Advokaten 10 - Højere kapitalkrav og skærpede krav til uafhængighed

Print Print
16-12-2014

 

Der er med ændringen af lov om fonde og visse foreninger – forhøjelse af kapitalkravet fra 250.000 kroner til en million kroner – foretaget et fornuftigt og vigtigt skridt, der må give bestyrelserne i små fonde incitament til at overveje om der bør søges samtykke til at opløse disse små fonde og uddele midlerne over en kortere periode og det giver tilsvarende Civilstyrelsen mulighed for at overveje, om den nuværende opløsningsgrænse – omkring 600.000 kroner – bør reguleres.

Med de nye ændringer i fondslove er den almindelige beløbsgrænse ændret fra 250.000 kroner til en million kroner, som et krav for at stifte en ny ikke-erhvervsdrivende fond. Men der er også sket en række andre ændringer, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Af Ole Reinholdt, advokat og underdirektør i Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter

Med ikrafttrædelse 1. september 2014 er der ved lov nr. 734 af 25. juni 2014 foretaget en række ændringer i fondsloven – lov om fonde og visse foreninger.
Ændringerne af fondsloven er foretaget i Justitsministeriets regi uden et egentlig sagkyndigt udvalg. Ministeriet har i lovgivningsprocessen lænet sig ganske meget op ad et udvalg vedrørende erhvervsdrivende fonde, der var nedsat i Erhvervs- og vækstministeriets regi.
Skal det indledningsvis beskrives, hvad der er sket med hensyn til de almindelige ikke-erhvervsdrivende fonde er det korte svar, at man har forhøjet den almindelige beløbsgrænse fra 250.000 kroner til en million kroner, som et krav for at stifte en ny ikke-erhvervsdrivende fond. Man har også indføjet, at uddeling til mindreårige børn af stiftere, bestyrelsesmedlemmer med videre ikke er tilladt.

Hvornår er der tale om en fond?
I § 1 indsættes som nyt stk. 2:

“Ved en fond forstås i denne lov en juridisk per­son, som besidder en formue, der er uigenkalde­ligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkom­mer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.”

Fondsloven indeholder således nu en legal definition af fondsbegrebet. Bestemmelsen inde­holder de kendte elementer i den definition, der har været arbejdet med siden 1985, nemlig kravet om en formue, dennes uigenkaldelige udskillelse fra stifteren, kravet om et eller flere formål, samt kravet om en uafhængig ledelse. Endvidere nævnes, at ingen kan have ejerinteresser i en fond.
Det præciseres, at en fonds formål skal kunne efterleves i en længere årrække. Der er ikke fastsat et bestemt åremål for dette krav, men efter praksis skal der være tale om mindst ti år. Alle­rede Fondsudvalget fastslog samme princip, men i det praktiske liv har man ikke altid efterlevet det.
Kravet om en uafhængig eller selvstændig ledelse har hidtil været, at mindst ét bestyrelsesmedlem var uafhængigt af stifteren. Af forarbejderne til den nye bestemmelse følger det imidlertid, at kravet om en i forhold til stifter selvstændig ledelse som udgangspunkt skal anses for opfyldt når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af stifter.
At en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige betyder, at der skal være mindst ét medlem, der er uafhængigt af fondens stifter, når bestyrelsen består af tre, fire vedtægtsud­pegede medlemmer. Der skal være mindst to medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter, når besty­relsen består af fem til otte vedtægtsudpegede medlem­mer og mindst tre uafhængige medlemmer, når bestyrelsen består af ni til 11 vedtægtsudpegede medlemmer – og så fremdeles. På denne måde tilgodeses ønsket om en reelt uafhængig andel af bestyrelsen.
De nye uafhængighedsregler gælder ikke for bestående fonde. Hverken nu eller ved senere ændringer i bestyrelsen. Fonde stiftet efter den 1. september 2014 skal opfylde de skærpede uafhængighedskrav.

Kapitalkravet er forhøjet
Kapitalkravet er forhøjet fra 250.000 kroner til en million kroner.
Fonde, hvis aktiver ikke udgør en million kroner eller derover, er ikke længere omfattet af fonds- og fondsbeskatningsloven. Fra indkomståret efter 1. september 2014 er disse fonde omfattet af selskabsskattelovens regler. Det betyder, at de kun beskattes af erhvervsmæssige indtægter, hvorfor fonde under en million kroner almindeligvis er skattefrie. Fonde under en million kroner får ikke længere fradrag for uddelinger, konsolideringsfradrag eller mulighed for at frigive skattepligtige kursgevinster til uddeling.
Fonde under en million kroner skal dog fortsat overholde de regler, der er fastsat i vedtægten. Herudover er der en række af lovens bestem­melser, som er udtryk for almindelige fondsret­lige grundsætninger, og som derfor også fortsat vil gælde for disse fonde. Det betyder for eksempel, at bestyrelsesmedlemmer ikke må være umyndige eller under konkurs, og at der er en egentlig ud­delingspligt for fondene.
Fondenes bundne og frie kapitaler skal fortsat holdes adskilte, ligesom fondenes kapitaler fortsat skal investeres forsvarligt, men de er ikke længere omfattet af anbringelsesbekendtgørelsen. Fonde under en million kroner skal også fortsat aflægge et årsregnskab.

Baggrunden for forhøjelsen af kapitalkrav
“En lang række mindre fonde har ingen – eller meget få midler til uddeling, når udgifterne til administration, herunder omkostninger til forvaltningsafdeling og/eller revisor, er afholdt. Disse fonde har, blandt andet grundet de seneste års renteudvikling, ofte vanskeligt ved at opnå et sådant afkast af formuen, at det gør det muligt at støtte det eller de angivne formål i et omfang, der gør det rimeligt at lade dem være omfattet af loven og det dertilhørende tilsyn med videre.
For at sikre, at fonde omfattet af fondsloven fra start har et passende kapitalgrundlag, som muliggør en reel opfyldelse af stiftelsesformålet, foreslår Justitsministeriet, at beløbsgrænsen hæ­ves til mindst 1 mio. kr., således at fonde med aktiver under 1 million kroner ikke længere er omfat­tet af loven, og at fonde ved oprettelsen skal have aktiver på mindst 1 million kroner …”
Der er med lovændringen foretaget et fornuftigt og vigtigt skridt, der må give bestyrelserne i små fonde incitament til at overveje, om der bør søges samtykke til at opløse disse små fonde og uddele midlerne over en kortere periode. Det giver tilsvarende Civilstyrelsen mulighed for at overveje, om den nuværende opløsningsgrænse – omkring 600.000 kroner – bør reguleres.

Skærpede krav til fondsbestyrelsens uafhængighed
Fonde skal have en i forhold til stifteren selvstændig ledelse.  Efter lovændringen er et bestyrelsesmedlem pligtigt til at udtræde af bestyrelsen, hvis vedkommende er ‘uegnet’.  Tidligere fremgik det, at vedkommende skulle være ‘klart uegnet’.
Der er med ændringen af kriteriet for, hvornår et bestyrelsesmedlem bør udtræde af bestyrelsen, tilsigtet en skærpelse. Ændringen har først og fremmest til formål at understrege vigtigheden af, at det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer sin egen egnethed i forhold til at varetage fondens formål, opgaver og interesser. Ændringen forventes ikke som det klare udgangspunkt at give anledning til flere sager end hidtil om afsættelse af bestyrelsesmedlemmer.

Uddeling til personer med nær tilknytning
Lovændringen præciserer, at uddeling ikke er tilladt til blandt andre bestyrelsesmedlemmernes mindreårige børn. Dette gælder selvom de ikke har samme bopælsadresse som bestyrelsesmedlemmet.
Forbuddet omfatter nu såvel ikke-hjemmeboende som hjemmeboende børn. Dette må antages at være en ændring af praksis i blandt andet familiefonde.

Væsentlige gavegivere og bidragydere med videre
Væsentlige bidragydere bliver med lovændringen sidestillet med fondens stifter. Det betyder blandt andet, at giveren ikke kan modtage uddelinger fra fonden. Bestyrelsen har pligt til at informere Civilstyrelsen om modtagelse af sådanne midler senest fire uger efter modtagelsen.

Vedtægtskrav
Der stilles fremtidig krav om, at en fonds vedtægt skal indeholde oplysninger om fondens eventuelle binavne og om fondens stifter. Man har med dette udtrykkelige krav ønsket at skabe større klarhed. Om end det må antages, at næsten alle fonde allerede i dag opfylder kravet, har man ikke villet give kravet tilbagevirkende kraft.

Uddeling af gaver
En fond kan nu uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold og at det klart må antages at have været gavegiverens ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.
Justitsministeriets høringsnotat indeholder nogle betragtninger over, hvad der ligger i ‘ubetydeligt beløb’. Der henvises i høringsnotatet endvidere til flere eksempler.

Meddelelse om vedtægtsændringer
Oplysninger om ændringer i ledelsens sammensætning skal sendes til Civilstyrelsen senest fire uger efter ændringen. Vedtægtsændringer skal fremover alene sendes til Civilstyrelsen og ikke til Skat.
Den første bestyrelsesfortegnelse skal dog som hidtil fortsat sendes til fondsmyndigheden senest tre måneder efter oprettelsen af fonden. Men med hensyn til senere ændringer gælder der i fremtiden en fire-ugers frist.


Ole Reinholdt

Advokat, underdirektør i Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, har igennem en årrække beskæftiget sig med fondsretlige forhold, både i teori og praksis.

FORVALTNINGSINSTITUTTET har i samarbejde med professor lic. jur. Lennart Lynge Andersen i bladet ‘Fonde 5, 2014’ – som er tilgængelig på Forvaltningsinst.dk – udsendt en fyldig orientering om lovændringerne, herunder om nye afgørelser og domme på fondsområdet. Oversigten suppleres af nogle bemærkninger om, hvad Folketinget spørger om under lovgivnings­processen, samt en artikel, der belyser baggrunden for ændringerne af fondsloven i 2014.