Advokaten 6 - Kend din ansvarsforsikring, advokat!

Print Print
25-08-2014

 

Advokatansvarsforsikringen kan tegnes med forskellige dækningsprincipper. Det kan således være forskelligt, hvornår man er dækket, og hvad der skal til, før man er bragt i en situation, hvor man skal anmelde en skade til sit aktuelle selskab.

Det er ikke kun den enkelte advokat, som har for lidt fokus på forsikringsvilkårene. Det samme gælder advokatselskaberne. Ofte lægger de for lidt vægt på at forebygge skader og på at udarbejde retningslinjer for, hvordan virksomheden skal håndtere skader.

Husk at anmelde alle formodede krav, inden du skifter forsikringsselskab eller ophører som advokat. Ellers risikerer du et hul i forsikringsdækningen, og det kan blive dyrt. Advokatansvarsforsikringen lider samme skæbne som mange andre forsikringer. Den får ikke meget opmærksomhed.  Få et overblik over, hvad du bør vide om din forsikring.

Af Vibeke Henriques Johansson, advokat, Forsikring & Pension

For mange advokater kender for lidt til den forsikring, som skal dække, hvis de ifalder et advokatansvar. Advokaterne ved ofte ikke, hvor længe de er dækket, for hvor meget, og hvornår de skal anmelde et krav til forsikringsselskabet – de kender ikke til forsikringstiden, forsikringssummen eller dækningsprincipperne. Det er den generelle oplevelse hos forsikringsselskaberne.
Det skyldes formentlig, at det er advokatens arbejdsgiver, som tegner forsikringen og ser på forsikringstilbud, priser og vilkår, og at ansatte advokater ‘automatisk’ indsættes som sikrede, når de får nyt job.
Men utilstrækkeligt kendskab til forsikringsvilkårene kan i værste fald få alvorlige konsekvenser. Det gælder for eksempel, hvis forsikringssummen er for lille til at dække en skade. Der kan også opstå et ‘hul’ i dækningen, hvis advokaten under en retssag bliver mødt med en påstand om forældelse og ikke får anmeldt det til sit forsikringsselskab, inden advokaten skifter forsikringsselskab, eller forsikringen ophører på anden vis.
Det er forsikringsselskabernes erfaring, at det ikke kun den enkelte advokat, som har for lidt fokus på forsikringen. Det samme gælder advokatselskaberne. Ofte lægger de for lidt vægt på at forebygge skader og på at udarbejde retningslinjer for, hvordan virksomheden skal håndtere skader.

Baggrund for forsikringspligten
Alle advokater har pligt til at tegne en advokatansvarsforsikring og stille en garanti (herefter ‘forsikringspligten’ som en samlet betegnelse). Pligten til at tegne en ansvarsforsikring gælder eksempelvis også for revisorer og ejendomsmæglere samt på det seneste også for finansielle rådgivere, og er indført i takt med, at kravene til professionelle rådgivere øges.
Forsikringspligten for advokater er dog særegen på nogle områder. Advokatsamfundet, og dermed branchen, har selv valgt forsikringspligten for derved at beskytte klienterne og undgå lovgivning på området. Branchen har også selv etableret et sikkerhedsnet i form af Det Danske Advokatsamfunds Erstatningsfond, der dækker de dækningsberettigende tab, som ikke er dækket af advokatansvarsforsikringen eller garantien. Advokatrådet har også mulighed for at betale en skyldig forsikringspræmie. I så fald med efterfølgende regres over for advokaten henholdsvis advokatselskabet. Advokatrådet godkender desuden forsikringsselskabernes generelle forsikringsbetingelser for advokatansvarsforsikringerne og -garantierne.
Forsikringsselskaberne og Advokatsamfundet mødes én gang årligt og udveksler erfaringer på et generelt niveau på baggrund af Advokatrådets tilsynsbesøg og forsikringsselskabernes erfaringer. Erfaringsudvekslingen har været positiv for begge parter, og det overvejes, i hvilket omfang den kan udbygges.

Forsikringspligten
Enhver advokat har pligt til at tegne en advokatansvarsforsikring og stille en garanti, jf. §§ 61 og 62 i Advokatsamfundets vedtægter (herefter ‘vedtægterne’).
Forsikringspligten omfatter alle advokater i Danmark, uanset hvordan de virker. Både ansatte advokater, partnere på et advokatkontor og advokater i en virksomhed, organisation eller lignende. Forsikringspligten gælder også EU-advokater. 
Vedtægterne er godkendt af Justitsministeriet, jf. BEK nr. 907 af 16/09/2009, og indeholder visse minimumvilkår for blandt andet forsikringssum og dækningsomfang.  Parterne kan således aftale bedre vilkår, herunder en højere forsikringssum eller en længere afløbsdækning. . Endvidere kan alle øvrige vilkår i forsikringerne aftales frit mellem parterne som for eksempel forsikringstiden, dækningsprincippet og størrelsen af selvrisikoen. Det skal dog fremgå af policen, hvis forsikringsselskabet hæfter direkte over for skadelidte tredjemand for den aftalte selvrisiko. I praksis varierer forsikringsvilkårene fra selskab til selskab og fra kunde til kunde.

Hvad dækker advokatansvarsforsikringen?
Forsikringen skal dække det erstatningsansvar, personen som advokat måtte ifalde for formueskade, der er påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, som skyldes advokaten eller advokatens personale. Det fremgår af vedtægternes § 61. Summen på ansvarsforsikringen skal være mindst 2,5 millioner kroner. 
Der er krav om afløbsdækning, således at forsikringen skal dække i minimum fem år efter ophør af den danske advokatbeskikkelse eller opgivelse af EU-advokatens varige udøvelse af advokatvirksomhed i Danmark. Afløbsdækningen betyder, at der også ved en advokats død er en særlig forsikringsdækning for de krav, der rejses i afløbsperioden.
Det fremgår ikke af ordlyden i vedtægterne, at der skal være tale om endeligt ophør af advokatbeskikkelsen, men det forudsættes i praksis, at afløbsdækningen også skal tegnes, hvis beskikkelsen deponeres midlertidigt.
Det fremgår heller ikke udtrykkeligt af vedtægterne, at afløbsdækningen skal tegnes up front sammen med ‘den primære’ advokatansvarsforsikring. Dette forudsættes dog i praksis, og afløbsdækningen tegnes således sammen med – eller som en del af – advokatansvarsforsikringen. Som nævnt ovenfor skal det fremgå af policen, hvis forsikringsselskabet hæfter direkte over for den skadelidte tredjemand for den selvrisiko, som er aftalt mellem forsikringsselskabet og advokaten eller advokatselskabet.  Forsikringsselskabets generelle forsikringsbetingelser skal være godkendt af Advokatrådet. 

Hvad omfatter garantien?
Alle advokater skal stille en garanti. Det skal ske gennem en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut. Garantistillelsen indebærer, at forsikringsselskabet eller banken hæfter som selvskyldner direkte over for advokatens klienter for dækning af det økonomiske tab, som klienten har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har brugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. Det fremgår af § 62 i vedtægterne. Summen på garantien skal være på mindst 5 millioner kroner. Garantier, som er underlagt reglerne om selvskyldnerkaution, er ikke traditionelle forsikringsprodukter. I praksis stilles advokatgarantien dog ofte via et forsikringsselskab i form af en garantiforsikring og på den måde, at garantien og advokatansvarsforsikringen fremgår af samme forsikringsvilkår og police.
Vedtægterne indeholder ingen krav om, at garantien skal indeholde en afløbsdækning, og i praksis ophører garantien, når advokatens bestalling ophører. Der kan dog være forskel på, hvornår den ulovlige handling – uretmæssigt forbrug af midler, som var betroet advokaten i dennes egenskab af advokat – er begået, og hvornår der er realiseret et økonomisk tab. Når den ulovlige handling opdages, kan garantiforsikringen derfor meget vel være ophørt for eksempel ved advokatens konkurs. I den situation er det afgørende for dækningen, at tabet er realiseret, mens garantien var i kraft.

Fælles krav til advokatansvarsforsikringen og garantien
I vedtægterne gælder der visse fælles minimumbetingelser for advokatansvarsforsikringen og garantien.
Advokaten skal dokumentere over for Advokatrådet, at forsikringen og garantien er tegnet. Dette kan advokaten selv gøre eller gennem sit forsikringsselskab henholdsvis sit pengeinstitut.
Derudover skal det fremgå af forsikringspolicen og garantien, at disse kun kan bringes til ophør ved forsikringsselskabets henholdsvis pengeinstituttets underretning til Advokatrådet, og at forsikringsselskabet henholdsvis pengeinstituttet skal acceptere, at Advokatrådet kan holde forsikringen og garantien i kraft i op til et år, hvis advokaten undlader at betale forsikringspræmien. Der er fuld regresret mod advokaten og/eller advokatselskabet.
For advokatselskaber, der driver advokatvirksomhed, påhviler det selskabet at tegne ansvarsforsikringen og stille garantien. Advokatselskabets pligt gælder for alle advokater, der virker i selskabet, og for de personer, som er medejere af selskabet, jf. retsplejelovens § 124.
Det er i de senere år blevet mere udbredt, at HR- eller administrationschefer, som ikke er advokater, indgår i partnerskabskredsen. Disse personer skal også fremgå som sikrede med en selvstændig forsikringssum.
Forsikringssummen skal for hver advokat eller medejer i advokatselskabet udgøre minimum 2,5 millioner kroner, og garantien skal for hver advokat eller medejer udgøre minimum fem millioner kroner.

Huller i dækningen
Der kan opstå ‘huller’ i forsikringssummen eller manglende forsikringssum, når advokaten eller advokatselskabet skifter forsikringsselskab.
Når der kan opstå ‘huller’ i forsikringsdækningen, skyldes det, at Advokatsamfundets vedtægter ikke definerer forsikringstiden og dækningsprincipperne. Desuden er vedtægterne udformet på et tidspunkt, hvor forsikringsselskaberne havde udviklet forskellige forsikringsvilkår på et frit konkurrencepræget marked. Problemstillingen er således i høj grad historisk betinget, og det kan være vanskeligt at gøre noget ved det på nuværende tidspunkt, hvor markedet netop har indrettet sig på forskellige løsninger. Derfor vil det formentlig også fremover være en opgave for Det Danske Advokatsamfunds Erstatningsfond at udfylde eventuelle ‘huller’ i dækningen.
Der kan også opstå et problem, hvis en parter skifter fra en forsikringspolice med en høj forsikringssum til en forsikringspolice med en mindre sum, og partneren bliver mødt med et krav, hvor ansvarsgrundlaget kan relateres til aktiviteter på den tidligere (afgivende) police. Det personlige ansvar kan være dækket på den aktuelle (overtagende) forsikring, men måske rækker summen ikke. For at undgå en sådan situation anbefaler nogle forsikringsselskaber, at der tegnes en afløbsdækning, når partneren forlader et advokatselskab og ønsker at fortsætte sin advokatgerning i andet regi.

Husk at anmelde i tide 
Enhver skade skal straks anmeldes til forsikringsselskabet.
Advokatansvarsforsikringen bliver tegnet med forskellige dækningsprincipper. Det kan således være forskelligt, hvornår man er dækket, og hvad der skal til, før man er bragt i en situation, hvor man skal anmelde en skade til sit aktuelle selskab.
I nogle forsikringsvilkår er det præciseret, at anmeldelsen skal ske til det aktuelle forsikringsselskab, når sikrede får at vide eller må formode, at der vil blive rejst krav mod sikrede, jf. også nedenfor. Hvis advokaten vil skifte forsikringsselskab, er det dog altid vigtigt, at advokaten gør det nye (overtagende) forsikringsselskab opmærksom på eventuelle formodede krav, idet disse bidrager til et realistisk risikobillede, ligesom det nye (overtagende) forsikringsselskab vil kunne afvise at dække de pågældende krav, hvis de ikke oplyses.
Du kan være dækket på flere måder
Det er en god idé at gå i dialog med forsikringsselskabet med hensyn til, hvilket dækningsprincip der bør aftales sammen med de øvrige vilkår.
Advokatansvarsforsikringer indeholder typisk enten et konstateringsprincip eller et krav rejst-princip (også kaldet claim made-princip). I begge situationer vil der være dækning, uanset på hvilket tidspunkt den ansvarspådragende handling eller undladelse er foretaget – det vil sige uanset om den er begået før eller efter, at forsikringen er tegnet. 
Hvis konstateringsprincippet er anvendt, dækker forsikringen skader, der er konstateret i forsikringstiden.
Det kan være vanskeligt at vurdere – og afhænger naturligvis af formuleringen af forsikringsvilkårene – hvornår omstændighederne er så konkrete, at konstateringstidspunktet er indtrådt. I nogle forsikringer fortolkes konstateringsprincippet således, at der skal være konkrete momenter, der tyder på, at der vil blive rejst et krav. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at der foreligger mistanke om, at advokaten har begået en fejl.
Det gode råd er at anmelde sagen, hvis omstændighederne er så konkrete, at advokaten ikke længere kan afvise, at det kun er et spørgsmål om tid, før skadelidte henvender sig. Det skal tilføjes, at forsikringsselskabet ikke vil henvende sig til modparten i en sådan situation og udløse et egentligt erstatningskrav. Advokaten skal således ikke afstå fra anmeldelse af den årsag.
De fleste advokatansvarsforsikringer dækker dog i medfør af et krav rejst-princip. Dette princip er også almindeligt i de frivillige erhvervsansvarsforsikringer. 
Det er ofte defineret i vilkårene, hvordan krav rejst-princippet skal forstås.  Definitionerne kan dog variere fra selskab til selskab.
Traditionelt indebærer et krav rejst-princip, at forsikringen dækker erstatningskrav, som anmeldes eller rejses i forsikringstiden.
I advokatansvarsforsikringerne kan krav rejst-princippet være formuleret således, at et erstatningskrav anses for rejst på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) det tidspunkt, hvor sikrede modtager første henvendelse i anledning af et krav om erstatning, 2) det tidspunkt, hvor sikrede får sin første viden om, at der er rejst, eller at der er risiko for, at der vil blive rejst krav om erstatning.
Ovennævnte kan være suppleret af en formodningsregel, der er anderledes end den formodningsregel, som traditionelt anvendes i de frivillige erhvervsansvarsforsikringer.
Formodningsreglen i advokatansvarsforsikringen kan eksempelvis være defineret således: Såfremt den ansvarspådragende handling eller undladelse, som ligger til grund for erstatningskravet, er udvist før forsikringens ikrafttræden, sikredes optagelse på policen eller en ændring i forsikringen, kan det være en betingelse for selskabets erstatningspligt, at sikrede godtgør, at vedkommende ikke på noget tidspunkt før forsikringens tegning henholdsvis sikredes optagelse på policen eller ændring af forsikringen havde kendskab til eller formodning om, at erstatningskrav ville kunne rejses.
Krav rejst-princippet kan også være suppleret af en såkaldt cut off-klausul, der indebærer, at forsikringsselskabet ikke dækker skader, som skyldes handlinger eller undladelser, der er begået, inden forsikringen er tegnet. I sådanne situationer bør man være ekstra opmærksom på, at der opstår risiko for manglende forsikringsdækning.
Hvis forsikringen er tegnet med et krav rejst-princip, er det generelt vigtigt, at advokaten med det samme anmelder alle aktuelle og potentielle skader, det vil sige allerede, når advokaten erkender en fejl, og der er en risiko for, eller en formodning om, at der kan blive rejst et krav.

Efteranmeldelsesperioden
Forsikringsvilkårene indeholder typisk en efteranmeldelsesfrist, som giver ekstra tid til at anmelde skader efter forsikringens ophør eller sikredes udtræden af forsikringen. Anmeldelsesfristen er typisk formuleret således, at skader ikke dækkes, hvis de anmeldes senere end for eksempel tre eller seks måneder efter forsikringens ophør.

Der kan opstå ‘huller’ i forsikringsdækningen
Som det fremgår ovenfor, er det navnlig vigtigt at anmelde alle aktuelle og potentielle skader, inden advokaten eller advokatselskabet skifter forsikringsselskab, eller forsikringen ophører på anden vis.
Problemstillingen ved selskabsskift kan illustreres med følgende eksempel:
En advokat fører en retssag på vegne af en klient og bliver i maj 2010 mødt med en påstand om forældelse. Hvis modpartens anbringende lægges til grund, opstår der risiko for, at advokaten kan gøres ansvarlig. Advokaten anmelder dog ikke sagen til sit forsikringsselskab, da han regner med, at problemet ‘løser sig’.
Partnerne på advokatkontoret drøfter den fælles advokatansvarsforsikring i løbet af 2012 og finder, at forsikringen er for dyr. De indhenter derfor tilbud fra flere forsikringsselskaber, og ved forsikringens hovedforfald skifter advokatkontoret til et nyt forsikringsselskab.
Forsikringen i det nye (overtagende) forsikringsselskab træder i kraft pr. 1. marts 2013. Forsikringen tegnes med et krav rejst-princip, som tager udgangspunkt i det tidligste tidspunkt, hvor sikrede enten modtager første henvendelse om et erstatningskrav eller på det tidspunkt, hvor sikrede får sin første viden om, at der er rejst, eller at der er risiko for, at der vil blive rejst et erstatningskrav.
Advokaten kan ikke anmelde skaden til det nye (overtagende) forsikringsselskab, idet kravet har været kendt allerede i maj 2010.
I relation til det tidligere (afgivende) forsikringsselskab kan advokaten formentlig efteranmelde tre eller seks måneder efter forsikringens ophør. Hvis efteranmeldelsen først sker efter 1. september 2013, kan advokaten risikere at stå uden forsikringsdækning.

Risikoforandringer og ændring af forsikringssummen
Forsikringstager har pligt til at meddele forsikringsselskabet, hvis der sker risikoforandringer i forhold til det, som er anført i policen, og som er oplyst, dengang forsikringen blev tegnet. Det gælder for eksempel, hvis forsikringstager eller sikrede ændrer forretningsområde, får nogle særlig store sager, får nye bestyrelsesposter eller lignende. Meddelelsen skal ske straks til forsikringsselskabet, som derved bliver opmærksom på den øgede risiko for, at der indtræder en skade og for, at skaderne får et større omfang. Dette vil typisk få betydning for præmieberegningen. I princippet kan det også indebære, at forsikringsselskabet vælger at opsige forsikringen eller at tilbyde den på ændrede vilkår.
Derudover skal forsikringstager straks meddele forsikringsselskabet, hvis der sker ændringer i antallet af sikrede eller faste medarbejdere, eller der sker ændringer i advokatvirksomhedens ejerforhold. Det er således vigtigt at sørge for, at listen med de sikrede løbende er opdateret i forbindelse med fratrædelser og nyansættelser.
Hvis én af de sikrede advokater får en sag, der for advokatkontoret er usædvanligt stor, opstår der behov for at ændre den aftalte forsikringssum. Hvis den pågældende advokat ikke ønsker at belaste kontoret med den øgede risiko, kan der i nogle forsikringsselskaber tegnes en særlig projektansvarsforsikring, som kan tilpasses den aktuelle sag individuelt.

Risikohåndtering
Forsikringsselskaberne har generelt stort fokus på skadeforebyggelsesinitiativer. Deres erfaring er, at det også på advokatkontorene kan være en god idé at etablere en fast procedure for forebyggelse og håndtering af skader. Forsikringsselskabernes forslag bliver ofte modtaget positivt af advokatkontorene.
Det gælder for eksempel forslag om at sørge for en slags skadekoordinator, som kontorets advokater kan henvende sig til, hvis de kommer i tvivl om, hvorvidt de kan blive mødt med et erstatningskrav. Derudover kan en skadekoordinator få mulighed for at se nogle mønstre i eventuelle skadesforløb og rette sit fokus på særlige faldgruber af både praktisk og juridisk karakter, som kan danne grundlag for vidensdeling og en særlig informationsindsats. Forsikringsselskaberne opfordrer til at søge sparring med sit forsikringsselskab. 

Hvis der ikke er tilstrækkelig forsikringsdækning
Hvis der opstår en situation med et dækningsmæssigt ‘hul’, kan Erstatningsfonden dække tabet.
Erstatningsfonden har eksisteret i mange år – siden 1953 i relation til garantistillelse og 1975 i relation til advokatansvar. Erstatningsfonden har til formål at sætte Advokatrådet i stand til efter et frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af tab, som ikke dækkes af advokatansvarsforsikringen eller garantien. Tabet skal være lidt som følge af, at en advokat eller advokatens personale enten har begået fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, eller uretmæssigt har forbrugt af midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat.
Det er et særligt erstatningsudvalg, som afgør, om Erstatningsfonden skal yde erstatning, i hvilke tilfælde der skal ydes erstatning og i givet fald med hvilke beløb. Desuden afgør erstatningsudvalget, om der skal afholdes udgifter med henblik på at afværge en konkret risiko for tab.
Hvis erstatningsudvalget afgør, at der skal ydes erstatning, vil fonden gøre regres mod den ansvarlige advokat.
Hvis erstatningsudvalget afgør, at Erstatningsfonden ikke skal yde erstatning, skal advokaten af egen lomme betale erstatningen til skadelidte tredjemand.
I de tilfælde, hvor der opstår en situation med dobbeltforsikring, finder forsikringsselskaberne ofte en pragmatisk løsning for eksempel i form af forholdsmæssig dækning.

Læs mere på advokatsamfundet.dk: Kort og godt om forsikring

Vibeke Henriques Johansson
Advokat, Forsikring & Pension. Har i mere end ti år beskæftiget sig med en lang række områder indenfor skadesforsikring og den finansielle lovgivning, herunder nye krav om forsikringspligt.


Tjekliste
Forsikringspligt for alle advokater
Der er forsikringspligt for alle, der har deres beskikkelse. Forsikringspligten omfatter både en advokatansvarsforsikring og en garantiforsikring.

Advokatansvarsforsikringen

  • Advokatansvarsforsikringen dækker erstatningsansvaret for det formuetab, der følger af advokatens eller medarbejderes uagtsomme handlinger eller undladelser, og som er påført klienterne eller andre.
  • Forsikringen dækker ansvaret i minimum fem år, efter at advokaten er ophørt med at virke som advokat (afløbsforsikring).
  • Forsikringssummen skal være på minimum 2.500.000 kroner pr. forsikringsår.
  • Forsikringsselskabet skal hæfte direkte over for skadelidte tredjemand for selvrisikoen.
  • Advokaten skal selv – eller gennem forsikringsselskabet – dokumentere over for Advokatrådet, at forsikringen er i kraft. 
  • Forsikringen kan kun bringes til ophør ved forsikringsselskabets underretning til Advokatrådet.
  • Forsikringsselskabet skal acceptere, at Advokatrådet kan holde forsikringen i kraft i op til et år, hvis advokaten ikke har betalt en skyldig forsikringspræmie. Der er fuld regresret over for advokaten og/eller advokatselskabet

Garantiforsikringen

  • Forsikringen dækker det økonomiske ansvar, som advokaten har pådraget sig, hvis advokaten eller advokatens medarbejdere uretmæssigt har brugt midler, som var betroet dem i deres egenskab af advokat.
  • Garantisummen skal være på minimum 5.000.000 kroner. 
  • Forsikringsselskabet eller pengeinstituttet skal som selvskyldner hæfte direkte over for en advokats klient
  • Advokatrådet kan udover en eventuel indbringelse af sagen for Advokatnævnet beslutte, at advokaten skal betale et særligt bidrag til Erstatningsfonden, hvis advokaten ikke stiller eller opretholder garantien.


Når advokatansvarsforsikringen tegnes

  • Læs policen og forsikringsvilkårene grundigt 
  • Kontakt forsikringsselskabet, hvis du er i tvivl om vilkårene
  • Meddel Advokatrådet, når du har tegnet forsikringen, eller tjek at forsikringsselskabet har gjort det

Overvej navnlig

  • Hvilket forsikringsprincip fremgår af forsikringsvilkårene?
  • Hvornår skal du anmelde en skade? 
  • Hvor lang tid har du til at efteranmelde? 
  • Hvor stor bør forsikringssummen være? 
  • Hvor stor bør selvrisikoen være? 
  • Hvor lang er afløbsdækningen (ophørsdækningen)?

Særligt ved skift af forsikringsselskab og ved ophør som advokat

  • Er det klart, hvornår du skal anmelde en skade?
  • Anvender det afgivende forsikringsselskab et andet dækningsprincip end det overtagende forsikringsselskab?
  • Husk at anmelde alle skader til det aktuelle forsikringsselskab, inden forsikringen ophører (konstateringstidspunktet eller krav rejst-tidspunktet)
  • Husk at anmelde alle formodede krav til det nye forsikringsselskab

Frivillige tillægsforsikringer og klausuler
Advokatansvarsforsikringen kan suppleres med forskellige frivillige forsikringsdækninger og klausuler. Her er en kort oversigt over, hvilke frivillige dækninger der typisk kan tegnes, og hvad de typisk omfatter:

Erhvervsansvarsforsikring
Dækker det erstatningsansvar, advokaten og medarbejderne ifalder som følge af fysisk skade på personer eller ting, som er påført tredjemand ved uagtsom handling eller undladelse.

Underslæbsforsikring
Dækker de erstatningskrav, der kan rejses over for advokaten og medarbejderne, såfremt medarbejdere uretmæssigt bruger midler, som de har været betroet eller haft adgang til. Det er sikredes direkte tab, og ikke tredjemands tab, der dækkes.

Partnerhæftelse
Forsikringsdækning til de partnere, der hæfter for en anden partners ansvar i det tilfælde, hvor vedkommende ikke selv kan opnå forsikringsdækning, fordi der er handlet forsætligt. Det er en betingelse for dækning, at det påvises, at de sikrede ikke havde eller burde have kendskab til eller formodning om sådanne forhold.

Bestyrelsesansvar
Dækker erstatningsansvar for formueskade, som advokaten i sin egenskab af bestyrelsesmedlem måtte pådrage sig. Der kan være behov for at tegne den særlige tillægsdækning, fordi bestyrelsesansvar typisk ikke vil være dækket af advokatansvarsforsikringen, idet hvervet som bestyrelsesmedlem ikke betragtes som udøvelse af advokatvirksomhed.

Kontorforsikring (tingsforsikring)
Dækker skader på erhvervsløsøre, der skyldes brand, tyveri, storm, vand og færdselsuheld.

Edb- og svagstrømsforsikring
Dækker direkte skade på Edb-anlæg, maskiner, instrumenter til styring af administration, som følger af pludselige, uforudsete og udefra kommende hændelser.

IT-kriminalitet 
Betegnelsen dækker over et stort spekter af hændelser og årsager. En del af disse kan allerede være omfattet af en tyveriforsikring med udvidelse for elektronisk indbrud i netbank, kriminalitetsforsikring og underslæbsforsikring.

Kautionsforsikring
Kautionsforsikringer er individuelle garantistillelser efter reglerne om selvskyldnerkaution. De tegnes af henholdsvis kuratorer og bobestyrere. Garantien stilles over for skifteretten og er forudsætningen for, at skifteretten kan udlevere et bo til behandling. Skifteretten bestemmer størrelsen af kautionen og træffer ligeledes bestemmelse om frigivelse, når bobehandlingen er afsluttet.

Projektansvarsforsikring
Forsikringen tilpasses individuelt den aktuelle opgave, som advokaten skal løse. Forsikringssum, forsikringstid, vilkår, selvrisiko og præmie aftales således fra gang til gang.

Ejendomsformidling
Ønsker advokaten at forestå formidling af salg af fast ejendom, skal kravene i Bekendtgørelse om ansvar, garantistillelse og behandling af deponerede midler med videre ved omsætning af fast ejendom opfyldes.  Der skal således stilles en ansvarsforsikringssum på 2 million kroner (der indeholdes i summen for advokatansvar) og en garantistillelse på 2,5 million kroner (der stilles ud over advokatgarantistillelsen). Forsikringen dækker advokatens erstatningsansvar for formueskade ved udøvelse af ejendomsformidlervirksomhed, og garantien dækker krav, som vedrører forhold udvist og midler betroet i garantiperioden.

Dækning for ting i varetægt
Advokatansvarsforsikringen kan udvides med en erhvervsansvarsforsikring, der dækker ansvar for skade på ting/effekter, som advokaten har i varetægt i sin egenskab af advokat.

Kriminalitetsforsikring
Dækker tab hos såvel forsikringstager som hos tredjemand som følge af kriminel adfærd.