Advokaten 9 - Domstolenes prøvelse af Advokatnævnets kendelser

Print Print
04-11-2013


I første halvår af 2013 blev der truffet endelig afgørelse af domstolene i 16 sager, hvor Advokatnævnets kendelser var blevet indbragt for retten. I fem sager blev nævnets kendelse stadfæstet. I fem sager blev sagen enten hævet af advokaten eller afvist. I tre sager tog Advokatnævnet bekræftende til genmæle over for advokatens påstand. I to sager fandt domstolene, at god advokatskik var tilsidesat, men at sanktionen skulle ændres. I én sag blev nævnets kendelse ophævet. Nedenfor følger en gennemgang af nogle af de afsagte domme.

Af Nicolai Pii, sekretariatschef, Advokatnævnet

Københavns Byret stadfæstede ved dom af 3. maj 2013 Advokatnævnets kendelse af 5. juli 2012, hvor advokat A blev idømt en skærpet bøde for i strid med god advokatskik at have indgivet en konkursbegæring mod advokat B, idet advokat A ikke havde sikret sig, at konkursbetingelserne var opfyldt. Retten stadfæstede nævnets kendelse, herunder sanktionen, idet retten lagde vægt på, at flere af konkursbetingelserne ikke var opfyldt.
Ved dom af 17. juni 2013 stadfæstede Københavns Byret nævnets kendelse af 30. maj 2012, hvor en advokat blev idømt en bøde for grov tilsidesættelse af god advokatskik ved at have opfordret sin klient i en samværssag til at opsøge sine børn i deres institutioner, selvom dette var i strid med Statsforvaltningens og Familiestyrelsens afgørelse om suspension af samværet. Byretten stadfæstede kendelsen, idet retten fandt, at advokaten efter suspensionen af samværet – og umiddelbart inden en videoafhøring af børnene – havde bekræftet sin klient i, at han måtte opsøge børnene i institutionen.
Retten på Frederiksberg stadfæstede ved dom af 24. juni 2013 nævnets kendelse af 24. oktober 2011, hvor advokat A var blevet idømt en bøde på 40.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik ved at have forsøgt at påvirke en tiltalts familiemedlemmer til at overtale den tiltalte til at skifte forsvarsadvokat til advokat A. Retten stadfæstede kendelsen og anførte i øvrigt, at den samlede sagsbehandlingstid på tre år (både ved nævnet og retten) hverken udgjorde en krænkelse af sagsøgerens rettigheder i henhold til EMRK artikel 6 eller burde medføre en strafnedsættelse efter principperne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14.

Advokatnævnet har taget bekræftende til genmæle
I to af de sager, hvor Advokatnævnet har taget bekræftende til genmæle over for advokatens påstand om ophævelse, har der været tale om, at advokaten – efter afslutningen af nævnets behandling af sagen – er kommet med nye oplysninger i sagen, som har haft afgørende betydning for afgørelsen.
I en sådan sag afsagde Københavns Byret dom 25. februar 2013, hvor en advokat, uanset at han fik medhold, blev pålagt at erstatte Advokatnævnets tab til advokatudgifter på 17.000 kr. efter retsplejelovens § 318 om uordentlig procesførelse, idet advokaten først under rettens behandling af sagen fremkom med sine oplysninger i klagesagen. Dommen er tillige beskrevet i Advokaten 5, 2013.

Ændret sanktion
Ved Østre Landsrets dom af 2. april 2013 (tillige refereret i UfR 2013.2189 Ø) fandt landsretten i overensstemmelse med Advokatnævnets kendelse af 2. maj 2011, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have rådgivet sine klienter i forbindelse med en ejendomshandel. Henset til, at advokaten gik ud fra, at hans klienter var opmærksomme på forholdet og henset til sagens øvrige omstændigheder, ændrede landsretten sanktionen fra en bøde på 10.000 kroner til en bøde på 5.000 kroner.

Ophævelse
Retten i Sønderborg ophævede ved dom af 11. februar 2013 Advokatnævnets kendelse af 6. september 2012, hvor nævnet havde pålagt en advokat en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik ved under et forberedende retsmøde ikke at have taget forbehold for senere at fremsætte begæring om supplerende syn og skøn. Retten lagde efter bevisførelsen i retten blandt andet til grund, at afholdelse af et supplerende syn og skøn på daværende tidspunkt havde været umuligt eller stærkt begrænset, da byggeriet var afsluttet. Dertil kom, at en væsentlig del af de supplerende spørgsmål var blevet besvaret under afhjemlingen af skønsmanden i retten. På den baggrund fandt retten, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik.