Advokaten 5 - Oplysningspligt til SKAT ved forvaltning af midler

Print Print
25-06-2013


Advokatrådet har gennem en periode modtaget en række henvendelser fra advokater, der ønsker rådgivning i forbindelse med, at SKAT henvender sig og anmoder om at få udleveret oplysninger vedrørende klienter. Skatteudvalget konkluderer, at det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der er tale om ‘forvaltning af midler’, og således om der er tavshedspligt.

Af Sussie Sandra Suhr, advokat

Problemstillingen er blandt andet omtalt i en artikel i Advokaten 10/2012.  I artiklen omtales advokaternes tavshedspligt og de oplysningspligter, der blandt andet følger af skattekontrollovens regler – herunder § 8 G.
I efteråret 2012 modtog Advokatrådet ligeledes en konkret henvendelse fra et større advokatfirma (I/S). Advokatfirmaet havde en række konkrete spørgsmål, som de ønskede svar på i forbindelse med en anmodning om udlevering af oplysninger fra SKAT efter skattekontrollovens § 8 G.
Advokatfirmaet bad blandt andet Advokatrådet om nærmere at redegøre for de situationer, hvor økonomiske transaktioner foretaget i tilknytning til konkret sagsbehandling fører til, at virksomheden må antages ‘at forvalte midler’ med den konsekvens, at de kan udlevere oplysninger som anført i § 8 G, stk. 1, nr. 1-5.
Endvidere anmodede advokatfirmaet om, at Advokatrådet bekræftede, at firmaet ikke har mulighed for at bryde tavshedspligten i de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om navne på firmaets kunder, så længe Skatterådet ikke har truffet afgørelse herom (§ 8 G, stk. 1, sidste punktum).
Sagen blev behandlet i Advokatrådets Skatteudvalg, der udtalte følgende:

Forvaltning af midler
Der er ingen tvivl om, at skattekontrollovens § 8 G alene er relevant for advokater, der ’forvalter midler eller udlåner penge’, og spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen kan begrunde, at tavshedspligten kan tilsidesættes, fordi der dermed foreligger en lovhjemlet adgang hertil, vil således bero på en fortolkning af begrebet ’forvalter midler eller udlåner penge’.
Skatteudvalget er enig i, at en advokatvirksomhed som jeres ikke kan være omfattet af begrebet ‘udlåner penge’, idet I for det første ikke har egentligt udlån af penge som en del af jeres virksomhed, og for det andet kan udlæg i forbindelse med almindelig sagsbehandling i advokatvirksomheden ikke anses for at være pengeudlån i skattekontrollovens forstand. Dermed står tilbage, hvad der ligger i begrebet ‘forvalter midler’.
Som anført i dit brev af 26. november stammer bestemmelsen i § 8 G helt tilbage fra statsskattelovens § 26, stk. 2, og blev i 1946 indsat som § 8 i skattekontrolloven. I forarbejderne til den da indførte bestemmelsen er udtalt følgende, som du også har anført i dit brev:
"Efter udformningen af Forslagets § 8, Stk. 1, er der givet utvetydig Hjemmel for at afkræve offentlige Myndigheder, Selskaber og Institutioner m.v. ‘generelle’ Oplysninger, det vil sige Oplysninger omfattende Grupper af skattepligtige, hvis Navne ikke opgives i Skattemyndighedernes Begæring. Bl. a. for at undgaa, at dette skal medføre en overflyttelse af lndestaaender fra Banker og Sparekasser til Bankierer, Vekselerere og Sagførere, er der i en supplerende Bestemmelse paalagt disse sidste samme Pligt til at give Oplysninger for saa vidt angaar deres Mellemværende med Kunder og Klienter."

Det har ikke været muligt at finde yderligere fortolkningsbidrag i forarbejder, lovkommentarer eller i retspraksis.
Det er derfor vanskeligt uden en vis usikkerhed at udtale sig omkring begrebet ‘forvalter midler’, men Skatteudvalget er enig i, at der må lægges et egentligt indhold i begrebet således, at det i alle tilfælde ikke dækker enhver situation, hvor en advokat som led i sagsbehandlingen foretager betalinger mv.
Ser man på de ovennævnte bemærkninger, synes der heri at ligge, at bestemmelsen blev indført for at undgå, at man overflyttede midler til forvaltning fra banker og sparekasser til blandt andet advokater, for dermed at kunne undgå, at de relevante oplysninger blev indberettet til skattemyndighederne. Lægger man i dag den tolkning til grund, så vil det give mening at forstå skattekontrollovens § 8 G således, at advokaten skal have midler til egentlig forvaltning, som må forstås som varetagelse af indeståender med henblik på en positiv og fornuftig udvikling i fremtiden, altså forvaltning af midler på lige fod med banker og sparekasser.
En afgrænsning af § 8 G synes også understøttet af den udtalelse som skatteministeren kom med som kommentar til den retssikkerhedsredegørelse som Advokatrådet udsendte på skatteområdet i 2011. Skatteministeren udtaler:
“Anvendelsen af skattekontrollovens § 8 G er i øvrigt afgrænset således, at den alene vedrører den situation, hvor en advokat forvalter midler eller udlåner penge, dels specificerer, hvilke oplysninger SKAT kan kræve.”
Skatteministerens udtalelse giver ikke fortolkningsbidrag til selve forståelsen af begrebet ‘forvalter midler’, men ministeren og dermed også Skatteministeriet er således enig i, at der er en egentlig afgrænsning i anvendelsen af § 8 G.
Når henses til udtalelsen i forarbejderne fra bestemmelsens indførelse og ministerens udtalelse sammenholdt med den traditionelle forståelse af begrebet, hvori ligger, “at den, der har midler til forvaltning, tager vare på eller hånd om disse med henblik på et i fremtiden positivt og fornuftigt resultat,” synes bestemmelsens anvendelsesområde for den almindelige advokatvirksomhed, ganske snævert. Det er ikke umiddelbart Skatteudvalgets opfattelse, at betalinger og indestående som led i den almindelige sagsbehandling falder ind under dette begreb, medmindre sagen konkret har indeholdt den opgave, at advokaten skulle forvalte klientens midler over en længere periode.
Skatteudvalget kan ikke opregne en liste over konkrete situationer, hvor der er tale om forvaltning af midler og advokaten således kan tilsidesætte sin tavshedspligt. Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der er tale om forvaltning af midler, men Skatteudvalget anser området for anvendelse af bestemmelsen som ganske snævert, jf. ovenfor.

Oplysninger om ikke navngivne kunder
I skattekontrollovens § 8 G, stk. 1, sidste punktum er anført, at oplysninger om ikke navngivne kunder kun kan kræves efter Skatterådets bestemmelse.
Det er Skatteudvalgets opfattelse, at oplysninger om ikke navngivne kunder ikke kan udleveres medmindre Skatterådets tilladelse er indhentet. Hvis skattemyndighederne ikke kan identificere dem, oplysningerne vedrører, kan det bekræftes, at Skatterådets tilladelse skal indhentes, førend advokaten kan tilsidesætte sin tavshedspligt.