Advokaten 3 Ny funktionærlov i Grønland

Print Print
28-03-2014

Danske advokater har in imellem famlet sig frem, når det gjaldt Grønland. De fleste lovkommentarer løfter sjældent sløret for, hvad der ligger bag bestemmelser om, at ‘loven gælder ikke for Grønland og Færøerne’. Den slags bestemmelser er langtfra ensbetydende med, at der slet ikke gælder noget.


Grønland fik 1. januar 2014 sin første funktionærlov. Den har et bredere funktionærbegreb end det, der kendes fra lovgivningen i Danmark og på Færøerne. Den har regler om organisationers repræsentationsret i lønforhandlinger, der favoriserer organisationer med tilknytning til Grønland. Den har enklere regler om konkurrence- og kundeklausuler end den danske funktionærlov. Men mange øvrige regler svarer til bestemmelser, der allerede kendes i Danmark og til dels på Færøerne. Den ny inatsisartutlov må forventes at få stor betydning for arbejdsretten i Grønland.

Af Henrik Karl Nielsen, advokat, Koch/Christensen Advokatfirma

Danske advokater har indimellem famlet sig frem, når det gjaldt Grønland. De fleste lovkommentarer løfter sjældent sløret for, hvad der ligger bag bestemmelser om, at “loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.” Den slags bestemmelser er langtfra ensbetydende med, at der slet ikke gælder noget. Funktionærloven har aldrig været gældende for Grønland. Man har naturligvis kunnet aftale alligevel at anvende den.
Det arbejdsretlige system i Grønland er på mange måder anderledes end det danske. Det skyldes ikke kun fraværet af lovgivning, som ellers kendes fra Danmark. Det skyldes i lige så høj grad, at Grønland ikke er en del af EU-samarbejdet. De mange EU-direktiver, der præger dansk arbejdsret og lovgivningen i Danmark, sætter derfor ikke tilsvarende præg på arbejdsmarkedet i Grønland.
Fra 1. januar 2014 har Grønland fået egen funktionærlov. Den er vedtaget af Landstinget, Inatsisartut, som inatsisartutlov nr. 11 af 29. november 2013 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Bredere funktionærbegreb
Inatsisartutloven afgrænser sit funktionærbegreb væsentlig bredere end funktionærloven. Funktionærloven giver funktionærstatus til handels- og kontormedhjælpere. I inatsisartutloven medtages personer, hvis arbejde består i administration, kontorarbejde, informationsformidling, rådgivning, undervisning eller forskning. Det omfatter flere persongrupper, der ellers typisk blot har arbejdet på forskellige offentlige overenskomstansættelser.
Lovbemærkningerne til inatsisartutloven henviser til det forhold, at der forekommer henvisninger til funktionærloven i kollektive overenskomster, således at mange flere personalegrupper allerede nu betragtes som funktionærer. Denne overenskomstbaserede funktionærstatus er dermed nu lovfæstet i Grønland. Journalister bliver efter inatsisartutloven i vidt omfang funktionærer i Grønland, da inatsisartutloven omfatter informationsformidling.
Begrebet “teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art” kendes fra funktionærloven, og i inatsisartutloven er dette begreb ordret medtaget. Det betyder, som i Danmark, at personale i sundhedsvæsnet som hovedregel vil have funktionærstatus, når der er tale om sundhedspersoner, der udfører ‘klinisk bistandsydelse’. ‘Teknisk bistandsydelse’ vil omfatte en række personalegrupper, som for eksempel arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører med videre.
Til forskel fra funktionærloven omfatter inatsisartiutloven også pædagogisk arbejde. Herudover bliver der i Grønland funktionærstatus for arbejdsledere med videre, sådan som det også kendes fra funktionærloven i Danmark.

Alderskrav og timegrænse
Inatsisartutloven regulerer ikke funktionærers aflønningsform. Det er dermed – ligesom i Danmark og på Færøerne – ikke afgørende for funktionærstatus, om en funktionær er månedslønnet eller timelønnet. Men den faktiske arbejdstid vil kunne indebære, at en person ikke omfattes af inatsisartutloven. Det er nemlig en betingelse efter inatsisartutloven, at der er tale om beskæftigelse af vedkommende arbejdsgiver i gennemsnitligt mere end 15 timer om ugen. I Danmark er timegrænsen efter funktionærloven mere end otte timer.
Der skal derudover – som i Danmark – være tale om en ‘tjenestestilling’. Der er et sædvanligt, arbejdsretligt krav om, at der er et over-underordnelsesforhold, hvor arbejdsgiver har instruktionsbeføjelse. Personer, der helt selvstændigt tilrettelægger deres arbejde og dets udførelse, vil derfor heller ikke i Grønland have funktionærstatus.
Til forskel fra funktionærloven er der efter inatsisartutloven kun funktionærstatus, hvis den ansatte er fyldt 18 år. Et sådant alderskrav findes ikke tilsvarende i funktionærloven. Disse krav om arbejdstid og alder strider ikke mod EU-retten, idet EU-direktiver om deltid og forskelsbehandling ikke gælder for Grønland. De har dog naturligvis samme effekt i forhold til mulig ringere retsstilling i Grønland for deltidsansatte og ungarbejdere. Det er efter lovbemærkningerne ikke klart, hvorfor der i Grønland er valgt denne ret markante forskel i retsbeskyttelsen sammenlignet med retsbeskyttelsen i Danmark. Men rimeligheden i det er i Grønland en rent retspolitisk diskussion, der kan føres uden hensyntagen til europæiske regelsæt.

Repræsentationsret i lønforhandlinger
Som det kendes fra funktionærlovens § 10, stk. 2, har funktionærer efter inatsisartutloven ret til at kræve forhandling gennem deres organisation med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår. Men retten til forhandling udøves efter inatsisartutloven ikke som i Danmark af funktionæren gennem ‘sin organisation’. Repræsentationsretten kan kun udøves gennem organisationer, der har ‘tilknytning til Grønland’. Efter lovbemærkningerne kan en sådan organisation være en ‘særlig grønlandsk organisation, en selvstændig afdeling af en dansk organisation eller en klub under en dansk organisation med egne vedtægter og ret til at vælge tillidsrepræsentanter’.
Den formulering vil i yderste konsekvens kunne betyde, at en dansk organisation, der blot har medlemmer ansat i Grønland, ikke uden videre har lovfæstet adgang til at repræsentere egne medlemmer i lønforhandlinger. Som lovbemærkningerne er formuleret, må organisationen have en mere fast tilknytning til Grønland i form af en lokalafdeling med en vis autonomi. Henvisningen til retten til at vælge tillidsrepræsentanter giver kun logisk mening som en henvisning til organisationer, der har kollektive overenskomster i Grønland. Der gælder nemlig heller ikke i Grønland nogen lovgivning om tillidsrepræsentanter.
I lovarbejdet udtrykte visse organisationer ønske om at stramme kravet, så repræsentationsret kun kunne udøves gennem organisationer med hjemsted i Grønland. Landsstyret, Naalakkersuisut, udtrykte betænkelighed ved, om dette ville stride mod foreningsfriheden. Det nu vedtagne tilknytningskrav forskelsbehandler også funktionærer afhængigt af den organisation, de vælger. Men der vil naturligvis kun opstå problemer i praksis, hvis dette udnyttes til at afvise lønforhandling, hvis de ansatte vælger en organisation, som arbejdsgiveren ikke mener, har ‘tilknytning’ til Grønland. I praksis vil reglen kunne udelukke danske faglige organisationer, der ikke allerede er overenskomstbærende i Grønland. Reglen udelukker naturligvis ikke disse organisationer fra at organisere medlemmer i Grønland. Men organisationen har ikke retskrav på at kunne repræsentere sine medlemmer i lønforhandlinger.

Konkurrence- og kundeklausuler
Inatsisartutloven indeholder bestemmelser om brug af konkurrence- og kundeklausuler. De er stort set opbygget på samme måde som funktionærlovens bestemmelser om disse klausuler.
Der er i inatsisartutloven også regler om, at funktionæren har krav på kompensation for at være underkastet konkurrence- og kundeklausuler. Den kompensation, som arbejdsgiveren skal betale til funktionæren, skal dog efter inatsisartutloven kun udgøre mindst en tredjedel af månedslønnen på fratrædelsesdagen. Brug af klausuler er dermed prisbilligere i Grønland end i Danmark, hvor funktionærlovens krav til kompensation er mindst halvdelen af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Ligesom det gælder efter funktionærloven, skal der ikke efter inatsisartutloven betales dobbelt kompensation ved simultan brug af konkurrence- og kundeklausuler. Men funktionærens ret til kompensation bortfalder dog ikke som efter funktionærloven, når en fratrådt funktionær efterlever klausulerne og i anden ansættelse oppebærer lønindkomst fra en ny arbejdsgiver. Funktionæren vil derfor i Grønland kunne oppebære kompensation samtidig med lønindkomsten fra ny arbejdsgiver. Inatsisartutloven har ingen regler om forfaldstidspunkt for betaling af kompensation. Det skal derfor aftales af parterne selv.
Reglerne om konkurrence- og kundeklausuler finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst er fastsat regler om indholdet af og vilkår for aftaler om brug af konkurrence- eller kundeklausuler. Samme regel kendes i Danmark fra funktionærlovens bestemmelser om konkurrence- og kundeklausuler. Det er det eneste eksempel på, at inatsisartutloven kan fraviges til ugunst for funktionæren, og det gælder som nævnt kun, hvis det sker ved kollektive overenskomster.

Opsigelse
Inatsisartutloven indeholder regler om opsigelse og opsigelsesvarsler. De svarer i vidt omfang til regler, der allerede kendes i funktionærloven.
Inatsisartutloven indeholder også en regel om krav på betaling af godtgørelse fra arbejdsgiveren i tilfælde af usaglige opsigelser. Her er retsstillingen efter inatsisartutloven helt svarende til den, der i Danmark kendes fra funktionærlovens § 2b.
Herudover har inatsisartutloven regler om fratrædelsesgodtgørelse efter 12, 15 og 18 års ansættelse svarende til dem, der gælder i Danmark. 120-dages reglen vil også kunne aftales i Grønland, hvilket har samme virkning som i Danmark, nemlig at der vil kunne ske opsigelse på grund af sygefravær med forkortet varsel, hvis inatsisartutlovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Inatsisartutlove
Selvstyreloven for Grønland (Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre) henlægger den lovgivende magt i Grønland til Inatsisartut (tidligere Landstinget). Den lovgivende magt udøves af Inatsisartut inden for ‘overtagne sagsområder’. Arbejdsmarkedsforhold var allerede overtaget som grønlandsk sagsområde under den hidtil gældende hjemmestyrelov. Og i konsekvens heraf eksisterer allerede i Grønland lovgivning om for eksempel ferie, ligebehandling og lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Inatsisartutloven har derfor for Grønland fuldt ud samme status som lov, som funktionærloven har som lov i Danmark. Selvstyrets lovgivning er ikke at finde på Retsinformation, men er tilgængelig på Selvstyrets database på lovgivning.gl.

Har inatsisartutloven betydning for danske advokater?
Naturligvis får de nye grønlandske regler om funktionærer betydning også for danske advokater.
Der er stadig et løbende antal tilkaldte danskere til det grønlandske arbejdsmarked. De arbejder på arbejdspladser i Grønland efter grønlandske regler. De kan være organiseret i grønlandske organisationer eller i danske. Flere danske organisationer har fortsat kollektive overenskomster for Grønland, ikke mindst for flere personalegrupper i Grønlands Selvstyre. Den nye inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere for funktionærer bliver derved også en del af arbejdsgrundlaget for den danske fagbevægelse og for danske advokater, der rådgiver om arbejdsret i Grønland.
Det vil som hidtil naturligvis være muligt at indgå ansættelsesaftaler, der henviser til funktionærloven. De aftaler vil efter inatsisartutlovens ikrafttræden kun kunne opretholdes i det omfang funktionærloven indeholder en beskyttelse svarende til inatsisartutloven. Inatsisartutloven er nemlig beskyttelsespræceptiv lige som den danske funktionærlov er det. Hvor funktionærloven måtte stille funktionæren bedre end inatsisartutloven, vil aftaler om anvendelse af det danske regelsæt naturligvis gælde uforandret.

Funktionærbegrebet

“§ 1.  Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

  1.  Personer, hvis arbejde består i administration, kontorarbejde, informationsformidling, rådgivning, undervisning eller forskning.
  2. Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art, pædagogisk arbejde og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
  3. Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
  4. Personer, hvis arbejde overvejende er af den under nr. 1 og 2 angivne art.”

Henrik Karl Nielsen
Advokat (H) hos Koch/Christensen Advokatfirma. Arbejder hovedsagelig med arbejds- og foreningsret og fungerer som beskikket forsvarer i straffesager. Han har mangeårig erfaring med grønlandske retsforhold. Han var i 1996-1999 en af Thule-befolkningens advokater i erstatningssagen mod Statsministeriet. I 2012 blev han af Justitsministeriet antaget som beneficeret advokat til civile retssager og straffesager ved retterne i Grønland. Han er forfatter til flere bøger og artikler herunder om grønlandske retsforhold.

Litteratur
Grønlandsk lovgivning kan findes on line på www.lovgivning.gl

Jakob Janussen: Det grønlandske aftalesystem i Hanne Petersen og Jakob Janussen (red.): Retsforhold og samfund i Grønland, Nuuk 1998, s. 277ff.

Henrik Karl Nielsen: Arbejdsret og ansættelsesret i Grønland i Aksel V. Carlsen (red.): Arbejdsmarkedet i Grønland – fortid, nutid og fremtid, Nuuk 2005, s. 33ff.

H. C. Raffnsøe: Arbejdskontrakter, Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen 1971-72.