Advokaten 8 - På anklagebænken i en skattesag

Print Print
07-10-2013


Er efterforskningen i skattesager så uafhængig, som den bør være? Og er borgerne godt nok beskyttet, fra sagen opstår hos Skat, til den kommer for retten? Det er blot et par af de spørgsmål, som Advokatrådets Skatteudvalg tager op i et nyt debatoplæg, Skat og Straf, hvor der er fokus på både problemstillinger og løsninger.

Tekst: Hanne Hauerslev

Niels Nielsen er begejstret for sin firmabil, som ligger i den tunge vægtklasse. Værdien af den fri bil skal selvangives, men af grunde – som vi ikke kender – sker det først, da Skat opdager problemet og træffer en afgørelse.
Afgørelsen kan påklages inden for tre måneder. Det bliver den ikke. I stedet betaler Nielsen sin skat.
Men dermed er sagen ikke nødvendigvis ude af verden. 
I Skat går sagen nemlig videre til Ansvarsafdelingen, der skal vurdere, om Nielsen skal have en bøde. Det får han. Hvis skatteværdien af den fri bil er på mere end 250.000 kroner, eller hvis han nægter at betale bøden, bliver sagen sendt videre til anklagemyndigheden. Og så er det, at retssikkerheden kan begynde at svigte, mener Advokatrådets Skatteudvalg, der netop har udgivet et debatoplæg, der peger på flere skattemæssige problemstillinger. Oplægget har været halvandet år undervejs og er udarbejdet af et underudvalg, der blev nedsat efter en retssikkerhedskonference om skat i 2011.
Skatteadvokat Martin Bekker Henrichsen fra Skatteadvokaterne beskæftiger sig med skat og straf og har siddet med i underudvalget. Han mener, at der kan opstå et retssikkerhedsmæssigt problem, når anklagemyndigheden overtager sagen fra Skat. Anklagemyndigheden læner sig nemlig meget ofte op ad Skats vurderinger, mener han.
- Efter retsplejelovens regler er det alene anklagemyndigheden, der kan efterforske straffesager og rejse tiltale. Det ligger der en stor retssikkerhed i. Men når Skat afleverer en pakke med tiltalebegæring hos anklagemyndigheden er hele sagen linet op med bilag og skatteretlige vurderinger. Det kan være meget kompliceret stof, og det betyder, at anklagemyndigheden ofte ikke går ind i en reel efterforskning på egen hånd, men lægger Skats vurderinger til grund i sagen, forklarer Martin Bekker Henrichsen.

Når anklagemyndigheden bliver postkontor
Som forsvarer tager han som led i skattestraffesagen ofte kampen op med Skats skatteretlige ansættelse og påpeger fejl og mangler i ansættelserne. I den situation vil anklagemyndigheden herefter oftest gå tilbage til Skat for at få Skats vurdering.
Skats stillingtagen til, om der er en sag eller om den skal ændres, sendes herefter retur til forsvareren. Og det er en problematisk procedure, mener Martin Bekker Henrichsen.
- Problemet er sådan set ikke selve vurderingen, men ofte ser det ud, som om anklagemyndigheden bliver postkontor mellem Skat og den advokat, som er forsvarer. Det betyder, at vi ikke får den uafhængige efterforskning, som faktisk påhviler anklagemyndigheden efter retsplejeloven. På den måde får Skat en rolle, som lovgiver ikke har forudsat. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, påpeger Martin Bekker Henrichsen.

Skat i vidneskranken
Efter dansk ret må du ikke føre ekspertvidner om, hvordan retstilstanden er.
Men det ligger lige for, når den medarbejder, der har haft hele sagsbehandlingen hos Skat, afhøres under straffesagen, at vidneforklaring ikke kun går på de faktiske forhold, men også på de bagvedliggende vurderinger. Dermed også Skats vurdering af skattelovgivningen.
- Retten kender jo lovgivningen og vidneførelse herom vil være i strid med de grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Sker det alligevel, må retten – måske med forsvarerens hjælp – bryde ind, siger Martin Bekker Henrichsen.

Forbud mod selvinkriminering
Udvalget, som står bag debatoplægget, peger også på de retssikkerhedsmæssige problemer i, at borgere ofte bliver præsenteret for en fortrykt blanket, når de har første møde i deres sag hos Skats Ansvarsafdeling.
Blanketten tilsidesætter borgerens beskyttelse efter retssikkerhedsloven, som sikrer, at borgeren ikke inkriminerer sig selv – altså hjælper myndigheden med at forme sagen mod borgeren selv.
- Mange går faktisk til det første møde uden advokat, fordi de tænker, at de ikke har noget at skjule, og at det måske endda ville virke mistænkeliggørende, hvis de havde en advokat med. Så bliver de bedt om at skrive under på blanketten. Situationen er presset for dem på det tidspunkt og måske forstår de ikke helt, hvad den går ud på, men vil gerne signalere, at de vil være så behjælpelige som muligt. Derfor skriver de under, siger Martin Bekker Henrichsen, der anbefaler at kontakte en advokat, inden der bliver sat en underskrift på blanketten.

En sigtets rettigheder
Et andet punkt, der kan sættes spørgsmålstegn ved, er, hvornår en skattesag bliver til en straffesag?
- Forestil dig, at en medarbejder i Skat helt fra starten af din sag – altså inden den når til Skats Ansvarsafdeling – får det fokus, at din sag godt kunne gå hen og udvikle sig til en straffesag. Alligevel oplyses borgeren først om, at han er sigtet og der er rejst en straffesag, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse. I den situation burde Skat på et meget tidligere tidspunkt have meddelt borgeren, at der var en straffesag i støbeskeen og at vedkommende måtte forvente en sigtelse – med de retssikkerhedsmæssige rettigheder, der følger deraf, siger Martin Bekker Henrichsen.  

Martin Bekker Henrichsen
Advokat, medlem af Advokatrådets Skatteudvalg. Har igennem mange år arbejdet med skat og straf. Partner hos Skatteadvokaterne.