Advokaten 6 - Uagtsom voldtægt - skal det straffes?

Print Print
25-08-2014

 

Det kan overvejes, om der på den baggrund er en tendens til, at sager, som tidligere blev vurderet som egentlige voldtægter, nu anses som groft uagtsomme voldtægter. Jeg er derfor ikke enig med de to forfattere i, at erfaringerne fra Norge er gode og taler for indførelsen af en bestemmelse om uagtsom voldtægt.

Uagtsom voldtægt – skal det straffes?
Spørgsmålet om straf for uagtsom voldtægt dukker med jævne mellemrum op i den offentlige debat, typisk fordi man i en konkret sag mener, at en tiltalt burde være dømt, men blev frifundet.

Af advokat og næstformand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Hanne Rahbæk

Retsordfører MF Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og advokat Helle Hald gjorde sig i Politiken i juni til talsmænd for, at mænd skal kunne straffes for uagtsom voldtægt. Helle Hald har uddybet og nuanceret sit synspunkt 9. juni. I debatindlæggene gives der udtryk for, at alt for mange mænd frifindes for voldtægt, fordi det er for svært at bevise, at manden har forstået, at samlejet blev opnået ved vold eller trussel om vold.
Der henvises ligeledes til, at man i Norge har gode erfaringer med en bestemmelse om straf for uagtsom voldtægt.
Spørgsmålet om indførelse af straf for uagtsom voldtægt har været behandlet flere gange i forbindelse med lovforberedende arbejder, senest i Straffelovrådets betænkning 2012 om seksualforbrydelser.
I betænkningen gennemgår man blandt andet den norske regel om straf for groft uagtsom voldtægt. Straffelovrådet konstaterer, at bestemmelsen siden indførelsen i 2000 kun er anvendt ganske få gange. En gennemgang af udviklingen i antallet af domfældelser for voldtægt og groft uagtsom voldtægt viser, at domfældelser set i forhold til antallet af anmeldelser i perioden forud for lovændringen fra 1997 til 2000 udgjorde 9,45 procent. Efter lovforslagets ikrafttræden for perioden 2001 til 2007 udgjorde domfældelserne 9,37 procent set i forhold til anmeldelser i perioden.
Det ser således ud til, at domfældelsesprocenten også inklusive de uagtsomme voldtægter er faldet siden lovens vedtagelse.
Det kan overvejes, om der på den baggrund er en tendens til, at sager, som tidligere blev vurderet som egentlige voldtægter, nu anses som groft uagtsomme voldtægter. Jeg er derfor ikke enig med de to forfattere i, at erfaringerne fra Norge er gode og taler for indførelsen af en bestemmelse om uagtsom voldtægt.
Samtidig skal jeg pege på, at de bevismæssige problemer i sager om voldtægt i langt de fleste tilfælde ikke løses ved, at man erstatter forsæt med grov uagtsomhed. De bevismæssige temaer er de samme, og det vil stadig være væsentligt at få fastlagt det faktiske hændelsesforløb, for eksempel i de situationer hvor den ene eller begge de involverede er så berusede, at de har en uklar erindring om, hvad der faktisk skete.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vil det altid være en dårlig løsning at søge at løfte bevismæssige problemer med en udvidet kriminalisering.
De helt væsentlige bevisspørgsmål vil være, om den som begik overgrebet, indså – eller burde have indset – at samlejet blev opnået ved vold eller trussel om vold. På en hel række af livets områder er der opstillet handlenormer for, hvorledes man skal opføre sig i forskellige situationer. Jeg tænker her navnlig på for eksempel færdselslovens område og inden for forskellige professioner. Sådanne generelle handlenormer kan være vanskelige at opstille på dette område, idet jeg dog bemærker, at det allerede i dag er kriminaliseret, hvis man gennemtvinger samleje med en, som på grund af beruselse ikke er i stand til at modsætte sig samlejet.
I forhold til spørgsmålet om samleje kan to voksne mennesker som udgangspunkt gøre, hvad de vil. Området adskiller sig således fra vold eller drab, som under alle omstændigheder er ulovligt.
Jeg skal gerne afslutningsvis understrege, at både kvinder og mænd skal have mulighed for at færdes sikkert, også når de er berusede på vej hjem fra en festlig aften. En effektiv indsats på dette område bør derfor rette sig imod, at der ikke sker seksuelle overgreb. Som påpeget af Helle Hald er der de senere år taget en række tiltag for at styrke den forurettedes retsstilling.
En yderligere styrkelse kan ske ved informationskampagner om væsentligheden af, at overgreb anmeldes straks og ikke dage eller uger efter overgrebet. En anden måde kunne være ved en obligatorisk beskikkelse af bistandsadvokat allerede i forbindelse med den første afhøring hos politiet.

Hanne Rahbæk
Advokat og næstformand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.