Advokaten 7 - Tema - internationalt arbejde

Print Print
17-09-2013

På den europæiske scene
CCBE er omdrejningspunkt for det internationale arbejde, som Advokatrådet deltager i. Og der er god grund til at følge udviklingen på den europæiske scene. Det er blandt andet her advokatetikken udvikler sig i en grad, der sætter de danske værdier i perspektiv. Temaet om det europæiske samarbejde sætter fokus på strafudmåling, advokatregulering og hvidvask.

Tekst: Hanne Hauerslev

Tænketank for europæiske advokatsamfund

Formanden for Advokatrådets internationale udvalg ser CCBE som en tænketank for de europæiske advokater, der giver mulighed for at dele viden på tværs af landegrænser og gøre en fælles indsats for retssikkerheden. Centralt i arbejdsopgaverne står advokaternes uafhængighed, som er hele fundamentet for at værne om den enkelte borgers rettigheder.

Selvom betydningen af et begreb som uafhængighed kan synes fjern i dagligdagen, så er dét og andre advokatværdier alligevel noget, som 32 europæiske advokatsamfund sammen arbejder på at værne om via The Council of Bars and Law Societies of Europe, CCBE.
Og det arbejde er væsentligt – også for advokater i et land som Danmark, hvor uafhængigheden er grundfæstet i retsplejeloven. Det mener formand for Advokatrådets internationale udvalg, advokat Jeppe Skadhauge, der især ser arbejdet som en vigtig brik i en tid, hvor den globale finanskrise sætter landenes politiske og økonomiske systemer og bånd på en prøve.
- I den globaliserede verden er det ikke længere tilstrækkeligt at være et stort land for at klare sig. I dag er det regionale fællesskaber, der skal sikre de enkelte landes borgere. Mere end nogensinde før er det derfor vigtigt at styrke Europas sammenhængskraft. De 32 medlemslande byder på mange forskelle, herunder i deres nationale retssystemer. I lande, der slås med for eksempel korruption, kan befolkningerne være fristede til at støtte politiske ledere, der nok kan ‘rydde op’, men som ikke vægter demokratiske spilleregler højt. Set med demokratiske briller er en sådan udvikling skadelig for regionen, forklarer Jeppe Skadhauge.

Temaerne spænder vidt
Han påpeger, at den stigende regionalisering og internationalisering betyder, at mangfoldighed og forskelle er et grundvilkår på mange områder. På retsområdet er det et af CCBE’s mål at arbejde for en fortsat udbygning af de fundamentale menneskerettigheder og frihedsrettigheder, det gælder for eksempel retten til en retfærdig rettergang og beskyttelse af klienten. Konkret spænder temaerne vidt – lige fra anholdtes og sigtedes ret til advokatbistand – til alternativ konfliktløsning ved forbrugerkøb – samt E-justice-portalen. E-justice er en portal med informationer om de forskellige medlemsstaters retssystemer, EU case law og andre praktiske værktøjer for advokater, der opererer over grænserne. 
Danmark har taget et retsforbehold, der vedrører opgaver, som i EU-lande typisk varetages af politi, domstole og andre retlige myndigheder, for eksempel visumregler, menneskesmugling og terrorisme. Jeppe Skadhauge minder om, at regler uden for forbeholdet har virkning i Danmark og dermed betydning for den enkelte borger. Når EU harmoniserer disse regler, skal vi sikre, at der ikke vedtages standardregler, der er udtryk for den laveste fællesnævner.
- Advokater har en professionel særstilling i et demokratisk samfund. Advokat/klientforholdet er beskyttet af en professionel tavshedspligt, og den skal vi også værne om. For borgeren skal der være en garanti for, at rådgivningen er både sober og fortrolig, at den ikke bare handler om at få et salær ind på kontoen. Her ligger der værdier, som skal forsvares på den internationale scene. For selvom det jo går godt i Danmark, og der ikke er tegn på opbrud mod den model, vi har her, så udvikler vores samfund sig hele tiden og er også under påvirkning af, hvad der sker uden for landets grænser, forklarer Jeppe Skadhauge, der ser på den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, som en tænketank, der gør god brug af vores fælles advokaterfaringer til gavn for det europæiske retssamfund. Selv små lande kan have relevante bidrag, som de store lande lytter til. 
- For eksempel bad det tyske Bundesrechtsanwaltskammer mig i foråret om at tale på en konference i Berlin om den danske domstolsreform fra 1999, der indebar øget rekruttering af advokater som dommere – en udvikling man også gerne ser i Tyskland, siger han.

Kontrasterne holder os skarpe på egne værdier
- CCBE’s opgave er desuden at sætte en proces i gang, når EU-kommissionen tager et initiativ. Hver gang får vi en kvalificeret evaluering gennem de tanker, medlemslandene bringer ind i det forum, hvor vi diskuterer sagen. I arbejdsgrupperne strukturerer vi problemerne og finder fodslaw. Hele processen giver plads til de mange holdninger og forslag, der kommer, og det giver mulighed for at bringe alle erfaringer og viden ind i arbejdet. Det betyder, at vi i fællesskab kan følge EU-udviklingen tæt, siger Jeppe Skadhauge.
- Når du får et udemokratisk system og tankegang præsenteret, så sætter det vores eget system i relief. For eksempel har CCBE en menneskerettighedspris, som i 2012 gik til den hviderussiske tidligere advokat, Pavel Sapelko, der har trodset et system og kæmpet for vores værdier. Pavel Sapelko blev efter pres fra myndighederne ekskluderet fra det lokale advokatsamfund i Minsk. Da vi skulle finde den rigtige kandidat til prisen, diskuterede vi, om den kunne bringe ham i fare eller styrke hans sag. En sådan sag er egnet til at skærpe ens blik for betydningen af vores værdier. 
I 2011 gik prisen til formanden for det tunesiske advokatsamfund, Abderrazak Kilani, for hans og hans kollegers rolle i det Arabiske Forår. Kilani opfordrede kollegerne til at deltage i en march til fordel for politiske reformer. Flere tusinde advokater deltog i denne modige aktion og var på den måde med til at sætte deres aftryk på reformprocessen.
- Udover at prisen har en betydning som en støtte til modtageren, så minder den om, at der er områder i verden, hvor det at være advokat er en udsat opgave, som betyder, at du kan komme i vanskeligheder og miste din bestalling, hvis du fører de ubekvemme sager. For mig at se er det med til at holde os nøjagtig så skarpe, at vi holder fokus på vores egne værdier, siger Jeppe Skadhauge.
Men hvorfor værne om en uafhængighed, som allerede eksisterer i Danmark?
- Selvom vi ligger lunt i svinget her i landet, så er vi en del af et europæisk samfund, som er i konstant bevægelse. Der sker stille og roligt forskydninger og forandring af holdninger, og hvis vi vil sikre en advokatstand, som hele tiden er parat til at stå på mål for vores værdier, må vi tage de nødvendige diskussioner. Her er CCBE en vigtig platform. Nogen skal udtale sig om de ubalancer, der kommer, og det holder også dit eget beredskab ved lige. På samme måde som Advokatrådets høringssvar herhjemme – som for eksempel problemet med korte høringsfrister ved lovforslag.
- På den måde vedrører det faktisk os, når eksempelvis Georgien fængsler advokater, hvor CCBE må gå ind og kæmpe for løsladelsen af hver enkelt. Selvom Georgien er en stor kontrast til vores samfund med den ekstreme version af undertrykkelse, så får det os til at se vores egne værdier. Vi opdager vigtigheden af at holde fast i dem, for systemer er skrøbelige og ikke stærkere end de personer, der arbejder i dem.

 

Retssikkerhed ind fra begyndelsen
Ifølge Jeppe Skadhauge er arbejdet med at fastholde en høj etik også centralt i det arbejde, CCBE lægger i at kommentere ændringer af direktiver.
- Selvom alle nye EU-direktiver i dag ikke automatisk bliver dansk ret, når der som på strafferetsområdet er forbehold, så kan det ske på sigt, hvis forbeholdet ophæves. Derfor følger vi fra dansk side alt, da det er nemmere at tænke retssikkerhed ind fra begyndelsen – det er straks sværere at ændre på eksisterende regler, når de først er der, siger han. 
Ifølge CCBE’s generalsekretær, Jonathan Goldsmith, er der for øjeblikket især fokus på den fri bevægelighed for advokater på tværs af EU.
- For øjeblikket samler vi medlemmernes kommentarer til den ny rapport, som universitetet i Maastricht har udarbejdet, og som EU-kommissionen har bedt os vurdere. Den forholder sig til den fri bevægelighed, og hvilke advokatetiske regler der gælder. Det er et område, der er helt centralt for den måde, Europa fungerer på i dag, og falder fint i tråd med det arbejde, vi på den anden side også gør for borgeren med oprettelsen af e-justice portalen, som vi har udviklet for at give alle mulighed for at finde en advokat i en anden medlemsstat. Vi regner med, at portalen snart vil være tilgængelig, siger Goldsmith, der også har søsat et projekt, hvor advokater kan finde relevante faglige kurser på tværs af landegrænserne.
- At dele viden i CCBE-regi er noget af det, vi virkelig har fokus på. Med den udvikling, der er i Europa – for eksempel på hvidvask-området – er vi nødt til at være både på forkant og samlende for alle vores næsten en million medlemmer, siger han.
Ifølge Jeppe Skadhauge er det relevant at spørge, om der ligger en fælles europæisk advokatstand og venter ude i horisonten. Eksempelvis er advokatdirektiverne et skridt på vejen til at se europæiske advokater som en samlet stand. Det, som vil drive den udvikling frem, er at ensrette reglerne. Og i det arbejde bliver både advokatetik, uafhængighed og fælles holdning til de fundamentale værdier helt grundlæggende for, om det kan lade sig gøre.
- Da EU modtog Nobels Fredspris fremhævede van Rompuy betydningen af EU’s tilstedeværelse og indflydelse i landene øst for unionen. Europas tiltrækningskraft kan mærkes i disse landes økonomiske og politiske bestræbelser. Han tilføjede, at vi ønsker at give et endnu bedre Europa videre til vores børn. Vi vil gerne huskes som dem, der holdt fast i EU-fædrenes løfte om en varig fred i Europa. Jeppe Skadhauge påpeger, at den mission forudsætter et utrætteligt arbejde for at opretholde en advokatstand, der ikke hæmmer, men fremmer demokrati og menneskerettigheder. Lige som princippet om dommeres uafsættelighed skal vi værne om advokaters uafhængighed. Et retssystem er ikke bedre end sin advokatstand.

Jeppe Skadhauge
Partner Bruun & Hjejle, medlem af Advokatrådet, formand for Advokatrådets internationale udvalg,
formand for Dansk Forening for Voldgift samt medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for Voldgiftsinstituttet.

 

CCBE
The Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE) repræsenterer 32 advokatsamfund og mere end en million advokater. CCBE blev dannet i 1960, og siden har organisationen arbejdet for at forsvare de grundlæggende retsprincipper, som er grundlaget for et sundt demokrati. CCBE er en non-profit-organisation.
CCBE har mere end ni arbejdsgrupper og 18 komiteer, der arbejder med alt fra menneskerettigheder til hvidvask. Arbejdsgrupperne sikrer, at de nationale medlemmer får mulighed for at kommentere kommende EU-direktiver, og at der er mulighed for at dele viden på tværs af landegrænser.

Læs mere på www.ccbe.org


EU vil sikre tiltaltes og mistænktes rettigheder

EU’s indre marked og den fri bevægelighed betyder, at flere mennesker bliver involveret i straffesager på tværs af fællesskabets grænser. Det har skabt behov for at harmonisere mistænktes og tiltaltes rettigheder, uanset hvor man er. Netop det er baggrunden for EU’s femårsplan, Stockholmprogrammet. Selvom Danmark ikke er forpligtet af tiltagene, er vi på forkant på flere punkter.  Til gengæld står vi svagt i forhold til målet om at bringe omfanget af varetægtsfængslinger ned.

Tekst: Lene Rosenmeier

Stockholmprogrammet, der blev vedtaget i 2009, indeholder en række konkrete initiativer, der skal understøtte EU – målet om at skabe ét retsområde med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Formålet er at ensrette europæisk retspraksis, så EU's borgere får samme behandling, uanset hvor de er i EU.
Kommissionen har lagt en køreplan for implementeringen af programmet, som indeholder seks overordnede indsatsområder. Et par af dem er vedtaget.
Det er blandt andet tilfældet for mistænktes ret til oversættelse og tolkning, noget det ifølge advokat Jakob S. Arrevad ikke var svært at blive enige om, fordi det allerede følger af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Forskelle i retstraditioner
Lidt anderledes forholder det sig, når det gælder målet om, at mistænkte og tiltalte skal have adgang til retshjælp og juridisk bistand.
– Det er et område, hvor forskellene er meget store landene imellem. I Danmark har vi det system, at hvis man bliver sigtet eller tiltalt, får man en advokat. Men det er du ikke sikker på andre steder. Derfor er det sværere at blive enige om, forklarer Jakob S. Arrevad fra Advokatrådets Strafferetsudvalg.
De principper, man arbejder henimod, handler om, at der skal være tiltro til systemerne landene imellem. Og det er mange forskellige retstraditioner, der skal mødes.
- Forskellene er meget større på strafferetsområdet end på mange andre retsområder. I Norden har vi nordisk retstradition, i England er der angelsaksisk ret, som bygger på common law, og sydpå har romerretten stadig indflydelse, forklarer Jakob S. Arrevad.

Danmark retter ind
Danmark er på grund af sit forbehold i forhold til det retlige samarbejde i EU ikke forpligtet af tiltagene i Stockholmprogrammet. Men ifølge Arrevad har Danmark i øvrigt konsekvensrettet lovgivningen i mange EU-spørgsmål, hvor Danmark ellers står udenfor.
- Den europæiske arrestordre gælder for eksempel ikke i Danmark, men så har vi fået lov om udvisning, hvor reglerne er stort set de samme, forklarer Jakob S. Arrevad.
Dog står Danmark ifølge ham svagere, når det gælder målet om at bringe omfanget af varetægtsfængslinger ned.
- Der er voldsomme forskelle i retskulturerne på, om man varetægtsfængsler eller ej. Her ligger vi i den dårlige ende, fordi vi varetægtsfængsler i meget vidt omfang, fortæller Jakob S. Arrevad. 
Anklagemyndigheden i Danmark har dog i de senere år iværksat en række initiativer, der har bidraget til at nedbringe omfanget af varetægtsfængslinger.
Stockholmprogrammet udløber næste år. Jakob S. Arrevad forudser dog allerede nu, at programmet forlænges.

FAKTA om Stockholmprogrammet
Stockholmprogrammet fastsætter EU’s prioriteter for området med retfærdighed, frihed og sikkerhed for perioden 2010-14. Programmet er rammen for EU’s lovgivningsarbejde inden for bl.a. politikker om EU-borgerskab, ret og retfærdighed, sikkerhed, asyl og indvandring. I Kommissionens køreplan for implementeringen af Stockholmprogrammet findes 20 konkrete forslag til, hvordan programmet bør udmøntes inden for de to hovedområder sikkerhed og frihed/retfærdighed.

Jakob S. Arrevad
Partner hos Horten, hvor han er specialiseret i sager om økonomisk kriminalitet. Medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg.

 

God grund til at kæmpe for danske værdier
A
dvokatreguleringen i Europa udvikler sig hele tiden. Reguleringen berører måske ikke direkte de danske advokater i dag, men nye tiltag uden for vores grænser kan have betydning for os i morgen, mener Martin Lavesen, der er udpeget af Advokatrådet som den danske repræsentant i CCBE’s arbejdsgruppe for Deontology.

Tekst: Hanne Hauerslev

Bedemanden skriver testamentet og rådgiver fra vugge til grav. Supermarkedets servicedesk skriver ægtepagten og holder endda åbent til kl. 22.00. Revisoren laver ikke kun regnskabet, men kan også lige håndtere overdragelsesaftalen, når den private virksomhed skal sælges. Det er virkeligheden i England, hvor traditionelle advokater i dag konkurrerer med såkaldt ‘alternative business structures’.
På den anden side af Vesterhavet har lovgivningen gjort det muligt for alle – uanset uddannelsesmæssig baggrund – at tilbyde juridiske tjenesteydelser på grundlag af licens udstedt af SRA – Solicitors Regulatory Authority.
Markedet for juridiske ydelser i England består altså også i dag af virksomheder, som udbyder mindre komplicerede advokatydelser til forbrugere og som kan ejes af hvem som helst. Der skal indhentes en godkendelse hos SRA, der skal udarbejdes en forretningsplan og der skal tilknyttes en ‘compliance officer’ – men hvad der tilbydes, på hvilke vilkår og til hvilken pris er op til den frie konkurrence på markedet. 
- I 2011 blev reglerne i England ændret for at skabe et liberaliseret juridisk marked baseret på corporate governance, forretningsstrategi og pengepung. Som dansk advokat er der for mig tale om et ‘wild west’, hvor traditionelle kerneværdier som uafhængighed og integritet er blevet nedprioriteret, forklarer Martin Lavesen, der følger udviklingen via sin rolle som dansk delegeret i CCBE’s arbejdsgruppe for Deontology.

Opdatering af advokatdirektiverne
CCBE repræsenterer sine medlemmer i alle spørgsmål af fælles interesse, der vedrører arbejdet som advokat i Europa. CCBE har derfor ikke indflydelse på, hvordan de engelske regler udvikler sig på nationalt plan. Alligevel er det vigtigt at følge med i en sådan trend, da tiltag i den angelsaksiske advokatverden ofte senere vinder indpas – også i Danmark, mener Martin Lavesen.
- Tilsvarende følger vi også med i udviklingen af lov og praksis inden for retssikkerhed og også på relevante områder inden for selve lovgivningen både på europæisk og internationalt plan. EU-Kommissionen udfører for eksempel i øjeblikket en revision af advokatdirektiverne med henblik på at foreslå en forenkling af reglerne for at lette udveksling af advokatydelser på tværs af landegrænserne.
På foranledning af Kommissionen har Maastricht Universitetet i maj 2013 færdiggjort og offentliggjort en stor undersøgelse dels af etableringsdirektivet om adgangen til fast at arbejde i et andet land end, hvor bestallingen er opnået, dels af tjenesteydelsesdirektivet om adgangen til advokaters fri udveksling af tjenesteydelser.   
- CCBE’s overordnede opfattelse, da undersøgelsen blev sat i gang, var, at direktiverne fungerede tilfredsstillende i deres nuværende form, og CCBE har derfor ikke arbejdet aktivt for ændringer i direktiverne. CCBE har dog løbende været involveret i diskussioner med arbejdsgruppen bag Kommissionens undersøgelse for at blive inddraget i arbejdet, siger Martin Lavesen.
En af diskussionerne har fokuseret på det såkaldte ‘double-deontology’-problem, nemlig hvilke regler der regulerer advokatens adfærd, hvis advokaten arbejder i et andet land end sit hjemland, og der er konflikt mellem reglerne i hjemlandet og værtslandet. Martin Lavesen fortæller, at Danmark har tilsluttet sig, at der kan indføres en specifik regel om, at i sådanne tilfælde, har værtslandets regler forrang.  

Lempelse af regler om delt ejerskab
Som et eksempel på en mulig ny fremtidig europæisk regulering – måske inspireret fra vindene i England – anfører Martin Lavesen, at der i rapporten er rejst forslag om, at en medlemsstat ikke må have et generelt forbud mod filialer af virksomheder med delt ejerskab, altså virksomheder som ikke er 100 procent ejet og ledet af advokater. Oplægget er, at der skal foretages en form for proportionalitetsafvejning.
- Advokatrådet har valgt ikke at tilslutte sig dette forslag, men har i stedet foreslået, at det overvejes at tilpasse etableringsdirektivet, så der indføres en model svarende til den danske regulering i retsplejeloven, hvor der er specifikke krav til advokatvirksomheder med delt ejerskab, herunder krav om en prøve i advokatetik, fortæller Martin Lavesen, der nu i et år har siddet med om bordet i CCBE regi.
Rapporten og dens forslag er ved at blive nærstuderet af CCBE forud for, at Kommissionen i oktober 2013 afholder en større konference om rapporten. CCBE’s kommentarer – og dermed også den danske påvirkning – har traditionelt stor betydning for den endelige direktivtekst. Nye regler forventes dog ikke, før der har været EU-parlamentsvalg i slutningen af 2014.
- Som dansk advokat vil jeg gerne være med til at sikre, at der stedse er fokus på de grundlæggende danske værdier og advokatens særlige rolle i et retssamfund. Respekt for advokatens professionelle rolle, herunder habilitet og tavshedspligt, er vigtige betingelser for retsstatsprincippet. Vi som advokater skal aktivt være med til at fastholde dette, både nationalt og internationalt, siger Martin Lavesen.
- Bevæger man sig op i helikopteren, så er det rollen, som klientens uafhængige rådgiver, der skal fastholdes. De engelske regler kan umiddelbart fremstå som attraktive for en forbruger, men virker for mig noget anarkistiske. Det er vigtigt at kende til, hvad der sker i andre lande, så gode tiltag kan støttes og vælges til såvel som dårlige kan undsiges og vælges fra – også derfor er arbejdet i CCBE væsentligt.

Læs mere på www.sra.org.uk .

Martin Lavesen
Advokat og partner i LETT Advokatpartnerselskab. Arbejder med erhvervsret for danske og udenlandske klienter. Han har i mere end et dusin år undervist i God Advokatskik på Advokatuddannelsen. Han er forfatter til flere fagbøger, blandt andet ‘De Advokatetiske Regler – en kommentar’, 2011 og ‘Advokatetik – ret og rammer’, 2. udg., 2012, der begge er skrevet sammen med Lars Økjær Jørgensen. Han er medlem af Regel- og Tilsynsudvalget.

Øje for hvidvask
Regler mod hvidvask bliver mere og mere vidtgående, og strammere regler er på vej. Der er en mistænkeliggørelse af advokater fra international side, som er helt ubegrundet, mener advokat, tidligere præsident for CCBE og nu formand for CCBE’s hvidvask-arbejdsgruppe, Anne Birgitte Gammeljord, der arbejder for, at reglerne er proportionale med problemets omfang.

Tekst: Hanne Hauerslev

Selvom Hvidvasksekretariatets statistik fra de seneste fem år viser, at danske advokater indberetter mellem fire og tolv mistænkelige transaktioner årligt, er reglerne om hvidvask noget, som alle godt 6.000 danske advokater dagligt er i berøring med, hver gang der kommer en ny klient ind ad døren. Advokater skal nemlig rutinemæssigt, når de påtager sig en ny opgave, sikre, at klienten legitimerer sig eksempelvis i form af en kopi af klientens pas eller kørekort. Oplysningerne skal advokaten opbevare i mindst fem år, efter at klientforholdet er ophørt.
For få år siden var legitimationen i praksis nok til, at advokaten herefter med god samvittighed kunne gå i gang med klientens sag. Men nu skal der mere til.
- Som advokat har du i dag også en undersøgelses- og noteringspligt. Du skal kende din klient, formålet med rådgivningen og det forventelige omfang heraf, og så skal du også løbende overvåge klientforholdet. Resultatet af disse overvejelser skal advokaten notere i sagen og opbevare på samme måde som legitimationsoplysningerne. Når det gælder undersøgelsespligten kan man roligt lade fantasien få frit løb. Hvorfor vælger klienten mig? Måske siger klienten, at du har fået de bedste anbefalinger, men er det samtidig praktisk, at du som advokat i København aldrig kommer forbi den ejendom i Frederikshavn, klienten vil købe? Det kunne jo være, at den lokale advokat kendte den og ville undre sig over, at nogen vil give to millioner for et hul i jorden. Det er den slags spørgsmål, vi må stille os selv for ikke uforvarende at overtræde reglerne, forklarer Anne Birgitte Gammeljord, der giver et andet eksempel.
- I et aftalt scenarie trækker en part den anden i retten med et krav på to millioner, selvom pengene ikke skyldes. Sagsøgte udebliver med vilje, og der afsiges derfor udeblivelsesdom. Når du så meddeler din klient, at pengene er i hus, kan det være penge, som forsøges vasket hvide. Ja, det er kreativt, men en mulig situation, siger Anne Birgitte Gammeljord. 

Mistillid til om vi gør det godt nok
På verdensplan er netop kreativiteten stor, når det gælder hvidvask af penge fra al form for kriminalitet og sammen med intensiveringen af terrorbekæmpelsen efter 11. september 2001 er reglerne skærpet både i EU-regi og på verdensplan via den internationale organisation FATF, Financial Action Task Force.
- Advokater skal derfor også være opmærksomme på, at vi i forbindelse med vores rådgivning inden for lovens anvendelsesområde – ikke kun i internationale transaktioner, men også i helt danske forhold – kan blive brugt og misbrugt til hvidvask af penge, som stammer fra organiseret kriminalitet. Og her skal man huske på, at det ikke kun er midler, som stammer fra overtrædelse af straffeloven. Også midler som stammer fra overtrædelse af særlovgivningen og tilsvarende strafbare forhold begået i eller uden for Danmark kan falde ind under reglerne.
Samtidig er der fra EU og FATF stor bevågenhed på advokaters håndtering af reglerne til forebyggelse af hvidvask ikke kun i Danmark, men i alle lande i Europa. Årsagen hertil er at finde i de relativt få årlige indberetninger til myndighederne.  I 2009 stod danske advokater for 11 indberetninger ud af 19 fra de ikke- finansielle virksomheder, som er omfattet af reglerne. Til sammenligning var der i England mere end 5.000 indberetninger fra solicitors ud af i alt 12.849 fra ikke-finansielle virksomheder.
- På grund af de store forskelle i indberetningerne fra land til land er der opstået en mistillid til advokaterne og til, om vi følger reglerne. Ifølge EU og FATF burde der være langt flere indberetninger. Men det er ikke hos os problemet findes. Advokater medvirker ikke til hvidvask af midler, som stammer fra kriminalitet. Naturligvis kan det ikke helt udelukkes, at der kan findes advokater, som begår eller medvirker til strafbare forhold, men det kan ikke retfærdiggøre reglernes anvendelse på advokater. De få advokater, som forsætligt måtte medvirke til hvidvask, må tage straffen herfor.  Det er advokatens opgave at holde klienterne på den rigtige side af loven. Det er kernen i al juridisk rådgivning. Klienterne går ikke til os for at få hjælp til kriminalitet. Mistilliden er udokumenteret og ubegrundet, siger Anne Birgitte Gammeljord.
- I en årrække har advokaterne bedt om dokumentation for, at vi uforvarende af klienterne bliver anvendt i forbindelse med hvidvaskning af midler, og for et år siden besluttede FATF endelig, at man ville undersøge, om den juridiske branche er særlig udsat for at blive involveret i hvidvask. Initiativet blev hilst meget velkommen fra alle advokatorganisationers side. Håbet var, at arbejdet ville afdække de risici, advokater har for ufrivilligt at blive misbrugt af kriminelle til hvidvask af midler.
- Danmark var med i arbejdsgruppen. Også her blev det hurtigt klart, at der desværre var en antagelse af, at advokaterne spiller en ikke særlig flatterende rolle. Den generelle opfattelse var, at advokaterne står direkte ved porten til det vaskeri, hvor de sorte penge bliver hvide, og at vi – i hvert fald ufrivilligt – bistår. Hertil kunne vi kun svare et klart nej. Vi medvirker ikke til kriminelle handlinger. Hvis vi gør, er vi jo kriminelle. Som advokater gør vi faktisk alt, hvad vi kan for at holde vores klienter på den rigtige side af loven. Og i Advokatsamfundet tager man de skridt, der skal til, for at få de få brodne kar i advokatstanden sanktioneret, siger Anne Birgitte Gammeljord og tilføjer, at som forventet har FATFs rapport, som blev vedtaget i maj 2013, ikke dokumenteret, at advokaternes rådgivning anvendes til hvidvask af penge. CCBE og en række af de øvrige internationale advokatorganisationer har udtalt sig kritisk over for rapportens konklusioner og anvendelighed.

Når regler rokker ved advokaternes integritet og tavshedspligt
Der er flere grunde til, at Anne Birgitte Gammeljord investerer tid i både at følge og forsøge at påvirke reglerne inden for hvidvaskområdet internationalt.
- Sådan som reglerne er, risikerer vi, at blive første led i myndighedernes efterforskning af vores klienter. Det strider mod vores rolle som advokat. Advokater bør i videst muligt omfang være uafhængige i rådgivningen også i forhold til myndighederne. Derfor er det vigtigt, at CCBE har et kritisk øje på de stramninger, der foregår, og at vi forsøger at sætte grænser for undersøgelses- og underretningspligten. Sat på spidsen beder jeg først klienten give en lang række oplysninger i fortrolighed. Hvis jeg i den forbindelse fatter mistanke om, at det kan være, at klientens midler til eksempelvis køb af et sommerhus, kan stamme fra en lovovertrædelse, som kan straffes med mere end et års fængsel, så skal jeg omgående – uden at fortælle klienten det – underrette SØIK eller Advokatsamfundet. På det teoretiske plan kan man så overveje, hvordan man som advokat efter indberetningen kan finde en passende undskyldning for at slippe af med klienten uden at fortælle om indberetningen, og hvordan man forholder sig, hvis den tidligere klient efter en tid kontakter dig for at få hjælp til et forsvar i en straffesag, som udspringer af indberetningen. 
Anne Birgitte Gammeljords samarbejde med EU-Kommissionen omkring hvidvaskområdet startede i 2009, hvor hun var formand for CCBE.
- Jeg oplever, at både Kommissionen og Parlamentet lytter til vores bekymringer, men desværre er forståelsen for, at advokathvervet er fundamentalt forskelligt fra andre erhverv ikke stor, og det gælder også for forståelsen af, at underretningspligten ikke harmonerer med klientens forventninger til advokatens integritet og fortrolighed også uden for retssager. Dog har vi fået en undtagelse for legitimationsproceduren og indberetningsforpligtelsen i forbindelse med retssager. Der er imidlertid med det fjerde direktiv nye stramninger på vej, og der er nu fokus på skatteunddragelse og skærpede strafsanktioner for manglende iagttagelse af reglerne.
- Der har fra CCBE’s side været stor fokus på indholdet af det nye direktiv, og CCBE følger fortsat nøje direktivets gang gennem den politiske proces og håber, at politikerne vil have forståelse for, at en række af de foreslåede stramninger er problematiske for retssikkerheden for virksomheder og borgere. Senest har CCBE støttet den franske advokat, Patrick Michaud, i en sag ved Menneskerettighedsdomstolen mod den franske stat om, hvorvidt underretningsforpligtelsen var i strid med artikel 8. Domstolen mente ikke, at det er tilfældet, og lagde i den forbindelse blandt andet betydelig vægt på den måde rapporteringssystemet er opbygget i Frankrig, hvor den enkelte advokat i givet fald indberetter til advokatrådsformanden, som også er advokat og dermed underlagt tavshedspligt og fortrolighed.  Advokatrådsformanden tager i givet fald stilling til, om der er basis for underretning af myndighederne. Det er et system, som er anderledes, end det vi har i Danmark, hvor Advokatrådet som tilsynsmyndighed ikke på samme måde filtrerer. Med Michaud-afgørelsen tror jeg, at kampen mod underretningspligten er tabt for nu.  Til gengæld håber jeg, at vi fortsat kan få bedre retssikkerhed på europæisk plan omkring behandlingen og opbevaringen af de data, der indberettes. Hvis jeg eksempelvis rapporter en mistanke til SØIK, hvor ender så disse informationer, og hvem har adgang til dem for eksempel uden for Danmark, spørger Anne Birgitte Gammeljord.

Der bør være proportionalitet
I det hele taget er kravene til rapportering forskellige fra land til land.
I Danmark kan man kontakte Advokatsamfundet, som så indberetter til SØIK. I de fleste andre EU lande, bortset fra blandt andre Frankrig og Belgien, sker indberetningen direkte til myndighederne og uden om de lokale advokatsamfund.  Efter CCBE’s opfattelse må det være op til hver enkelt stat at beslutte, hvordan rapporteringen skal håndteres og til at sikre, at systemerne er i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens afgørelser om reglernes anvendelse i henhold til artikel 6 og artikel 8.
- Jeg tror, at det stadig er svært for advokater at forstå, hvorfor reglerne bliver mere og mere vidtgående og byrdefulde. Som det er nu, kan vi ikke forlade os på, at for eksempel banker, revisorer eller ejendomsmæglere har udført kontrollen, inden klienten kommer til os.  Vi kan naturligvis tage en såkaldt risikobaseret tilgang til klienten, med risiko for at ifalde straf, hvis det efterfølgende måtte vise sig, at den transaktion, vi bistår med, eksempelvis involverer betaling via en anerkendt bank for et aktiv, som er økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, som vi burde have undersøgt nærmere, understreger Anne Birgitte Gammeljord.
- Heldigvis har vi endnu ikke set en dansk advokat, som er blevet straffet for overtrædelse af hvidvasklovgivningens regler. Jeg vælger at tro, at det er, fordi danske advokater bruger deres sunde fornuft og ikke bistår klienter med hvidvaskning.

Anne Birgitte Gammeljord
Advokat med speciale i insolvensret. Har igennem otte år været medlem af Advokatnævnet og i perioden 2003-2009 medlem af Advokatrådet. I 2009 præsident for The Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE). Formand for CCBE's Money Laundering arbejdsgruppe. Forfatter til en række artikler om hvidvask i internationale faglige tidsskrifter.