Advokaten 7 - Status på revision af hvidvaskdirektiv

Print Print
25-09-2014

 

Et forslag til revidering af EU’s hvidvaskdirektiv udfordrer fortroligheden mellem advokater og klienter. Advokatrådet mener, at de nuværende regler skal opretholdes eller at der skal indføres en sikkerhed for, at advokater kun lejlighedsvis kan blive anmodet om at oplyse klientens identitet.

Af Ida Søholm, juridisk konsulent, Advokatsamfundets Sekretariat

Advokatrådet har gennem længere tid samarbejdet med CCBE og dets delegationer omkring revisionen af EU's hvidvaskdirektiv.
Der har været særligt fokus på fællesklientkontoen, hvor flere klienters midler som bekendt indsættes løbende, og hvor listen over klienter, som har indestående på kontoen, således ændres hyppigt.
Når advokaten opretter en klientkonto, er banken underlagt krav om identifikation, herunder identifikation og legitimation af de reelle ejere af midlerne, nemlig advokatens klienter. I relation til fællesklientkontoen fremgår det imidlertid af hvidvasklovens § 21, stk. 2 (hvidvaskdirektivets art. 11, stk. 2, litra b), at pengeinstituttet kan undgå krav om legitimation af den reelle ejer, advokatens klient. En betingelse er, at den reelle ejers identitet gøres tilgængelig for pengeinstituttet, når instituttet spørger herom.  I forslaget til revisionen af direktivet foreslås denne undtagelse ophævet og erstattet af et ubetinget krav om identifikation af klienterne – de reelle ejere – når disse har penge indestående på en advokats fælles klientkonto.
Det er Advokatrådets opfattelse, at den gældende undtagelse benyttes generelt blandt pengeinstitutterne, og da disse typisk ikke stiller krav om identifikation af advokatens klient, har systemet ikke før nu udfordret fortroligheden mellem advokat og klient. Hvis forslaget gennemføres som fremlagt, vil det kunne medføre betydelige problemer for advokaterne og deres klienter, både af praktisk art og i særlig grad vedrørende fortroligheden og tillidsforholdet mellem advokat og klient.
Advokatrådet mener derfor, at den nuværende undtagelse i direktivets art. 11, stk. 2, litra b) bør opretholdes for advokaters vedkommende i det fjerde direktiv, eller at der indføres en anden form for sikkerhed for, at advokater kun lejlighedsvis kan blive anmodet om at oplyse klientens identitet og i så fald ikke i forbindelse med indsættelse af penge på klientkonti. 
En række andre lande, herunder Frankrig, Østrig og England, har også udtrykt stor bekymring, såfremt ændringerne gennemføres, da de oplever samme problemstilling. CCBE og de berørte lande, herunder Danmark, har ihærdigt søgt at yde indflydelse på direktivets indhold med CCBE’s Anti-Money Laundering Committee som drivkraft. Delegationerne har også været i direkte kontakt med de nationale parlamentsmedlemmer og relevante nationale instanser.
Fra dansk side har Advokatsamfundets Sekretariat løbende været i dialog med Finanstilsynet og Finansrådet omkring revisionen af direktivet, og har senest rettet henvendelse direkte til en række danske EU-parlamentsmedlemmer og gjort opmærksom på problemet.
Advokatrådet vil informere om status på processen, når forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet (ved Kommissionens mellemkomst) starter her i løbet af efteråret.

Læs mere om hvidvask og se Advokatsamfundets henvendelser til en række danske EU-parlamentsmedlemmer samt svar fra Ulla Tørnæs på Advokatsamfundet.dk.

Ida Søholm
Juridisk konsulent, Advokatsamfundet. Har siden 2006 beskæftiget sig meget med antiterrorlovgivning, retssikkerhed og menneskerettigheder. Tidligere International Commission of Jurists i Geneve, United Nations Office of Legal Affairs i New York og Institut for Menneskerettigheder i København.