Advokaten 2 - Interview med justitsministeren

Print Print
24-02-2014


Advokatsamfundet er en aktiv medspiller
Retssikkerheden skal ikke bare være et fint ord på papir. Det skal levendegøres, så danskerne i alle hjørner af landet kan mærke det, mener justitsminister Karen Hækkerup, der ser Advokatsamfundet som en vigtig medspiller i den opgave. Hun fremhæver høringsundersøgelsen som et godt eksempel, og som nu munder ud i en ny rådgivning om lovkvalitet.

Det er jo et problem for hele demokratiet, hvis der ikke er tid til at udarbejde kvalificerede høringssvar. Vi ved alle sammen, at det er ved hastværk, at der kan ske fejl.
I et land, hvor alle hjørner skal tages i brug og hvor vi gerne ser, at folk bor alle steder, må vi tage teknologien i brug for at nå ud til alle med retshjælp.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke

Der er kaffe i store kopper, forårsgrene i vasen og en snebeklædt udsigt til Christiansborg, da justitsministeren på årets første rigtige vinterdag tager imod Advokaten på sit ministerkontor. 
Karen Hækkerup har, efter blot få måneder på posten som justitsminister, en klar holdning til Advokatsamfundets virke til gavn for retssamfundet og til den lange tradition for samarbejde med ministeriet.
- Jeg synes, at den reform, vi fik i 2008, fungerer rigtig godt i dag, for her fik man skilt de ting fra, der kan sløre billedet lidt. I stedet kom man ind til den lidt mere rene vare, hvor det ikke handler om branchen, men om retssikkerhed og den rolle Advokatsamfundet spiller i samfundet i den forbindelse. Jeg synes, at I har vist, at I lever op til den opgave, og at det er fint, at der ikke længere kan sås tvivl om, på hvis vegne Advokatsamfundet taler, fordi snittet er rent, siger Karen Hækkerup, der især ser opgaver som at støtte og kvalitetssikre lovgivningsprocessen og deltagelsen i den offentlige debat om retssikkerhed som Advokatrådets væsentligste opgaver.

Retssikkerhedens bannerfører
Hun ser til gengæld ikke særlige områder som vigtigere end andre.
- Uanset om det enkelte menneske står midt i en voldssag eller en stormskade og derfor har brug for, at samfundet træder til, så er det ‘livet om at gøre’ for den person. Så skal retssikkerheden være der hundrede procent, og derfor er det svært at pege på særlige områder, hvor der skal ydes en indsats, siger Karen Hækkerup, der har tillid til, at Advokatsamfundet følger udviklingen og bruger sin indflydelse på at pege på nye områder, der har behov for et retssikkerhedsmæssigt serviceeftersyn.
- Det bliver aldrig sådan, at vi kan sige, at vi har retssikkerheden på plads og kan sætte punktum for det arbejde. Vores samfund er en konstant strøm af udvikling, og derfor er det vigtigt, at Advokatsamfundet er på banen og har øje for, hvad der særligt skal være ekstra fokus på. For der kommer hele tiden uventede udfordringer. Så rammer stormfloden områder, som man aldrig havde troet var i risiko. Så udvikles der ny teknologi, som giver særlige problemer. Så sker der forandringer globalt, som får indflydelse på danskernes hverdag. Vi bliver konstant konfronteret med, at virkeligheden ser lidt anderledes ud, end man troede, og her spiller I en vigtig rolle, for borgerne har brug for, at der er en medspiller i systemet, som er bannerfører for retssikkerheden, forklarer Karen Hækkerup

Kritik er positivt
En anden vigtig opgave for Advokatsamfundet er ifølge justitsministeren arbejdet med at sikre lovgivningsprocessen, og hun ser positivt på den store høringsundersøgelse, som Advokatrådet stod bag i sommeren 2013 og den skarpe kritik af høringsfristerne, som Rådet blandt andet gik videre til daværende justitsminister og Folketingets formand med.
- Det er jo et problem for hele demokratiet, hvis der ikke er tid til at udarbejde kvalificerede høringssvar. Vi ved alle sammen, at det er ved hastværk, at der kan ske fejl. Det er jo en smertefuld proces for alle, når man må gå ud bagefter og sige, at nu gik det så hurtigt, at loven faktisk gav problemer, der ikke blev fanget. Det er det, høringen er til for. Alt skal vendes og drejes. Det er en kvalitetssikring af lovarbejdet, hvor Advokatsamfundet er en aktiv og vigtig medspiller. Både i starten af processen, hvor loven bliver udformet – men også efterfølgende i et sidste sikkerhedstjek, så man kan sikre sig, at der ikke er en særlig omstændighed, man har overset.
- Så når kritikken kommer, så ser jeg positivt på den. Jeg har faktisk en forventning til Advokatsamfundet om, at I med jeres faglige integritet og ansvar, kommer med berettiget kritik. Det er kun ret og rimeligt – ligesom det også er rimeligt at kvittere positivt. For det er jo i alles interesse, at lovgivningen er så gennemtænkt som muligt, siger ministeren, der fortsætter sin forgængers arbejde for en bedre lovkvalitet.
- Jeg følger i sporet på det arbejde, der er sat i gang, for det er klart, at vi må tage kritikken alvorligt. Men jeg hæfter mig også ved, at der sidste år faktisk var flere lovforslag med længere høringsfrister og færre med den helt korte end årene før. Og det er selvfølgelig det, vi skal arbejde os hen imod, og det gør vi blandt andet ved straks at ændre vores rådgivning om lovkvalitet, så det af de almindelige bemærkninger kommer til at fremgå, hvornår lovudkast er sendt i høring og med hvilken frist. Og hvis et forslag ikke er sendt i høring inden fremsættelsen for Folketinget, skal der skrives en begrundelse.

Væk fra hastværket
- Men når det er sagt, så kan praktikken omkring tilblivelsen af lovforslaget gøre, at det bliver svært at opfylde sine målsætninger – også selvom man har de bedste intentioner om at give en lang høringsfrist. Jeg har selv flere gange siddet med lovforslag, hvor de politiske forhandlinger trækker ud, og det betyder, at man har sværere ved at få det sendt ud i endelig høring, og omvendt har man nogle frister, som man skal nå. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi skal bestræbe os på at gøre tingene endnu bedre, for det er ikke i orden, når høringsfristerne er for korte, siger Karen Hækkerup, der støtter op om, at det bliver taget med i overvejelserne, om et lovforslag kan udskydes til næste folketingssamling, hvis en høring vil blive for presset.
- Det skal vi tage med i overvejelserne, så vi kommer væk fra hastværket. Det er uhensigtsmæssigt, hvis alle parter i den sidste ende af samlingen skal stå og behandle masser af lovforslag. Men det er også en del af processen, som vi hele tiden skal arbejde for at blive bedre til.
Også kritikken om manglende prioritering af den forhøjede bevilling til retshjælpen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, møder forståelse hos justitsministeren, der dog samtidig er glad for, at pengene nu er fundet.
- Det er frygtelig ærgerligt, at det ikke kom med i den finanslovsaftale, der blev lavet, og jeg tror, at alle kunne se behovet men måtte erkende, at det ikke var en prioritet, der blev lagt på bordet under forhandlingerne. Så jeg blev super glad for, at det i sidste ende lykkedes at finde penge sammen med Enhedslisten, for i et retssamfund er det alfa og omega, at der er lige adgang til juridisk bistand. Ellers bliver retssikkerhed jo kun et fint ord på papir. Retshjælp er med til at levendegøre retssikkerhed for alle mennesker i alle hjørner af samfundet, og derfor er jeg glad for, at vi med Enhedslisten har prioriteret midler til at forlænge den styrkede indsats i fire år. Det viser, at det er et område, som regeringen har fokus på.

Når der ikke er retshjælp nede på hjørnet
Karen Hækkerup er opmærksom på, at det er væsentligt at sikre retshjælpen – ikke alene for storbyboerne – men for danskere i alle hjørner af samfundet.
- I et land, hvor alle hjørner skal tages i brug, og hvor vi gerne ser, at folk bor alle steder, må vi tage teknologien i brug, for at nå ud til alle med retshjælp. Derfor synes jeg, at det er oplagt, at vi arbejder videre med at give mulighed for at få hjælp over internettet eller telefonen, så der er lige adgang til juridisk rådgivning – uanset om du bor i en storby eller på landet, hvor der ikke er en retshjælp nede på hjørnet.
Netop arbejdet med at få væsentlige problemstillinger ud i alle dele af landet, ligger Karen Hækkerup på sinde, og det er en af grundene til, at hun sidste år havde sit eget telt på Folkemødet.
- Sidste år, hvor jeg var social- og integrationsminister, lavede jeg mit eget program, og det betød, at jeg kunne invitere de mennesker ind til debat, som jeg fandt vigtige for den socialfaglige diskussion. Det var jeg rigtig glad for, og jeg ville gerne gøre det samme i år, men formentlig kommer det ikke til at gå op med min kalender. Jeg skal til et møde i udlandet – og så fylder jeg i øvrigt 40 år den dag, mødet starter. Jeg brænder for det her – men lige præcis den dag tror jeg nok, at jeg gerne vil være hjemme med familien. I stedet håber jeg, at andre vil sætte fokus på, hvordan den almindelige dansker oplever retssystemet. Vi har rigtig meget fokus på alt det tekniske. Men forstår man det brev, man får med posten, og er man tryg eller bange, når man bliver afhørt. Det er alt sammen noget af det, jeg ville sætte fokus på, hvis jeg havde mit eget telt i år.

Karen Hækkerup
Justitsminister siden 12. december 2013. Tidligere social- og integrationsminister og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Kom som 23-årig ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Blev i 2005 medlem af Folketinget og har fungeret som rets- og forbrugerpolitisk ordfører for Socialdemokraterne.
Privat bor hun i Dragør med sin mand, folketingsmedlem Ole Hækkerup, og deres tre børn Mads (født 2000), Ellen (født 2002), og Kirstine (født 2007). Giftede sig i 2000 ind i Hækkerup-familien og dermed fik hun minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup som svoger og indtil det seneste valg sad også Karen Hækkerups svigerfar, Klaus Hækkerup, i Folketinget.