Advokaten 5 - Advokatrådet 2013-2015

Print Print
18-06-2013

 

Fire nye rødder

Arbejdet i Advokatrådet handler om at bevare tilliden til advokater i samfundet og at sikre borgernes retssikkerhed. Det er der enighed om blandt de fire nye medlemmer af Advokatrådet, der hen over foråret er valgt i tre af de otte kredsbestyrelser rundt i landet. De fire skal nu være med til at forme opgaverne for den kommende rådsperiode, der også vil have fokus på at søsætte projekter til gavn for samfundet.

Tekst: Hanne Hauerslev

Jeg kan ikke lade være med at blande mig - Iben Winsløw, valgt i første kreds, København

Hvorfor deltager du i det kollegiale arbejde?
Jeg kom i gang med det kollegiale arbejde som medlem af Udvalget for miljø og fast ejendom for snart 15 år siden, hvor den tidligere formand også opfordrede unge advokater til at tage del i Advokatrådets udvalgsarbejde. Sådan startede det for mig, og siden har jeg været med i mange forskellige sammenhænge – det gælder for eksempel Regel- og Tilsynsudvalget under Advokatrådet ligesom jeg også er med i Danske Advokaters Etikudvalg. Jeg har i øvrigt lige afsluttet en periode som bestyrelsesmedlem i Københavns Advokatforening.
Det her med at tage sig tid til det kollegiale arbejde, selvom hverdagen med job og familie er travl, tror jeg hænger sammen med, hvilken person du er. Enten er du foreningsmenneske eller også siger det dig ikke noget. Jeg oplever, at de mennesker, som jeg møder både i advokatregi og i andre kollegiale sammenhænge som for eksempel Byggesocietetet, er lidt samme typer. Det er folk, som synes, det er berigende at være sammen med andre om en sag, fordi det både giver et godt netværk og fordi det inspirerer dem.  Selv har jeg det sådan, at jeg ikke kan lade være med at blande mig.
Samtidig synes jeg, at det er vigtigt, at vi advokater udadtil bevarer en samlet identitet. Det kommer ikke af sig selv men kræver, at nogen arbejder for at værne om de værdier, som vi står for – her tænker jeg på integritet, uvildighed og retssikkerhed. Det er værdier, som vi skal være fælles om, uanset om man sidder i sit eget lille firma eller i et stort advokathus.

Har du en særlig mærkesag?
Jeg har især fokus på de etiske regler og tilsynsopgaven, fordi det styrker branchen. Det er simpelthen altafgørende, at tilsynet er både effektivt og virker korrekt, og at vi bliver ved med at blive opfattet som en profession, som sætter de etiske regler højt.
Det ligger mig også stærkt på sinde at arbejde for, at der er et godt forhold til og samarbejde med Danske Advokater.

Hvordan forholder du dig til at være retssikkerhedens stemme i samfundet?
Jeg ser det som en rød tråd igennem hele mit kollegiale arbejde. I en retsstat er det vigtigt, at der er en neutral stemme, der ligger ved siden af den tredelte magt. Retssikkerhedens stemme skal både værne om borgerens rettigheder, men samtidig skal den give genklang hos advokaterne som gruppe, sådan at her hele tiden er forståelse for, at vi ikke kan give køb på troværdigheden. Den er vores varemærke.
Jeg ser gerne, at retssikkerhedens stemme bliver lidt tydeligere fremover. Måske skal vi tale lidt højere om det arbejde, vi udfører. Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver lagt et stort stykke kollegialt arbejde hvert år. Det skal vi blive bedre til at formidle.

Iben Winsløw
45 år, cand. jur. fra Københavns Universitet, 1993.
Advokat, stifter og partner i Winsløw Advokater, der er et specialistfirma med fokus på fast ejendom, entrepriseret, ejendomstransaktioner mv. Advokatfirmaet har fem partnere og i alt 15 ansatte. Virksomheden deler kontor med SJ Law, som har speciale i arbejds- og ansættelsesret. Censor på advokatuddannelsen.
Privat er Iben Winsløw gift, har to døtre på 15 og 13 år, bor i Søllerød nord for København. I fritiden kobler hun af med masser af skønlitteratur og har en forkærlighed for krimier. Hun prioriterer at holde weekenden fri for arbejde og bruger i stedet tiden med familie og venner.

Dybest set vil jeg gerne gøre en forskel - Claus Guldager, valgt i femte kreds, Sydjylland

Hvorfor deltager du i det kollegiale arbejde?
Jeg synes, at det kollegiale arbejde er både relevant og nødvendigt – og så mener jeg i øvrigt, at det er en pligt. Når jeg nu har sagt ja til at træde ind i Advokatrådet, er det, fordi det er vigtigt, at nogen bidrager til, at Advokatsamfundet kan løfte sine opgaver.  Nogen skal træffe de rigtige, overordnede beslutninger, som er med til at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, de faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt og arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet. For mig giver det ganske enkelt rigtig meget god mening at deltage i netop det arbejde.
Jeg har ikke holdt valgtaler eller afgivet løfter, og derfor skal mit rådsarbejde forme sig med tiden ud fra de værdier, jeg har. Jeg er en mand med benene solidt plantet i den jyske muld, og for mig handler det i høj grad om at lade fornuften råde. Dybest set vil jeg gerne medvirke til at gøre en forskel ud fra de værdier.
Selvfølgelig tager det kollegiale arbejde tid, men den skal jeg nok finde. Selvom jeg ser det som en del af mit job at deltage i rådsarbejdet, så kommer jeg nok ikke til at nedsætte min arbejdstid på kontoret. Vi er tre advokater her, og tingene hænger ikke helt sammen, hvis en af os tager mindst 14 hele dage ud af arbejdskalenderen. Jeg møblerer lidt om på min fritid ved at trække mig fra foreningsarbejde og fremover skal jeg jo ikke længere lægge timer i kredsbestyrelsesarbejdet. På den måde, kommer det hele til at gå op i en højere enhed. 

Har du en særlig mærkesag?
Jeg får naturligt nok fokus på de emner, som jeg i forvejen har indsigt i. Jeg underviser i god advokatskik på advokatuddannelsen, og jeg vil være med til at sikre, at uddannelsen er tilrettelagt så den til stadighed er kvalificerende og relevant. Advokatuddannelsen skal være pengene værd. Når jeg nu ved noget om god advokatskik og de advokatetiske regler, vil det være nærliggende, hvis jeg også kommer til at beskæftige mig med advokatregulering og tilsyn.

Hvordan forholder du dig til at være retssikkerhedens stemme i samfundet?
Retssikkerhed er fundamentalt i et demokratisk samfund. Man kan ikke forestille sig et velfungerende retssamfund uden. Derfor er det også med ydmyghed, at jeg påtager mig den stemme. Det er en vigtig opgave, som jeg har respekt for. Med en plads i Advokatrådet får jeg konkret anledning til at tage en tur i helikopteren for at se nuanceret på retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Indledningsvis vil jeg observere og lytte. Tiden må så vise, hvor meget stemmekraft der bliver brug for. Allerede nu kunne jeg dog godt få lyst til at åbne munden.

Claus Guldager
47 år, cand.jur. fra Aarhus Universitet, 1995.
Advokat siden 1998. Møderet for Højesteret. Mediator i 2005. Certificeret bestyrelsesadvokat 2011. Underviser i God Advokatskik 1 (Advokatuddannelsen). Medlem af Procesretsudvalget siden foråret 2012. Valgt til kredsbestyrelsen og formand for daværende sjette kreds – siden femte kreds – med virkning fra januar 2007.
En ud af de tre partnere i Advokaterne Dahl & Guldager. Beskæftiger sig hovedsagelig med rådgivning af erhvervsklienter. Formand for Sønderjysk Elitesport.
Privat er Claus Guldager gift, og han har to drenge på 14 og 16 år. For at klare hjernen løber han et maratonløb eller to årligt – næste gang i Berlin i efteråret. Det bliver også til motionsture på racercykel og MTB. I efteråret deltager han i SE-Touren igen – et etapeløb på ca. 500 km over tre dage. Begge drenge dyrker atletik på højt niveau, og Claus følger deres konkurrencer – af og til som dommer. Dykkercertifikat anvendes gerne, mens jagttegnet efterhånden er falmet.  

Det hele startede, da jeg lige var blevet advokat - Peter Fogh, valgt i første kreds, København

Hvorfor deltager du i det kollegiale arbejde?
Det har altid interesseret mig. Så snart jeg blev advokat, blev jeg også aktiv i Københavns Advokatforening. ‘Kan man det, når man ikke er partner’, var der nogle, der spurgte. Det kunne man godt! Dengang var der altså nogle, der undrede sig over det, men min nærmeste chef, Jan Erlund, opfordrede mig meget til det. Han var selv formand for Advokatrådet en periode og desuden altid involveret i kredsbestyrelsen. Det har utvivlsomt inspireret mig.
Senere blev jeg valgt ind i kredsbestyrelsen – de første to år som stedfortræder. Det betød, at jeg sad der otte år og var formand de sidste fire. Jeg gør det, fordi det er spændende. Jeg er ikke bare advokat, men føler, at jeg repræsenterer standen. Når du er involveret i det kollegiale arbejde, får du en særlig standsopfattelse.
Jo, det kræver tid, men jeg er partner i en virksomhed, som er villig til at stille den tid til rådighed – for nogle gange er det virkelig mange timer, det drejer sig om. Der vil også være aftener og weekender, som arbejdet rækker ind i. Men når jeg vejer det hele op mod hinanden, vil jeg gerne, fordi jeg synes, det er rigtig skægt – faktisk i en grad så jeg gør mig umage for at viderebringe den tradition til de nye, unge advokater. Når vi har nyansatte fuldmægtige eller advokater her i huset, orienterer jeg om det særlige ved at være advokat – herunder også vigtigheden af at involvere sig i det kollegiale arbejde.

Har du en særlig mærkesag?
Da jeg underviser i de advokatetiske regler, har jeg selvfølgelig det fokus.
Det kommer også af at deltage i klagesagsarbejdet. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi sikrer, at klagerne får en ordentlig behandling, og det betyder blandt andet, at afgørelserne skal være til at forstå for alle. I nævnsarbejdet har jeg haft et godt samarbejde med offentlighedens repræsentanter, for jeg synes, at det er vigtigt, at vi er med til at bygge bro til forbrugerne. Advokater er meget privilegerede, fordi vi har stor indsigt – men det giver os samtidig pligter, som vi skal leve op til.

Hvordan forholder du dig til at være retssikkerhedens stemme i samfundet?
Det interesserer mig som advokat og jurist, men det er ikke et fokus i mit daglige arbejde.  Jeg tror, at de fleste jurister kan mærke, når retssikkerheden bliver krænket – uden at de dog forholder sig til det direkte i det daglige. I sidste ende handler det om at have øje for, at tingene skal foregå ordentligt. Processerne skal være i orden, de skal være gode for alle parter, og folk skal blive hørt.
Uanset politisk observans eller holdninger til samfundet tror jeg, at især advokater har en forståelse for retssikkerhedens betydning og det at varetage interesser over for større kræfter. Alle skal have fair trial.

Peter Fogh
56 år, cand.jur. fra Københavns Universitet 1983.
Advokat med fokus på entreprise og voldgiftssager i Danmark og udlandet. Partner hos Plesner, Danmarks fjerdestørste advokatfirma med fokus på erhvervsklienter. Her er ca 400 ansatte, hvoraf de 46 er partnere.
Gift og to drenge på 20 og 23 år, bor i Charlottenlund. Spiller golf, dyrker både løb og cykelløb sammen med venner. Fritiden går også med familie og venner – ofte i sommerhuset i Tisvilde.

Det kollegiale arbejde giver faglig sparring - Henrik Oehlenschlæger, valgt i anden advokatkreds, Frederiksberg

Hvorfor deltager du i det kollegiale arbejde?
Når man som jeg er en del af et lille kontor med tre advokater, er det egentlig rigtig rart, at der er mulighed for at dyrke kollegaskab uden for min arbejdsplads. Hvis jeg havde været ansat et sted med mange andre advokater, havde jeg måske ikke haft behovet på samme måde. Men jeg har faktisk været her hos Rialtoadvokater siden min studietid, hvor jeg blev ansat som studentermedhjælper i 1976. Allerede da jeg blev fuldmægtig, valgte jeg at blive fagligt aktiv og startede som medlem af Advokatfuldmægtigforeningen. Det har fulgt mig siden – de seneste fire år som formand for kredsbestyrelsen her i anden kreds.
Noget af det, som tiltaler mig ved det kollegiale arbejde, er, at det giver mulighed for at hjælpe og støtte andre advokater, som har behovet. På det punkt tror jeg ikke, at jeg er så anderledes end andre advokater, for det at hjælpe andre ligger i ret naturlig forlængelse af hele uddannelsen og måske også den personlighed der gør, at man vælger et fag som jura.
Men jeg bruger også det kollegiale arbejde til at opsøge faglighed. Vi diskuterer faglige problemstillinger, og i det hele taget er det rigtig godt at høre, hvordan andre går til opgaverne. Det lærer jeg en masse af, og så giver det mig et netværk, som jeg har stor tillid til og som derfor har stor værdi.

Har du en særlig mærkesag?
Den tillid, der er til os som stand i samfundet, er et stort privilegium, som vi skal passe rigtig godt på. Det er den opgave, jeg i særlig grad påtager mig ved at blive en del af Advokatrådet. Det ligger mig i alt fald meget på sinde, at der er en opgave med at holde hinanden i ørerne.
Når jeg ser tilbage på rådsarbejdet for de seneste par år, synes jeg, at der har været nogle virkelig gode projekter til gavn for hele samfundet. Det gælder for eksempel skoleprojektet, hvor der er udviklet et gedigent interaktivt undervisningsmateriale til gymnasierne og samlet en gruppe af advokater, der gerne tager ud på ungdomsuddannelserne for at undervise. Den type af projekter giver god mening for mig at være med til at udvikle – men hvad indhold og form nærmere skal være, må vi sammen vurdere i Advokatrådet. Det afhænger af, hvor vi ser behovet i samfundet.

Hvordan forholder du dig til at være retssikkerhedens stemme i samfundet?
Uden på nogen måde at lyde højttravende vil jeg gerne være med til at sikre, at den ny lovgivning tager hensyn til individet i samfundet. Hvad det helt indebærer, ved jeg ikke præcist endnu. Jeg er typen, der tager tingene undervejs og i øvrigt har begge ben på jorden, når jeg skal tage stilling til, hvad der er ret og rimeligt.

Henrik Oehlenschlæger
 59 år, cand.jur. fra Københavns Universitet 1980.
Advokat siden 1983, en af to partnere hos Rialtoadvokater på Frederiksberg, hvor der er 17 ansatte. Kontoret arbejder primært med fast ejendom og administrationen heraf. Er medlem af flere bestyrelser og har været formand for anden kreds siden 2009.
Privat bor han på en gård i Hillerød, nord for København, hvor hans kone har et stutteri og opdrætter fuldblodsarabere. Sammen har de fem børn mellem 24 og 39 år.
Han foretrækker at holde fri i selskab med familien på stutteriet, hvor der altid er en hest, der skal fodres. Men der skal også være tid til at køre en tur på motorcykelen – i år går turen for 26. gang til Le Mans i Frankrig, hvor han altid er at finde i første række til det årlige klassiske racerløb i juni.