Advokaten 1 - Advokat ind i sjælen

Print Print
22-01-2014

 

Advokat med søfartsbog
D
er er tidspunkter i ens liv, hvor man skal gøre noget andet, end man hidtil har gjort, mener Jan Erlund, der i år fylder 75 år. Og selvom advokaten med speciale i sø- og transportret fortsat vil være aktiv i bestyrelsesarbejde og voldgiftssager, vil han nu også forsøge at catche up med de ting, som et meget travlt arbejdsliv ikke har tilladt ham.

Tekst: Dorthe Plechinger

Jeg var ikke sikker på, hvad jeg skulle efter gymnasiet, så jeg tog den toårige uddannelse til reserveofficer ved Dronningens Livregiment i Nordjylland. Bagefter virkede det meget naturligt at læse jura, for i forsvaret var jeg blevet sporet ind på det faktuelle. Jeg syntes så godt om de jyder, jeg havde mødt under militæruddannelsen, at jeg læste jura på Aarhus Universitet. Jeg er vokset op med skibsfart, blandt andet derfor blev sø- og transportret mit speciale. Via et stipendiat fra Nordisk Institut for Sjørett læste jeg i Oslo og fulgte kurser i maritim jura, hvor jeg fik det gode råd at få en advokatbestalling. Og det blev så til godt 42 år i Gorrissen-regi.
I Forsvaret lærte jeg at arbejde i teamwork, hvordan du skal begå dig, tale højt og gøre dig forståelig. Hvis du skal have en deling til at følge dig, kan du jo ikke stå og mumle. Og jeg har aldrig været udsat for i retten, at man fra dommersædet har sagt til mig: “Kan De ikke tale lidt højere?” Jeg lærte også at indordne mig, da jeg kom på en stue som rekrut i Nordjylland som den eneste københavner blandt thyboer og vendelboer og i hvert fald ikke skulle tale om, at jeg var student. Det skulle jeg heller ikke, da jeg i to omgange arbejdede som skibsdreng, hvor jeg også hurtigt lærte at stikke en finger i jorden. Det er nu sundt i mange af livets forhold. Og jeg er altså søretsadvokat med søfartsbog!
Det løftede mig ud over den sproglige barriere og var utrolig lærerigt, at jeg var ansat et halvt år på det amerikanske advokatkontor Haights i New York i 1969. Som søretsjurist skal du kunne begå dig i skrift og tale på engelsk. Jeg har rejst meget i mit advokatliv, for skibe sejler jo ikke kun i danske farvande, og søforklaringerne blev som oftest holdt uden for Danmark grænser. Det har været utrolig privilegeret. Jeg lærte også at arbejde selvstændigt, for jeg var tit alene af sted til sager, der foregik på fjerne destinationer, og dengang var der jo ikke iPhone eller computere til rådighed. Skulle jeg give de unge advokater et godt råd, er det at samle så mange faglige og menneskelige indtryk sammen på et så tidligt stadium som muligt af ens advokatkarriere – tage uden for landets grænser, for eksempel på et udenlandsk advokatkontor og se, hvordan de arbejder, gøre en indsats i forhold til det nationale og internationale netværk, hvor du møder andre professioner og typer af mennesker, også gerne i hjælpeorganisationer eller andre, ikke nødvendigvis højprofilerede organisationer.
Advokater er faktisk gode i en bestyrelse. Som advokat skal du kunne fokusere – det vil sige finde den centrale kerne i en problemstilling og skubbe alt det andet væk samt være i stand til at formulere på skrift, hvad problemerne går ud på. Jeg begyndte på mit bestyrelsesarbejde i begyndelsen af 70’erne, og en af de større opgaver var som formand for bestyrelsen for Burmeister & Wain Skibsværft. Det var en up hill-fight at være med til at holde værftet flydende, men man løber ikke fra jobbet som formand for en bestyrelse, når problemerne tårner sig op. Det gjorde jeg heller ikke senere i DFDS eller ØK. Men jeg havde nogle år, hvor det gik virkelig hårdt for sig med mit advokatarbejde ved siden af bestyrelsesarbejdet.
En god advokat skal kunne lytte til, hvad det er for nogle mennesker, han er iblandt og sørge for at spille i samme toneart. Han må ikke optræde arrogant og bedrevidende, og det er utrolig vigtigt, at man ikke har en afstand ned til de mennesker, man har med at gøre. Måske er der en tendens til, at når yngre advokater i dag kommer ud fra et af de helt store firmaer, sker det med denne virksomheds prestige og position? Det er ikke meningen: Den unge advokat skulle jo gerne virke via sin egen kompetence og ikke firmaets. Som formand for Advokatrådet advarede jeg mod at skabe et A- og B-hold blandt advokater, som der var en tendens til i min rådsperiode. Det er jo ikke de store kontorer, der skaber respekten omkring advokatens arbejde. Det er i højere grad advokaten ude i dagliglivet, der møder i eksempelvis familieretssager, straffesager og ikke at forglemme retshjælpsarbejdet.
Jeg kan godt lide afvekslingen i jobbet som advokat. Du bliver nødt til at sætte dig ind i nye områder og må prøve at få din jura til at støtte det. Men jeg har også altid godt kunnet lide at være tæt på mennesker – på beslutningstagere – og finde forhandlingsløsninger, som tilfredsstiller begge parter. Jeg har været glad for at være partner i en advokatvirksomhed og været med til at fastsætte reglerne for, hvordan firmaet skal udvikle sig – med hvilken kultur og hvilket arbejdsmiljø. Det spiller en stor rolle, at du kan præge din virksomhed, men også at være herre i dine egne sager.
Jeg fylder 75 i år, og det er jo sådan lidt en skillelinje for mig. Som advokater er vi så privilegerede, at vi har mulighed for en kontrolleret nedtrapning. Da jeg forlod Gorrissen Federspiel etablerede jeg sammen med en god ven og kollega, Mogens Skipper-Pedersen, Copenhagen Chambers, hvor vi passer vores bestyrelseshverv og voldgiftssager. Det bliver vi ved med, så længe vi kan bruges, for jeg tror, det er sundt fortsat at holde sig aktiv. Min holdning er i bestyrelsesarbejdet hele tiden at overveje, hvorvidt man stadig tilfører værdi til en virksomhed eller fonde, eller hvor man nu sidder.
Der er tidspunkter i ens liv, hvor man skal gøre noget andet, end man har gjort hidtil. Rejse mere, interessere sig for andre kulturer, og selvom det lyder lidt banalt – gå mere i teatret. Jeg vil gerne spille mere golf, og min kone og jeg vil gerne være noget mere i vores lejlighed i Sydfrankrig. Nu er der jo ikke 100 år tilbage, så jeg synes, man skal tænke sig om og spørge: Er der ikke noget, jeg ellers skal nå i livet? Jeg har arbejdet meget – du kan bare spørge mine døtre og min kone – de så ikke så meget til mig, så nu er det på tide, at jeg får catched up med noget andet i mit liv. Vi bliver også snart morforældre, og det bliver selvfølgelig noget, der kommer til at tage noget tid.
Jeg har nu valgt at deponere min bestalling, men føler, at jeg er lige meget advokat i mit sind og hjerte, hvad enten jeg har den eller ej, og jeg behøver den ikke længere med det arbejde, jeg udfører i dag. Jeg tillader mig at mene, at jeg har aftjent min værnepligt i Advokatsamfundet gennem mine 17 gode og travle år i kredsbestyrelsen og Advokatrådet.

 

Jan Peter Seeberg Erlund
75 år i marts. Han er jurist og var indtil 2007 partner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard, som han var med til at stifte. Fra 1991-95 formand for Advokatrådet. Har gennem årene haft utallige bestyrelsesposter og var fra 1985-2002 formand for bestyrelsen i DFDS, for ØK fra 1992-2007 og for Burmeister & Wain fra 1984-1996. Er i dag fortsat bestyrelsesmedlem for blandt andet Vitasoy International Holdings Ltd i Hongkong og Skagerak-gruppen i Hirtshals samt blandt andet dommer i voldgiftssager. Jan Erlund er gift med fysioterapeut Hanne Brocks, som han har de to døtre Mette og Marlene med.