Advokaten 5 - Tag ansvar for fristen II - Ingen gratis omgang til ikke-medlemmer

Print Print
25-06-2013


Kan et ankenævn opkræve omkostninger for behandling af en sag, selvom den indklagede ikke er medlem, spørger advokat Tage Gøttsche indledningsvis i artiklen ’Tag ansvar for fristen’ i Advokaten 03/13. Det korte svar på spørgsmålet er JA.

Af Tutter Blume, advokat og sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn

Afgørelser fra Håndværkets Ankenævn og andre lignende private, godkendte klage- og ankenævn indeholder reelt to afgørelser, dels en materiel afgørelse dels en omkostningsafgørelse. Tilsvarende er der forskellige regler i love og vedtægter for de to typer afgørelser.
Den materielle afgørelse regulerer forholdet mellem forbrugeren, der har indbragt klagen for ankenævnet, og den erhvervsdrivende, som er blevet indklaget. I Håndværkets Ankenævn vil en typisk afgørelse, hvor forbrugeren får helt eller delvis medhold, gå ud på, at den erhvervsdrivende forpligtes til at afhjælpe fejl og mangler ved det udførte håndværksarbejde, alternativt betale et fastsat beløb til forbrugeren, inden en fastsat frist. Der er ikke forskel på behandlingen af den del af sagen efter, hvorvidt der er tale om erhvervsdrivende, der er tilknyttet ankenævnet via deres brancheorganisation, og som derved løbende bidrager til nævnets drift, eller erhvervsdrivende, der ikke er tilknyttet (=ikke-medlemmer).
Det er helt korrekt, som anført i Tage Gøttsches artikel, at disse afgørelser er eksigible for forbrugeren, medmindre den erhvervsdrivende foretager en aktiv handling inden 30 dage efter forkyndelsen af ankenævnets kendelse. Dette eksempelvis ved at give meddelelse til ankenævnet om, at man ikke vil være bundet af afgørelsen, jf. reglerne i Forbrugerklagelovens §§ 4 – 4d, som er at genfinde i ankenævnenes vedtægter. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt som advokat at have fokus på de nævnte frister i relation til advokatansvaret, også selv om ankenævnene vejleder parterne eller deres advokater grundigt om disse.

Det er ikke gratis at drive et ankenævn

Omkostningsafgørelsen regulerer forholdet mellem den part, der af nævnet pålægges omkostninger for sagens behandling og ankenævnet – i artiklens tilfælde forholdet mellem ikke-medlemmet og ankenævnet. Det er ikke gratis at drive et ankenævn, og i Håndværkets Ankenævn er den gennemsnitlige pris for en sags behandling 23.125 kr. inkl. moms. Deri indgår ankenævnets udgifter til syn og skøn, til sekretariatsbehandling og til nævnsbehandling. Beløbet er for nylig hævet og fremgår af Bekendtgørelse nr. 1040 af 8/11 2012 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn. Sidstnævnte bekendtgørelse har hjemmel i Forbrugerklagelovens § 17, stk. 3, hvorefter ministeren blandt andet vil kunne fastsætte regler om betaling, herunder om højere betaling for ikke-medlemmer, og stk. 4 om betaling for udgifter ved udpantning.
Omkostningsafgørelsen er således en særskilt del af nævnets kendelse, som ikke vedrører de regler om eksigibilitet m.v., der er fastsat for den materielle afgørelse, og som heller ikke er underlagt samme frister.
Det er logisk nok: For overhovedet at kunne blive godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som privat, godkendt ankenævn, forpligter man sig til også at behandle sager mod ikke-medlemmer, selv om det jo ikke er med dét formål, at brancheorganisationerne opretter og drifter et ankenævn. Det er forbrugeren, der er herre over, om sagen mod ikke-medlemmet behandles i ankenævnet, uanset om den erhvervsdrivende erklærer ikke at ville underkaste sig ankenævnets vedtægter og afgørelse. Derfor må ankenævnet logisk også have adgang til at opkræve et sagsgebyr, der dækker omkostningerne herved. Sagsgebyret har jo ikke pønal karakter.
Støtte til dette synspunkt kan da også findes i Folketingets behandling af den oprindelige forbrugerklagelov (efter den første i 1988), L 179 i samlingen 2002-03, hvoraf bl.a. fremgår: ”Endvidere er det hensigten at sikre, at de erhvervsdrivende, som ikke ønsker at deltage i finansieringen af et privat klagenævns drift, skal betale for en sags behandling” … ”De erhvervsdrivende, som ikke løbende bidrager til nævnets drift, skal kunne afkræves et højere beløb. Beløbet vil også omfatte de mere generelle omkostninger, der er forbundet med den konkrete sag… ”. Dette princip er underbygget ved ovennævnte omkostningsbekendtgørelse og ved indførelsen af direkte udpantningsret for sagsgebyrerne.

Og endelig: Skulle et ikke-medlem efterfølgende få ændret nævnets kendelse ved domstolene, er ankenævnet forpligtet til at tilbagebetale sagsgebyret til denne, jf. § 31, stk. 6, i vedtægter for Håndværkets Ankenævn.

Tutter Blume
Advokat, retsmægler og sekretariatschef ved Håndværkets Ankenævn.

Håndværkets  Ankenævn
Privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeren. Nævnet behandler klager fra forbrugere og er stiftet i 2005 af Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening samt Håndværksrådet på vegne af DS Håndværk & Industri, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Brancheorganisationerne står sammen om driften af nævnet og har i alt ca. 5.000 medlemsvirksomheder. Læs mere på www.hvanke.dk.








Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2013/Advokaten 5/Tag ansvar for fristen II.aspx - d. 18-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.