhold til. På baggrund af ovennævnte hensyn og Advokatnævntes præmisser er det Sekretariatets opfattelse, at Advokatnævnet i en sådan situation vil kunne komme frem til, at der er tale om en uanmodet henvendelse, ligesom der i andre tilfælde kan være tale om forsøg på fortrængning af en anden advokat.
Det er Sekretariatets opfattelse, at Advokatnævnet vil kunne komme frem til det samme resultat, hvis en advokat i Kriminalforsorgens institutioner udleverer visitkort eller reklameeffekter til egne klienter i sådanne mængder, at det må antages, at det udleverede ikke alene er til brug for advokatens egen klient, men delvis er målrettet andre indsatte.
Det er således Sekretariatets opfattelse, at markedsføringen i de nævnte situationer har en så direkte og målrettet karakter mod konkrete personer, som notorisk har behov for advokatbistand eller som i forvejen har en advokat, at der reelt er tale om et forsøg på uanmodet henvendelse eller fortrængning.

Lene Skovsen
Juridisk konsulent, Advokatnævnets Sekretariat. Tidligere ansat i anklagemyndigheden, blandt andet hos Rigsadvokaten igennem fire år.