Advokaten 7 - Kort Nyt

Print Print
17-09-2013

Academy of European Law
Academy of European Law (ERA) har udgivet sin årsrapport 2012.  ERA er en non-profit offentlig institution, der tilbyder træning i EU anliggender til en bred målgruppe, herunder advokater. Rapporten markerer samtidig 20 års jubilæet for organisationens stiftelse og er en interessant status på hvad organisationen beskæftiger og har beskæftiget sig med.  Du kan finde rapporten her: https://www.era.int/upload/dokumente/14907.pdf

 

ELI Projekt konference
The European Law Institute (ELI) afholder sin årlige projekt-konference i Wien, Østrig 5. september 2013. Der vil være deltagelse af eksperter inden for de forskellige grene af ELI’s nuværende projekter, der blandt andet omfatter en fælles EU-købelov, den Europæiske Fonds Vedtægt, samt retningslinjer og bedste praksis inden for EU’s Forvaltningslov.
Der vil være deltagelse fra medlemmer af Parlamentet såvel som repræsentanter fra Kommissionen. For ELI medlemmer er konferencen gratis at deltage i. For ikke-medlemmer er prisen 80 euro.
Læs mere om konferencen, paneldeltagerne og dagsordenen på: www.europeanlawinstitute.eu

 

Tilmelding til advokatuddannelsen
Der er nu åbent for tilmelding til de kursuslinjer på advokatuddannelsen, som starter i foråret 2014. Advokatsamfundet og underviserne anbefaler, at deltagerne har mindst et halvt års praktisk erfaring som fuldmægtig, inden de starter på kurserne.
Der er plads til 50 deltagere på hvert hold, og kurserne afholdes i Aarhus, Sorø, Roskilde og Køge.