Advokaten 1 - Leder - Retshjælp i alle afkroge af landet

Print Print
22-01-2014

 

Her ved indgangen til 2014 er der grund til at kippe med flaget for den politiske opbakning bag en fortsættelse og endda styrkelse af grundlaget for den vigtige samfundsopgave, som varetages af retshjælpsinstitutionerne.
Selvom vi stadig mangler en opfølgning, der sikrer en egentlig opkvalificering af retshjælpen, er der næppe tvivl om, at den nu trufne beslutning er et skridt i den rigtige retning. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at den retshjælp, der nu – fortsat – kan ydes, vil være ikke alene omkostningsneutral, men samlet set medføre besparelser for samfundsøkonomien.
I starten af december så retshjælpen ellers ud til at hænge i en tynd tråd, da der blandt regeringspartierne manglede opbakning til at fortsætte de bevillinger, der hidtil er givet til området. Her valgte jeg selv at gå i pressen med en stor undersøgelse, som Copenhagen Economics har udarbejdet i 2012 og som dokumenterer, at udgifterne til retshjælp er faldet 75 procent, siden Retsplejelovens regler om offentlig advokatretshjælp blev ændret med virkning fra 1. januar 2007. Så der er altså tale om et område, der er barberet helt ned i forvejen.
Når retshjælp er en mærkesag for Advokatrådet, er det, fordi det er helt grundlæggende for retssamfundet, at der er lighed for loven – det kræver altså, at alle uanset indtægt har mulighed for at tale med en advokat og få hjælp til at løse deres tvist.
Når man skærer så hårdt inden for et område som retshjælp, som i forvejen er blevet omlagt, så det næsten er umuligt at få hjælp, så underminerer man dette grundprincip om, at der er lighed for loven. Når den enlige mor eller pensionisten ikke kan få hjælp til at løse sin juridiske tvist, så er retssikkerhed ikke længere lige så tilgængelig for dem som for den økonomisk mere privilegerede. Det skaber et meget stort skel mellem folk.
Man kunne jo tro, at de faldende udgifter til retshjælp også skyldes at færre opsøger dem. Men vores undersøgelser viser, at der er 30 procent større søgning til retshjælpsinstitutionerne siden lovændringen. Så tallene er helt modstridende.
Retshjælp ydes især af advokatvagter og retshjælpsinstitutioner, som supplerer hinanden. Der er 80 advokatvagter i landet, og her arbejder advokaterne gratis. Mange gange sidder de for eksempel på det lokale bibliotek. Der lægges i forvejen mange gode ressourcer på arbejdet, og så kan man jo spørge, om samfundet ikke skal anerkende det ved at bakke op, så vi når ud i alle hjørner af landet til de mest sårbare grupper?
Svaret er desværre ikke så positivt, som man kunne ønske sig. Selvom der nu er politisk opbakning, så rækker den ikke hele vejen rundt. Som det er i dag, er retshjælpen ikke så tilgængelig for hr. Hansen i Thisted som for fru Nielsen på Nørrebro i København. Der er altså stadig en del af opgaven, som ikke er løst, og mit nytårsønske er, at vi tager næste skridt, så vi får den opkvalificering af den landsdækkende retshjælp, der er behov for.

Godt nytår.