Advokaten 1 - Parlamentariske undersøgelser

Print Print
22-01-2014

 

Men det er vigtigt, at man i en fremtidig ordning tager hånd om retssikkerheden, som i forvejen ikke er al for god ved undersøgelseskommis­sioner­ne.

Fra Struense til Blekingegade
Undersøgelseskommissionerne er med tiden blevet både flere og dyrere. Folketingets Præsidium havde inviteret Advokatrådet til at deltage i en høring på Christiansborg i januar, hvor politikere, professorer og praktikere satte fokus på, om parlamentariske høringer i Folketinget kan være et supplement eller alternativ til undersøgelseskommissioner, og om der kan findes en form, der både har en indbygget retssikkerhed og samtidig kan give grundlag for systemforbedringer.

Tekst: Hanne Hauerslev

Tamil-sagen. Thule-sagen. Blekingegade-sagen. Irak-sagen. PET-sagen. Behovet for at gennemføre parlamentariske undersøgelser har altid eksisteret og har især udløst undersøgelser igennem de seneste 30 år. Undersøgelserne er blevet længerevarende, tungere og ikke mindst dyrere. Mens en sag for blot tre årtier tilbage kostede i omegnen af de to millioner kroner, så var prisen på PET-sagen 77 millioner kroner.
- Vi har undersøgelserne, fordi man fra politisk side vil til bunds i en sag. Hvad er der sket, hvem gjorde hvad, og hvem har ikke mindst vidst hvad? Undersøgelsen skal ske med en vis kvalitet, processen skal være betryggende og retssikkerheden skal være helt anderledes i orden end den for eksempel var i den første parlamentariske undersøgelse, som vi kender – nemlig Struense-sagen, hvor der blev skrevet et 134 sider langt dokument på tysk, og hele historien tog ikke mere end syv dage. Det har sikkert ikke kostet meget, konstaterede dr. jur. Jens Peter Christensen, som dermed fik lagt op til de centrale punkter i diskussionen, om de parlamentariske undersøgelser kan gøres både hurtigere og billigere.
Det har man blandt andet ti års erfaring med i Norge, hvor Stortinget har indrettet en Kontroll- og Konstitusjonkomitee, der gransker de sager, som også et mindretal i Stortinget ønsker vurderet, og som er blevet en naturlig del af den parlamentariske dagligdag.


Ingen misbrug som led i ‘taktikkeri’
Formanden for komiteen, Martin Kolberg, fortalte, at erfaringerne udelukkende er positive. Og selvom et mindretal i Stortinget kan igangsætte undersøgelser, er der kun få eksempler på, at ordningen bliver misbrugt som led i politisk ‘taktikkeri’, forklarede formanden, der indkalder til disse høringer tre til fire gange årligt. I hele processen er der åbenhed omkring sagen, hvilket også giver mulighed for at embedsmændene kan afhøres.
- Høringerne er åbne og bliver blandt andet streamet, så alle i hele landet har adgang til at følge en sag fra start til slut. Samtidig kan alle afhøres – ikke blot politikere og embedsmænd – men alle der er relevante for oplysning af sagen, fortalte Martin Kolberg. Han understregede, at det er blevet en del af den politiske kultur i Norge at indgå i sagerne, og selvom der er rygdækning i forretningsordenen for at undlade at udtale sig, så gør alle det – formentlig fordi det modsatte vil være for stor en belastning.
- Men der kan opstå situation, hvor hemmelig information gør, at dørene bliver lukket under afhøringen. Det sker dog kun ganske sjældent, forklarer Kolberg og tilføjede, at en sag typisk varer mellem to og tre måneder og munder ud i en konklusion. Den kan indeholde stærk kritik og kan i yderste konsekvens føre til, at ministeren må gå af. Men i de fleste tilfælde handler det ikke kun om at have fokus på fejl. Hele processen gør, at man også har mulighed for at trække de positive elementer ud af konklusionen og lære af dem, sådan at tingene kan blive bedre fremadrettet.
Selvom de norske erfaringer viser, at de parlamentariske og åbne undersøgelser kan blive en del af den politiske kultur og dermed anses for at være en succes, er spørgsmålet om de umiddelbart kan overføres til danske forhold, selvom Norge er et af de lande Danmark normalt sammenligner sig med, når det gælder det parlamentariske system.
Juraprofessor Michael Hansen Jensen, der havde fået til opgave at lave en skitse til en dansk model, advarede mod at inddrage embedsmænd i undersøgelser.  
- I praksis har vi knyttet behandlingen af sagerne til en retslig præget målestok, og efter min overbevisning vil der i disse sager altid være et spørgsmål om ministeransvar.  Skal vi så også have adgang til at udspørge embedsmændene? Ja, det vil være effektivt, men harmonerer det med grundlovens ansvarssystem, som er mellem minister og Folketing – ikke mellem embedsmænd og Folketinget? Det skal vi tage stilling til samtidig med, at vi skal have for øje, at embedsmændene kan komme i loyalitetskonflikt, der kan få negativ indflydelse på forholdet til ministeren. For hvem skal han være loyal overfor – ministeren eller Folketinget, spurgte Michael Hansen Jensen, der også pegede på embedsmandens retssikkerhed som et centralt punkt.
- Selvfølgelig kan det imødekommes ved, at embedsmanden medvirker frivilligt og at han ikke skal give en begrundelse for at undlade at ville medvirke. Men jeg tror godt, at vi kan komme et stykke af vejen, hvis vi alene holder os til ministeren, og hvor vi professionaliserer det parlamentariske undersøgelsesarbejde, konkluderede han.

Tag hånd om retssikkerheden
Henning Thiesen, formand for offentlige chefer, advarede også mod at give køb på retssikkerheden hos embedsmænd. Han så gode grunde til at lade sig inspirere af Norge, hvor der er fokus på at udvikle bedre løsninger end at finde syndebukke. Men det må ikke ske på bekostning af retssikkerhed, understregede han og advarede imod at erstatte frivillighed i deltagelse af afhøringerne med retssikkerhed.
I Advokatsamfundet får en norsk ordning alarmklokkerne til at ringe hos advokat Søren Juul, der er medlem af Advokatrådet, som var inviteret til høringen og som har været bisidder for Statsministeriets og Udenrigsministeriets embedsmænd under Tamil-sagen, for Finanstilsynets embedsmænd under Færø-banksagen og senest bisidder ved Statsløsekommissionen.
- Initiativet til at skabe mulighed for at sætte undersøgelser i gang, som er mindre tunge, som kræver færre ressourcer og som har et mere overskueligt tidsperspektiv er godt. Men det er vigtigt, at man i en fremtidig ordning tager hånd om retssikkerheden, som i forvejen ikke er al for god ved undersøgelseskommis­sioner­ne. Det vil meget vel kunne blive meget værre under en kort, summarisk proces for et folketingsudvalg. Der­for mener jeg ikke, at vi direkte kan overføre den norske model til danske forhold, siger han.