Advokaten 7 - Markant flere korte frister de seneste fire år

Print Print
17-09-2013

Antallet af høringssager er steget markant de seneste år. Det samme gælder antallet af sager med korte høringsfrister. Det viser Advokatsamfundets undersøgelse over de seneste ti års udvikling i høringssagerne. De korte frister går ud over retssikkerheden, og Advokatrådet har derfor blandt andet kontaktet Folketingets formand for at finde en løsning.  

Vi har ingen interesse i at skælde ud på bestemte myndigheder, men vil hellere bidrage til en konstruktiv løsning på problemet. Det er grunden til, at vi samtidig kontakter Justitsministeren med forslag til initiativer.

Tekst: Hanne Hauerslev og Signe Juulskov Poulsen

Selvom en lovændring kan være en alvorlig sag, som kan have store retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, er høringsfristerne ofte kortere end en grundig behandling påkræver.
De korte høringsfrister har givet anledning til debat de seneste måneder. For at få et overblik over problemets omfang har Advokatsamfundet optalt fristerne i de høringssager, som Advokatrådet har modtaget igennem de seneste ti år. Cirka 30 procent af de høringssager, der indgår i undersøgelsen, omfatter lovforslag. De resterede sager vedrører bekendtgørelsesudkast, ny EU-regulering mv.
- Der er registreret mange tusind sager i den undersøgelse, som vi har iværksat for dels at nuancere debatten, dels for at afklare, om der er tale om et problem, som stikker dybere end bare et par år, siger Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Undersøgelsen tegner et klart billede af, at antallet af de meget korte høringsfrister på syv dage eller derunder igennem de seneste ti år har været stigende.
Således var der i 2003 23 sager med en frist på syv dage eller mindre. Tallet topper i årene 2010 og 2011 med 75 sager pr. år. I 2012 var antallet af sager med kort høringsfrist 69, hvilket svarer til 13 procent af de indkomne sager.
Procentvis har den årlige andel af høringssager med frist på syv dage eller mindre været størst i 2009-2012. Dog har antallet af høringssager med en frist på mere end 21 dage været stigende siden 2010, og i 2012 var den procentvise andel af sager med frister på mere end tre uger den højeste i den målte periode.

Grundighed tager tid
Den arbejdsgang, Advokatsamfundet sætter i værk, når en høringssag bliver modtaget, involverer ofte flere eksperter og kan være tidskrævende.
Advokatrådet modtager årligt omkring 500 sager i høring. Høringerne modtages af Sekretariatet, der registrerer sagen og sender den til juridisk afdeling, hvor en jurist gennemgår forslaget og ofte videresender det til en advokat med ekspertise på området for at få supplerende kommentarer. Herefter indarbejdes kommentarerne i et udkast til svar, der skal godkendes af Advokatsamfundets generalsekretær eller chefen for juridisk afdeling. 
- Vores høringssvar bliver grundigt gennemarbejdet, sådan at advokater, der er eksperter inden for det pågældende område, kan stå inde for det. Hvis der er tale om lovforslag, som kræver en mere principiel stillingtagen, kommer det for Advokatrådet, der kan tage forslaget op på et rådsmøde. Høringernes omfang varierer fra små og ganske ukomplicerede ændringer til meget omfattende og indgribende lovgivningsinitiativer, siger Torben Jensen.

Farligt med for korte frister
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Munk Christiansen, har i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse – sammen med to andre forskere – analyseret 1.500 høringssvar fra folketingsåret 2009 til 2010, som forskellige organisationer har afgivet på foranledning af ministerier og andre myndigheder.
Hvert enkelt høringssvar er undersøgt, og forskerne har på baggrund af ministeriets høringsnotat og i nogle tilfælde lovgivningens endelige formulering vurderet, hvorvidt ændringsforslagene er imødekommet helt eller delvis.
- Vi har ønsket at se på, om det er muligt at få reel indflydelse på lovgivningen. Og her viser vores undersøgelser helt klart, at høringssvarene har direkte betydning for lovens endelige ordlyd, siger Peter Munk Christiansen.
- Selvom vi ikke har undersøgt fristernes betydning i den sammenhæng, tør jeg godt sige, at det er farligt at have for korte frister, for det nytter virkelig noget at give rimelig tid til at udarbejde et høringssvar. Det giver næsten sig selv, at et høringssvar kan blive mere grundigt og nuanceret, hvis der er mulighed for at have tid til overvejelserne af måske kompliceret lovstof.

De konkrete sager
Den nuværende regerings sundhedsminister Astrid Krag har tidligere forsvaret en meget kort høringsfrist i forbindelse med en konkret sag om etablering af fixerum.
I maj 2012 pointerede hun således over for Ritzau, at den korte frist på to dage blandt andet skyldtes, at hun godt kendte parternes holdninger i forvejen efter ‘mere end ti års’ diskussion om emnet.
Sundhedsministerens begrundelse fik kritik af blandt andet Advokatsamfundet.
- Jeg synes, at sundhedsministerens udmelding er bekymrende, for når man taler om høringsfrister, så er det sådan set ikke så afgørende, hvad ministeren tror, folk vil sige, men i stedet at sikre en ordentlig lovgivningsproces, sagde Torben Jensen til dagbladet Information 3. maj 2012.
I et andet eksempel fra marts 2012 blev nye regler til bekæmpelse af sort arbejde hastet igennem på trods af, at der efter Advokatrådets opfattelse var tale om et kontroversielt lovforslag, der berørte grundlæggende retsprincipper.
Som en kommentar til høringsfristen skrev Advokatrådet i sit høringssvar til Skatteministeriet:
“Indledningsvis bemærkes, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 13 dage til afgivelse af et svar. Taget i betragtning, at fænomenet ‘sort arbejde’ næppe er pludseligt opstået og derfor kræver lynindgreb, er det vanskeligt at se begrundelsen for en så forceret lovforberedelse, som det er tilfældet her.
Advokatrådet skal yderligere bemærke, at en så kort frist i realiteten udelukker en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Det må på den baggrund påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikringen af ny regulering og som led i en almindelig demokratisk proces.”
Et af resultaterne af den forhastede proces var da også, at loven kort tid efter måtte ændres og dermed igennem lovgivningsprocessen to gange.
Loven skulle blandt andet gennemføre et initiativ, der skulle skabe en synliggørelse af håndværkerbiler, og der blev indført krav om, at køretøjerne skulle være forsynet med blandt andet virksomhedens navn eller logo.
Efter vedtagelsen blev der konstateret et regelsammenstød mellem kravet om tydeligt navn eller logo på biler og et krav om at udvise diskretion ved inkassovirksomhed.
Efter lov om inkassovirksomhed er det nemlig i strid med god inkassoskik at parkere uden for skyldnerens bolig med en bil, der er mærket med udtryk som ‘inkasso’ eller andre udtryk eller firmanavne, som leder tanken hen på inkassovirksomhed.
Derfor blev der allerede i november 2012 fremsat ændringsforslag for at rette op på uoverensstemmelsen.

Advokatrådets initiativ  
I regeringsgrundlaget har regeringen forpligtet sig til et program for god regeringsførelse, hvor det af første punkt fremgår: “Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. […]”
I overensstemmelse hermed anbefaler Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at høringsfrister skal være på mindst fire uger.
- Advokatrådet kan i sagens natur kun støtte regeringens målsætninger på dette punkt. Men resultaterne af vores undersøgelse harmonerer mindre godt med de forpligtelser, som regeringen har påtaget sig i regeringsgrundlaget. En række myndigheder og organisationer har, når fristerne er korte, ikke reel mulighed for at udfylde deres funktion som høringspart. Derfor har vi nu kontaktet Folketinget og bedt om, at der bliver taget skridt til sikring af, at regeringsgrundlagets målsætning på dette punkt nås.  Det kunne eksempelvis ske ved, at der indføres regler i Folketingets Forretningsorden om, at lovforslag som udgangspunkt først kan førstebehandles efter en forudgående høringsprocedure, siger Torben Jensen og tilføjer:
- Vi har ingen interesse i at skælde ud på bestemte myndigheder, men vil hellere bidrage til en konstruktiv løsning på problemet. Det er grunden til, at vi samtidig kontakter Justitsministeren med forslag til initiativer.

Fakta om undersøgelsen

  • Der er sket en markant stigning i antallet af høringssager fra 2003 til 2012.
  • Den procentvise andel af høringssager med frist på syv dage eller mindre er størst i 2009-2012.
  • Den procentvise andel af høringssager med frist på 21 dage eller mindre har siden 2011 været faldende. 
  • I 2012 var den procentvise andel af sager med frister på mere end tre uger den højeste i undersøgelsesperioden.
  • Knap 30 procent af de optalte sager vedrører lovforslag. De resterende høringssager vedrører bekendtgørelser, EU-retsakter mv.

Om undersøgelsen
Advokatsamfundet har i august 2013 optalt, registreret og databehandlet de høringssager fra 2003 til 2012, som Advokatrådet har modtaget til høring. Der er optalt 3.606 sager fordelt på perioden.


ILLUSTRATIONER: Kan ses i online artiklen.