Advokaten 2 - Leder - Kvalitet som pejlemærke

Print Print
24-02-2014

 

På den første dag i 2014 trådte den nye skatteforvaltningslov i kraft. Men allerede kort efter kunne formanden for Advokatrådets Skatteudvalg, Poul Bostrup, konstatere, at der var et stort og utilsigtet hul i loven. Omkostningsgodtgørelse i en vurderingssag var pludselig gjort betinget af, om sagen var indbragt fra Vurderingsankenævnet eller fra Landsskatteretten og kunne kun opnås i sidstnævnte tilfælde. Det havde imidlertid efter forarbejderne aldrig været planen at lukke for borgerens mulighed for at få dækket omkostningerne. En sådan begrænsning ville oven i købet være et brud på de grundprincipper, der har eksisteret siden indførelse af daværende lov om omkostningsdækning i 1984.
Under det lovforberedende arbejde havde Advokatrådets Skatteudvalg både i et høringssvar og under et lukket ekspertmøde gjort opmærksom på, at forslaget til skatteforvaltningsloven ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdet, og at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis man begyndte helt forfra med et grundigt udvalgsarbejde. Alligevel blev ovenstående gennemført. For mig er det endnu et eksempel på, at det er vigtigt at kvalitetssikre lovgivningsprocessen, og at der fortsat skal være fokus på en høj lovkvalitet.
Derfor hæfter jeg mig også ved, hvad justitsministeren siger om retssikkerheden i dette nummer af Advokaten: “Det bliver aldrig sådan, at vi kan sige, at vi har retssikkerheden på plads og kan sætte punktum for det arbejde.” Det samme gælder for kvaliteten i lovgivningen. Hvis den skal være høj, skal der være et konstant fokus på, at alle parter bidrager til grundigheden, så vi undgår lovbommerter, som i tilfældet med skatteforvaltningsloven. For nu at citere justitsministeren igen, er jeg helt enig, når hun i samme interview siger, at det er “en smertefuld proces for alle, når man må gå ud bagefter og sige, at nu gik det så hurtigt, at loven faktisk gav problemer, der ikke blev fanget.”
I det hele taget er kvalitet et pejlemærke for Advokatsamfundet. I dette nummer af Advokaten er temaet Advokatuddannelsen. Den blev ændret grundlæggende for fem år siden. I dag er der blandt andet retorik, hovedforhandling og etik på skoleskemaet. Hele tanken med uddannelsen er at give de stærke værdier, der knytter sig til disse fag, videre fra den ene generation af advokater til den næste. Selvom vi hele tiden evaluerer elevernes holdning til uddannelsen, justerer og tilføjer nye elementer til undervisningen, har vi nu igangsat en stor undersøgelse af uddannelsen. Undersøgelsen – som Dreyers fond støtter – skal være med til at kvalitets- og fremtidssikre uddannelsen. Det gør vi blandt andet ved at inddrage principalerne i undersøgelsen. De er aldrig tidligere blevet spurgt om deres holdning til uddannelsen – om de synes, at der er noget, vi kan gøre anderledes for at forbedre den. Det behøver ikke at betyde, at der skal ske en revolution af form og indhold, men måske kan der være ideer til, hvordan man kan skrue lidt på dele af uddannelsen med det resultat, at den får en endnu højere kvalitet og dermed bidrager til en endnu stærkere advokatstand.