Advokaten 6 - Retningslinjer om rejseforbehold

Print Print
14-08-2013

Rejseforbehold indebærer, at en beskikket forsvarer ikke får godtgørelse for den tid, der anvendes til at rejse til det sted, hvor hovedforhandlingen finder sted. Praksis har været forskellig, men nu har både landsretterne og de jyske byretter vedtaget retningslinjer, der indholdsmæssigt i det væsentlige svarer til hinanden.

Af Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret

Efter retsplejelovens § 334, stk. 3, kan beskikkelse af en bestemt advokat i en civil sag betinges af, at advokaten helt eller delvist frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgif­ter. Tilsva­rende gælder for en forsvarer i en straffesag, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. punk­tum. Også i forhold til en bistandsadvokat vil der kunne tages rejseforbehold. 
Rejseforbehold indebærer, at den beskikkede advokat (forsvarer) ikke af retten vil blive tillagt godtgø­relse for den tid, der anvendes til at rejse til det sted, hvor hovedforhandlingen finder sted, og ikke vil blive tillagt kørselsgodtgørelse eller få dækket andre udlæg i forbindelse med rejsen til hoved­forhand­lingen. Heller ikke rejseudgifter til retsmøder under efterforskningen, politiafhøringer, arrestbesøg og andre møder med klienter vil blive dækket. 
Om tidligere praksis og afgørelser vedrørende rejseforbehold henvises til højesteretsdommer Thomas Rørdams artikel om salær til forsvarere og bistandsadvokater i TfK 2008.147ff. Rej­seforbehold er i artiklen omtalt under 2.7. på side 155-157.

Uensartet praksis

Som det fremgår af Thomas Rørdams artikel, havde Vestre Landsret tidligere den meget lempelige praksis, at der generelt ikke blev taget rejsefor­behold i forbindelse med beskikkelse af advokat hverken i civile sager eller i straffesager ved landsretten. Østre Landsret har derimod hele tiden i straffesager taget rejseforbehold efter en konkret vurdering af sagens størrelse, sa­gens betydning for tiltalte, for­svarerens eventuelle hidtidige beskæftigelse med sagen og den geografiske afstand. Østre Landsrets praksis var også tidligere forholdsvis restriktiv. Som eksempel kan nævnes afgørelsen U.2010.310Ø, hvor Østre Landsret stadfæstede en afgørelse fra Retten i Odense om rejse­forbe­hold i forhold til en advokat fra Kolding.
Landsretternes forskellige praksis afspejlede sig også i forhold til byretterne, idet Vestre Lands­ret fulgte en mere lempelig linje end Østre Landsret i forbindelse med kæremål vedrørende by­retternes afgørel­ser vedrørende rejseforbehold. Vestre Landsret var dog ikke så liberal i forbin­delse med kæremål som i landsrettens ankesager. Det kan illustreres ved U 2007.173V om rejse­for­behold i forhold til en køben­havnsk advokat i en straffesag ved Retten i Aarhus og kendelse af 9. februar 2010 i sagen VL.S.-0033-10, hvor landsretten tiltrådte, at Retten i Hjørring havde taget rejseforbehold i en tilstå­elsessag over for en advokat fra Viborg.
Hvad angår byretterne må man nok sige, at der tidligere i hvert fald ved de jyske byretter var en noget uensartet praksis i forhold til beskikkelse med og uden rejseforbehold. 
Højesterets praksis er omtalt i Thomas Rørdams artikel. I U 2005.1592H udtalte Højesteret, at det afgø­rende er, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at den pågældende advokat giver møde uden for sit hjemsted, og at der herved bør tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne.
Afgørelsen fra 2005 blev fulgt op af U 2009.1423H, hvor Højesteret ophævede et rejseforbe­hold, der var taget af Retten i Næstved i forhold til en advokat fra København. Tiltalte blev idømt fængsel i et år, og salæret til advokaten blev fastsat til 26.500 kroner. Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på, at merudgif­ten, der omfattede kørsel til to retsmøder i henholdsvis Slagelse og Næst­ved, ville være relativt beske­den sammenholdt med udgiften til forsvareren i øvrigt.

Ændring af praksis  
Vestre Landsrets tidligere særdeles lempelige retningslinjer førte til resultater, som ikke var hold­bare i længden. Der var eksempler på en københavnsk advokat, der mødte i en (kan man vist godt tillade sig at sige) ganske ordinær straffesag i Viborg, og hvor rejseudgifterne over­steg ad­vokatens salær. Spørgs­målet om praksis blev derfor taget op og drøftet af landsrettens dom­mere, og på et plenarmøde den 4. juni 2010 blev der vedtaget nye retningslinjer for lands­rettens prak­sis. Denne vedtagelse udmøntede sig i en meddelelse af 1. juli 2010 fra præsidenten for Vestre Landsret. Meddelelsen er senere ændret, således at de gældende retningslinjer findes i en med­delelse fra præsidenten af 27. juni 2011.
Østre Landsrets retningslinjer, der ligeledes er vedtaget af landsrettens dommere på et plenar­møde, findes i en meddelelse af 11. november 2010 fra landsrettens præsident.
Senest har de jyske byretter på grundlag af et oplæg fra en arbejdsgruppe og efter drøftelse på et præ­sidentmøde 31. maj 2012 vedtaget retningslinjer vedrørende rej­seforbehold. Mig bekendt er der ikke udarbejdet retningslinjer vedrørende rejseforbehold af by­retterne i Østre Landsrets kreds.

De gældende retningslinjer
Efter Vestre Landsrets retningslinjer er det udgangspunktet, at beskikkelse af en advokat sker med rej­seforbehold. Det gælder både i civile sager og i straffesager. I straffesager tages der dog ikke rejsefor­behold inden for de enkelte nævningekredse. I civile sager er det klientens bopæl, der er afgørende. Der tages ikke rejseforbehold for advokater, der skal rejse til Viborg, hvor ho­vedforhandlingen i civile sager finder sted, hvis der er tale om en klient fra samme retskreds eller en advo­kat fra en retskreds, der ligger nærmere Viborg end klientens bopæl. En part med bopæl i Es­bjerg kan således få beskikket en advokat fra Esbjerg uden rejseforbehold i en anke­sag i Viborg, men også en advokat fra f.eks. Herning, der jo ligger nærmere Viborg.
Udgangspunktet om rejseforhold kan efter en konkret vurdering fraviges. Ved denne vurdering lægges der vægt på sagens art, kompleksitet og omfang, de for­ventede merudgifter ved be­skik­kelse uden rej­seforbehold, herunder den relative størrelse af merudgiften, klientens tidligere tilknytning til advokaten og på, om klienten har bopæl eller op­hold andetsteds end det sted, hvor hovedforhandlingen skal finde sted.
Retningslinjerne fra Østre Landsret og de jyske byretter har ikke helt samme ordlyd som Vestre Lands­rets retningslinjer, men indholdsmæssigt svarer de i det væsentlige til hinanden.

Nyere praksis
Om praksis frem til sommeren 2012 kan henvises til højesteretsdommer Thomas Rørdams glim­rende gennemgang i bogen Forsvareren, side 350-359. Thomas Rørdam konkluderer side 359, at der altid ta­ges rejseforbehold, hvis der er tale om en forholdsvis banal straffesag. Det gælder uanset tidligere klientrelationer og afstanden.
Jeg er helt enig i denne konklusion, men mener, at det på grundlag af praksis er muligt at drage nogle yderligere konklusioner.
Den nyeste afgørelse fra Højesteret er kendelse afsagt den 25. januar 2013 i sag 305/2012. Afgørelsen er trykt som U2013.1161H. I sa­gen var en advokat fra Aarhus beskikket som forsvarer for en tiltalt i en nævningesag ved Retten i Glo­strup. Hovedforhandlingen var berammet til at vare fem retsdage. Høje­steret fandt, at merud­gif­terne ved beskikkelsen ikke kunne anses for at udgøre et relativt beskedent beløb. Herefter, da der ikke var tidligere klientrelationer, og da sagen ikke havde en karakter, der talte for, at netop den pågældende advokat skulle beskikkes, tiltrådte Højesteret, at beskikkelsen var sket med rej­se­forbehold.
Vestre Landsrets praksis vedrørende beskikkelse af københavnske advokater som forsvarere i Jylland både ved Vestre Landsret og ved byretterne er i god overensstemmelse med Højesterets afgørelse, jf. herved TfK 2012.936. Efter praksis vil der således være et særdeles begrænset om­råde for, at der kan ske beskikkelse uden rejseforbehold af advokater fra en anden landsdel. Det gælder – i hvert fald i min­dre sager – også, selvom advokaten tidligere har været beskikket for tiltalte, jf. TfK 2011.887V, hvor en advokat fra Roskilde blev beskikket med rejseforbehold ved Retten i Horsens, selvom han tidligere havde repræsenteret tiltalte. Muligvis vil beskikkelse uden rejseforbehold komme på tale i større sager om økonomisk kriminalitet, men også i disse sager må der skulle foretages en konkret vurdering, og der er derfor efter Højesterets seneste afgørelse næppe grundlag for generelt at undlade at tage rejsefor­behold i sådanne sager, jf. her­ved Thomas Rørdam, Forsvareren, side 352, note 42. Det samme må efter U.2013.1161H gælde i nævningesager, således at Thomas Rørdams antagelse side 351 nederst og 352 øverst om, at rejseforbehold altid bør undlades i nævningesager ikke holder.
Som eksempel på, at der dog altid er tale om en konkret afgørelse, kan nævnes TfA2013.171V, hvor en advokat fra København blev beskikket uden rejseforbehold for en part under en fogedsag om samvær ved Fogedretten i Hjørring. Baggrunden herfor var, dels at advokaten havde været advokat for den pågældende i fire år og havde et dybtgående kendskab til sagen, dels at klienten havde bopæl på Sjæl­land.

Naboretskredse
Samme retningslinjer som i relation til andre landsdele vil efter Vestre Landsrets praksis være gæl­dende, hvis der tale om advo­kater fra det syd- og sønderjyske område, der ønsker beskikkelse i Nord­jylland og vice versa. Også i sådanne tilfælde er området for beskikkelse uden rejseforhold meget snæ­vert. Som eksempler kan nævnes afgørelser fra landsretten, hvor advokater fra Sønderborg og Kolding ikke har fået medhold i, at rejseforbehold, der var taget af Retten i Hjørring, skulle ophæves.
Hvor afstandene ikke er så store, er praksis noget mere imødekommende over for at beskikke uden rejseforhold, men selv her gælder det, at der – også i relation til naboretskredse – sker be­skikkelse med rejse­forhold, hvis der er tale om mindre sager af få timers varighed, og hvor der ikke er tidligere kli­ent­relationer. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke tillægges betyd­ning, at der er tidligere klientre­lationer til en anden advokat i advokatfirmaet, jf. herved TfK 2011.953V, eller at advo­katen tidligere har været advokat for familiemedlemmer eller venner.
Som eksempel på en sag med kortere afstand kan nævnes Vestre Landsrets afgørelse af 17. sep­tember 2012 (TfK 2012.1077), hvor landsretten stadfæstede en afgørelse fra Retten i Holstebro om rejseforbe­hold for en advokat fra Kolding. Der var ingen tidligere klientrelationer, og tiltalte blev idømt fæng­sel i 2 år og udvist betinget. Advokatens salær blev fastsat til 77.000 kroner, og ud­gifterne til kør­selsgodtgørelse, køretid, hotelophold og diæter kunne opgøres til cirka 26.000 kroner.
Et andet eksempel er Vestre Landsrets afgørelse i VL.B.2155-12, hvor landsretten stadfæstede, at der i en ganske almindelig forældremyndighedssag blev taget rejseforbehold af Retten i Esbjerg i forhold til en advokat fra Kolding. Landsretten lagde vægt på, at udgifterne til kørsels­godtgø­relse og salær for køretid ikke kunne anses som uvæsentlige i forhold til det samlede salær.

Når tiltalte har bopæl i en anden by
Endelig kan nævnes Vestre Landsrets afgørelse af 21. marts 2013 i sagen VL.S.-0561-13, hvor landsret­ten stadfæstede, at en advokat fra Viborg var beskikket med rejseforbehold i en sag ved Retten i Randers. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tidligere klientrelationer mellem tiltalte, der boede i Randers, og advokaten og på sagens begrænsede omfang og kompleksitet.
Særlige forhold gør sig gældende, hvis tiltalte har bopæl eller ophold andetsteds end den by, hvor hovedforhandlingen skal finde sted. Det gælder også en tiltalt, der som følge af, at han er varetægts­fængslet, har ophold i et arresthus.
I VL.S.2897-12 ophævede Vestre Landsret således 21. december 2012 efter en vurdering af merud­gifterne et rejseforbehold i en sag, hvor en advokat fra Viborg var beskikket i en sag ved Retten i Aarhus. Der blev bl.a. lagt vægt på, at tiltalte under varetægtsfængslingen havde ophold i arresterne i Randers og Viborg.
Ved afgørelse af 25. januar 2013 i VL.S.-0063-13 ophævede Vestre Landsret et rejseforbehold, der af Retten i Hjørring var taget over for en advokat fra Viborg, idet der blev lagt vægt på, at tiltalte havde bopæl i Aarhus.
Endelig kan nævnes VL.S.3228-12, hvor landsretten 7. januar 2013 ophævede et rejseforbe­hold, der af Retten i Sønderborg var taget i en forældremyndighedssag over for en midtjysk ad­vokat, hvor klienten havde bopæl i samme rets­kreds som advokaten.

I øst som i vest
Østre Landsret har besluttet at følge Vestre Landsret, således at der i civile sager for landsretten tages rejseforbehold, hvis advokaten har kontor uden for den retskreds, hvor klienten har bopæl - medmindre advokaten har kortere afstand til landsrettens hovedtingsted i København end en advokat fra klientens retskreds. Et notat med Østre Landsrets retningslinjer forventes offentliggjort på landsrettens hjemmeside senere i 2013.

Citat



Udgangspunktet om rejseforhold kan efter en konkret vurdering fraviges. Ved denne vurdering læg­ges der vægt på sagens art, kompleksitet og omfang, de for­ventede merudgifter ved be­skik­kelse uden rejseforbehold, herunder den relative størrelse af merudgiften, klientens tidligere tilknytning til advo­katen og på, om klienten har bopæl eller op­hold andetsteds end det sted, hvor hovedforhandlingen skal finde sted.

 

Boks:

 

Svend Bjerg Hansen

Landsdommer ved Vestre Landsret siden 1992, retsformand siden 1998 og bl.a. næstformand i Ankenævnet for Forsikring. Har udarbejdet et oplæg om rejseforbehold, der dannede grundlag for landsrettens ændring af retningslinjerne for, hvornår der skal tages rejseforbehold.