Advokaten 6 - Skammelig offentlighedslov

Print Print
14-08-2013

Danmark har efter lang tids intens debat og massive protester fra både indenlandske og udenlandske eksperter, medier og over 86.000 borgere fået en ny offentlighedslov – vedtaget af et flertal af partierne i Folketinget. Sjovt nok præcis de samme partier, som er eller snart vil være at finde i regeringen.

Og selvom det lige nu ser sort ud, så håber jeg, at den massive modstand fra både borgere og eksperter sammen med ombudsmandens kritiske kontrol i sidste ende vil tvinge flertallet bag den skammelige offentlighedslov til at opgive den igen.

Af Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører, Liberal Alliance

Efter vedtagelsen har ombudsmand Jørgen Steen Sørensen lovet, at han tæt vil overvåge myndighedernes brug af loven, blandt andet ved at afsætte flere medarbejdere til dette arbejde. 
Det er en lille, men dog vigtig trøst for os, der hele vejen igennem har kæmpet hårdt imod den nye lov. Jeg håber, at ombudsmandens skarpe øje på implementeringen af loven igen og igen vil give røre i den offentlige debat.
Problemet med den nye offentlighedslov er først og fremmest, at såkaldt intern korrespondance – for eksempel mellem en styrelse og et ministerium – nu kan undtages aktindsigt. 
Så sent som i december oplevede vi helt konkret, hvad det vil betyde, hvis den nye offentlighedslov bliver vedtaget. Journalisten og Cavling-vinderen Jesper Tynell afdækkede i P1 Orientering, hvordan embedsmænd i Økonomi- og Indenrigsministeriet retter, censurerer eller ligefrem tilbageholder høringssvar fra landets statsforvaltninger. Det betyder, at Folketingets medlemmer risikerer aldrig at få kendskab til statsforvaltningernes kritiske indvendinger, før de stemmer om de enkelte lovforslag. Det skete helt konkret før jul, da statsforvaltningerne i et høringssvar til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager gjorde rede for, at den forventede besparelse i forbindelse med en reform af deres område kun ville blive halvt så stor, som hun regnede med. Det passede ikke ministeriet, og derfor blev denne del af høringssvaret simpelthen bortcensureret.
Det er en meget alvorlig sag, som kun er kommet til offentlighedens kendskab, fordi Jesper Tynell har kunnet kræve aktindsigt i korrespondancen mellem ministeriet og statsforvaltningerne. Med den nye offentlighedslov er dette ikke længere muligt. 
På samme måde har eksperter og journalister dokumenteret, at flere meget tunge sager om politisk magtmisbrug aldrig ville være kommet frem med den nye offentlighedslov i effekt. Det gælder for eksempel Farum-sagen, sagen om tuneser-loven, sagen om Beskæftigelsesministeriets dagpengetal og den verserende sag om Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold.
Det burde stå klart for enhver, at den nye offentlighedslov kraftigt forringer oppositionens og mediernes muligheder for kontrol med magthaverne – og dermed er vores danske demokrati faktisk blevet svækket.
Diskussionen om offentlighedsloven er, indrømmet, ikke så folkelig og ligetil. Netop derfor synes jeg, at det er virkelig imponerende, at mere end 86.000 borgere har skrevet under på deres modstand.
Og selvom det lige nu ser sort ud, så håber jeg, at den massive modstand fra både borgere og eksperter sammen med ombudsmandens kritiske kontrol i sidste ende vil tvinge flertallet bag den skammelige offentlighedslov til at opgive den igen.