Advokaten 9 - Skærpet straf – mindre retssikkerhed

Print Print
04-11-2013


Interessen for retssikkerhed har måttet vige pladsen for emner som job og økonomi hos politikere og medier i de senere år. Det har store konsekvenser for både tiltalte og indsatte. Det mener formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der opfordrer kolleger til at være ekstra opmærksomme på de urimelige sager og kære dem.

Tekst: Lene Rosenmeier  

Pressen spiller en vigtig rolle, når det gælder om at holde liv i debatten om retssikkerheden i Danmark. Men i de senere år har især arbejdsmarked og økonomi fået lov at optage pladsen på bekostning af borgerne og retsvæsenet.
Det mener formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn.
Det samme billede tegner sig ifølge ham fra politisk side, og det har fået store retssikkerhedsmæssige konsekvenser for tiltalte og indsatte.
- Inden finanskrisen var retssikkerhed højt prioriteret både hos politikere og i medierne. Men man kan mærke, at det ikke har samme bevågenhed mere. Det er blevet sværere at komme igennem med budskaber om retssikkerhed på trods af, at der i de senere år er gennemført betydelige skærpelser på strafferetsområdet, fortæller Henrik Stagetorn.  

Stigende brug af varetægtsfængslinger
Henrik Stagetorn peger blandt andet på den stigende brug af varetægtsfængslinger i Danmark, som lige nu presser de danske fængsler til det yderste.
- Betragtninger om ‘ingen straf før dom’ og ’uskyldig indtil man er dømt’ klinger hult, når man ser antallet af langvarige varetægtsfængslinger. Siden 2006 er omfanget af danske varetægtsfængslinger mere end fordoblet, og i dag udgør de 40 procent af belægningerne i de danske fængsler og arresthuse. Det betyder, at belægningsprocenten i fængslerne er utrolig høj – lige nu over hundrede procent, understreger Henrik Stagetorn.
Han kalder det en alvorlig situation, som kan få store konsekvenser for de fængslede, der risikerer at miste både kontakt til familie og pårørende. Derudover står job og anseelse også på spil, samtidig med at det er et ekstremt pres at få forlænget en varetægtsfængsling igen og igen.
- Når en varetægtsfængslet spørger mig ‘Hvor længe skal jeg være fængslet?’, får jeg flakkende øjne. I mange tilfælde ville det ærlige svar være, at det bestemmer anklagemyndigheden, forklarer Henrik Stagetorn.
Han mener ikke, at domstolene udfordrer anklagemyndighedens begæringer om varetægtsfængsling nok. Det samme gælder forlængelse af varetægtsfængslinger. Det har han netop holdt foredrag om til Dommerforeningens årsmøde.
- Det gælder i særdeleshed fængslinger af hensyn til politiets efterforskning og fængslinger, hvor der er afsagt dom i første instans, og hvor sagen senere skal prøves for landsretten. Nu har jeg taget problematikken op til Dommerforeningens årsmøde, hvor jeg oplevede overraskelse over problemets omfang.

Politiet udtaler sig imod prøveløsladelser
En anden væsentlig skærpelse på strafferetsområdet er en ny regel fra i år om, at politiet i videre omfang skal høres, når indsatte med relation til rocker- og bandemiljøet står for at skulle have udgang eller prøveløslades.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater oplever i øjeblikket en klar opstramning, hvor politiet oftere udtaler sig imod prøveløsladelse. Derfor kommer flere af disse personer også til at sidde fængslet i væsentlig længere tid end tidligere, da reglerne er udformet sådan, at der er tale om et meget bredt skøn.
- Det er stærkt frustrerende for denne gruppe af indsatte, at de dermed får ringere afsoningsvilkår end andre, understreger Henrik Stagetorn.

Må ikke se afgørende materiale
Endnu en skærpelse til skade for sigtede er ifølge Henrik Stagetorn, at politiet oftere bruger deres mulighed for at give forsvareren pålæg om ikke at vise klienten vigtige oplysninger. Det, mener han, planter en kile imellem forsvareren og klienten.
- Min klient kan føle sig rimelig sikker, mens jeg som forsvarer ved, at der venter nogle mindre behagelige ting forude. Det er klart, at det ikke giver grundlag for et hensigtsmæssigt forsvar. Udover at nægte klienten at se afgørende materiale giver retsplejeloven også mulighed for at afskære forsvareren fra at få centrale informationer. Regler, der begrænser klientens eller forsvarerens aktindsigt, er centrale emner for landsforeningens arbejde.  
- De, der beslutter, om vi må se det her materiale, kender ikke nødvendigvis sagen til bunds og kan have svært ved at vide, om det er den rigtige beslutning. I landsforeningen arbejder vi derfor også på at få begrænset den stigende brug af disse regler, forklarer Henrik Stagetorn.
Siden 2002 har Folketinget skærpet strafferammen i straffeloven 59 gange. Hertil kommer adskillige stramninger af retsplejelovens regler for strafferetsplejen til skade for den sigtede.
- Alt i alt betyder det, at der er nok alvorlige opgaver at tage fat på for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Lige nu gør vi opmærksom på skævheder i høringssvar og i samarbejdet med blandt andet Advokatrådet arbejder vi for at sætte endnu mere fokus på de retssikkerhedsmæssige problemer, som vi ser.


Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har til formål at varetage medlemmernes interesser og agere i spørgsmål om retssikkerhed og lovgivningsinitiativer, medlemmernes uddannelse, høringer, forhandle spørgsmål i relation til beneficierne samt medvirke i salærdrøftelser med landsretspræsidenterne. Derudover samarbejder foreningen med Advokatsamfundet og Danske Advokater i sager af almen interesse for foreningens medlemmer.
Flere advokater beskæftiger sig i dag udelukkende med strafferet end tidligere – mange uden at være beneficerede. Foreningen, der førhen hed Landsforeningen af beneficerede advokater, ændrede i 2009 sine vedtægter, så det blev muligt også for ikke-beneficerede advokater og advokatfuldmægtige at blive medlemmer.
Landsforeningen har siden kunnet konstatere en tilgang af medlemmer. Foreningen har i dag 461 medlemmer. De 58 af dem er ikke-beneficerede forsvarere.