Advokaten 2 - Advokatnævnet - Interessekonflikt

Print Print
24-02-2014


Repræsentation af hovedanpartshaver og anpartsselskab

Med nærværende kendelser har Advokatnævnet slået fast, at en advokat ud fra våbendragersynspunktet kan komme i en interessekonflikt, hvis denne i et selskab med en snæver ejerkreds fremstår som fællesskabets advokat, herunder ejernes advokat, for derefter at repræsentere selskabet og/eller én af ejerne i en tvist med en anden ejer.

Advokatnævnet fandt ved tre nylig afsagte kendelser, at tre advokater fra et advokatfirma havde befundet sig i en interessekonflikt ved først at have fremstået som fælles rådgivere for et anpartsselskab og de to anpartshavere for efterfølgende at have repræsenteret hovedanpartshaveren og selskabet i forbindelse med opsigelse og bortvisning af minoritetsanpartshaveren.

Af Cecilie Holt Nielsen, juridisk konsulent

En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Herunder må en advokat ikke bistå klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter.
Med nærværende kendelser har Advokatnævnet slået fast, at en advokat ud fra våbendragersynspunktet kan komme i en interessekonflikt, hvis denne i et selskab med en snæver ejerkreds fremstår som fællesskabets advokat, herunder ejernes advokat, for derefter at repræsentere selskabet og/eller én af ejerne i en tvist med en anden ejer.
De omtalte kendelser er en del af et sagskompleks, hvor et advokatfirma i 1999 bistod A ved stiftelse af et anpartsselskab, i hvilken forbindelse der blandt andet blev udarbejdet udkast til anpartshaverkontrakt mellem A (majoritetsanpartshaver) og B (minoritetsanpartshaver). B var tillige ansat i anpartsselskabet. Advokatfirmaet bistod anpartsselskabet i forbindelse med frasalg af to ejendomme, ligesom advokatfirmaet bistod begge anpartshavere i forbindelse med etablering af holdingselskaber, idet bistanden herfor blev faktureret henholdsvis A’s og B’s holdingselskaber. I 2010 opstod der væsentlige uoverensstemmelser mellem A og B, og advokatfirmaet bistod A under et møde mellem parterne med det formål at få afklaret, om en af anpartshaverne kunne købe den anden ud. Da mødet ikke førte til nogen afklaring, opsagde advokatfirmaet på vegne af anpartsselskabet B fra dennes stilling i anpartsselskabet. Advokatfirmaet ændrede senere på vegne af anpartsselskabet opsigelsen til en bortvisning. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling, hvor dagsordenen var afsættelse af B som bestyrelsesmedlem, repræsenterede advokatfirmaet anpartsselskabet som dirigent, ligesom advokatfirmaet repræsenterede anpartsselskabet i den af B anlagte retssag om berettigelsen af opsigelsen og bortvisningen.

Hvordan fremstod advokaterne?
B indgav herefter klage til Advokatnævnet med påstand om, at tre navngivne advokater fra advokatfirmaet havde handlet i strid med god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med sagen.   
Advokatnævnet behandlede sagerne i plenum, hvor 16 medlemmer fandt det godtgjort, at advokater fra advokatfirmaet gennem en årrække i forskellige sager havde repræsenteret både anpartsselskabet og de to anpartshavere, og at disse advokater ikke over for B havde gjort det klart, at de kun repræsenterede A, således at B kunne have søgt egen advokatbistand.
Advokatfirmaet havde således efter disse medlemmers opfattelse over for B fremstået som fællesskabets, herunder B’s, advokat indtil 2010. Disse medlemmer fandt herefter, at de tre indklagede advokater, ved først at have fremstået som fælles rådgivere for begge anpartshavere og ved efterfølgende at have bistået A og anpartsselskabet i forhold, hvor anpartshaver B var modpart, havde befundet sig i en interessekonflikt.
Et nævnsmedlem afgav dissens, idet dette medlem fandt, at advokatfirmaets bistand til anpartsselskabet ikke med rimelighed kunne have skabt en forventning hos B om, at advokatfirmaet også varetog dennes interesser, idet dette medlem lagde vægt på, at advokatfirmaets bistand i første omgang blev givet til A alene, og at den efterfølgende bistand til B var af ekspeditionsmæssig karakter. Dette medlem fandt således, at de tre indklagede advokater ikke havde befundet sig i en interessekonflikt.    
Afgørelserne blev truffet efter stemmeflertallet, men henset til at der er tale om en situation, som hidtil har været uafklaret i praksis, fandt Advokatnævnet ikke grundlag for at pålægge de indklagede advokater en sanktion. Kendelserne er i skrivende stund ikke indbragt for domstolene.

Cecilie Holt Nielsen
Cand.jur. Ansat i Advokatnævnets Sekretariat siden april 2012.