Advokaten 10 - European Law Institute

Print Print
16-12-2014

 

For de store advokatfirmaet kan ELI være en vej til at få indflydelse på lovgivningsprocessen i EU. De kan som medlemmer komme med forslag til konkrete lovgivningsprojekter, men væsentligst er det måske, at de gennem ELI får adgang til et netværk, som rummer den ypperste juridiske ekspertise fra universiteterne i hele Europa.

Et stærkt fagligt netværk i hele Europa
Der er stigende behov for samordning og integration af europæiske love og retspraksis. European Law Institute er skabt for at imødekomme behovet og udgør allerede efter få år en oplagt mulighed for både advokatvirksomheder og enkeltpersoner til at få styrket fagligheden og det internationale netværk.

Tekst: Rie Duun

- Den fælles europæiske lovgivningsproces har foregåarebjde har i mange år haft et internationalt pertspektiv ølgelig blandt de første  medlemmer. hendes nput til kvaliteten af lovet i mange år, uden at der har eksisteret et fagligt forum eller en organisation, som kunne overvåge og komme med fagligt input til højnelse af kvaliteten af lovgivningsarbejdet, sådan som man kender det på nationalt plan fra langt de fleste af EU’s medlemslande, siger Anne Birgitte Gammeljord om baggrunden og afsættet for European Law Institute – i daglig tale ELI.
ELI blev etableret i 2011, og Anne Birgitte Gammeljord var blandt de første medlemmer. Hendes arbejde har i mange år haft et internationalt perspektiv gennem The Counsel of Bars and Law Societies in Europa, hvor hun har været præsident og i de senere år ansvarlig for CCBE’s hvidvaskudvalg.
I dag er der mere end nogensinde brug for, at den europæiske advokatbranche arbejder på europæisk niveau og opbygger et stærkt fagligt forum, som kan blande sig i den europæiske lovgivningsproces til gavn for borgerne og virksomhederne, mener hun.
- For mig begyndte det internationale arbejde for alvor helt tilbage i begyndelsen af 00’erne, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville være ‘udenrigsminister’ i Advokatrådet. Det betød blandt andet, at jeg skulle lede den danske delegation i CCBE. Siden fik jeg ansvaret for en af CCBE’s arbejdsgrupper, og i 2006 stillede jeg op og blev valgt ind i præsidentskabet, fortæller hun om sit mangeårige europæiske engagement.

Behov for koordinering 
I de kommende år ser hun en stor opgave i at være med til at styrke arbejdet i ELI for at sikre en retstilstand i Europa, som er mere ensartet og baseret på en koordineret implementering af den fælles lovgivning, som udgår i en lind strøm fra Bruxelles.
Samarbejde over landegrænserne i EU mellem myndighederne i de forskellige medlemslande bliver mere og mere væsentlig. Det handler for eksempel i det praktiske liv også om, at sager ikke må kunne ‘forsvinde’ mellem landegrænserne på grund af forskelle i håndtering af strafferetlige processuelle regler, eller at samme forbrydelse behandles vidt forskelligt i de enkelte lande.
Som en illustration af behovet for koordinering og samarbejde fortæller Anne Birgitte Gammeljord om en bedragerisag, der tager sin begyndelse i England.
- Det handler netop om forskellige strafferetslige processuelle regler i England og Spanien og manglende myndighedssamarbejde. Sagen drejer sig, som jeg forstår det, om en englænder, som gennem internettet sælger spanske ferieboliger til engelske pensionister i Spanien. Til det formål har han oprettet et selskab i Spanien. Der var ingen tvivl om, at der var bedrageri involveret, men til gengæld var der tvivl om, i hvilket land der skulle rejses tiltale. Pensionisterne boede i Spanien, så umiddelbart synes englænderne, at det måtte være i Spanien, hvor både de skadelidte og de pågældende ejendomme befandt sig. Men omvendt synes man i Spanien, at sagen skulle rejses i England, hvor manden boede, og hvor pensionisterne jo var statsborgere.
- Det endte med, at der slet ikke blev rejst nogen tiltale. En sådan retsusikkerhed og manglende myndighedssamarbejde kan jo i sidste ende betyde, at der er mennesker, som kan finde på at spekulere i den type af tvivl og dermed unddrage sig retsforfølgelse. Det er et felt, som vi i ELI ønsker at se nærmere på i de kommende år, siger Anne Birgitte Gammeljord.

Sprog og ret
- Vi har i dag en situation, hvor lovgivningsprocessen i EU fungerer på to sprog. Fransk og engelsk. Men i realiteten er, at fransk jo desværre ikke i dag er et sprog, som mange jurister mestrer på det fornødne høje niveau. Og ser man på formuleringerne i henholdsvis den franske og den engelske udgave af EU’s direktiver, så kan der være ikke uvæsentlige forskelle, som man skal være opmærksom på ved anvendelsen af direktiverne, herunder i implementeringsfasen i national ret, forklarer hun.
Et fælles lovgivningssprog i Europa anser Anne Birgitte Gammeljord for at være helt uden for politisk rækkevidde, selvom det ville lette implementeringen i de enkelte medlemslandes love og retspraksis betydeligt.
- Som medlem af ELI kan man foreslå emner og problemstillinger, som organisationen kan tage op og arbejde med. Vi forsøger at starte et til to af den slags initiativer hvert år, og i øjeblikket arbejder vi for eksempel med rekonstruktion af virksomheder og med ophavsretsregler. Et emne, som vi kommer til at beskæftige os meget med, bliver, hvordan EU's for øjeblikket helt overbebyrdede menneskerettighedsdomstol skal fungere i fremtiden. Hvilke sager bør behandles der, og hvilken rolle skal den overnationale domstol spille? Det er nogle af de spørgsmål, som ELI håber at kunne bidrage til at besvare gennem et kommende projekt, fortæller Anne Birgitte Gammeljord.

Forankret i branchen
Eli har vægtige institutionelle medlemmer, der tæller EU-kommissionen, mange højesteretter i de forskellige EU-lande, organisationer for advokater og jurister samt selvfølgelig universiteter og forskningsinstitutioner. Men ELI optager også individuelle medlemmer og advokatvirksomheder.
- For de store advokatfirmaer kan medlemskab af ELI være en vej til at få indflydelse på lovgivningsprocessen i EU. De kan som medlemmer komme med forslag til konkrete lovgivningsprojekter, men væsentligst er det måske, at de gennem ELI får adgang til et netværk, som rummer den ypperste juridiske ekspertise fra universiteterne i hele Europa. Man får en adgang til forskningsmiljøer, som ofte ellers ikke er mulige at nå. Det kan betyde, at man kan søge råd i forbindelse med en rådgivning til en klient eller i forhold til spørgsmål, som vedrører fortolkning af, om implementeringen af for eksempel et direktiv i den danske lovgivning er korrekt. Netværket skabes blandt andet ved, at man møder folk på den årlige kongres eller ved, at man søger om adgang til at deltage i arbejdsgrupper. Allerede nu udgør den årlige kongres, som vi senest holdt i Zagreb i september, et fagligt forum på et meget højt niveau, siger Anne Birgitte Gammeljord.
På dagsordenen i Zagreb var blandt andet orientering fra de løbende projekter om rekonstruktion af virksomheder og beskyttelse af copyright, men kongressen havde også sessioner om for eksempel varemærkeregler og om de nye regler for erstatningsgruppesøgsmål i kartelsager, som kan få stor betydning også i Danmark.
- De nye regler, som også kommer til at gælde i Danmark senest fra 2016, kan få stor betydning for den enkelte forbrugers mulighed for at få erstatning i kartelsager. Reglerne kan også få stor betydning for danske virksomheder blandt andet i henseende til bevisbyrden for det lidte tab, forklarer Anne Birgitte Gammeljord.

Anbefaling er vejen ind
Medlem af ELI er ikke noget, man bare beslutter sig til at blive og betaler for.
To nuværende medlemmer skal promovere og anbefale ens medlemskab, for at man kan optages.
- ELI optager jurister, der både kan virke som advokater, forskere, dommere eller institutioner f.eks domstole og universiteter - men på anbefaling. Nogen skal sige god for en. Når vi fastholder det princip, er det fordi, vi ønsker, at ELI skal være et forum med deltagere på et meget højt fagligt niveau, hvor vi også er sikre på, at medlemmerne kan og vil bidrage til arbejdet i ELI. Det er medlemmerne, der driver arbejdet. Diskussionerne i de forskellige fora er lagt op sådan, at deltagerne skal have noget at tilføre debatten enten fra det praktiske eller det teoretiske felt, siger hun.
For advokater drøftes det i øjeblikket, hvordan deltagelse i ELI-aktiviteter eventuelt kan gøres pointgivende i forhold til at opfylde efteruddannelsesforpligtelsen.
- Min egen holdning er, at det er væsentligt, at man ind i mellem får lov at lytte til nogle virkelige kapaciteter inden for et retsområde, der måske ikke præcis er ens speciale. Man bliver inspireret af processer og metoder fra andre specialeområder og oplever også en gang imellem at kunne bidrage med erfaring fra eget område, som kan få betydning for et retsområde, som man måske ikke kender så godt.
For domstolene accepterer vi jo i et vist omfang, at dommerne ikke nødvendigvis er specialister eller eksperter i de retsområder, de skal tage stilling til. De skal ofte kunne det hele.
- Efter min opfattelse er det vigtigt, at vi prøver at undgå det tunnelsyn, som man godt kan risikere at finde hos specialister, hvor man ind i mellem bestyrker hinanden i en bestemt retsopfattelse og derved ikke kan se skoven for bare træer og glemmer at stille relevante spørgsmål, siger hun.
ELI kan være med til også for danske jurister at åbne dørene til en større europæisk faglighed og brede perspektivet ud. I øjeblikket arbejdes der på at arrangere et ELI-seminar i København i begyndelsen af 2015.

Interesserede i ELIs arbejde er velkomne til at rette henvendelse direkte til Anne Birgitte Gammeljord.

Anne Birgitte Gammeljord
Advokat og partner i Gorrissen Federspiel, hvor hun er tilknyttet afdelingen for insolvens og rekonstruktion.
Anne Birgitte Gammeljord var gennem otte år medlem af Advokatnævnet og i perioden 2003-2009 medlem af Advokatrådet. Hun var præsident for The Council of Bars and Law Societies of Europe( CCBE) i 2009, efterfølgende fra 2010 leder af CCBE’s ”hvidvaskudvalg” og siden 2013 medlem af ELIs repræsentantskab.

ELI - European Law Institute
Stiftet i 2011 inspireret af American Law Institute (ALI) med det formål at styrke kvaliteten og integrationen af det europæiske lovgivningsarbejde og bygge et stærkt fagligt netværk blandt universiteter, institutioner, domstole og advokatbranchen i Europa. Blandt stifterne er den legendariske danske professor, dr. jur. Ole Lando.
ELI er inspireret af American Law Institute, som blev etableret i 1923. Bag  initiativet stod Foreningen European Law Institute (ELIA) og Robert Schuman Center for Advanced Studies of the European University Institute (EUI). I april 2011 blev de i Athen enige om at samle kræfterne i ELI i en organisation, der skal se på lovgivningsprocessen, men også selv tage initiativer og komme med udspil.
ELI er etableret som en belgisk organisation, hvis sekretariat ligger i Universität Wien. Det fælles arbejdssprog er engelsk.

Diana Wallis, præsident for ELI: 
Europæisk forskellighed skal bruges til at finde bedre fælles løsninger  

Hvad ser du som det vigtigste formål med ELI?
Helt fundamentalt så står de europæiske lovkomplekser og retssystemer over for de samme problemer og aktuelle udfordringer, men vores måder at gribe dem an på kan være forskellige.
Det er både rigdommen og styrken ved det europæiske samarbejde, at vi kan trække på forskellighederne på en positiv måde og bruge dem til at finde bedre fælles løsninger.

Hvad er i din optik hovedopgaverne for ELI i de nærmeste år?
Det bliver først og fremmest at etablere sig som en europæisk parallel til American Law Institute i USA, som er et respekteret talerør for den juridiske faglighed, når det gælder udvikling og forbedring af det amerikanske retssystem.
Men ALI har også næsten 100 års arbejde bag sig og har været længe om at opnå den status. ELI er kun fire år og nærmest et barn i sammenligning. Alligevel er det vores ambition at gøre hurtige fremskridt og få succes med projekter inden for både behandling af sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og inden for konkurrencelovgivning. 

Hvordan ser du perspektiverne i ELI’s rolle som netværksorganisation for advokater?
Vi havde et meget succesfuldt møde i Zagreb tidligere i år, og det jeg oplever som unikt ved alle ELI-sammenkomster, som jeg deltager i, er, at hos os mødes alle slags advokater og jurister, uanset hvilken professionel rolle de udfylder til daglig. De kan være forskere, dommere, forsvarsadvokater, offentlige anklagere, embedsmænd i et ministerium eller erhvervsrådgivere – hvad som helst.
Netop den forskellighed betyder, at vi tilsammen får et meget specielt og nuanceret perspektiv på europæisk lovgivning og på, hvordan den kan udvikles. Vi er så meget mere end en samling akademiske specialister eller endnu en professions-lobby. Advokater er ofte dem, der først konfronteres med konkrete samfundsproblemer, som viser sig, fordi de er lovgivningens første praktikere og brugere; det, vi virkelig skal være gode til, er at anvende den specielle førstehåndserfaring konstruktivt.
Alle medlemmer i ELI, enten man er personligt medlem eller repræsenterer en institution, kan bidrage så meget eller lidt, som de synes, de formår. Vores organisation er bygget på åbenhed og inklusion, og vi er altid glade for input fra kolleger i de nordiske lande.
Vi prøver at arbejde gennem såkaldte kerner eller ‘hubs’ i både lande og regioner, og jeg håber da, at vi snart kommer til at se en ELI-hub i Danmark - måske med nordisk vingefang.