Advokaten 4 - Advokatnævnet - Afregning for kontorhold

Print Print
12-05-2014


Hvornår kan der afregnes særskilt for sagens oprettelse, porto, kopiering, journalisering samt sekretærtid? Spørgsmålet om, hvorvidt der i forbrugersager kan opkræves særskilt salær for omkostninger, der må betegnes som kontorhold, har været behandlet i Advokatnævnets plenum.

Det vil således for forbrugerne øge gennemsigtigheden i advokaters priser væsentligt, hvis man kan regne med, at der i en advokats timepris er indeholdt alle – i hvert fald ordinære – udgifter, som er forbundet med sagsbehandlingen.


Af Alberte Kjærholm, juridisk konsulent i Advokatnævnets sekretariat

Advokatnævnet har for nylig på et plenummøde haft lejlighed til at tage stilling til tre salærklagesager i forbrugersager, hvor advokater havde opkrævet særskilt vederlag for henholdsvis sagsoprettelse eller journalisering, porto og kopiering samt sekretærbistand. Kendelserne, som alle blev afsagt 20. december 2013, ændrer i vidt omfang ikke på tidligere praksis på området, men præciserer denne praksis.

Journaliseringsgebyr med videre
I den første sag (sagsnr. 2012-2886) var der tale om, at et advokatfirma hos forbrugeren havde opkrævet et journaliseringsgebyr på 312,50 krone i forbindelse med en skattesag. Det var anført i ordrebekræftelsen, at der ville blive pålagt et journaliseringsgebyr af den pågældende størrelse.
Advokatnævnet fandt med følgende begrundelse, at gebyret ikke var rimeligt, hvorfor det bortfaldt:

“[…] udgifter til journalisering, sagsoprettelse og lignende er en naturlig og nødvendig del af en advokats kontorhold, som en klient må kunne forvente, er indeholdt i advokatens salær. Det kan således ikke, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, anses for rimeligt at opkræve særskilt journaliseringsgebyr, uanset om klienten i forvejen er underrettet om gebyret og størrelsen heraf.

Porto og kopiering
I den anden sag (sagsnr. 2012-3303) havde advokaten blandt andet opkrævet særskilt betaling for porto og kopiering hos forbrugeren med i alt 625 kroner i en sag om en omstødelig gavedisposition. Det fremgik af ordrebekræftelsen, at kopiering og eventuelt porto blev opkrævet i henhold til faktisk forbrug, dog minimum 125 kroner.

Advokatnævnet anførte:
“[…] udgifter til bl.a. kopiering og porto er omfattet af udgifter til almindeligt kontorhold, som en klient må kunne forvente, er indeholdt i advokatens salær. Det kan således ikke anses for rimeligt at opkræve udgifter til bl.a. kopiering og porto særskilt, medmindre sagens karakter gør det påkrævet at afholde ekstraordinære udgifter til disse poster, og hvis advokaten på forhånd har meddelt, at disse udgifter opkræves særskilt samt beregningsprincipperne herfor.”

Da det ikke i sagen var oplyst, hvad der havde begrundet udgifterne til kopiering eller beregningsprincipperne herfor, bortfaldt denne del af salæret.

Sekretærbistand
I den sidste sag (2012-1154), der var en forældremyndighedssag, var spørgsmålet, om der kunne opkræves salær for sekretærens arbejde i sagen. I sagen var der afgivet en ordrebekræftelse, hvoraf både timesatsen for advokaten og sekretæren var angivet. Advokaten oplyste, at sekretæren under sagen havde haft et tidsforbrug på cirka to en halv time, og at arbejdet blandt andet havde bestået i journalisering, telefoniske drøftelser samt indhentelse og fremsendelse af dokumenter til brug for sagen. Advokaten selv havde haft et tidsforbrug på cirka ni timer.

Advokatnævnet anførte:
“Advokatnævnet finder, at omkostninger til kontorhold, herunder løn til sekretærer, som udgangspunkt bør være omfattet af advokatens salær. Det er således kun rimeligt at kræve særskilt afregning af sekretærbistand, hvis sekretæren har udført egentlig selvstændig sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med bobehandling, tvangsauktionsopgørelser, ejendomshandler og lignende. At der i opdrags- og prisoplysningen er oplyst om sekretærens timetakst, ændrer ikke ved dette synspunkt.”

På baggrund af oplysningerne om sagens karakter og karakteren af det arbejde, som sekretæren havde udført, fandt nævnet, at der var tale om sædvanligt sekretærarbejde og ikke selvstændig sagsbehandling, hvorfor det samlede salær blev nedsat med det beløb, som kunne henføres til sekretærens arbejde.
Det bemærkes, at ovennævnte afgørelse ikke er til hinder for, at der opkræves særskilt vederlag for sekretærarbejde, hvis sekretæren vel at mærke har udført egentlig selvstændig sagsbehandling.

Gennemsigtighed
Grundsynspunktet ved de ovennævnte afgørelser synes at være, at en forbruger må kunne forvente, at omkostninger, som et moderne kontorhold på et advokatkontor medfører, er indeholdt i advokatens timepris. Det må anses som urimeligt, jævnfør retsplejelovens § 126, stk. 2, hvis disse omkostninger direkte væltes over på forbrugeren.
Det vil således for forbrugerne øge gennemsigtigheden i advokaters priser væsentligt, hvis man kan regne med, at der i en advokats timepris er indeholdt alle – i hvert fald ordinære – udgifter, som er forbundet med sagsbehandlingen. Dette vil dels forbedre forbrugerens mulighed for at kunne forudse, hvilke udgifter der er forbundet med førelsen af sagen, dels vil det øge muligheden for at sammenligne forskellige advokaters priser.
Ovennævnte praksis betyder, at en advokat fremover som udgangspunkt må indregne sine udgifter til kontorhold i sin timepris. Enten helt generelt, således at alle klienter betaler en andel af de samlede udgifter til kontorhold, eller konkret, således at timeprisen i forskellige sagstyper varierer efter, hvilke udgifter til for eksempel kopiering og almindelig sekretærbistand, som netop den specifikke sag kræver.

De nævnte kendelser kan findes på Advokatsamfundets Vidensdatabase – viden.advokatsamfundet.dk.

Alberte Kjærholm
Juridisk konsulent i Advokatnævnets sekretariat.

Dom fra Østre Landsret om firmaskift og interessekonflikter
I artiklen ‘Firmaskift og interessekonflikter’ i Advokaten 2/2013 var der blandt andet beskrevet en kendelse fra Advokatnævnet af 10. november 2011, hvor en advokat blev pålagt en bøde for at have befundet sig i en interessekonflikt ved at have fortsat behandlingen af et sagskompleks efter ansættelsen af en ny advokat i firmaet, som i sit tidligere job havde været involveret i sagskomplekset som repræsentant for modparten.  Der henvises til artiklen i Advokaten 2/2013 for en mere detaljeret gennemgang af sagen.
Kendelsen blev af advokaten indbragt for retten, hvor sagen blev henvist til Østre Landsret, som  12. december 2013 afsagde dom i sagen. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse om, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik. Landsretten fandt dog, at sanktionen skulle bortfalde, idet der var tale om et hidtil uafklaret spørgsmål i praksis. Østre Landsrets dom er ikke anket.

Læs Østre Landsrets dom i Advokatsamfundets Vidensdatabase – viden.advokatsamfundet.dk.


Advokatsamfundets Vidensdatabase
I Advokatsamfundets Vidensdatabase kan man blandt andet finde praksis fra Advokatnævnet. Der bliver løbende føjet nye afgørelser til Vidensdatabasen, som dels indeholder principielle sager, dels eksempler på problemstillinger, som er ofte forekommende. Som eksempler på nyere afgørelser i Vidensdatabasen kan nævnes:
Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013 – En advokat har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at oplyse klienten om mulighederne for at anke.
Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 ­– En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved i et anpartsselskab at have fremstået som rådgiver for begge anpartshaverne, hvorefter han repræsenterede den ene anpartshaver i en tvist mod den anden anpartshaver.
Advokatnævnets kendelse af 11. november 2013 – En advokat kunne under de givne omstændigheder ikke opkræve salær for et indledende møde, idet advokaten ikke kunne godtgøre, at der var indgået en aftale om advokatbistand.