Advokaten 7 - Globale forskelle i patentregler plager virksomheder

Print Print
17-09-2013

 

Hvis vores niveau for økonomiske kompensationer afviger for meget, kan det betyde, at det bliver udnyttet, fordi man ved, at sanktionerne er mildere, end hvis krænkelsen var sket i et andet EU-land.

Brands og patenter spiller en stadig stigende rolle for virksomheders placering på markedet. Det er derfor afgørende, at de får sikret deres rettigheder. Men det kan være ganske uoverskueligt, da reglerne er meget forskellige på verdensplan. Den europæiske patentreform søger nu at sikre ens regler i Europa. 

Tekst: Lene Rosenmeier

Lego. Novo Nordisk. LEO Pharma.  Microsoft. Det er velkendte navne på virksomheder, der lever af immaterielle rettigheder og som bruger mange ressourcer på at sikre deres rettigheder globalt mens mindre og mellemstore virksomheder må vælge at opgive kampen, fordi den både bliver for dyr og krævende.
Det er især på patentområdet, de mest markante forskelle gør sig gældende. Blandt andet er USA langt mere liberalt med at udstede patenter, end man er i Europa. 
- Det betyder, at virksomheder muligvis kan få beskyttelse i USA men ikke i Europa, forklarer præsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe.
Modstykket til USA's liberale tilgang til enerettigheder er ifølge ham en streng konkurrenceretlig kontrol med karteldannelser. I Europa har vi til gengæld en relativ lempelig kartelkontrol.
- Så sker der selvfølgelig i sidste ende ikke så meget ved at give enerettigheder et forskelligt indhold. Men det er uklart, hvor grænsen går for de to måder at regulere på, fortæller Henrik Rothe. 
Det er ikke kun mellem EU og USA, der er store forskelle på IP-området. Også blandt andet Japan, Kina og Indien bidrager til det brogede billede, der tegner sig på verdensplan.

Ens regler på vej i EU
Derfor står det øverst på mange virksomheders ønskeseddel, at det skal blive nemmere for dem at beskytte deres IP-rettigheder – et ønske, der er baggrunden for, at man nu med den europæiske patentreform søger at ensrette reguleringen af patenter i EU.
Ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet, Thomas Riis, vil patentreformen formentlig gøre det mindre ressourcekrævende for virksomheder at opnå patenter og forsvare deres rettigheder i Europa.
- I dag er en patentansøgning ofte meget omfattende, og problemet er, at alle dokumenterne skal oversættes til de nationale sprog i EU for at blive valideret af hver medlemsstat. Det er en meget bekostelig affære. Med patentreformen skal en patentudstedelse fremover automatisk gælde i alle EU-lande og kun oversættes til de tre hovedsprog, forklarer Thomas Riis.
Det vil derfor blive mere attraktivt for virksomheder at udtage patent i EU, og det kan måske gavne dansk innovation.
- Det bliver billigere og nemmere at udtage et patent, der gælder i hele EU. Så hvis man tror på, at en stærkere patentbeskyttelse fremmer innovation, så vil det være til fordel for især forskningstunge danske virksomheder, siger han.

En fælles EU-patentdomstol
Udover at patentreformen vil forenkle patentansøgninger, bliver der måske også oprettet en særlig EU-patentdomstol, der fremover skal tage stilling til patentsager i EU. Patentdomstolens afgørelser vil være bindende i hele Europa.
- Det vil kunne give en langt mere effektiv beskyttelse end i dag, hvor virksomhederne skal rundt til 24 landes domstole for at være helt dækket ind, forklarer Henrik Rothe.
Det er planen, at de enkelte EU-lande skal oprette lokale kamre til Den Europæiske Patentdomstol. Thomas Riis mener dog, at de nye værnetingsregler godt kan gå hen og blive meget vidtgående for nogle virksomheder.
- Som det ser ud nu, vil en dansk virksomhed kunne blive trukket i retten i for eksempel Rumænien for en påstået krænkelse, og det vil så være det lokale sprog, der skal procederes på. Hvis man ikke møder op, risikerer man at få en udeblivelsesdom. Så virksomheder vil kunne misbruge processystemet til chikane af konkurrenter, understreger han.
Om Danmark bliver omfattet af en EU-patentdomstol er endnu uvist, da der forhandles politisk om spørgsmålet. 

Danmark særligt udsat
En fælles patentdomstol vil kunne sikre en ensrettet retspraksis i patentsager i EU – en opgave der også i dag stiller meget store krav til dommerne.
- Det er afgørende, at domstolene udfylder reglerne omkring varemærker og patenter nogenlunde stringent i hele EU. Ellers opstår der risiko for, at nogen prøver at smutte forbi, der hvor beskyttelsesniveauet er lavest, siger Henrik Rothe og tilføjer, at Danmark her er særligt udsat.
Det er nemlig hans fornemmelse, at vi her i landet er tilbageholdende med at give store økonomiske kompensationer til krænkede virksomheder, hvilket han ser som uheldigt.
- Hvis vores niveau for økonomiske kompensationer afviger for meget, kan det betyde, at det bliver udnyttet, fordi man ved, at sanktionerne er mildere, end hvis krænkelsen var sket i et andet EU-land.

Brug for lokale eksperter

I de fleste EU-lande har man i dag særlige domstole til at tage sig af varemærke- og patentsagerne. I Danmark ligger kompetencen hos Sø- og Handelsretten, som altid bistås af sagkyndige dommere. 
På det seneste har retten set en del flere af denne type sager end vanligt, efter at den pr. 1. juli overtog kompetencen til at nedlægge fogedforbud i varemærkesager.
Og der er rigtig meget på spil for de virksomheder, der bliver genstand for et forbud. Derfor er det vigtigt, at retten er sat med dommere, advokater og sagkyndige med høj grad af ekspertise inden for IPR.
- Vi stopper krænkelserne, og det kan vi mærke, at virksomhederne lægger stor vægt på. Men faren er, at man senere finder frem til, at der ikke var grundlag for et forbud. Den virksomhed, der så blev ramt af et forbud, vil ofte blive kvalt i processen. Derfor er det uhyre vigtigt, at domstolens kontrol med det her er baseret på høj ekspertise, forklarer Henrik Rothe.
Han håber, at det med reformen bliver muligt at opretholde et patentretligt miljø i Danmark. Det kan nemlig blive ganske dyrt for virksomhederne i de mindre EU-lande, hvis reformen koncentrerer den patentretlige viden få steder i Europa.
- Vi vil stadig have nationale patentsager, og derfor vil det være afgørende, at vi stadig har dygtige patentagenter og advokater med ekspertise i patentret her i landet. Det er et problem, hvis en plovskærfabrikant i Hjørring skal søge patentretlig rådgivning og ikke kan få den i Danmark, fortæller Henrik Rothe og understreger, at både patentrådgivernes og advokaternes organisationer arbejder for, at det ikke skal ende sådan.

Konference: IP-rettens dag
Sø- og Handelsretten afholder sammen med Patent- og Varemærkestyrelsen IP-rettens dag 31. oktober 2013. Temaet er i år grænserne for IPR i fremtiden. Hvilke konsekvenser får udviklingen for den måde, man skal agere på som virksomhed eller rådgiver? Konferencen er målrettet IP-eksperter i Danmark og Norden. Det er muligt at se programmet for dagen på www.domstol.dk/soehandelsretten og tilmelde sig på kursus@dkpto.dk