Advokaten 1 - Tema en sag i Advokatnævnet

Print Print
22-01-2014

 

Advokaten, dommeren og forbrugerens stemme 
Der er mange faggrupper involveret, fra en klage dumper ind ad brevsprækken, til den bliver afgjort i Advokatnævnet. Retspræsident Jørgen Lougart, advokat Peter Breum og forbrugerrepræsentant Tina Dhanda Kalsi fortæller om det arbejde, de lægger i sagerne. Det handler blandt andet om at sikre gennemsigtighed i aftalen mellem advokat og forbruger, om at sikre en god tone under retssagen og om at der bliver sat den rigtige pris på advokatens arbejde. Få indblik i en sag fra start til slut.

Temaet er skrevet af Hanne Hauerslev

En sag i Nævnet
Kan en advokat være i en interessekonflikt, når han repræsenterer en ud af to anpartshavere i en konflikt? Ja, konkluderede Advokatnævnet i december, hvor sagen gav anledning til stor diskussion. Hvert år behandler Advokatnævnet en række principielle sager, hvor debat er helt afgørende for at komme frem til det rigtige resultat. Men kommunikation spiller også en stor rolle for, om en sag bliver til en klage, mener Advokatnævnets sekretariatschef, der opfordrer til at tage en snak, inden hele klageapparatet sættes i gang.

Der er kaffe på kanden og mørk chokolade til blodsukkeret på dagens nævnsmøde, der starter på slaget ni, og som denne decemberdag først slutter længe efter, at solen er gået ned.
Der er 80 sager på dagens program, hvoraf de fleste behandles i en af Nævnets tre afdelinger. Dog er der denne dag en række principielle sager til drøftelse i Nævnets plenum, hvor alle 21 nævnsmedlemmer er til stede. Det er en garanti for de diskussioner og den debat, som er nødvendige for, at Nævnet kommer rundt om alle problemstillinger i de principielle sager.
Kernen i dagens første sag er spørgsmålet om interessekonflikt. Advokat og nævnsmedlem Anders Lavesen forelægger sagen, hvor en hovedanpartshaver køber et selskab i 1999, hvor han også bliver administrerende direktør. Umiddelbart efter indtræder en minoritetsanpartshaver, som også bliver ansat i selskabet. Et advokatfirma bistår gennem årene både hovedanpartshaveren, selskabet og minoritetsanpartshaveren i forskellige sager. Men på et tidspunkt opstår der en konflikt mellem anpartshaverne, og advokater fra det pågældende advokatfirma bistår i den forbindelse hovedanpartshaveren og selskabet i forskellige tvister med minoritetsanpartshaveren. Spørgsmålet er nu, om advokaterne har befundet sig i en interessekonflikt.
Nævnet har ikke tidligere taget stilling til en sammenlignelig situation, og sagen medfører en længere diskussion blandt nævnsmedlemmerne.
Et nævnsmedlem mener, at advokaten hele tiden reelt kun har varetaget direktørens interesser, og at et pejlemærke må være, at direktøren ikke i medfør af de selskabsretlige regler selv er inhabil i tvisterne. Et andet argument går på, at advokaten har været direktørens våbendrager igennem en årrække, og at det ikke kan forlanges, at direktøren og hovedanpartshaveren skal have to advokater – en der agerer på vegne af ham personligt og en, der agerer for virksomheden. Et tredje nævnsmedlem argumenterer for, at der er tale om et selskab, hvor ejerkredsen er begrænset til to personer, og derfor kan man gøre sig nogle af de samme betragtninger, som i de tilfælde, hvor en advokat efter at have rådgivet to ægtefæller vender den ene ryggen for udelukkende at repræsentere den anden ægtefælle i en tvist.
Efter en halv times drøftelser med mange synspunkter samler der sig et flertal for, at advokaterne i denne sag har været i en interessekonflikt. Advokaterne har nemlig fremstået som arbejdende for fællesskabet, indtil de repræsenterer modparten i en tvist, lyder det stærke argument, men der er ikke fuldstændig enighed i Nævnet, og et nævnsmedlem stemmer for at frifinde advokaterne. Nævnets medlemmer er derimod enige om, at man med kendelsen har inddraget et nyt område i praksis om interessekonflikter, og at der derfor ikke bør fastsættes en sanktion for overtrædelsen.
Herefter sætter formanden punktum for sagen og takker for en god og interessant diskussion.

God dialog
En god dialog er ikke blot vigtig i de sager, som når Advokatnævnet, men også i de sager, der kan udvikle sig til en klage, mener Nicolai Pii, som er sekretariatschef i Advokatnævnets sekretariat. 
- Vi arbejder løbende på at give bedre information om, hvad man kan klage over – og på samme måde, hvilke sager man ikke kan forvente at få noget ud af. Når vi i sekretariatet bliver kontaktet af en potentiel klager, oplever vi ofte, at der ikke har været en dialog med advokaten om den utilfredshed, som klageren oplever, og derfor opfordrer vi altid til, at parterne taler sammen – måske en ekstra gang – inden man klager. Det er min klare fornemmelse, at parterne ofte kommer frem til en mindelig løsning gennem dialog. Nogle klagere savner i realiteten blot en undskyldning eller en forklaring, men ser sig nødsaget til at indgive en klage, fordi man ikke anser det for muligt at have en konstruktiv dialog parterne imellem. Både for klager og advokat er dialog derfor – i hvert fald i første omgang – ofte en bedre løsning end, at der bliver indgivet en klage. En klage sætter et stort apparat i gang, som også kræver, at både klager og den indklagede advokat afsætter ressourcer til grundigt at redegøre for sagen, forklarer Nicolai Pii.
Med et stort apparat mener han, at en klage – uanset at den viser sig at være grundløs – som udgangspunkt altid skal igennem en partshøringsproces hos parterne. Herefter bliver den sagsbehandlet af en jurist i sekretariatet og efterfølgende godkendt af en overreferent for at sikre sagens kvalitet. Sagen bliver forelagt for Nævnet enten på et nævnsmøde, som en kendelse eller på skriftligt grundlag for tre nævnsmedlemmer, hvis der er tale om en afvisningssag. Efter 2008 skal stort set alle afgørelser træffes af Nævnet, hvor det tidligere var sådan, at Nævnets formandskab kunne træffe afgørelse i afvisningssager.
- Det kræver naturligvis mange ressourcer, da der altid er mange mennesker involveret i de godt 1.500 klagesager, som Nævnet hvert år afslutter, og der bliver lagt mange timer i arbejdet med at træffe en korrekt afgørelse – også i de sager, som i sidste ende bliver afvist, forklarer Nicolai Pii, der for øjeblikket arbejder på etableringen af et on-line klageskema, som guider klageren igennem klageprocessen med rådgivning om nævnspraksis, forældelsesfrister og Nævnets kompetence.
- Jeg håber, at det – sammen med vores hjemmeside og Advokatsamfundets Vidensdatabase – vil være en hjælp for alle parter, og betyde, at Nævnet i højere grad kan anvende ressourcerne på de klagesager, som ender med at blive realitetsbehandlet, og som er med til at udvikle begrebet god advokatskik. I sidste ende understøtter det også vores arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiden – noget som vi konstant har fokus på.

Sagens gang

Fra en klage dumper ind ad brevsprækken eller ind i mailboksen, er den igennem mange hænder inden den kommer for Advokatnævnet, der træffer den endelige afgørelse i hver af de godt 1.200 klager, der kommer ind årligt.

  • Den nye klage screenes af sekretariatschefen for Advokatnævnet, der vurderer om sagen bør afvises på det foreliggende grundlag – for eksempel fordi sagen falder uden for Nævnets kompetence, fordi klagen er indgivet for sent eller fordi det allerede på dette tidspunkt er klart, at god advokatskik ikke er tilsidesat. 
  • Hvis sagen ikke afvises, sendes klagen i høring hos den indklagede advokat.
  • Når den indklagede advokat er hørt, foretages der yderligere høring, sådan at begge parter som udgangspunkt to gange har mulighed for at komme med indlæg. 
  • Den ansvarlige jurist i Advokatnævnets sekretariat vurderer på dette grundlag, om der er tale om en afvisningssag eller om der skal skrives kendelse i sagen. 
  • Hvis der skal skrives kendelse i sagen, udarbejder juristen et udkast til kendelse i sagen sammen med en indstilling til Nævnet, der blandt andet indeholder henvisninger til litteratur, de overvejelser kendelsen bygger på samt information om praksis fra andre sager. 
  • En del af sagerne bliver forberedt af kredsbestyrelserne, som bruger mange ressourcer på at udarbejde udkast til kendelser til brug for Nævnet. 
  • Overreferenten – som er en erfaren jurist i sekretariatet – gennemgår udkastet med henblik på kvalitetssikring og ensretning af det udkast, som forelægges Nævnet. 
  • Inden et nævnsmøde sendes kendelsesudkast og indstillinger til nævnsmedlemmerne. Der behandles typisk omkring 70-80 sager på et nævnsmøde, som forelægges for Nævnet af Nævnets advokatmedlemmer. 
  • Størstedelen af sagerne behandles i en af Nævnets tre afdelinger, der består af syv medlemmer, mens principielle sager og frakendelsessager behandles af det samlede Nævn. 
  • Afvisningssager behandles på skriftligt grundlag, således at en afvisningssag først godkendes af et medlem af formandskabet, hvorefter den sendes til godkendelse hos et advokatmedlem og et medlem udpeget af justitsministeren til godkendelse. Hvis et af disse medlemmer kræver det, behandles sagen i stedet på et møde i Nævnet. 
  • Den afgjorte sag sendes til sagens parter. Hvis en advokat har fået en sanktion, har advokaten fire uger til at indbringe sagen for retten.
  • Formandskabet og offentlighedsrepræsentanterne modtager honorar for deres arbejde i Nævnet, mens advokatmedlemmerne arbejder ulønnet.

Diskussionerne er det vigtigste
Nerven i nævnsarbejdet ligger i diskussionerne. Det er dem, der i sidste ende finjusterer de advokatetiske regler, mener næstformand og byretspræsident Jørgen Lougart. Han ser meningsudvekslingerne som helt afgørende for at få korrekte afgørelser – især når grænserne for etikken rykker sig nye steder hen.

Antallet af advokatnævnsmøder, hvor Jørgen Lougart har deltaget, kan tælles på en hånd. Han blev nemlig næstformand 1. juli 2013, og derfor er hele processen stadig ret ny for ham.
- Noget af det, der har slået mig som nyt medlem, er, hvor grundig hele sagsbehandlingen er. Der ligger et meget stort arbejde hos Nævnets sekretariat med at forberede sagerne, inden de bliver indstillet til afgørelse. Det er klart, at hvis vi sjusker, og kvaliteten dermed ryger, så har Nævnet ingen eksistensberettigelse. Vi kan måle kvaliteten på, hvor mange af vores sager, der ender ved domstolene, og hvor mange afgørelser, der på den måde ændres. Det er heldigvis et fåtal af Nævnets afgørelser, der går videre til domstolene, og endnu færre, hvor domstolene når til et andet resultat end Nævnet.
Når sagerne er forberedt bliver de printet og sendt i kasser til de 21 medlemmer i mængder, som gør det nødvendigt at have rullekufferter med til møderne.
- Inden hvert møde får vi tilsendt en kasse sager hver, så der er rigeligt med læsestof, og det forventes, at alle er godt inde i sagerne. De advokater, som deltager, skiftes til at forelægge sagerne, det vil sige fortælle, hvad sagerne drejer sig om, og hvad de særligt har bemærket. Herefter har de øvrige medlemmer ordet, og der er ofte en bred debat, hvor alle ytrer sig. Diskussionen kan for eksempel gå på, hvor meget forbrugeroplysning advokaten skal give til sin klient – og hvis den ikke er givet, hvor stor bøden så skal være.
- Der skal være god plads til de forskellige holdninger. Det er jo hele meningen med den mundtlige behandling. Når man hører de andre medlemmers argumenter, ja så skifter man nogle gange mening, fordi man bliver overbevist om, at de andre har ret. Det er her, nerven er i hele nævnsarbejdet, fordi vi – især i de lidt større principielle sager – har mulighed for at skabe justeringer og rykke grænserne nye steder hen.

Vetoret ved skriftlig behandling
- På den anden side ville vi drukne i sager, hvis alt blev afgjort på mundtlige møder. Så de sager, som sekretariatet vurderer, kan afgøres på skriftligt grundlag, behandler vi uden møde. Det er typisk sager, hvor klagen er indgivet for sent, eller hvor klagen er åbenbar grundløs. Til gengæld har hvert af de tre medlemmer, som deltager i behandlingen af disse sager, ‘vetoret’ forstået på den måde, at hvert af medlemmerne kan forlange sagen forelagt på et nævnsmøde. Det kan være, fordi der var særlige omstændigheder, der gjorde, at klageren ikke fik klaget til tiden, og det vil så blive diskuteret rundt om bordet, om det har været nok til en afvisning.
Jørgen Lougarts vej ind i Advokatnævnet er gået igennem Dommerforeningen, hvor han indtil 2010 var formand. Posten som formand for Dommerforeningen giver en bred kontakt til advokaterne, fordi der er en del samarbejde med de forskellige organisationer.
- Jeg valgte at sige ja til at træde ind i Nævnet, fordi advokaterne er vigtige medspillere i retssystemet. Derfor er det vigtigt at have en stand, der er så god som muligt. Men alle laver fejl, og så er det også vigtigt, at der findes en klageinstans, der sikrer, at alle holder sig inden for rammerne af god etik. Hvor den etik bevæger sig hen, er noget som optager mig meget, og som jeg altså gerne vil investere tid og energi i at være med til at præge, siger Jørgen Lougart, der især har ét ønske til udviklingen i Advokatnævnet.
- Jeg har et ønske om, at vi på et tidspunkt kan erstatte papiret med en elektronisk sagsgang hele vejen igennem. Det vil nok kunne redde et par svenske nåleskove med tiden.

Jørgen Lougart
Præsident for Retten i Roskilde, næstformand i Advokatnævnet. Tidligere dommer i Københavns Byret og formand for Den Danske Dommerforening. Har tillige været anklager og kontorchef i Civilretsdirektoratet.

 

Slå lige på tråden
Dialogen mellem advokater har ændret sig igennem de seneste år i takt med, at domstolene har effektiviseret forberedelsen af retssager. Kommunikationen er blevet hårdere, og mange føler sig mere som modparter end kolleger. Det har givet en klagekultur, mener Peter Breum, der råder til at tage telefonen og få talt om konflikterne.
Husk, at du møder dine kolleger i retten. Aldrig din modpart.
Det råd giver advokat Peter Breum altid til sine unge fuldmægtige, når de skal til deres første retsmøde.
- Vi er begyndt at se os som modparter og ikke som kolleger. Det er en forandring i forhold til for bare ti, femten år siden, og det er sket i forbindelse med, at domstolene har effektiviseret forberedelsen af retssager, så du ikke længere mødes med andre advokater i retten, forklarer han.
- Tidligere, hvor parternes advokater mødtes i retten rent fysisk, stod man også og småsnakkede i gangen, mens man ventede. Så er det, du finder ud af, at alle faktisk er søde og flinke, når du lærer dem at kende. Og jo, det kan godt være, at vedkommende har en klient denne gang med et noget trodsigt standpunkt, men derfor behøver du ikke at identificere advokaten med klienten.
- Når du ikke har den direkte dialog, så bliver du også mere fremmedgjort over for de advokater, som repræsenterer din modpart. Det gør en kæmpe forskel, kan jeg se i nogle af de sager, vi oplever i Advokatnævnet, hvor vi blandt andet afsøger grænserne for advokatens ytringsfrihed. Kan en advokat for eksempel skrive til en anden, at han ‘ikke er imponeret over det faglige niveau’. I mange af de sager, vi får, er det tydeligt, hvor nemt det er at trappe en konflikt op, og så er skridtet ikke stort til at overskride de advokatetiske regler ved at være fornærmende. Grænsen for, hvornår du overskrider, er hårfin, og måske sker det i frustration over, at ingen i den anden ende reagerer. Derfor råder jeg til at tage telefonen, ringe op og få en snak i stedet for at sidde torsdag aften og sende en sur mail. I telefonen er det nemmere at komme til en overensstemmelse, for ofte er der en god forklaring. Måske har der været sygdom – eller måske har man ved en fejl glemt at svare, siger Peter Breum.

Et gennemgående tema er information
- Denne her udvikling er kommet gradvis, og den er rigtig ærgerlig, fordi vi er en lille stand. Om fem år mødes vi igen om en sag – denne gang med nye klienter, og så må vreden fra den gamle sag ikke blive en hæmsko for at finde en løsning. Jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen igen, hvis advokaterne er opmærksomme på, at små ting som at slå på tråden kan gøre en forskel, forklarer Peter Breum, der i det hele taget har øje for, at mange af sagerne kunne undgå at blive en sag i Advokatnævnet ved at være opmærksom på tilgængelighed og information.
- I de to år, jeg har siddet i Nævnet, synes jeg, at der har været to gennemgående temaer i klagerne. Den ene er information. Mange sager ville slet ikke opstå, hvis advokaten var opmærksom på at forklare klienten om selve processen. Tænk på når du selv bestiller en murer til at komme og lave en ny trappe. Hvis du på forhånd ved, at det tager tid, så bliver du ikke sur over, at der går længere tid med opgaven, end du troede. Tilgængelighed er lige så vigtig. Der er ikke noget mere provokerende end, hvis man slet ikke kan få fat i den person, man har bedt løse en opgave. Og igen – der skal ikke meget til. Det handler måske om blot at ringe og sige, at man ikke har tid lige nu, men kontakter klienten om en uge, forklarer Peter Breum, der igennem alle årene som advokat har deltaget i det kollegiale arbejde.
- Det startede med, at jeg underviste på fuldmægtiguddannelsen. Det var i 1987, og dengang var det nærmest en kollegial pligt. Senere kom jeg med i flere udvalg, kom med i kredsbestyrelsen og den vej ind i Advokatnævnet. I dag bruger jeg mere tid end nogensinde på det kollegiale arbejde. Det løber op i en måneds arbejde med nævnssager og møder om året. Men det er sjovt, fordi det handler om alt det grundlæggende i min egen faglighed, og ved nævnsmøderne har vi mange gode diskussioner om, hvor grænserne går. Ja, det er både sjovt, og så bliver jeg hele tiden klogere.

Peter Breum
Advokat, Elmer & Partnere. Møderet for Højesteret. Har i mere end 25 år beskæftiget sig med alle typer af sager inden for arbejds- og ansættelsesret. Medlem af kredsbestyrelsen i fire år, hvor han har arbejdet med klagesager. Har været en del af Advokatnævnet i to år.

Forbrugerens stemme i Advokatnævnet 
En del af Tina Dhanda Kalsis job som jurist i Forbrugerrådet Tænk går ud på at være forbrugerens stemme i forskellige klagenævn. Blandt andet er hun én blandt ni offentlighedsrepræsentanter i Advokatnævnet. Her har hun særligt øje for kvaliteten i advokatens ydelse, og salæret for ydelsen.
Som forbruger har man brug for en advokat i mange af livets faser. Vi køber bolig, skriver testamenter, bliver skilt og skal skifte bo ved dødsfald. Men det er alligevel ikke så mange gange, at man har kontakt til en advokat og derfor er det vigtigt, at forbrugeren bliver særligt beskyttet.
Det mener Tina Dhanda Kalsi, der i ni år har arbejdet i Forbrugerrådet Tænk, og som de sidste to år har været medlem af Advokatnævnet. Her sidder tre repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk, som er tilknyttet hver sin afdeling af de tre afdelinger, som Nævnet er opdelt i, da kun de helt principielle sager bliver afgjort i plenum.
- Når jeg som forbruger indgår en aftale med en advokat, er det vigtigt, at jeg har en klar idé om, hvad det kommer til at koste. Pris er et vigtigt parameter for forbrugeren. Dels af konkurrencehensyn, så jeg kan få et tilbud fra en anden advokat og dermed sammenligne priser, dels for at vide, om udgiften ligger inden for mit budget, eller jeg måske skal undlade at bruge en advokat. Derfor er det efter de advokatetiske regler en pligt at give skriftlig prisoplysning, når du som advokat påtager dig en opgave for en forbruger.
Men selvom der er regler, der regulerer pligten til at give prisoplysninger, kan der alligevel opstå tvivl. Forbrugeren får i mange tilfælde blot oplyst en timepris, uden at der samtidig bliver givet et overslag over arbejdets omfang. Som forbruger kan det jo være svært at vide, om advokaten kan forventes at bruge 4 eller 60 timer på sagen, og det kan derfor være svært at forholde sig til den udgift, man går i møde. Set med forbrugerens øjne er det derfor ikke godt nok blot at få oplyst advokatens timepris.
- Der er ofte sager på dagsordenen, hvor forbrugeren klager over salæret, men det er heller ikke altid nemt at vide helt præcis, hvor snittet går. For eksempel havde vi i december sidste år nogle sager, som handlede om, hvorvidt advokaten kan opkræve særskilt betaling for udgifter til sekretærbistand, fotokopiering, porto og journalisering. Spørgsmålet var, om advokaten overhovedet kan indgå aftale med forbrugeren om, at der skal betales særskilt for sådanne ydelser, ved fx i prisoplysningen at forbeholde sig ret hertil. Advokatnævnet kom i disse sager frem til, at sådanne udgifter som udgangspunkt må være indeholdt i advokatens timepris. Som forbrugerens repræsentant tænker jeg, at advokaten slet ikke kan løse opgaven for klienten uden at kopiere, poste et brev og journalisere sagen, og derfor kan de udgifter ikke lægges oven i timeprisen. Sammenlign det med, at du går til frisør. Du ville nok også undre dig lidt, hvis der blev lagt en ekstra post på regningen for udgift til studenten, der fejer gulvet og vasker håndklæderne, forklarer Tina Dhanda Kalsi.
Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt prisoplysningerne er givet tydeligt nok.
- For nylig havde vi en sag, hvor en advokat havde oplyst en forbruger om, at han ville søge retshjælp via retshjælpsforsikringen, og hvis den dækkede, skulle klienten blot betale det beløb, der svarede til selvrisikoen. I samme brev var der taget forbehold for, hvad der ville ske, hvis forsikringens maksimum blev overskredet. Men det var uklart formuleret, og forbrugeren havde fået en forventning om, at advokatens arbejde ville komme til at koste forbrugeren ca. 12.000 kroner, svarende til selvrisikoen på 10 %. I stedet kom der en regning på godt 30.000 kroner. I sådan en sag ser jeg blandt andet på forbrugerens berettigede forventninger og rimeligheden i at få den høje regning. Sagen endte heldigvis også med, at salæret blev nedsat svarende til selvrisikoen på retshjælpsforsikringen, som man var stillet i udsigt.
- I det hele taget ser jeg på, om forbrugeren har fået tilstrækkelige oplysninger og fornøden vejledning og hvilke forventninger forbrugeren berettiget kan have, og det handler rigtig meget om dialog og forventningsafstemning.  Det er vigtigt, at advokaten undervejs i processen orienterer klienten – var sagen for eksempel ikke så god som først forventet eller har klienten sendt al den information ind til advokaten, som der er behov for. Det er vigtigt at gøre forbrugeren klart, at der ganske enkelt ikke er en sag, hvis advokaten ikke får den dokumentation, der er behov for. På samme måde er det vigtigt, at advokaten tager ansvaret for at skære sagen til, hvis han har modtaget en bunke rod fra klienten. Samlet set ligger der en stor opgave med at hjælpe forbrugeren, forklarer Tina Dhanda Kalsi, der ofte oplever en livlig diskussion af synspunkter blandt medlemmerne af Advokatnævnet.
- Men der er normalt stor respekt for hinandens synspunkter, og man mærker helt klart, at alle parter sidder der for at sikre, at tingene går rigtigt for sig.

En del af Tina Dhanda Kalsis job som jurist i Forbrugerrådet Tænk går ud på at være forbrugerens stemme i forskellige klagenævn. Blandt andet er hun én blandt ni offentlighedsrepræsentanter i Advokatnævnet. Her har hun særligt øje for kvaliteten i advokatens ydelse, og salæret for ydelsen. Som forbruger har man brug for en advokat i mange af livets faser. Vi køber bolig, skriver testamenter, bliver skilt og skal skifte bo ved dødsfald. Men det er alligevel ikke så mange gange, at man har kontakt til en advokat og derfor er det vigtigt, at forbrugeren bliver særligt beskyttet. Det mener Tina Dhanda Kalsi, der i ni år har arbejdet i Forbrugerrådet Tænk, og som de sidste to år har været medlem af Advokatnævnet. Her sidder tre repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk, som er tilknyttet hver sin afdeling af de tre afdelinger, som Nævnet er opdelt i, da kun de helt principielle sager bliver afgjort i plenum.
- Når jeg som forbruger indgår en aftale med en advokat, er det vigtigt, at jeg har en klar idé om, hvad det kommer til at koste. Pris er et vigtigt parameter for forbrugeren. Dels af konkurrencehensyn, så jeg kan få et tilbud fra en anden advokat og dermed sammenligne priser, dels for at vide, om udgiften ligger inden for mit budget, eller jeg måske skal undlade at bruge en advokat. Derfor er det efter de advokatetiske regler en pligt at give skriftlig prisoplysning, når du som advokat påtager dig en opgave for en forbruger. Men selvom der er regler, der regulerer pligten til at give prisoplysninger, kan der alligevel opstå tvivl. Forbrugeren får i mange tilfælde blot oplyst en timepris, uden at der samtidig bliver givet et overslag over arbejdets omfang. Som forbruger kan det jo være svært at vide, om advokaten kan forventes at bruge 4 eller 60 timer på sagen, og det kan derfor være svært at forholde sig til den udgift, man går i møde. Set med forbrugerens øjne er det derfor ikke godt nok blot at få oplyst advokatens timepris.
- Der er ofte sager på dagsordenen, hvor forbrugeren klager over salæret, men det er heller ikke altid nemt at vide helt præcis, hvor snittet går. For eksempel havde vi i december sidste år nogle sager, som handlede om, hvorvidt advokaten kan opkræve særskilt betaling for udgifter til sekretærbistand, fotokopiering, porto og journalisering. Spørgsmålet var, om advokaten overhovedet kan indgå aftale med forbrugeren om, at der skal betales særskilt for sådanne ydelser, ved fx i prisoplysningen at forbeholde sig ret hertil. Advokatnævnet kom i disse sager frem til, at sådanne udgifter som udgangspunkt må være indeholdt i advokatens timepris. Som forbrugerens repræsentant tænker jeg, at advokaten slet ikke kan løse opgaven for klienten uden at kopiere, poste et brev og journalisere sagen, og derfor kan de udgifter ikke lægges oven i timeprisen. Sammenlign det med, at du går til frisør. Du ville nok også undre dig lidt, hvis der blev lagt en ekstra post på regningen for udgift til studenten, der fejer gulvet og vasker håndklæderne, forklarer Tina Dhanda Kalsi. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt prisoplysningerne er givet tydeligt nok. - For nylig havde vi en sag, hvor en advokat havde oplyst en forbruger om, at han ville søge retshjælp via retshjælpsforsikringen, og hvis den dækkede, skulle klienten blot betale det beløb, der svarede til selvrisikoen. I samme brev var der taget forbehold for, hvad der ville ske, hvis forsikringens maksimum blev overskredet. Men det var uklart formuleret, og forbrugeren havde fået en forventning om, at advokatens arbejde ville komme til at koste forbrugeren ca. 12.000 kroner, svarende til selvrisikoen på 10 %. I stedet kom der en regning på godt 30.000 kroner. I sådan en sag ser jeg blandt andet på forbrugerens berettigede forventninger og rimeligheden i at få den høje regning. Sagen endte heldigvis også med, at salæret blev nedsat svarende til selvrisikoen på retshjælpsforsikringen, som man var stillet i udsigt. - I det hele taget ser jeg på, om forbrugeren har fået tilstrækkelige oplysninger og fornøden vejledning og hvilke forventninger forbrugeren berettiget kan have, og det handler rigtig meget om dialog og forventningsafstemning.  Det er vigtigt, at advokaten undervejs i processen orienterer klienten – var sagen for eksempel ikke så god som først forventet eller har klienten sendt al den information ind til advokaten, som der er behov for. Det er vigtigt at gøre forbrugeren klart, at der ganske enkelt ikke er en sag, hvis advokaten ikke får den dokumentation, der er behov for. På samme måde er det vigtigt, at advokaten tager ansvaret for at skære sagen til, hvis han har modtaget en bunke rod fra klienten. Samlet set ligger der en stor opgave med at hjælpe forbrugeren, forklarer Tina Dhanda Kalsi, der ofte oplever en livlig diskussion af synspunkter blandt medlemmerne af Advokatnævnet.- Men der er normalt stor respekt for hinandens synspunkter, og man mærker helt klart, at alle parter sidder der for at sikre, at tingene går rigtigt for sig.


Alle kan klage
Advokatnævnet er en uafhængig klageinstans, der er nedsat efter retsplejeloven. Enhver, der har en retlig interesse, kan indbringe en klage over advokaters salærer og adfærd. Det koster ikke noget. Hvis en borger mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik ved sit arbejde, handlemåde eller udtalelser, eller at advokaten har beregnet sig et for højt salær, kan vedkommende klage til Advokatnævnet.
Retsplejelovens regler om behandlingen af klager over advokater findes i retsplejelovens kapitel 15, 15 a og 15 b.

Adfærdsklager og salærklager

En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde. I adfærdssager (også kaldet disciplinærsager) vurderer Advokatnævnet, om advokaten har handlet i strid med god advokatskik. Reglen om god advokatskik findes i retsplejelovens § 126. Hvis Advokatnævnet mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan Nævnet pålægge advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller en bøde. En advokat, der er blevet pålagt en sanktion af Advokatnævnet, kan indbringe afgørelsen for retten. Retten har mulighed for at stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Ved grove eller gentagne overtrædelser af advokatpligterne kan Advokatnævnet frakende advokater retten til at udøve advokatvirksomhed i et tidsrum fra seks måneder til fem år eller indtil videre.
En advokat, der er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, kan forlange afgørelsen indbragt for retten, som kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Endvidere kan Advokatnævnets afgørelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed til enhver tid ophæves af Nævnet selv.

Klage over adfærd
Advokatrådet har en særskilt adgang til at indgive klager over advokaters adfærd til Advokatnævnet. Advokatrådet kan som led i sit tilsyn med advokater også indtræde i verserende adfærdsklager, hvis rådet mener, at betingelserne for at frakende advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed er til stede. Advokatnævnet frakender i praksis ikke en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, uden at Advokatrådet har nedlagt påstand herom.

Klage over salær
En salærklage er en klage over det vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har krævet for sit arbejde. I salærklager kan Advokatnævnet godkende salærets størrelse eller bestemme at salæret skal nedsættes eller bortfalde.
Advokatnævnet kan derimod ikke afgøre, om en advokat skal betale erstatning. Den afgørelse træffes af domstolene.

Advokatnævnets sammensætning
Advokatnævnet består af en formand og to næstformænd, der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer.
Formanden og næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer vælges ni af Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og ni, der ikke må være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministerens udpegning af medlemmer sker efter indstilling fra myndigheder, organisationer og lignende, således at det sikres, at der til Advokatnævnet udpeges medlemmer, der har kendskab til både private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser. Medlemmer udpeges for en periode af seks år, og der er ikke mulighed for genudpegning.