Advokaten 4 - Rene linjer hele vejen rundt, tak!

Print Print
13-05-2014


Kommunikationen fra fængslet til omverdenen er usmidig. Det gælder blandt andet ved ombeskikkelser, hvor der kan gå lang tid før den oprindelige forsvarer får besked. Imens arbejder han videre med den sag, han i realiteten ikke længere har. Advokatrådets Strafferetsudvalg foreslår en praktisk løsning på problemet, der også rækker ind i de advokatetiske regler om klientfiskeri.

Det er ikke alle advokater, der sørger for at underrette den advokat, som nu ikke længere er på sagen. Og systemet i sig selv er for usmidigt til at håndhæve de her meget kontante regler, der er gældende.

- Når der sker forsvarerskift bliver der ikke automatisk givet underretning til den advokat, der allerede har sagen. Det betyder, at der i en periode opstår tvivl om, hvem der tager hånd om klienten. Hvis du ikke er klar over, at du ikke længere er advokat for klienten, så fortsætter du dit arbejde med for eksempel at skaffe vidner, undersøge sagen og researche. Det er spildt arbejde.
Sådan lyder det fra Jakob Arrevad, som er advokat og medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg. Han oplever, at problemer som følge af ombeskikkelse under en strafferetssag dukker op med jævne mellemrum.
Mens den sigtedes skriftlige anmodning om advokatskifte i mange tilfælde skal igennem brevkontrol og forbi en dommer, kan der meget nemt gå et par uger, før anmodningen er hos den nye advokat. I mellemtiden har både den nye advokat og den sigtede måske glemt at orientere den gamle advokat.
- Det er ikke alle advokater, der sørger for at underrette den advokat, som nu ikke længere er på sagen. Og systemet i sig selv er for usmidigt til at håndhæve de her meget kontante regler, der er gældende. Derfor mener jeg, at der – med den adgang vi har til at sende mails og fax – bør kunne etableres nye rutiner, når den sigtede ønsker en ny forsvarer.
- Det er muligt for den indsatte at rette henvendelse til fængselspersonalet med anmodning om forsvarerskifte, og det kan ske ved afhøring hos politiet, og der bør kunne etableres faste arbejdsgange, hvor der gives besked fra fængslet til både den gamle og den nye forsvarer, politiet og retten, hvorefter alle kan varetage de funktioner, som de hver især har. På den måde sikrer man samtidig, at ønsket om advokatskifte rent faktisk udspringer fra klienten, at det bliver registreret og gennemført smertefrit.
De indsatte skal have klar besked om en sådan fremgangsmåde.
- På den måde ved advokaten, at processen er sat i gang, at retten er på vej til at ombeskikke og at en anden tager over. Vælger klienten en anden fremgangsmåde, må advokaten sikre sig, at ønsket rent faktisk fremkommer fra klienten. I Strafferetsudvalget mener vi, at der på denne måde vil være rene linjer hele vejen rundt, siger Jakob Arrevad, som har indtryk af, at der i større omfang end tidligere sker ombeskikkelser på klientens anmodning.
- En af grundene kan være klientfiskeri i fængslerne. Det er mit klare indtryk, at det er et stigende problem. Måske er årsagen en øget specialisering blandt advokater, som søger særlige sager, siger han.

Forbud mod klientfiskeri
Klientfiskeri er en advokats forsøg på at hverve klienter, som allerede har en advokat, ved direkte eller indirekte at overtale dem til at skifte advokat. Der findes ingen statistikker på området, men klientfiskeri er i strid med de advokatetiske regler og kan give bøder, fastslår advokat Lars Økjær Jørgensen, Advokatsamfundet.
- Afkrydsningssedler, kasketter med logo eller uformelle bonusordninger, hvor andre indsatte får penge for at henvise til en bestemt advokat. Kreativiteten kan være stor, når det gælder fiskeri af klienter i danske fængsler. Men de advokatetiske regler skal beskytte den indsatte mod at blive jagtet af andre advokater, siger Lars Økjær Jørgensen.
Han peger også på, at en ny advokat altid skal sikre sig, at det reelt er klienten, der ønsker at skifte. Det sikrer man sig ved kun at påtage sig en opgave efter direkte henvendelse fra klienten eller værgen.
- Påvirkningen til et forsvarerskifte kan komme mange steder fra, for eksempel fra en ven, som gerne vil hjælpe, men som ikke er inde i sagen og derfor kan komme til at rådgive uhensigtsmæssigt. Eller der kan være en holdning i familien til, at man altid bruger en bestemt advokat, og at det vil være bedst at vælge den samme i denne sag. Men der er stor forskel på sagerne, og også derfor skal det være den sigtede selv eller værgen, der vælger. Det er jo ikke sikkert, at far og mor ved, om det er en sigtelse for økonomisk kriminalitet eller narko, siger Lars Økjær Jørgensen.
- Hvis du som advokat får en henvendelse fra en søster eller en ven til den indsatte, og du er i tvivl, om det er den indsatte selv eller værgen, der ønsker, at du skal tage over som beskikket advokat, kan du bede budbringeren om ved næste besøg at sende en anmodning til politiet, der sender den videre til retten, som i sidste ende foretager ombeskikkelsen, understreger han.

Jakob Arrevad
Advokat, Horten. Beneficeret forsvarer. Medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Lars Økjær Jørgensen
Afdelingschef for Tilsyn, Advokatsamfundet. Forfatter til en række bøger og publikationer om de advokatetiske regler, blandt andet ‘De advokatetiske regler, 2011’, som beskriver reglerne om advokatopdraget.

De advokatetiske regler om klientfiskeri
En advokat må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten eller værge, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ. Når der er tale om mindreårige er det forældrene, der bestemmer advokatvalg.