Advokaten 1 - Portræt af Eva Smith

Print Print
22-01-2014

 

Jeg ville gerne selv have gjort noget mere ud af børns vidneudsagn. Børn er jo så afhængige af deres voksne, og deres perspektiv er, at deres lille familie fungerer – ikke at sandheden skal frem. Derfor er det utrolig svært at vurdere børns vidneudsagn. Der mangler vi stadig at kortlægge nogle faresignaler, som man skal være opmærksom på. Det gælder især i de svære sager, hvor der ikke er ret mange objektive beviser, men kun børnenes vidneudsagn.

Professoren med den skarpe replik
Hun har været forbillede og mentor for flere generationer af advokater og jurister, og hun er kendt som professoren med den skarpe replik til politikerne, når retssikkerhed og demokratiske frihedsrettigheder er truet. Advokaten har mødt Eva Smith, som holdt sin afskedsforelæsning i november og endnu en gang planlægger at få mere tid til sine nu 18 børnebørn.

Tekst: Rie Duun

‘Det er svært for mig ikke at handle, når tingene i mine øjne går den gale vej.’
Sådan skrev Eva Smith for otte år siden i sin erindringsbog ‘Mens tid er’ som begrundelse for, at hun absolut ikke havde planer om at gå på pension foreløbig.
Nu er pensioneringen og titlen professor emerita ved Københavns Universitet en realitet fra 1. januar 2014, men er det så blevet et bedre tidspunkt at sige stop på? Eva Smiths svar falder prompte.
- Tingene går jo i hvert fald stadig den gale vej. Jeg har netop set den store jubel over en ny justitsminister, der vil holde fast i den hårde linje. Og det er en generel tendens ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Da jeg begyndte som formand for Det Kriminalpræventive Råd, var resocialisering det, man diskuterede. I dag ser vi kriminelle som nogle, der ikke har noget med os andre at gøre – som nogle helt andre mennesker. Det er mærkeligt, at bevægelsen mod hårdere straffe sker i en tid, hvor vi er gået helt bort fra straf i børneopdragelsen. Vi tror ikke på straf i forhold til vores egne børn, men åbenbart gerne, når det gælder andres.
Koblingen mellem jura og børneopdragelse er karakteristisk for den engagerede professor, der udover sit faglige virke også er kendt som mor til seks børn plus to delebørn, og i dag er bedstemor for en anselig flok børnebørn. Hun tilhører en generation, som kaldte det private politisk, og som udfordrede samfundets magtbastioner ikke mindst på Københavns Universitet, hvor hun i 1990 blev den første kvindelige juraprofessor.
Mens hun læste, var hun selv studenterpolitiker, og privat har hun nået tre ægteskaber og mange gange lovet sig selv at nu – nu skulle hun skaffe sig mere tid til sine børn. Med sin opvækst i et socialdemokratisk og akademisk justitsministerhjem havde Eva Smith politisk tænkning, debat og stillingtagen med sig som en del af sin børnelærdom. Og det er nok betegnende, at hun som ung mor indførte en fast ugentlig diskussionsaften med sine egne børn, så snart de havde nået en alder, hvor de kunne forstå og tage stilling til verdenen omkring sig.

Debattøren
Lidt krummer, papirservietter, en stak notater og tre familiebilleder må vige pladsen på det overfyldte skrivebord for gæstens notater. Eva Smith har budt indenfor på sit kontor lige over for Skt. Petri Kirke i noget af det inderste og ældste af Københavns Universitet. Hun siger noget om, at hun også har tænkt på at rydde op i kontoret engang i det nye år. I det år hvor hun er løst fra sit job, men stadig har sit kontor og enkelte opgaver på universitetet. Hun fortsætter den politiske tråd i samtalen.
- Jeg havde faktisk ventet noget andet end en hård linje af den siddende regering. Især over for unge. Det både skuffer og overrasker mig, at vi ser regeringen køre videre med strengere straffe. Godt nok hævede man i 2012 den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år. Men man har ikke genindført reglen om, at unge under 18 år højst kan idømmes otte års fængsel. I dag kan de i princippet idømmes livstid, selvom et tidsperspektiv på otte år er utrolig langt for et ungt menneske, der ikke engang er ude af folkeskolen, og det ærgrer mig, at den regel ikke er genindført, uddyber Eva Smith og er på hjemmebane som kritikeren, der taler de svages sag og navnlig de unges. Ærgrelsen kan høres i hendes stemme. Det er ikke politisk polemik, men engagement, som kommer til udtryk, når Eva Smith tager ordet.
Og det har hun ofte gjort i den offentlige debat. Hun er kendt som kritiker af terrorlovene, som, mener hun, har skadet samfundet og demokratiet, uden at vi endnu kan se den fulde rækkevidde af skaderne. Vi skærer skive efter skive af vores frihedsrettigheder og pludselig er pølsen blevet meget lille.
- Terrorlovene og lømmelpakken er drastiske tilbageskridt, som begrænser menneskers lyst til at søge informationer frit og til at forsamles og demonstrere frit. Jeg kan se det på mine studerende. For eksempel har jeg arabiske studenter, som aldrig har besøgt alQaeda’s hjemmeside, for det tør de ikke. Der er nu ting, man afstår fra at sætte sig ind i for at undgå mistænkeliggørelse, og der er demonstrationer, man undgår, for ikke at risikere at blive anholdt. Den udvikling er bekymrende, siger hun.
Vist har domstolene senere givet de uskyldige tilbageholdte under klimatopmødet medhold i, at de ikke skulle være tilbageholdt, men dommen kommer langt senere end begivenhederne, og det faktum, at det skete, har alligevel sat sine spor, mener Eva Smith.

Kritikeren
Eva Smith synes, at politikerne har svigtet deres ansvar, og hun vurderer, at retssikkerheden har lidt adskillige knæk, siden hun satte sig i professorstolen.
- Fem år efter terrorlovene kom så den lovede undersøgelse af, hvordan de virker, og den var en skuffelse. Man spurgte kun PET, anklagemyndigheden og politiet. I rapporten står der ikke noget om retssikkerhed, og man har ikke spurgt advokaterne eller dommerne. Jakob Scharf ville som chef for PET end ikke fortælle, hvor ofte bestemmelserne bruges. Så vi har reelt ikke noget billede af, hvordan de virker. Men en interessant detalje var, da PET efter angrebet på tegneren Kurt Westergård blev spurgt af politikerne, om de havde brug for flere og stærkere redskaber til terrorbekæmpelse, og de sagde nej tak. Meget fint at de gjorde det, men det kan jo ikke være PET’s opgave at beskytte vores demokrati, det er trods alt politikerens job. Men deres knæfald for PET skyldes formentlig, at de så kan vaske deres hænder og lægge ansvaret på PET, hvis der en dag sprænges en bombe på Nørreport station, siger hun.
For den bestemte og handlekraftige professor, der foruden et krævende familieliv også har klaret at sejle gennem en imponerende karriere med et utal af udvalgs- og tillidsposter, er det foruroligende. Hun frygter populismen som en snigende tendens i dansk politik og siger kun en smule på skrømt, at hun gerne var sprunget til, hvis statsministeren havde bedt hende tage over efter Morten Bødskov.
En politisk karriere er en af de ting, hun har valgt fra i sit lange virke til fordel for en position, hvor hun nyder det privilegium at kunne udtale sig frit og have let adgang til medierne, som da hun i 2011 lavede filmen ‘Der var engang en retsstat’ i samarbejde med DR for netop at pege på de retssikkerhedsmæssige problemer, som terrorlovene førte med sig.

Studenternes advokat
Som underviser har Eva Smith i 40 år set flere generationer af jurister og advokater gå gennem universitetet og ud i samfundet, og i dag sidder mange af hendes gamle studerende på indflydelsesrige poster. Kontakten med unge mennesker og studerende har fyldt og betydet meget i hendes karriere, og hun er glad for årene som regensprovst på Regensen, hvor hun var tæt på studenterlivet.
- Dengang jeg begyndte at læse jura, ville vi alle være forsvarsadvokater og forsvare de svage. I dag vil de fleste være advokater for at tjene mange penge, konstaterer Eva Smith.
Men uanset sindelagsskift hos de studerende gennem årtierne er Eva Smith altid parat til at forsvare unges ret til at udfordre, stille spørgsmål og undersøge. Derfor er hun også kritisk over for initiativer til at forkorte studietiden, som Fremdriftsreformen er udtryk for.
- Jeg har selv nydt godt af at kunne læse flere fag og skifte studie undervejs. Det er synd, at man ikke kan det mere. Den Fremdriftsreform er ikke af det gode. Det kan være i orden at straffe studerende, der bruger lang tid på studierne, på pengepungen, men at tage studiepladsen fra dem er dumt. Det er jo vigtigt, at de læser for at blive klogere og ikke bare for at bestå en eksamen.
Selv var Eva Smith en langsom starter, der nåede at læse både sociologi og psykologi, inden jurastudiet fangede. Hendes doktorafhandling var syv år undervejs. Hun husker stadig, hvordan hun, aftenen inden en afløsningsopgave skulle afleveres, fandt en artikel, som betød, at hendes konklusion skulle skrives om. Det kostede flere måneders ekstra arbejde.
- For jeg skulle først på sommerferie med mine børn – det havde jeg lovet dem. Artiklen kunne jeg jo godt have ladet, som om jeg ikke havde set, men arbejdet blev meget bedre, selvom det tog længere tid, som hun forklarer, idet hun samtidig beklager, at den studiestil, hun kunne praktisere dengang, i dag er – historisk.

Formidler og forsker
Med sin baggrund i både psykologi og sociologi har Eva Smith været i stand til at påvirke det grundlæggende syn på vidneforklaringer gennem sin forskning. Og hun har siden været i stand til at give indsigter og holdninger videre til årgang efter årgang af studerende.
Hendes doktorafhandling om vidnebeviset kom i 1986, og den forandrede på mange områder arbejdet med vidner og vægtningen af vidneudsagn. Inspirationen havde hun fra den svenske pædagog og psykolog Arne Trankell og svenskernes brug af vidnepsykologer.
- De svenske vidnepsykologer gik jo dengang ind i sagerne med ‘den gode politimands metode’. Jeg synes, det var noget, vi som jurister kunne udnytte, ikke mindst i måden at udspørge på, siger Eva Smith, hvis afhandling gik ud på at vise, at vidner forklarer verden ud fra deres egne forudsætninger, at de påvirkes af måden, de udspørges på, og at det er vigtigt at holde deres udsagn op mod noget, som man ved er sandt.
I dag er mange af de indsigter, Eva Smith var med til at bringe frem, blevet almen viden og alment accepteret.
- Vidnet vil jo ikke lyve, men vi ser alle verdenen i lyset af egne erfaringer og oplevelser, og det er afgørende for vidneudsagnets vægt som bevis. Børn er jo så afhængige af deres voksne, og deres perspektiv er, at deres lille familie fungerer – ikke at sandheden skal frem. Derfor er det utrolig svært at vurdere børns vidneudsagn. Der mangler vi stadig at kortlægge nogle faresignaler, som man skal være opmærksom på. Det gælder især i de svære sager, hvor der ikke er ret mange objektive beviser, men kun børnenes vidneudsagn.
Eva Smiths forskning brød nye veje og påvirkede praksis, men vidnepsykologerne fandt ikke vej til de danske retssale ligesom i Sverige, og vurderingen af vidneudsagns sandhedsværdi og vægt er stadig juristernes.
Barnets perspektiv har altid fyldt meget i Eva Smiths liv. Med otte børn som en fast bestanddel af hverdagen gennem mange år har hun udviklet en praktisk evne til at koncentrere sig hundrede procent på et splitsekund og til at udnytte tiden optimalt.
- Jeg er typen, der læser i køen i lufthavnen, og mens jeg laver mad, siger hun som et forsøg på at forklare, hvordan det hele har kunnet gå op i hendes bemærkelsesværdige karriere. En karriere som også lige gav plads til at skrive tre børnebøger og til at bestige Kilimanjaro.
Måske skal der nu skrives flere børnebøger og færre rapporter og debatindlæg?
Men nej, der kommer ikke nogen programerklæringer eller faste planer fra Eva Smith for de kommende år. Kun den at hun vil bruge mere tid på sine 18 børnebørn.

Eva Smith
Født 1942 som datter af den senere justitsminister Hans Hækkerup og Marchen Fris-Skotte
1966-76 Studier i psykologi, sociologi og jura
1977-82 Kandidatstipendium
1986 Forsvar for disputatsen Vidnebeviset
1990 Første kvindelige juraprofessor ved Københavns Universitet
2014 Professor emerita ved Københavns Universitet

Eva Smith har udgivet lærebøgerne Straffeproces og Civilproces og har haft en række tillidsposter blandt andet som formand for Det Kriminalpræventive Råd indtil januar 2013, medlem af Retsplejerådet, Politikommissionen og Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg, formand for bestyrelsen for Københavns Retshjælp, formand for ECRI (Europarådets kommission til bekæmpelse af racisme og fremmedhad), medlem af ekspertgruppen under The Framework Convention for the Protection of National Minorities samt æresdoktor ved Universitetet i Lund.

Eva Smith har skrevet tre børnebøger under navnet Eva Asmussen.